TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Høringsnotat

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Høringsnotat

Indhold

Læsevejledning og liste over høringssvar

Indledning

Eldriftsservitut

Beplantning langs banen

Elektromagnetisme

Støj

Vibrationer

Natur & miljø

Baneteknik

Anlægsfasen

Trafikale forhold

Generelt

Side

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Læsevejledning og liste over

høringssvar

Banedanmark har modtaget 55 høringssvar fra borgere, foreninger,

interesseorganisationer, virksomheder og kommuner. Høringssvarene

gennemgås i det følgende efter emne.

Navngivningen af afsendere af høringssvar følger denne metodik:

B= Borger

F= Forening/Interesseorganisation

K= Kommune

V= Virksomhed

Nedenfor følger en oversigt over de indkomne høringssvar.

Høringssvar nr.

Afsender

Behandling af

høringssvar

starter på side

15,30

15,18,21

27,30

7,18

9,18

9,15,18

12,22

23,26

10B

11V

12B

13B

14B

15B

16V

17B

18B

19B

20B

21B

22V

23F

Jacob Schaffalitzky De

Muckadell

Roskilde Kommune

Energinet.dk

Frederik Bach-Friis

Henrik Møller

Hanne N. Michelsen

Klaus Bang

Lars Brix Lysgaard

Steen K. Larsen

Helle Hansen

Vestervangen Vandværk

Mikkel Elling

Charlotte Schlundt

Margarethe Kristiansen

Eli Kristiansen

B & O Properties ApS

Ulla Margrethe Schou

Julie Maaløe

Kirsten og Norman

Kristiansen

Henrik Munk Hansen og

Renate Pedersen

Mette Rechnagel Andersen

Poul Erik Mikkelsen

Passagerpulsen hos

Forbrugerrådet Tænk

Høringsnotat

Læsevejledning og liste over høringssvar

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

24V

25B

26B

27B

28B

29V

30B

Bakkebo JHF

Henrik Bo Jensen

Christian V. Nielsen

Jan Thoudal Clausen

Jan og Britha Nielsen

Holbæk Lilleskole

Inge Lissi Jørgensen og Ebbe

Kring Jørgensen

Sanne Dannerfjord og

Flemming Jensen

Michael Madsen

Jesper Frost Olsen og Minna

Therkildsen

Dansk Industri

DSB

Vipperødgårds Allé

Grundejerforening

Beboerne Kalundborgvej 95

Hanne Schou Bredsdorff og

Thomas Hjejle Bredsdorff

Carsten Skov og Rikke Engell

Mette og Thomas Hors

Britta Kirsten Andersen

Søren Andersen

Cindie Tode-Jensen

Henriette Kirketerp-Møller og

Henrik Svanholm

Boe Boesen

Lene og Ole Ruus

Søren Rasmussen

Andelsboligforeningen

Villaparken v. Hans Hvas

Lis og Lindy Kaiser

Brian Peter Jensen

Helle Johanneson

Holbæk Sygehus

Sonja Andersen og Finn

Larsen

Holbæk Kommune

Merete Krogh

Hans Christian Jensen

Anne Heidner

10,12,15

15,18

12,15

12,19,21

10,23,28

7,18

31B

32B

33V

34V

35F

36B

37B

38B

39B

40B

41B

42B

43B

44B

45B

46F

47B

48B

49B

50V

51B

52K

53B

54B

55B

26,30

13,14,15,18,19

19,23

10,18,19,20,21,27

16,22,29

16,17,22,28

11,22

12,15

14,18,21,23

10,12

22,29

11,12,29

11,21,23,29

Høringsnotat

Læsevejledning og liste over høringssvar

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Indledning

Det undersøges hvad der skal til for at elektrificere banen mellem Roskilde og

Kalundborg. Elektrificeringen vil medføre, at man i fremtiden vil betjene

strækningen med eltog, som giver mindre lokal luftforurening, accelererer

bedre og er mere driftssikre. Gevinsten ved at elektrificere mellem Roskilde

og Kalundborg er desuden, at man kan køre med den samme type

togmateriel på hele Sjælland, og at passagerer på visse afgange kan køre fra

Kalundborg til Helsingør uden at skulle skifte tog.

Høringsnotat

Indledning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Eldriftsservitut

1B vil gerne vide, hvor bredt et bælte, der pålægges en servitut, som

begrænser træernes højde, og som fra projektets start gør det påkrævet at

fælde træer i Bjergsted Skov. Især er 1B interesseret i oplysninger

vedrørende skovarealer nord for banen.

10B ønsker at få oplyst, om en servitut på hendes grund kan medføre, at hun

selv skal stå for noget, eller om Banedanmark udfører de arbejder, der måtte

være nødvendige.

13B ønsker at vide, hvilke konkrete ændringer eldriftsservitutten kan medføre

for beplantning, staldbygninger og dyrefolde på hendes ejendom. 13B ønsker

også oplyst, hvem der skal afholde udgifterne i forbindelse med eventuelle

ændringer på ejendommen.

B & O Property ApS (16V) vil blive pålagt en servitut, som sætter

begrænsninger for bl.a. beplantning og bygninger. B & O Property ApS finder

imidlertid ikke, at det er præcist nok beskrevet, hvilke begrænsninger der er

tale om. Desuden savner B & O Property ApS oplysninger om, hvilken

erstatning virksomheden vil få som følge af, at rådighedsretten indskrænkes.

I den forbindelse nævnes det, at virksomheden har en lejer, der formentlig vil

kræve huslejenedsættelse som følge af servitutten. Dette tab forventer B & O

Property ApS også at få dækket af erstatning.

17B finder det urimeligt, at hun som grundejer skal betale for at få fældet de

træer, der skal fjernes på grund af elektrificeringsprojektet. Eftersom

elektrificeringen vil sætte begrænsninger for, hvordan arealet op mod banen

kan benyttes, ønsker 17B desuden at få udbetalt en erstatning.

30B har sat salget af deres to huse på standby, indtil det er afklaret præcist,

hvilke begrænsninger eldriftsservitutten sætter for råderetten på

ejendommene. 30B beder om, at denne afklaring sker hurtigst muligt, så de

bliver i stand til at forklare potentielle købere, hvordan tingene forholder sig.

6B er bekymret for, at en række birketræer på deres grund skal fældes, når

beplantning langs banen fjernes for at give plads til elektrificeringen. 6B vil

gerne vide, om de i givet fald vil modtage erstatning for den værdiforringelse

af deres ejendom, som fældning af birketræerne vil medføre. 6B ønsker også

oplyst, hvem der i praksis står for at fælde træerne.

Banedanmarks kommentarer

Eldriftsservitutten er en servitut om rådighedsindskrænkning af ejendommene

langs banen i forbindelse med elektrificering af strækningen.



Banedanmark rydder al bevoksning op til nærmeste skel eller max. 10

meter fra nærmeste spormidte. . Denne komplette rydning vil altså

kun foregå på Banedanmarks eget areal.

Høringsnotat

Eldriftsservitut

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll



På grundene langs banen vil det blive vurderet, om der er nogen

bevoksning, der er til fare for banen, og den vil i så fald blive fældet

–

på Banedanmarks regning. Al bevoksning inden for tre meter af

elmaster vil blive fjernet.

Derefter er det grundejerens ansvar at vedligeholde sin grund, så der

ikke er noget, der vokser sig så stort, at det vurderes at være til fare

for banen. Hvis det sker, så vil det blive beskåret eller fældet

–

på

grundejerens regning.

Inden for ti meter af banen må der ikke opføres nye bygninger (heller

ikke skure og lignende). Men eksisterende bygninger må godt få lov til

at blive.

Inden for 14 meter af banen må der ikke stå nogen flagstænger og

inden for 19 meter må der ikke være nogen trådformede antenner eller

elektriske tråde over to meter over terræn. Almindelige stueantenner

og lignende er ikke et problem. Igen er hensynet hvorvidt der kan

være fare for at komme i karambolage med kørestrømsanlægget på

banen.



