Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 301
Offentligt
1894766_0001.png
Vandkunsten 3, 4. sal
1467 København K
Tlf. 33 93 40 04
[email protected]
Telefax 33 93 40 07
Postgiro 16 93 33 68
www.bosam.dk
Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget
Folketinget
Fremsendes til e-mail:
[email protected]
Den 15. maj 2018
Oplæg i forbindelse med foretræde for udvalget den 17. maj 2018
Definition af udsatte bolig- og ghettoområder
BOSAM finder det meget problematisk, at definitionerne af udsatte boligområder og
ghettoområder ændres, da netop definitionerne er afgørende for, hvorvidt et område
har ændret sig fra år til år. Når definitionerne ændres for 4. gang siden 2010, er det
svært for den enkelte afdeling/boligorganisation at ændre sig i forhold til et evt.
politisk ønske, da der sker denne målforskydning hele tiden samt at der efter
BOSAMs opfattelse ikke er hurtige quick fix i forbindelse med dette arbejde.
Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at der politisk ønskes en udviklingsplan for
områderne, hvis området i de seneste 4 år har været et udsat
boligområde/ghettoområde.
F.eks er kriteriet om at ”andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige
lande ikke må overstige 50 %” efter BOSAMs opfattelse helt forfejlet da dette
kriterium ikke tager hensyn til alle de indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige
lande der har et helt almindeligt liv med arbejde, uddannelse eller lignende.
Omdannelse af udsatte boligområder og ghettoområder
Vi bemærker, at det er Transport-, bygnings- og boligministeren der ud fra en konkret
vurdering, som skal godkende udviklingsplanen, samt at der ikke er nogle beskrevne
kriterier den konkrete vurdering skal bygge på. Det vil derfor være op til den til
enhver tid siddende minister (og dermed ud fra en politisk vurdering) at vurdere, om
udviklingsplanen kan godkendes.
Side 1 af 3
BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Henvendelse af 15/5-18 vedrørende initiativer der modvirker parallelsamfund, fra Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark (BOSAM)
1894766_0002.png
BOSAMs mener at der i planen for omdannelse af de udsatte bolig- og ghettoområder
er en meget ukonkret vurdering i forbindelse med de ønskede udviklingsplan på, især
når der tænkes på hvor store konsekvenser en sådan udviklingsplan har på et
boligområde.
At der lægges til grund, at antallet af almene familieboliger skal være nedbragt til
under 40% i et område, er efter vores opfattelse et fiktivt måltal. At man fra politisk
side ønsker, at der skal være både almene og ejerboliger i et område, er efter vores
opfattelse et politisk projekt, der i sig vil betyde, at der kommer en anden
beboersammensætning.
Det er forudsat, at de mange beboere der er i de boliger, der skal afvikles, skal
genhuses. Når der tages hensyn til de meget lange ventelister, der er til almene boliger
i dag sammenholdt med det store antal genhusninger, er det meget svært at se hvordan
denne genhusning skal finde sted, uden at der bliver endnu længere ventelister til
almene boliger, end der er i dag.
Udvidelse af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre indsatser mod
parallelsamfund uden afdelingens godkendelse
At gøre det muligt for boligorganisationen at iværksætte arbejder i den enkle afdeling
mod afdelingsmødets godkendelse er et meget udemokratisk tiltag, der sætter
beboerdemokratiet helt ud af spil.
BOSAM finder det problematisk at sætte beboerdemokratiet ud af spil i de berørte
boligafdelinger, når der tænkes på, at lovpakken har til hensigt at bekæmpe såkaldte
”parallelsamfund”, der ifølge teksten er opstået på grund af manglende integration.
Endvidere er anført at mange af beboerne ikke deltager i det danske samfund og dette
tiltag vil da, efter BOSAMs opfattelse, ikke vise de beboere de danske demokratiske
traditioner, som vi benytter os af i Danmark.
BOSAM mener desuden, at det burde være muligt for en boligafdeling at skifte
administrator hvis boligafdelingen er utilfreds med boligorganisationens
administration. Forslaget vil dels at sikre at boligafdelingen kan vælge en anden
administrator – privat eller anden boligorganisation – dels vil det sikre, at der kommer
konkurrence mellem administratorerne til glæde for beboerne i den almene sektor.
Side 2 af 3
BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Henvendelse af 15/5-18 vedrørende initiativer der modvirker parallelsamfund, fra Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark (BOSAM)
1894766_0003.png
Ophævelse af lejekontrakt på grund af lejerens kriminalitet
At indføre en lov, der tilsigter, at hvis en beboer har begået en bestemt
lovovertrædelse inden for en radius af 1 km, så kan en fogedsag ophæve lejemålet, vil
være med til at mindske retsfølelsen og ikke mindst restsikkerheden for den enkelte
borger.
At det alene er udlejer, der kan føre bevis i en fogedsag, afskærer den anklagede
beboer fra at ”tale sin sag”, hvilket ikke er godt for retssikkerheden.
BOSAM mener, at i stedet for dette forslag burde ophævelsen ske ved en ”haste
boligretssag”, hvor restsikkerheden er på plads, og begge parter har mulighed for at
”tale sin sag”. Dermed er retssikkerheden lige for alle borgere i hele Danmark.
Omlægning af ydelsesstøtten
At omlægge ydelsesstøtten til at det er 100 % Landsbyggefonden, der skal overtage
statens forpligtelser, er efter BOSAMs opfattelse ekspropriation af
Landsbyggefondens midler, som ikke bør finde sted.
Landsbyggefondens midler
At begynde at bruge Landsbyggefondens midler til nedrivning i de udsatte
boligområder/ghettoområder, når der er så mange boligafdelinger, der har behov for
renovering, er helt uacceptabelt. Især når der tænkes på, at midlerne i
Landsbyggefonden er tilvejebragt af alle beboerne i de almene boligafdelinger i hele
Danmark og ikke kun i nogle få udvalgte boligafdelinger, der er defineret ud fra en
politisk vurdering.
BOSAM mener, at når regeringen ønsker at fremlægge denne lovpakke så bør
regeringen også finde statslige midler til at gennemføre denne, så alle borgere i
Danmark betaler for dette.
Det er helt urimeligt, at det er alene er de lejere, der bor i den almene sektor, der skal
betale for dette poliske projekt, især når der tænkes på de store renoveringsopgaver i
store dele af den almene sektor, der derved vil blive skubbet til langt ude i fremtiden.
Med venlig hilsen
René Suhr
Direktør
Side 3 af 3
BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark