TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 308: Opfølgningsnotat vedrørende tilsynsrapport for kloakstikledninger ved hushandler og krav om rotte-klap-spærrer, fra ERFA-gruppen for forebyggende og giftfri indsats mod rotter

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 308
Offentligt

ERFA-gruppen om forebyggende og giftfri indsats mod rotter

anno 2000.

Foretræde for Folketingets

Transport- og Bygningsudvalget

Den 17. maj 2018 kl 11.15

Opfølgning af mødet med besvarelse af spørgsmål og

fremsættelse af spørgsmål fra udvalget til Ministeren.

Vil Ministeren på baggrund af det foreliggende notat indføre

rotteattester, som det foreslås ved hushandler og

byggesagsbehandling af ændringer i kloaksystemerne?

1) Rotteattester vil koste ca. kr. 6.500,- pr hushandel, idet der foretages en TV-

inspektion og montage af en rotte-klap-spærrer (fig. 1 og 2). Hvis ejendommens

kloakstikledning er defekt vil en udbedring koste ekstra, en udbedring der alligevel

skulle have været foretaget i henhold til gældende lovgivning, der blot ikke håndhæves i

dag. Såfremt behov for udskiftning eller montage af ny af 1- meterbrønd, da vil en

rottespærre med rotte-klap-indsats koste kr. 1.500 mere en normal pris for brønden og

man sikrer sig en miljørigtigt rense-inspektions-brønd med rotte-klap-spærre.

2) Prisen ved at købe et hus med opdaterede kloakstikledninger og med en rotte-klap-

spærrer vil finansiere denne investering overfor sælger.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 308: Opfølgningsnotat vedrørende tilsynsrapport for kloakstikledninger ved hushandler og krav om rotte-klap-spærrer, fra ERFA-gruppen for forebyggende og giftfri indsats mod rotter

Der skal tages lovgivningsmæssig højde for kredit-finansieringen i forbindelse med salg

og køb.

3) ERFA-gruppens erfaringer med rotte-klap-spærrer, der nu er på 120.000 installerede

og funktionsduelige rotte-klap-spærrer er, at der i områder med rotte-klap-spærrer sker

et drastisk fald i antallet af kloakrotter. I Nordsjællands Hospital er det årlige beløb til

rottebekæmpelse på kr. 300.000 nu kr. 5.000,-. Samme mønster ser vi i alle andre

bydele med rotte-klap-spærrer.

4) Massiv giftudlægning er ikke nødvendig længere i områder med rotte-klap-spærrer.

Kørsel med skadedyrspersonale reduceres kraftigt i de områder, der er rottespærrer.

Hidtidig myndighedsdefineret giftpolitik medførte udlægning af gift nok til at dræbe 80

mio rotter, i stedet fik man resistens og oparbejdet gift i rovfuglene.

5) I Høje Taastrup er der i et nyt villaområde Kraghave opsat rotte-klap-spærrer ved

hvert hus. Siden er der ingen rotteanmeldelser. Sammenlignet med tilsvarende villa-

områder uden rotte-klap-spærrer er der 10 udkald om året. Ganges arealerne op så vil

en kommune med rotte-klap-spærrer kunne spare kr. 1.000.000 årligt. Kommunerne

skal derfor opgøre antal af rotteanmeldelser områdevis så man kan få syn for sagen.

Dette krav til kommunerne samt krav om at kommunerne skal rette sig efter

bekendtgørelsen om obligatorisk montage af rottespærrer forelægges for Folketingets

Miljøudvalg snarligt.

I Kraghave var der under nybyggeriet problemer med montage af2-3 rottespærrer, fordi

kloakledningerne blev lagt med for ringe fald i forhold til hovedkloakken og der var en

masse byggeaffald i kloakkerne der gav forstoppelser i starten. De modeller der er

afbilledet fig. 1 og fig. 2 er 100 % driftssikre og holder kloakrotterne ude i det

kommunale forsyningsområde, hvor de kommer fra.

6) Mange større vandforsyningsselskaber hævder at de ikke kender til kloakrotter, men

at disse stammer fra de private stikledninger. Der er tillige en vedholdende kritik af at de

private husejere ikke vedligeholder deres stikledninger. Derfor dette forslag om at

regulere således at parcelhuse sikres mod indvandring af kloakrotter fra

forsyningsselskaberne og at der udstedes rotteattester.

Dette kan man gøre frivilligt i dag, eller ved hussalg og huskøb ved indførelse af den

foreslåede rotteattest.

7) Københavns Kommune har arbejdet med rotteattester for hele ejendomskomplekser

med krav til opfyldelse, forelagt rotteattesten for forsikringsbranchen, der kvitterede

med at præmierne måtte kunne reduceres. Rotteskader koster samfundet kr 1.2 mia

årligt. Og forsikringsselskaberne oplever årlige udgifter på ca. kr. 0,5 mia. Huspriserne

stiger med rotteattester ca. 3 %. INDSATSEN MED ROTTEATTESTER ER EN REN WIN-WIN.

8) De offentlige udgifter til rottebekæmpelse vil falde ved fuld indfasning af rotte-klap-

spærrer.

9) Indsatsen mod rotter skal gøres tværministeriel:

a)Miljøudvalget har indført en bekendtgørelse om anvendelse af rottespærrer ved

offentlige bygninger. Kommunerne skal indføre rottespærrer. Desværre bliver

bekendtgørelsens bestemmelser ikke håndhævet. Der er derfor stadigvæk kommuner

der ikke ønsker rotte-klap-spærrer, kommuner der angiveligt er under kontrol af den

private forening DANVA. Miljøstyrelsens opfølgning overfor kommunerne er udeblevet.

b)Forsyningsministeren er kontaktet om emnet og der vil blive arrangeret foretræde for

indsatsen mod rotter i forsyningsselskaberne, der jo er arnestedet og forsyningslinjen

for kloakrotter over det ganske land.

c) Sundhedsministeriet anvender meget store beløb til rotteinspektion af anløbende

skibe.

Den økonomiske indsats mod rotter må analyseres, således at der ikke spildes offentlige

midler på at løbe efter rotter, men på at forebygge indsatsen.

10) Desværre er ministerierne ikke i besiddelse af den fornødne ekspertise på

rotteområdet hvilket ses i f.eks. Ole Birk Olesens svar, der dels henviser til et andet

ministerium i stedet for at gå ind i de overvejelser vi foreslår.

At pege på at udskiftning af kloakstikledninger er et tilstrækkeligt værn mod kloakrotter

uden krav om rotte-klap-spærrer, kan sammenlignes med bygningsreglementer af nye

huse med yderdør uden låseanordning.

Vi må derfor på baggrund af denne skrivelse anmode Ole Birk Olesen om at nedsætte et

ekspertudvalg, hvor vi gerne deltager med vores mangeårige landsdækkende erfaringer.

Vi deltager gerne i møder med Ministeriet om forslaget.

Et lignende tiltag fra ERFA-gruppens side i perioden 2006 til 2012 medførte en længe

ventet revision af Svend Aukens rottebekendtgørelse fra 2001, der ikke medtog

bestemmelser om kloakker. Vort forslag blev støttet af samtlige Folketingets partier

fordi alle kan indse at kampen mod rotternes udbredelse er meget nødvendig både

sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk.

Med venlig hilsen

ERFA-gruppen

Torben Sønnichsen

Fig 1: Rotte-klap-spærre i renseinspektionsbrønd.

Fig 2 Indsats rotte-klap-spærrer til montage i 1 meter brønde.

Historie:

ERFA-gruppen blev stiftet som en ad-hoc arbejdsgruppe med det formål at udvikle en

forebyggende giftfri indsats mod et stigende problem kloakrotter i stort set alle kloakerede

områder i Danmark.

Man kan sige at i takt med udbygningen af kloaksystemer har kloakrotter kunnet finde ved fra

den gamle Købehavns Havn ud i hele landet med undtagelse af nogle få øer.

Selv helt ny-kloakerede områder som Ørestaden og Trekroner ved Roskilde har fået en massiv

indvandring af kloakrotter.

Vi har jo ukueligt siden 2000 arbejdet på at drøfte med kolleger i kommunerne og i branchen for

at finde bedre løsninger end dem der var defineret af Miljøstyrelsen i 2001. Her turde man

ganske enkelt ikke koble rotteproblemerne sammen med den manglende opmærksomhed fra

forsyningsselskaberne, der negligerede rotte problemer og forsyningsbranchen og deres private

forening Danva udtalte at rotteangreb skyldtes rotter i private huse på grund af dårligt

vedligeholdte stikledninger.

ERFA-gruppen havde held til at få kolleger i Købehavns Miljøkontrol til at bede KE Vand afsætte

kr 10 mio til forsøg med rottespærrer. Troels Lund Poulsen som Miljøminister var meget loyal

overfor KE-Vand, KL, Danva og Teknologisk Instituts storstilede forsøg der endte ud i en grov

manipulering af faktuelle forhold. Ønsket var at mistænkeliggøre anvendelse af rotte-klap-

spærrer. Deres rapport er senere tilbagevist af ERFA-gruppen som prætentiøs og spild af gode

forsyningskunders penge.

ERFA-gruppen har holdt mange møder på Christiansborg med miljøordførere og uddelt

nedennævnte Forslag til paradigmeskifte i Dansk rottebekæmpelse.

De politikere der har været meget lydhøre er følgende:

Ida Auken, Pia Adelsten, Lone Loklindt, Steen Gade, Peter Juel Jensen, Ole Vagn Christensen,

Knud Christensen, Ole Vang Christensen, Peter Juel Jensen, Jesper Langballe,

Og samarbejdet har resulteret i flere samråd med Miljøministre og endeligt med en revision af

bekendtgørelsen i 2012, der var et opgør med Miljøministeriets anbefalinger, nemlig at sprede

gift ud over de mange grimme giftfoder-stationer til rotter. Der blev udsat gift nok til at dræbe

80 millioner rotter om året uden at antallet af rotteangreb faldt, det steg.