Afstandene kan ses på nedenstående tabel:

Minimumsafstand

fra spormidte

a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførelse

af bygninger.

b) Stakke, stilladser, stiger samt andre

genstande og indretninger, der på grund af

højde eller manglende stabilitet kan

frembyde gene for køreledningsanlægget.

c) Maskiner og arbejdskøretøjer højere end 2

meter. Dog må landbrugs- og skovredskaber

benyttes, hvor det er åbenlyst, at ingen del af

disse redskaber kan komme nærmere end 2

meter til spændingsførende dele af

køreledningsanlægget.

d) Flagstænger.

e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør.

Tråde hørende til elektriske hegn i større

højde end 2 meter over det terræn, hvorpå

hegnet står.

19 m

14 m

10 m

g) Trådformede antenner med tilhørende

bærende konstruktioner og barduner.

Figur 1

Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må ovenstående kun

findes på ejendommen længere væk end den angivne minimumsafstand.

På

www.bane.dk/roskilde-kalundborg

kan man finde den fulde tekst til

eldriftsservitutten. Her kan man desuden finde kort over projektet, der viser

10, 14 og 19 meters-grænserne langs hele strækningen.

Erstatningen vil blive fastlagt af ekspropriationskommissionen, som er en

uvildig instans. Hvis man har indsigelser til Banedanmarks pålæg af

Høringsnotat

Eldriftsservitut

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

servitutter, kan man forelægge sine indsigelser for denne kommission. De

pågældende ejere vil modtage besked om, hvornår ekspropriations-

forretningen foregår. På dette projekt forventes ekspropriationerne og dermed

også erstatninger for servitutter at foregå i 2018/2019.

7B har på sin grund en bygning, som er placeret, så dele af den ligger tættere

end 10 meter fra midten af sporet. Bygningen indeholder bl.a. et pillefyr,

hvorfor nedrivning og genetablering formodes at være bekostelig. Derfor vil

7B gerne vide, hvem der skal afholde udgifter til nedrivning og genetablering.

Banedanmarks kommentarer

Eldriftsservitutten pålægger kun forbud mod nyopførelse af bygninger inden

for ti meter fra nærmeste spormidte. Eksisterende bygninger nedrives ikke.

18B mener ikke, at Banedanmark har opfyldt sin vejledningspligt som

myndighed, fordi de berørte borgere ikke fik tilsendt hverken servitut eller

brochure om konsekvenserne af elektrificeringsprojektet. 18B forventer, at de

berørte borgere bør modtage en økonomisk erstatning, som også tager højde

for, at ejendomsværdien falder, når råderetten indskrænkes. Derudover

mener 18B, at Banedanmark skal afholde de udgifter til eksempelvis

træfældning og flytning af bygninger og hegn, som servitutten måtte give

anledning til. Endelig foreslår 18B, at køreledningsmasterne placeres nord for

banen på strækningen mellem Industrivej og Holbækvej i Jyderup. Ifølge 18B

vil det påvirke færre borgere, end hvis masterne placeres syd for banen, hvor

der er mange tætliggende byhuse.

Holbæk Kommune (52K) ejer 25 matrikler, der vil blive pålagt en servitut om

eldrift som følge af elektrificeringsprojektet. For at kommunen kan vurdere

konsekvenserne for hver enkelt matrikel, er kendskab til den præcise

servituttekst en forudsætning. Da servitutteksten ikke forelå fra start, har

kommunen først haft mulighed for at aflevere sit høringssvar ultimo august.

Kommunen benytter lejligheden til at slå fast, at man som udgangspunkt er

meget positivt indstillet over for elektrificeringen.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark er opmærksom på, at det kan have været svært at finde frem

til eldriftsservitutten selv. Det beklager vi naturligvis. Servitutten har hele

tiden været tilgængelig for alle, der har efterspurgt den, men den kan nu også

findes på

www.bane.dk/roskilde-kalundborg.

Der vil blive udbetalt erstatning for servitutter. Erstatningens størrelse

fastsættes af ekspropriationskommissionen.

15B har konstateret, at Banedanmark vil placere elmaster på hans ejendom. I

givet fald forventer 15B at få en millionerstatning som kompensation for den

værdiforringelse, der vil ske af hans ejendom.

Høringsnotat

Eldriftsservitut

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Banedanmarks kommentarer

Alle elmaster opstilles på Banedanmarks eget areal, og der eksproprieres

derfor ikke noget areal til disse.

19B er bekymret for, at deres hus falder i værdi, når servitutten begrænser

deres råderet over grunden.

25B oplyser, at eldriftsservituttens 10-meter zone vil påvirke ca. 20 procent af

hans ejendom og således begrænse anvendelsesmulighederne. Dette

medfører et værditab.

38B vurderer, at salgsværdien vil falde som følge af den servitut, der lægges

på ejendomme på Kongebrovej i Lejre. Derfor varsler 38B, at man vil vende

tilbage med et oplæg til kompensation. Derudover foreslår 38B, at der

udarbejdes en særlig variant af servitutter på ejendomme, der ligger

væsentligt under banens niveau. Forslaget begrundes med, at bygninger,

flagstænger og elektriske hegn, der ligger inden for 10 meter fra spormidte,

ikke kan genere banens drift, hvis de pågældende objekter er placeret langt

under banens niveau.

48B ønsker at få oplyst, hvad Banedanmark betaler for, at de reelt får råderet

over hans ejendom på grund af 10 meter-reglen. 48B forudser, at dette vil få

hans hus til at falde i pris, og vil derfor gerne vide, om der kan blive tale om

erstatning for værditab.

Banedanmarks kommentarer

De ejendomme der pålægges en eldriftsservitut, vil også blive kompenseret

for dette, da det er indskrænkning af råderetten over ejendommen.

Kompensationens størrelse fastsættes ikke af Banedanmark, men af en uvildig

ekspropriationskommission. Dette forventes at ske i 2018/2019.

Hvis man har indsigelser mod servitutten, kan de fremføres over for

kommissionen, som vurderer servitutter og ekspropriationer på strækningen.

Holbæk Lilleskole (29V) er blevet pålagt en servitut, der bl.a. sætter

begrænsning for bevoksning. Skolen gør opmærksom på, at der af

sikkerhedsmæssige årsager er etableret et hegn mellem skolens matrikel og

banen. Dette hegn skal genetableres, når anlægsarbejderne er færdige. I

samme forbindelse beder skolen om, at Banedanmark så vidt muligt tager

hensyn til, at der i området op mod banen ligger en frugtplantage, der har

stor værdi som legeplads for især små børn.

Banedanmarks kommentarer

Hegnet på Holbæk Lilleskoles areal bliver ikke berørt af projektet. Det er kun

hegn, der fejlagtigt er opført på Banedanmarks areal, der fjernes.

Hvorvidt frugtplantagen er til fare for kørestrømsanlægget, vil blive vurderet

af Banedanmark sammen med resten af strækningen, såfremt det vedtages

politisk at fortsætte med projektet.

Høringsnotat

Eldriftsservitut

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

53B fik på informationsmødet i Holbæk oplyst, at der måske kan dispenseres

fra eldriftsservitutten, fordi kun et meget lille hjørne af hendes grund er

omfattet af den. Da 53B går med salgstanker, beder hun om hurtigst muligt

at få en skriftlig tilkendegivelse fra Banedanmark om, at grunden er undtaget

fra servitutten.

Banedanmarks kommentarer

Ejendommen er ikke fritaget fra eldriftsservitutten som sådan, men den

berøres kun lige akkurat af 19 meters-grænsen til spormidten. Det vil sige, at

servitutten kun betyder, at der ikke må opføres trådformede antenner med

bærende konstruktioner og barduner eller elhegn over to meter i det hjørne af

grunden.

55B oplyser, at hendes ejendom på Østergade i Hvalsø lokalplanmæssigt har

mulighed for udstykning og bebyggelse. Derfor opfatter hun

rådighedsindskrænkningen som følge af eldriftsservitutten som en

ekspropriation. Derudover gør 55B opmærksom på, at

rådighedsindskrænkningen også kommer til at betyde, at en nyligt udbygget

ejendom på Østergade 11 skal nedrives.

Banedanmarks kommentarer

Eldriftsservitutten er ikke en hindring for at udstykke og bebygge, så længe

bebyggelsen ligger 10 meter eller mere fra nærmeste spormidte.

5B kan ikke acceptere, at hans ejendom, som i luftlinje ligger to kilometer fra

jernbanen, pålægges en servitut på grund af elektrificeringen. Derfor beder

5B om, at Banedanmark redegør for relevansen af en sådan servitut.

Banedanmarks kommentarer

5B er pr. e-mail blevet gjort opmærksom på, at han står som ejer af en anden

ejendom, som ligger op ad banen og dermed er berørt af eldriftservitutten.

43B er imod elektrificeringen, som han mener, vil medføre gener for en fold

på hans ejendom, der støder op mod banen.

Holbæk Sygehus (50V) gør opmærksom på, at hverken anlægsarbejder og/

eller servitut om eldrift på to af sygehusets matrikler må forhindre forsvarlig

drift af sygehuset.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark har noteret sig bemærkningerne. Eventuelle fravigelser vil blive

besluttet i en senere fase og blive koordineret med Holbæk Sygehus.

Høringsnotat

Eldriftsservitut

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Beplantning langs banen

22V ønsker, at Banedanmark placerer et arbejdsområde på en anden af

virksomhedens matrikler end på den matrikel, som Banedanmark i første

omgang har foreslået. Samtidig opfordrer 22V til, at beplantningen på begge

matrikler i videst muligt omfang bevares, når der skal ryddes til bl.a.

midlertidigt arbejdsområde.

27B er nabo til banen og vil være ked af det, hvis elektrificeringen medfører,

at en række lærketræer langs banen skal fældes.

28B gør opmærksom på, at en tjørnehæk på baneskråningen er til gene for

brugerne af en sti, der går fra broen over Blæsenborgvej op til stationen i

Lejre. 25B opfordrer til, at der bliver gjort noget ved dette problem

–

eventuelt i forbindelse med elektrificeringen, hvis den er nært forestående.

32B har en have, der grænser op til trinbrættet Stenhusvej ved Holbæk. På

grund af elektrificeringen skal nogle af havens træer fjernes, og derfor

spørger 32B, om Banedanmarks entreprenørmaskiner kan fælde disse træer

samtidig med, at træer på baneskråningen fældes. 32B spørger også, om

Banedanmark kan etablere en grundig afskærmning, så indkig fra banen til

haven begrænses, og så der ikke kan kastes ting fra skråningen ind på deres

grund.

44B har af hensyn til sikkerheden plantet et tæt hegn mellem deres heste-

ejendom og banen. 44B ønsker at få oplyst, hvor bredt et beplantningsbælte

der bliver fjernet langs banen, og hvornår 44B vil få besked om at fjerne

træer, hvis det bliver nødvendigt.

Holbæk Sygehus (50V) forventer, at Banedanmark afholder udgiften til

etablering af det grønne bælte mellem banelinjen og de to af sygehusets

matrikler, der berøres af elektrificeringen.

48B vil gerne vide, hvor høj beplantningen må være i skellet mellem hans

ejendom og banearealet.

Banedanmarks kommentarer

Arbejdsarealerne er endnu ikke endeligt fastlagt og der vil blive taget stilling

til forslaget i næste fase af projekteringen.

Banedanmark rydder al beplantning på eget areal op til ti meter fra sporets

midte. På privat grund fældes eller beskæres kun den beplantning, der anses

for nødvendig for at sikre, at beplantningen ikke er til fare for

kørestrømsanlægget.

Beplantning fjernes/beskæres af Banedanmarks forstmedarbejdere for

Banedanmarks regning. Det vil også være dem, der vurderer, hvor meget der

skal beskæres. Det vil derefter være op til ejeren af grunden at vedligeholde

Høringsnotat

Beplantning langs banen

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

beplantningen på egen grund, så den ikke vokser sig for vild og igen bliver til

fare for kørestrømsanlægget. Hvis det sker, vil det blive beskåret på

grundejerens regning.

Grundejerne kompenseres for at blive pålagt en eldriftsservitut, da det er

indskrænkning af råderetten over ejendommen. Kompensationens størrelse

fastsættes ikke af Banedanmark, men af en uvildig ekspropriationskommis-

sion.

Banedanmark kompenserer ikke for eventuelle indbliksgener eller evt.

henkastning af affald.

Se mere under afsnittet ”Eldriftsservitut”.

14B gør opmærksom på, at den ene af hendes to matrikler ikke fremgår af

det kort, som Banedanmark har af hendes grund. Hun ønsker desuden at få

oplyst, om et stort bøgetræ risikerer at skulle fældes.

Banedanmarks kommentarer

Alle matrikler langs banen kan ses på

www.bane.dk/roskilde-kalundborg.

Hvis

kortet volder problemer, er man meget velkommen til at kontakte projektet

på

[email protected].

Banedanmarks forstmedarbejdere vil i løbet af 2018-2019 vurdere, hvilken

beplantning langs strækningen, der kan være til fare for banen.

31B forudser, at ændringerne af banen ud for deres grund vil ødelægge deres

have, og skabe en sikkerhedsrisiko. Derfor beder 31B om, at der bliver sat et

hegn op, som klart adskiller baneområdet og haven.

Banedanmarks kommentarer

En elektrificering af banen vil ikke gøre det farligere at bo langs banen, så der

vil ikke være større behov for et hegn end der er i dag.

Vipperødgårds Allé Grundejerforening (35F) vil gerne vide, om jordvolden

langs banen bliver ustabil, når bevoksning på volden fjernes.

Banedanmarks kommentarer

Jordvolden vil ikke blive ustabil som følge af, at vegetationen på volden bliver

fjernet.

Ved rydning og fældning af bevoksningen bliver rødder ikke fjernet og jorden

bliver ikke blotlagt. Fremover må der gerne være lav bevoksning, fx græsser,

urter og lave buske og krat. Den lave bevoksning vil være med til at holde på

jorden og forhindre erosion fra jordvolde og skråninger. Opvækst af lav

vegetation vil naturligt indfinde sig med tiden.

Høringsnotat

Beplantning langs banen

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Som udgangspunkt vil vegetationen på Banedanmarks arealer blive ryddet til

nærmeste skel eller max. 10 meter fra nærmeste elektrificerede spormidte.

På naboarealer bliver der foretaget en forstfaglig vurdering af, hvilke træer og

buske, som kan udgøre en risiko for kørestrømsanlægget og som skal fældes.

Den forstfaglige vurdering foretages i detailfasen, og det vil være til den tid,

at en endelig vurdering foretages.

42B har en ejendom, der ligger for foden af en skrænt op til banen i Lejre

Stationsby. På grund af højdeforskellen vurderer 42B, at fjernelse af

bevoksning på skrænten vil medføre betydelige gener i form af indkig fra

banen. Det gælder også, selvom der bliver plantet en ny og lavere

bevoksning. 42B oplyser, at ejendommen er sat til salg, og på grund af

elektrificeringsprojektet forventes et betydeligt økonomisk tab, som 42B

ønsker at få dækket gennem erstatning. Skulle selve anlægsarbejderne

medføre yderligere negativ påvirkning på ejendommen, forbeholder 42B sig

ret til at fremsætte supplerende erstatningskrav.

21B mener, at elektrificeringen vil medføre indkig til hendes hus og have,

fordi beplantning langs banen skal holdes nede. Hun er desuden bekymret for,

at jorden under huset vil skride og medføre sætningsrevner, når skinnerne

graves en meter ned. Derfor har hun været i kontakt med en advokat for at

høre om mulighederne for erstatning, og for at Banedanmark køber huset.

Vipperødgårds Allé Grundejerforening (35F) opfatter de forestående arbejder

som havende ekspropriationslignende karakter. 35F vil derfor gerne have

oplyst, hvordan grundejerforeningens medlemmer bliver kompenseret for de

gener, som eldriftsservitutten medfører i form af bl.a. forringet udsigt, mere

støj samt deraf følgende tab af ejendomsværdi. 35F vil også gerne vide, dels

om Banedanmark vil erstatte de træer og plankeværk, som skal fjernes inden

for servitutgrænsen, dels hvem der vedligeholder arealet inden for grænsen

på 10 meter. Endelig forventer 35F, at ejerne af de berørte ejendomme bliver

inddraget.

Andelsboligforeningen Villaparken (46F) mener, at køreledninger og master vil

skæmme udsigten fra naboejendommene, og dermed reducere ejendom-

menes værdi. Dette ikke mindst i lyset af, at beplantningen langs banen skal

fjernes som konsekvens af elektrificeringen. Derfor ønsker 46F, at der

etableres erstatningsbeplantning på baneskråningen.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark kompenserer ikke for eventuelle indbliksgener. Selv om al

beplantning ryddes på Banedanmarks areal indtil ti meter fra spormidten, så

vil den hurtigt vokse op igen. Det vil desuden stadig være muligt at have hæk

eller hegn på egen matrikel, så længe den ikke vokser sig så stor, at den er til

fare for at falde ind i kørestrømsanlægget. Men da kørestrømsledningerne

hænger i over fem meters højde, så vil det i praksis kun være store træer,

der volder problemer.

Høringsnotat

Beplantning langs banen

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Elektromagnetisme

Energinet.dk (3V) mener ikke, det er korrekt at benytte udtrykket

forsigtighedsprincip om de 0,4 mikrotesla, som danske sundhedsmyndigheder

bruger. I stedet foretrækker Energinet.dk udtrykket udredningsværdi.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark

takker for Energinet.dk’s input.

9B har hæftet sig ved VVM-redegørelsens omtale af statistiske undersøgelser,

som peger på en mulig negativ sammenhæng mellem magnetfelter og

sundheden. Det oplyses i VVM-redegørelsen, at en sådan sammenhæng

hverken kan forklares eller understøttes af forsøg med dyr og celler, men 9B

stiller sig kritisk over for, at jernbanen elektrificeres, før konsekvenserne er

undersøgt til bunds. 9B er desuden bekymret for, at de berørte naboer ikke

får erstatning, hvis deres hus viser sig at være usælgeligt.

19B har samme bekymringer over magnetfelter og ejendomsværdi som 9B.

På den baggrund spørger 19B, om man ikke blot kan vælge at benytte

batteridrevne tog og dermed samme teknik, som nogle færger anvender i

dag.

25B påpeger, at selvom studier viser, at der ikke er grund til bekymring for

magnetstråling, så er den gængse holdning i befolkningen sådan, at 25B må

forvente, at hans ejendom taber i værdi.

26B vil gerne vide, dels hvilke påvirkninger der kan forventes som følge af

elektriske spændingsfelter, dels hvordan der kompenseres for, at elektriske

spændingsfelter vil få handelsværdien på ejendomme til at falde.

27B har hørt om magnetfelter, men ved ikke, hvad de konkret kan betyde.

Vipperødgårds Allé Grundejerforening (35F) vil gerne vide, hvordan

Banedanmark sikrer, at ingen ejendomme bliver ramt af magnetiske stråler

ved højspændingsledningerne.

44B vil gerne vide, i hvor stor afstand fra køreledningerne man kan måle det

elektromagnetiske felt.

51B oplyser, at de som beboere på Fabriksvej i Svebølle vil blive direkte

berørt af elektrificeringen. Det bekymrer hende, at der ikke gives præcise

oplysninger om, hvordan den planlagte elektrificering på længere sigt kan

påvirke helbredet hos naboer til banen, og hun forventer, at det vil blive

vanskeligt at sælge deres hus. Desuden undrer det 51B, at strømmen ikke

føres i jorden som alternativ til luftledninger.

Høringsnotat

Elektromagnetisme

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Banedanmarks kommentarer

Omkring kørestrømmen til jernbanen dannes et elektromagnetisk felt. Der er

magnetfelter overalt, hvor der går en elektrisk strøm.

Det gælder både tv’et,

kaffekanden og mobiltelefonen. Jo større strøm, der går gennem en ledning

eller et apparat, des større er magnetfeltet. Men feltets størrelse aftager

kraftigt med afstanden fra ledningen. Man har forsket i elektromagnetismens

påvirkning af mennesker i snart 40 år, men det er indtil videre ikke lykkedes

at på- eller afvise om det kan udgøre en sundhedsrisiko.

Der er fastsat et forsigtighedsprincip som er baseret på en årsmiddelværdi på

0,4 mikrotesla for magnetfelter på 50 Hz. Boliger som har over 0,4 mikrotesla

i opholdsrum vil derfor blive vurderet særskilt i henhold til forsigtigheds-

princippet.

Det er kun ganske få ejendomme på strækningen, der er over de 0,4

mikrotesla i Banedanmarks beregninger, da ens hus skal ligge meget tæt op

ad banen for at være påvirket. Udbredelsen af magnetfeltet varierer, og man

kan derfor ikke sætte en fast afstand på.

Jernbanen elektrificeres ikke, før man har identificeret, hvilke huse, der er

elektromagnetisk påvirket over 0,4 mikrotesla. Banedanmark vil undersøge

den elektromagnetiske påvirkning nærmere i detailprojekteringen, og

kontakte ejerne af de huse, der har en risiko for at blive påvirket. Ejerne vil

blive kompenseret eller tilbudt ekspropriation afhængig af situationen.

40B vil gerne vide, om man kan dyrke afgrøder inden for den grænse på 19

meter fra spormidte, som fremgår af eldriftsservitutten, og om der kan være

en helbredsrisiko for markarbejderne de pågældende steder.

39B vil også gerne have oplyst, om magnetfelter kan påvirke afgrøder på

marker, der støder op til det areal på 19 meter fra spormidte, som skal

friholdes langs banen.

Banedanmarks kommentarer

Eltog har været brugt i årtier i hele Europa, og Banedanmark har ikke

kendskab til at der er registreret nogen elektromagnetisk påvirkning på

planter.

19 meters-grænsen er afstanden mellem spormidte og yderste grænse for

eldriftsservitutten. Denne grænse er ikke til for at beskytte mod elektro-

magnetisme

–

men derimod for at beskytte køreledningsanlægget mod ting,

der falder ind i det.

Bakkebo JHF (24V) har indrettet oplagsplads til bl.a. grus og sand ind mod

banen. Virksomheden beder om dispensation fra eldriftsservitutten, da der

ikke er plads til en tilsvarende oplagsplads andre steder på grunden, og da

minilæsseren på grund af højdeforskellen alligevel ikke vil komme i berøring

med køreledningen, når den kører ved oplagspladsen.

Høringsnotat

Elektromagnetisme

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Banedanmarks kommentarer

Det kommer an på den konkrete oplagsplads, og er derfor ikke noget, der kan

siges noget generelt om på nuværende tidspunkt. Det vil blive vurderet

nærmere i løbet af den detailprojektering, der kommer efter den politiske

vedtagelse af projektet.

