Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 305
Offentligt
1896438_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Notat
2. maj 2018
Orientering om Ny passagertilfredshedsanalyse i kollektiv trafik
Parterne bag Bus & Tog samarbejdet har besluttet at etablere en ny fælles årlig pas-
sagertilfredshedsanalyse. Formålet er at tilføre branchen ny viden om kundens oplevelse af offent-
lig transport, som trafikvirksomhederne aktivt kan agere på for at øge kundernes tilfredshed.
Med den nye fælles passagertilfredshedsanalyse, får vi samlet information om alle trafikvirksomhe-
der på tværs af bus, tog og metro. Analysen vil kunne afdække tilfredsheden med hele den sam-
menhængende rejse, da man ikke interviewer undervejs i ét af transportmidlerne, men i stedet efter
endt rejse. Det bliver også muligt nationalt at benchmarke alle trafikvirksomhederne indbyrdes og
lære af hinanden. Dermed får trafikvirksomhederne et endnu bedre beslutningsgrundlag for at
iværksætte initiativer for at øge kundetilfredsheden - sammen landsdækkende, regionalt eller i hver
enkelt virksomhed.
Arbejdet med at gennemføre den nye passagertilfredshedsanalyse forankres i trafikvirksomheder-
nes fælles samarbejdsorganisation Bus & Tog. Resultaterne vil blive bearbejdet i fællesskabet,
med fælles handlinger og samtidig blive forankret hos de enkelte trafikvirksomheder, som det i dag
kendes i fb.m. rejsekort tilfredshedsundersøgelsen og handlingsplan.
Den første nye passagertilfredsanalyse, som foretages online, forventes afrapporteret i efteråret
2018. Trafikvirksomhederne forventer at offentliggøre resultater fra undersøgelsen vedr. tilfredshe-
den med at være kunde i offentlig transport generelt og tilfredsheden omkring den sammenhæn-
gende rejse. Endvidere vil trafikvirksomhederne offentliggøre benchmark resultater.
Den nye fælles passagertilfredshedsanalyse erstatter den Nationale Passager Tilfredshedsunder-
søgelse (NPT), som Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk hidtil har udført for trafikvirksom-
hederne.
Bus & Tog samarbejdet
• Vesterbrogade 149 • 1620 København V