Samtidigt bliv der i vildtbestanden og fugle bestanden fundet gift på grund af at de æder de

rotter der har giften i sig og som måske er nemmere at fange fordi de lider under blødende

indvolde, mavesmerter etc. Miljøstyrelsens giftpolitik måtte standses.

ERFA-gruppen arbejder derfor videre på at udbrede kendskabet til en forebyggende giftfri

indsats som beskrevet i Forslag til Paradigmeskifter i 2008.

I samme bog efterlyste vi en tværministeriel indsats, hvor Sundhedsministeriet bruger mange

penge på at undersøge om der er rotter i anløbende skibe til havnene.

I Miljøministeriet anvendes store beløb til at have en afdeling der tager sig af henvendelser fra

kommunerne og som koordinerer indsatsen i dels uddannelse og kontakt med de mange

hundrede der lever af at rykke ud dels i kommunerne men også privat til folk der har et

ubekvemt rotteangreb.

Der findes ingen økonomiske estimater over hvad rotter koster det danske samfund, men ERFA-

gruppen skønner kr. 1,2 milliarder årligt.

ERFA-gruppen ønsker med dagens foretræde at orientere udvalget om vort vigtige arbejde.

Hvad der er vigtigt i vores arbejde er at få lagt fokus på de private stikledninger.

Alle er klar over at der er problemer ved de private stikledninger. Politikkerne bliver slået i ho-

vedet af forsyningerne som siger at problemet ligger ved de private, de private skriger til kom-

munen at de skal bekæmpe problemet, kommunen skriger på nye regler der kan være behjæl-

pelige for bedre forebyggelse.

Op mod 90 % af by rotter kommer fra kloakken og lige præcis her er der meget få reglementer

og lovgivning der kan bruges til at forebygge.

En simpel plan om at belyse private stikledninger via hussalg og få indført en tilstandsrapport på

kloak delen. Herefter ved intakte og kortlagte kloakker få installeret rottespærrer som en fore-

byggende løsning, vil uden tvivl knække kurven for rotteanmeldelser.

Skal gøre opmærksom på, at der allerede står at man som husejer ikke må udlede sort vand

gennem utætte kloakker eller at huse rotter på sin matrikel. Det må antages at der i dag findes

10.000 vis af ejendomme der udleder forurenende vand gennem utætte installationer. Hvorfor?

Fordi der ikke findes et regelsæt/lovgivning der sætter fokus på fornyelse af eksisterende kloak-

ker ved private. Du kan i dag købe et hus hvor kloakken er utæt/ødelagt, hvor kloakken allerede

er en rottefælde uden at vide det. Tilstandsrapporter bør medtage kloakkerne på privat grund.

Det er på tide at vi får taget fat på problemet og gjort noget ved det. Ved en tilstandsrapport

med filmning og klarlægning af kloakken samt efterfølgende installation af rottespærrer ved in-

takte kloakker løser flere problemstillinger nationalt.

Fordele.



Løbende forebyggelse i eksisterende byggeri. Færre rotter på sigt = mindre bekæm-

pelse.



Mindre forurening via tætte kloakker.



Bedre synlighed af tilstand på ejendomme.



Færre fugtproblemer i husstande via utætte kloakker.



Et redskab til at få åbnet op for de 1000vis af ejendomme der løbende står og foru-

rener og huser 1000vis af rotter.

Ulemper



Kan være en økonomisk post for de husejere der har valgt ikke at tjekke op på deres

kloakker løbende. (Alle husejere skal sørge for at deres kloakinstallationer er intakte)



Lille økonomisk post i forhold til forebyggende installation af rottespærre ved intak-

te kloakker. (Alle husejere skal sørge for at de ikke huser rotter på deres matrikel.)



Økonomisk post for hussælger i forhold til tilstandsrapport af kloak.

Mange tak for dagens foretræde, som vi håber vil resultere i den ønskede justering af

byggevedtægter og byggetilladelser i kommunerne om en forebyggende giftfri indsats mod

rotter.

Der er en betydelig samfundsøkonomiske gevinst ved at knække den opadgående kurve for

rotteangreb og nedbringe antallet af rotter og rotteangreb og ødelæggelserne.

ERFA-gruppen har gennem årene bevist sin berettigelse.

Med venlig hilsen

Torben Sønnichsen, Torben Jensen, Rolf Ravnskov og Mikkel Dahl Hansen

C/O Bioliving, Østerbrogade 226, 2100 København Ø

e-mail: [email protected]

Bilagshenvisning:

Litteratur: Torben Sønnichsen 2008: Paradigmeskifte i Dansk Rottebekæmpelse, BioLiving

Finansieret af Guldborgsund Kommune og Bornholms Regionskommune.

Folketingets Planlægnings- og miljøudvalg oktober 2008

ERFA-Rottespærre-Rapporten

Paradigmeskift i Rottebekæmpelsen i Danmark

Forebyggende og bekæmpende indsats mod rotter ved hjælp af

VA-godkendte rottespærrer mm.

Torben Sønnichsen, cand. scient:

ERFA-gruppen om rottespærrer

Forord ved Steen Gade Formand for Folketingets Miljøudvalg