40B vil gerne vide, om der kan komme gnister fra køreledningsanlægget, når

tog passerer de marker, hvor hans heste går, og om magnetfelterne kan

påvirke dyrevelfærden. 40B vurderer, at han ikke længere har mulighed for at

udmatrikulere sin ejendom til parcelhusgrunde, fordi ingen vil bo i et område

med magnetfelter.

Banedanmarks kommentarer

Under normale omstændigheder dannes der ikke gnister i forbindelse med det

nye kørestrømsanlæg.

I forbindelse med rimdannelse om morgenen i vinterhalvåret, vil der

kortvarigt kunne opleves ”gnister” som følge af togets kørestrømsaftagers

(pantografens) passage af køreledningen, men dette fænomen vil forsvinde

efter et par kørsler. Denne gnist vil kun opleves der, hvor køreledning og

kørestrømsaftager mødes, og den vil ikke på nogen måde være til fare for dyr

eller omgivelserne i øvrigt.

Grunde langs banen pålægges en eldriftsservitut, der forbyder nyopførelse af

bygninger inden for ti meter af spormidten. Derfor bør der ikke komme nogen

ejendomme så tæt på, at de påvirkes af elektromagnetismen.

Høringsnotat

Elektromagnetisme

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Støj

9B vil gerne vide, om mennesker kan blive påvirket af støj fra

køreledningerne.

17B og 19B ønsker at få etableret en støjvold mellem sin ejendom og banen,

fordi fjernelse af beplantning vil øge støjgenerne fra både Roskilde -

Kalundborg-banen og fra Odsherredbanen.

30B oplyser, at etableringen af dobbeltspor ud for deres ejendomme i sin tid

medførte en væsentlig forøgelse af støjniveauet, fordi spor 1 blev hævet ca.

70 cm. På den baggrund glæder 30B sig over elektrificeringen, fordi støjen fra

motorlokomotiver vil forsvinde. Imidlertid forsvinder hjulstøj ikke, og som

kompensation for dette og for de gener, som 30B får på grund af eldrifts-

servitutten, beder de om at få etableret et støjværn svarende til det, der står

ved Trekroner Station.

38B oplever, at bevoksning på skråningen mellem banen og deres ejen-

domme virker støjreducerende, og forskønner deres udsigt mod banen. Derfor

bekymrer det, at al bevoksning på Banedanmarks arealer, som ligger inden

for 10 meter fra spormidte, vil blive fjernet. 38B beder om at få udleveret en

konkret plan for genbeplantning af skråningen. Bekymringen for øget støj

forstærkes af, at det på grund af afstandskrav og banens placering på en vold

ikke er muligt at etablere et støjhegn det pågældende sted. Derfor frygter

38B, at fjernelse af beplantning vil reducere ejendomsværdien i området, og

varsler, at dette vil medføre et krav om kompensation.

Endelig vil 35F gerne vide, om Banedanmark sætter en støjvæg op, eller om

der på anden vis sikres mod, at børn og dyr har adgang til banen.

Andelsboligforeningen Villaparken (46F) er bekymret for, at forbi-kørende tog

og tog, der enten bremser eller sætter farten op omkring Holbæk Station, vil

give støj hos dem som naboer. 46F ønsker, at der etableres en støjvæg på

strækningen fra Holbæk Station i retning mod Kalundborg, fordi banen her

ligger over eller i niveau med grundene i Holbæk Vestby.

47B ønsker, at der etableres en støjmur mellem jernbanesporene og deres

matrikel i Tølløse, fordi der både er støj og rystelser, når tog passerer. I den

forbindelse oplyser 47B, at deres hus allerede er faldet i værdi, og måske er

usælgeligt.

26B vil gerne vide, hvilken visuel og støjmæssig afskærmning Banedanmark

vil etablere som erstatning for den beplantning, der fjernes. I forlængelse af

dette ønsker 26B også at få oplyst, hvordan der kompenseres for den lavere

handelsværdi, som bliver konsekvensen af manglende afskærmning.

18B foreslår, at banen mellem Industrivej og Holbækvej i Jyderup sænkes til

niveau, når elektrificeringen etableres på denne strækning, hvor der ligger en

Høringsnotat

Støj

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

del grunde. Sænkningen vil reducere de støjgener, som ellers vil være

konsekvensen af, at beplantning fjernes.

Banedanmarks kommentarer

Elektrificeringen af banen ændrer ikke på støjniveauet. Dog vil eldrevet

materiel give færre støjgener ved lave hastigheder.

Vegetation er en meget variabel parameter i vores beregninger. Det kan være

spredt, tæt, højt osv. Tynde træer i lige rækker eller spredt og af forskellig

højde. Derfor kan vi ikke medtage det som en korrektion i vores beregninger.

Hvis man skal have en effekt, skal det være nåletræer i en dybde på 20-25

meter. Så kan man opnå en dæmpning på 2-3 dB, altså en meget begrænset

effekt. Det har primært en psykologisk effekt, fordi man ikke kan se, hvad der

foregår bag bevoksningen.

Vinden i træerne giver også en lyd fra sig, så baggrundsstøjen bliver lavere,

når beplantning fjernes, og derfor kan toget godt lyde højere. Det er også

derfor, at nogen oplever, at toget lyder højere om vinteren.

Da elektrificeringen ikke gør nogen forskel for lydniveauet, etableres der

heller ikke støjværn langs strækningen. Der er ingen planer om at sænke

banen, der hvor 18B foreslår det.

28B oplyser, at de i dag oplever støj ("klonk-lyde") fra et stød etableret på

skinnerne umiddelbart før Lejre i retning mod Roskilde. 28B beder om, at

denne støjkilde bliver reduceret med et elektronisk isoleret stød.

Banedanmarks kommentarer

Elektrificeringsprojektet medfører ikke ændringer i de stød, der findes i dag.

36B og 37B spørger, om naboerne vil kunne høre samme brummende tone fra

køreledningerne, som er konstateret ved f.eks. Høje Taastrup Station, og som

det ifølge 36B og 37B vil være vanskeligt for naboer at leve med.

Banedanmarks kommentarer

Under normale

omstændigheder vil der ikke være ”summe-lyde” fra det nye

kørestrømsanlæg, der bliver etableret på strækningen Roskilde-Kalundborg. I

modsætning til det

”gamle” kørestrømsanlæg ved Høje Taastrup station er der

ikke nogle isolatorer, der kan skabe disse ”summe-lyde”.

Vipperødgårds Allé Grundejerforening (35F) ønsker oplyst, hvordan der i

anlægsperioden vil blive kompenseret for støj, støv og vibrationer. 35F

spørger også, hvornår anlægsarbejdet henholdsvis påbegyndes og afsluttes.

Også potentielle støjgener i anlægsfasen vækker bekymring hos 38B, som

henstiller til, at nat- og weekendarbejde holdes på et absolut minimum.

Høringsnotat

Støj

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

41B vil gerne vide, om anlægsarbejdet bliver udført i dagtimerne, så de

nærmeste naboer undgår at blive generet tidlig morgen og sen aften.

Banedanmarks kommentarer

De væsentligste støj- og vibrationer i anlægsfasen vil især komme fra

ramning af fundamenter til køreledningsmaster og i forbindelse med

sporsænkninger (herunder evt. ramning af spuns) samt konstruktionsarbejder

ved brostederne. Ved ramning af fundamenter for køreledningsmaster flyttes

aktiviteten langs med jernbanen. Det tager typisk en-to timer pr. fundament.

Banedanmark forsøger altid at tilrettelægge anlægsarbejdet, så det giver

færrest gener for naboer til jernbanen. Da der er tale om en kortvarig

aktivitet, er der ikke kutyme for kompensering. Naboer til jernbanen vil

løbende blive informeret om projektet. Derudover vil der i god tid blive

informeret om anlægsarbejder, hvor der kan forventes væsentlige gener fra

støj og vibrationer, så man som beboer har mulighed for at tilrettelægge sin

dag efter det.

Forudsat at projektet bliver politisk vedtaget i 2017, så forventes anlægs-

arbejdet at starte i 2018. Den elektrificerede bane vil kunne tages i brug i

slutningen af 2021. I løbet af anlægsperioden vil der også blive udført

sporfornyelse og skiftet til det nye signalsystem.

38B er bekymret for, at øget hastighed på togene vil medføre flere støjgener.

Banedanmarks kommentarer

Dette projekt omhandler kun en elektrificering af strækningen; strækningen

hastighedsopgraderes ikke.

Høringsnotat

Støj

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Vibrationer

9B påpeger, at sætningsskader på et hus ofte først konstateres, hvis man

eksempelvis fjerner soklen eller renoverer gulv. Derfor mener 9B ikke, at

naboerne er godt nok sikret mod vibrationsskader som følge af anlægsarbejde

og den senere togdrift, blot fordi Banedanmark fotograferer ejendommene før

køreledningsmasterne etableres.

28B er bekymret for, om rystelser fra ramning af køreledningsmaster og

senere driften af tunge, hurtige eldrevne tog vil kunne give skader på deres

hus. Derfor beder 28B om, at Banedanmark gennemgår huset for skader, før

anlægsarbejdet sættes i gang, og at der sættes en vibrationsmåler op, når de

eldrevne tog er sat i drift.

Banedanmarks kommentarer

Det er i princippet muligt, at der opstår sætningsskader i anlægsfasen.

Banedanmark overvåger særligt følsomme bygninger, og tilrettelægger

arbejdet, så anlægsarbejderne kan gennemføres. Under anlægsfasen vil

entreprenørerne kunne kontaktes med bekymringer i forhold til arbejderne.

38B er bekymret for, at øget hastighed på togene vil medføre flere

vibrationsgener.

Andelsboligforeningen Villaparken (46F) er bekymret for, at forbi-kørende tog

og tog, der enten bremser eller sætter farten op omkring Holbæk Station, vil

medføre rystelser hos dem som naboer.

Banedanmarks kommentarer

Elektrificeringen af jernbanestrækningen vil ikke medføre mærkbare

ændringer i vibrationerne, når anlægsarbejdet er afsluttet.

55B benytter høringsprocessen for elektrificeringen til at gentage, at en af

hendes ejendomme har fået sætningsskader på grund af et af Banedanmarks

tidligere projekter. Skaderne er ifølge 55B sket, da der blev kørt med store

maskiner på Østergade i Hvalsø i forbindelse med, at banen blev udvidet til

dobbeltspor.

Banedanmarks kommentarer

Hvis 55B gerne vil anmelde en skade på sit hus, skal det ske til

[email protected].

Klagen er videresendt.

Høringsnotat

Vibrationer

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Natur & miljø

22V oplyser, at markerne på to af virksomhedens matrikler ofte oversvøm-

mes, fordi der er for lidt fald og for dårlig vandføring i Daruprenden. Derfor

bekymrer det 22V, at der etableres en permanent grundvandssænkning og en

pumpestation syd for de berørte markarealer, som også skal udlede til

Daruprenden, og han frygter, at det vil få antallet af oversvømmelser til at

stige.

49B oplyser, at hun på sin ejendom har en brønd, som ligger ca. 250 meter

fra det sted ved Darup Mosevej, hvor der foretages grundvandssænkning og

etableres en pumpestation. 49B beder om garanti for, at grundvandssænk-

ning og pumpestation ikke medfører problemer med vandforsyningen på

hendes ejendom.

Banedanmarks kommentarer

Der vil kun blive ledt begrænsede mængder ekstra vand til, som følge af

grundvandssænkningen. Pumpestationens primære formål er at pumpe vand

fra banelegemet op i et nyt forsinkelsesbassin, og derved undgå oversvøm-

melse af banelegemet. Der udledes allerede i dag vand fra banegrøfter til

Daruprenden. Dette vand vil i den fremtidige situation blive samlet op i et

forsinkelsesbassin, før det udledes. Derved vil banens indflydelse på

oversvømmelserne blive reduceret.

43B er imod elektrificeringen, som han mener, vil være til gene for naturen i

området.

39B og 40B forstår ikke, hvorfor der skal placeres syv meter høje master

langs jernbanen mellem Roskilde og Kalundborg, når man andre steder i

landet graver kabler ned i jorden, så de ikke skæmmer naturen og skader

dyrelivet. 40B er desuden bekymret for, at køreledningsanlægget vil forhindre

kronvildt i at krydse banen og for, at gæs og rovfugle vil flyve ind i ledning-

erne og blive dræbt. Derudover vil 40B gerne have svar på to ting. Dels hvem

der har ansvaret for, at salgsprisen på hans ejendom reduceres markant som

følge af, at udsigt og dyreliv ødelægges af elektrificeringen, og dels hvor stor

erstatning han kan forvente på grund af de gener, elektrificeringen medfører

for hans ejendom.

Banedanmarks kommentarer

Køreledningerne skal have kontakt med toppen af togene, hvor pantografen

sidder. Man kan godt have strømmen nede ved skinner, som man f.eks. har

det i Metroen i København, men det ville kræve at man lukkede hele banen

inde, da det ellers ville være livsfarligt for de mennesker og dyr, der krydser

banen.

Der er ingen erfaringer for, at køreledningerne skulle være til fare for

dyrelivet. Fuglene kan sagtens sidde på dem uden at få stød, og de hænger

Høringsnotat

Natur & miljø

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

så højt oppe (omkring fem meter over jorden), at ingen andre dyr kan

komme i kontakt med dem.

Hvis der foretages ekspropriation eller pålægges en servitut vil det være

ekspropriationskommissionen, som fastlægger erstatningens størrelse.

Kommissionen kan tage mange forhold med i deres vurdering, og den enkelte

ejer kan fremføre det ved en ekspropriationsforretning.

45B har en ejendom ved Regstrup, hvis marker og læhegn støder op til

banen. I forbindelse med elektrificeringen pålægges ejendommen at fjerne

læhegnet, og dette betegnes i VVM-redegørelsen som en lille visuel påvirk-

ning. Denne vurdering er 45B uenig i, og beder om at få den uddybet og

revurderet med henblik på, at hegnet kan blive stående. 45B oplyser, at han

har observeret, at hasselmus og andre bilag IV-arter benytter læhegnet som

levested, og han undrer sig over, at dette ikke fremgår af VVM-redegørelsen.

45B er klar over, at levestedet kan bevares, hvis han rykker læhegnet

længere ind på matriklen, men dette ville ifølge 45B være en de facto

ekspropriation, der forringer den fremtidige drift af marken.

Banedanmarks kommentarer

Når eksisterende beplantning langs banen i det åbne land ryddes eller fældes

vil det sammen med opsætning af master og køreledninger medføre en større

synlighed omkring banen end i dag. Vurdering af graden af denne påvirkning

varierer alt efter landskabets nuværende karakter. Vurderingerne baseres

bl.a. på landskabernes sårbarhed over for visuelle påvirkninger. Nogle steder

vil områder derfor blive vurderet til at have en større påvirkning end andre

områder. Det betyder også at ændringer i de visuelle forhold helt lokalt kan

opleves meget forskelligt i forhold til den samlede vurdering.

På Banedanmarks arealer vil beplantning blive ryddet til nærmeste skel eller

max. 10 meter fra nærmeste elektrificerede spormidte. På naboarealer til

jernbanen foretages en forstfaglig vurdering i forhold til, hvilke træer og

buske der kan udgøre en risiko for kørestrømsanlægget og derfor være

nødvendige af fælde. Den forstfaglige vurdering af det pågældende hegn vil

blive foretaget i næste fase af projektet, som ligger efter en mulig politisk

aftale om projektets gennemførelse.

Forekomster af bilag IV arter er ikke registreret forbindelse med

feltundersøgelserne, og generelt er de pågældende steder ikke blevet

vurderet egnet som levesteder for bilag IV arter. Denne vurdering er

suppleret af en række materialer (herunder kortmateriale og

strækningsvideo) samt kilder som bl.a. Danmarks Miljøportal.

Det er således under VVM-processen vurderet, at projektet ikke er i strid med

EU's habitatdirektiv. Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre,

at der ikke vil være nogen negativ påvirkning af bilag IV arter, der kræver

streng beskyttelse.

Høringsnotat

Natur & miljø

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Andelsboligforeningen Villaparken (46F) mener, at så længe der køres med

dieselelektriske tog, vil en hastighedsforøgelse medføre øget udledning af

dieselpartikler. Dette finder 46F uacceptabelt.

Banedanmarks kommentarer

Såfremt det besluttes at elektrificere banen, vil eltog i overvejende grad

erstatte de nuværende dieseltog på strækningen. Dermed vil udledningen af

dieselpartikler blive væsentligt reduceret.

Det skal samtidig nævnes, at det ikke indgår i projektet at øge hastigheden

på strækningen Roskilde-Kalundborg.

36B og 37B oplyser, at der ligger et gammelt villaområde langs

Kalundborgvej, der er registreret som kulturmiljø i Holbæk Kommune. Fjernes

træerne langs banen på denne strækning, mener 36B og 37B, at det vil

ændre områdets visuelle udtryk mere, end det fremgår af VVM-redegørelsen,

hvor der blot tales om et mere åbent kig til banen.

55B mener, at elektrificeringen blot medfører relativt små gevinster, hvad

angår miljø og energiforbrug sammenholdt med de gevinster, man ville opnå

ved at investere pengene i kollektiv trafik i byerne. På strækningen mellem

Roskilde og Kalundborg løber banen gennem langstrakte naturområder, hvor

partikelforurening fra dieseltog vil genere relativt få mennesker, og hvor den

vil kunne nedbrydes i naturen. I øvrigt mener 55B, at udslip af diesel kan

renses relativt billigt på selve togene.

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk (23F) bakker op om elektrifice-

ringen af de danske hovedstrækninger på jernbanen og indfasningen af

elektriske tog. Dette ikke mindst i lyset af, at udfasningen af gamle dieseltog

er en tiltrængt forbedring af både miljø og luftkvalitet.

Holbæk Lilleskole (29V) glæder sig over de miljømæssige virkninger, som

elektrificeringen vil have i form af mindre CO₂ og mindre støj.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark anser ovenstående for at være kommentarer, der ikke skal

besvares.

Høringsnotat

Natur & miljø

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Baneteknik

12B mener, at det vil være spild af penge at elektrificere udtrækssporet i

forlængelse af spor 106 i Kalundborg ud over overkørsel 232 og ud mod

Novo. 12B begrunder dette med, at sporet oprindeligt skulle have været brugt

til omløb af DSB's materiel fra spor 110-113 via sporskifte 101 a/b. Imidlertid

fjernes sporskiftet, og spor 110-113 udstyres med sporstoppere i øst-enden,

hvorfor sporet ikke mere kan bruges til dette formål. Det eneste sporet kan

bruges til i fremtiden er, at få eventuelle godstog fra spor 106 til spor 101-

105 og videre til havnebanen, hvis havnebanen genåbnes. Dette er dog ikke

sandsynligt, eftersom Kalundborg Forsyning har bygget hen over sporene.

Skulle havnebanen alligevel blive genåbnet, ville det kun være til brug for

dieselmateriel, som skal ud i udtrækssporet over vejen, fordi sporene 101-

105 ikke bliver elektrificeret.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark er opmærksomme på problematikken omkring de nævnte spor.

Der vil blive taget endelig stilling til det i den næste fase af projektet. Men vi

takker for det opmærksomme input.

Høringsnotat

Baneteknik

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Anlægsfasen

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk (23F) finder det positivt, at udfas-

ningen af dieseldrevne tog og indfasningen af eltog forventes at forbedre

driftssikkerheden og bidrage til kortere rejsetider. I anlægsfasen opfordres

Banedanmark til at benytte Passagerpulsens "10 gode råd i forbindelse med

sporarbejder", så gener for togpassagererne mindskes mest muligt. Der hen-

vises også til Passagerpulsens undersøgelse af passagerønsker til togstatio-

ner, som kan bidrage med gode ideer, når Banedanmark eventuelt skal

etablere en ny station øst for Kalundborg.

Dansk Industri (33V) hæfter sig ved, at elektrificeringen mellem Roskilde og

Kalundborg vil medføre hurtigere samt mere effektiv og klimavenlig togdrift.

Dernæst opfordrer Dansk Industri til, at trafikale gener i anlægsfasen holdes

på et minimum, og at pendlere og berørte virksomheder informeres i god tid

om eksempelvis erstatningsbusser og tung trafik på vejnettet.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark takker for input. Banedanmark søger altid at mindske generne

under anlægsfasen, som vi godt ved kan give problemer for de rejsende.

20B savner information om og koordinering mellem de mange infrastruktur-

projekter, der påvirker hans bolig på Lynggårdsvej i Jyderup med støj og

trafik, og som måske gør hans ejendom ubeboelig og usælgelig. Udover

elektrificeringsprojektet nævner 20B bl.a. sporfornyelse, Signalprogrammet

og udbygning af Kalundborgmotorvejen, og han opfordrer til, at de

implicerede parter koordinerer deres indsatser og oplyser, hvem der

planlægger at anlægge hvad og hvornår, så antallet af ubekendte faktorer

reduceres.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark står for både elektrificering, sporfornyelse og nyt signal-

program. Disse projekter ligger netop tæt på hinanden for at mindske den

periode, hvor naboerne til banen generes, men vi beklager de gener som

anlægsarbejdet stadig måtte medføre. Banedanmark er også bekendt med

motorvejsprojektet og er i dialog med Vejdirektoratet.

8B oplyser, at han ikke ønsker at afstå eller på anden vis stille de arealer til

rådighed, som er nødvendige til arbejdskørsel og i forbindelse med sænkning

af broen ved Friheden.

Banedanmarks kommentarer

I forbindelse med sporsænkningen under broen vil der ske en midlertidig

ekspropriation af mindre arealer langs banen. Ekspropriationen sker med

hjemmel i Elektrificeringslovens § 13, stk. 1. Loven giver Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet (og hermed Banedanmark) bemyndigelse til ved

Høringsnotat

Anlægsfasen

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

ekspropriation at erhverve de arealer, der er nødvendige for at gennemføre

elektrificeringen af de statslige jernbanestrækninger.

38B foreslår, at eventuelle adgangsveje til brug for etablering af kørelednin-

ger ved Kongebrovej i Lejre anlægges på nordsiden af banen, hvor der er

marker og ingen umiddelbare naboer.

Banedanmarks kommentarer

I løbet af detailprojektering vil det blive besluttet hvilken side af banen,

køreledninger skal placeres på. Det er dog ikke muligt at skifte side løbende.

54B foreslår, at et planlagt arbejdsområde ved Gammelgårdsvej flyttes helt

eller delvist til den østlige side af sporet, hvor en materialeplads allerede er

gjort klar til udlejning. Ved at placere arbejdsområdet der, får man en bedre

adgangsvej, og man undgår at sætte begrænsninger for effektiv landbrugs-

drift i en længere periode. 54B vil gerne have oplyst, hvornår Banedanmark

planlægger at benytte arbejdsområdet og til hvilken type materiel.

Banedanmarks kommentarer

Den nærmere udnyttelse af arbejdsarealet vil blive besluttet i detailprojek-

teringen, der følger den politiske beslutningsproces. Forudsat at projektet

bliver politisk vedtaget i 2017, så forventes anlægsarbejdet at starte i 2018.

Den elektrificerede bane vil kunne tages i brug i slutningen af 2021.

Vestervangens Vandværk (11V) gør opmærksom på, at man har to vand-

værksboringer på en matrikel, som kan blive berørt, hvis der under anlægs-

arbejdet opstår en forurening. 11V har derfor sendt kontaktoplysninger, som

Banedanmark kan benytte, hvis det bliver relevant.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark takker for oplysningen.

Høringsnotat

Anlægsfasen

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Trafikale forhold

Roskilde Kommune (2K) minder Banedanmark om, at miljøvurderingsrap-

porten side 244 skal ændres, så der ikke står, at arbejdstrafik sker ad

Gammelgårdsvej mod vest. Derimod skal der stå, at arbejdskørsel sker mod

øst gennem Roskilde Kommune.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark takker for oplysningen, og beklager fejlen.

4B er begejstret over planerne om at elektrificere banen mellem Roskilde og

Kalundborg. Dels fordi det vil forkorte rejsetiden mellem Kalundborg og

København, dels fordi det vil gavne befolkningstilvæksten i Kalundborg, og

dels fordi det vil være godt for miljøet.

40B kan fra sin ejendom se, at togene mellem Kalundborg og Svebølle kun

har få passagerer. Han finder elektrificeringen urimelig, fordi den skæmmer

naturen, generer dyrelivet og medfører værditab hos naboejendommene, blot

for at nogle få togpassagerer skal komme få minutter hurtigere frem.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark takker for opbakningen til projektet fra 4B.

Elektrificeringen medfører mange fordele.



Jernbanen på sigt kan gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Man

hjælper til at mindske CO

-udslippet i Danmark, fordi elektrisk togdrift

kan baseres på vedvarende energi.



Togenes energiforbrug kan nedsættes, fordi bremseenergien kan

udnyttes (regenerativ bremsning).



Eldrevet togmateriel til hastigheder på 160 km/t og mere er billigere i

anskaffelse end dieselmateriel.



Eldrevet materiel giver færre støjgener ved lave hastigheder.



Lokal partikelforurening undgås.



Det bliver muligt at lave nye direkte forbindelser fra Kalundborg og

Holbæk, så passagerer på visse afgange kan køre fra Kalundborg til

Helsingør uden at skulle skifte tog.

Men Banedanmark gør også opmærksom på, at elektrificeringen ikke

medfører nogen hastighedsopgradering på strækningen.

Holbæk Lilleskole (29V) oplyser, at skolen har foreslået Holbæk Kommune en

lille omlægning af fjordstien, så den fortsætter et stykke langs skolens grund.

Holbæk Lilleskole foreslår, at omlægningen drøftes på et møde med deltagel-

se af Banedanmark, skolen og kommunen.

Høringsnotat

Trafikale forhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark deltager gerne i et møde herom.

39B vil gerne vide, om elektrificeringen har betydning for, om store

landbrugsmaskiner kan passere jernbaneoverskæringerne uden væsentlige

ulemper.

Banedanmarks kommentarer

Elektrificeringen vil kun medføre et krav om frihøjde til køreledningen.

Ved

overkørslen opsættes derfor advarselsskilte med angivelse

af “Farlig

spænding“ og “Størst tilladte højde af køretøj“,

hvor højden forventes fastsat

til 4,5 m.

49B har fået oplyst, at der skal eksproprieres jord fra en nabo på Darup

Mosevej til brug i anlægsfasen. Dette bekymrer 49B, fordi Darup Mosevej er

adgangsvej til hendes ejendom og i øvrigt så smal, at to personbiler ikke kan

passere hinanden. Derfor ønsker hun garanti for, at Banedanmarks brug af

vejen ikke giver adgangsproblemer til hendes ejendom. I samme forbindelse

oplyser 49B, at den nærliggende viadukt over Roskilde

–

Korsør-banen er så

smal og lav, at lastbiler og nogle kassevogne ikke kan passere under.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark sørger selvfølgelig for, at alle har adgang til og fra deres boliger

i anlægsfasen.

Holbæk Sygehus (50V) minder om den dialog, der har været mellem

sygehuset og Banedanmark vedrørende tre broer, der forbinder sygehuset

over baneterrænet. Her forventer Holbæk Sygehus, at broerne ikke bliver

berørt af hverken eldriftsservitutten, anlægsarbejde eller nye sikkerheds-

grænser.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark har orienteret Region Sjælland om, at der arbejdes med en

sporsænkning ved Gl. Ringstedvej, hvorved broen bevares i sin nuværende

form. Det er dog aftalt med Holbæk Kommune at broen beskiltes til 12/8 ton

som følge af de opdaterede bæreevneberegninger. Øvrige broer forventes

ikke påvirket.

55B mener ikke, at det etablerede dobbeltspor eller den kommende

elektrificering kan forventes at gøre togdriften mere stabil og hyppig, hvilket

ifølge 55B heller ikke er nødvendigt, da det må være passagertallet, der

styrer planlægningen.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark betragter ovenstående som en kommentar.

Høringsnotat

Trafikale forhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll

Generelt

Dansk Industri (33V) savner en vurdering af samfundsøkonomien ved at

elektrificere banestrækningen mellem Roskilde og Kalundborg. Ifølge Dansk

Industri er samfundsøkonomiske vurderinger væsentlige for et godt

beslutningsgrundlag, når trafikale investeringer skal prioriteres.

DSB (34V) oplyser, at man ikke har bemærkninger til høringen om

elektrificering mellem Roskilde og Kalundborg.

Energinet.dk (3V) mener, at VVM-redegørelsen burde have omtalt de ombyg-

ninger, som Energinet.dk eventuelt skal foretage som følge af elektrificerings-

projektet mellem Roskilde og Kalundborg. Det drejer sig dels om eventuelle

forhøjelser af Energinet.dk's master, så der skabes tilstrækkelig frihøjde til

kørestrømsanlægget, og dels om ombygning af infrastruktur til el- og gasfor-

syning, som eventuelt kan blive nødvendige, hvis baneområdet udvides.

Derfor burde de miljømæssige konsekvenser af disse ombygninger også have

fremgået af VVM-redegørelsen for elektrificeringen. Som eksempler nævnes

ressourceforbrug, støj og vibrationer. Ifølge Energinet.dk burde det også

fremgå af VVM-redegørelsen, at Banedanmark forestår al dialog med kom-

muner og museer om plan-, VVM- og myndighedsarbejde samt dialog med

kommuner om areal- og rettighedserhvervelse til bl.a. forsyning af

Banedanmarks transformere ved Tølløse og Kalundborg.

Energinet.dk ønsker at ombygge sine anlæg rettidigt i forhold til Banedan-

marks elektrificeringsprogram, og inviterer derfor til et møde om, hvordan de

nødvendige ændringer kan planlægges.

Banedanmarks kommentarer

I henhold til praksis, bliver der foretaget samfundsøkonomiske vurderinger af

projektet.

Banedanmark takker for Energinet.dk,

Dansk Industri og DSB’s

input, og vil

fortsat have kontakt til Energinet.dk

–

også i den kommende detailprojekte-

ringsfase. Det er Banedanmarks vurdering, at den foreliggende VVM-under-

søgelse dækker alle relevante aspekter af projektet. Endvidere må Bane-

danmark afvise forslaget fra Energinet.dk om at Banedanmark skal stå for al

dialog med kommuner og museer om plan-, VVM- og myndigheds-arbejde

samt dialog med kommuner om areal-og rettighedserhvervelse til forsyning af

Banedanmarks transformere ved Tølløse og Kalundborg.

Vestervangens Vandværk (11V) gør opmærksom på, at vandværket har

trykvandledninger under banen i en privat overkørsel mellem Holbæk og

Regstrup.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark er opmærksom på vandværkets trykvandledninger.

Høringsnotat

Generelt