Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 30
Offentligt
1809554_0001.png
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0002.png
Høringsnotat
Banedanmark
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.bane.dk
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0003.png
Høringsnotat
Indhold
Samlede høringssvar
Læsevejledning
Broløsninger
Stationer
Vejtrafik
Togtrafik
Miljøforhold
Støj & vibrationer
Elektromagnetisme
Elektrificering
Eldriftservitutter
Sikkerhed
Ekspropriationer
Ejendomsværdi
Linjeføring
Tidsplan, økonomi og den politiske beslutningsproces
Kommunikation
Andet
Side
4
4
9
30
32
35
37
41
51
56
58
67
69
75
78
79
83
84
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0004.png
Samlede høringssvar
Læsevejledning
Banedanmark har modtaget 164 høringssvar fra borgere, foreninger,
interesseorganisationer, virksomheder, kommuner og andre offentlige
myndigheder. Høringssvarene gennemgås i det følgende efter emne. I nogle
tilfælde optræder de samme afsendere af høringssvar flere gange eller med
flere høringssvar, f.eks. i de tilfælde, hvor en borger har skrevet både som
enkeltperson og som talsmand for en forening eller gruppe af borgere. I de
tilfælde har de enkelte afsendere af høringssvar fået flere numre på listen.
Navngivningen af afsendere af høringssvar følger denne metodik:
B= Borger
BVE = Borger på borgermøde i Vejle
BHE = Borger på borgermøde i Hedensted
BHO = Borger på borgermøde i Horsens
BSK = Borger på borgermøde i Skanderborg
BAR = Borger på borgermøde i Aarhus
F = Forening/Interesseorganisation
FSK = Forening/Interesseorganisation på borgermøde i Skanderborg
FAR = Forening/Interesseorganisation på borgermøde i Aarhus
K= Kommune
M= Myndighed
V= Virksomhed
VHE = Virksomhed på borgermøde i Hedensted
Nedenfor følger en oversigt over de indkomne høringssvar.
Høringssvar nr.
1BVE
2BVE
3BVE
4BVE
5BVE
6BVE
7BVE
8BVE
9BVE
10BVE
11BVE
12BVE
13BVE
14BVE
15BVE
16BVE
Høringsnotat
Samlede høringssvar
Afsender
Hanne Iversen og Ejnar Hørdum
Lene Hansen
Lene Andersen, Toftumvej
Jens Jørgen Eriksen
Mads Nørtoft Petersen
Charlotte Jacobsen
Bjarne Andersen
Ole Døssing
Bjarne Bro
Helene Hansen
Anne
John Johannesen
Tage Schmidt
Poul Martin Filtenborg
Erik Søfelde, Vejle
Jonas Nordbek
4
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0005.png
Høringssvar nr.
17BVE
18BVE
19BVE
20BVE
21BHE
22BHE
23BHE
24BHE
25BHE
26BHE
27BHE
28BHE
29BHE
30BHE
31BHE
32BHE
33BHE
34BHE
35BHE
36BHE
37BHE
38VHE
39BHE
40BHE
41BHE
42BHE
43BHE
44BHO
45BHO
46BHO
47BHO
48BHO
49BHO
50BHO
51BHO
52BSK
53FSK
54BSK
55BSK
56BSK
57BSK
58BSK
59BSK
60BSK
61BSK
62BSK
Afsender
Tina Mathiesen
Poul Lykkeskov
Hanne M. Pedersen, Ulvedalen 21, 7120 Vejle Ø
Niels Ibsgaard
Torben og Vivi Frandsen, Kirkegade 46, Hedensted
Søren Sørensen
Anette Elise Pedersen
Jette L. Christensen
Erik Mathiesen, Jernbanegade 5, Løsning
Vagn Sindberg
Jakob Smidt, Gammelgade 6
Bjarne Michelsen, Grønningen 8
Bente Hunnerup
Anonym spørger
Steen Christensen
Karin Iversen
Louise
Beboerne i ejendommen Grønningen 6, Hedensted
Morten
Lene Tingleff
Jan Frimann
Thorkil Nielsen, Løsning Vandværk
Anders Pedersen og hustru, Jernbanegade 38, Løsning
Hedensted Kommunes borgmester Kirsten Terkilsen,
på vegne af flere borgere
Per Larsen
Jørn Pedersen, Remmerslundvej 62
Ukendt spørger
Kaj Aage Højgaard
G. Damgård
René Jensen
Ulrik Tander
Peter Hvilsted
Torben Juul Hansen
Anne Sofie Thuesen
Niels Jørgen Rasmussen
Ole Jensen
Tina og Tove på vegne af Hylke Forsamlingshus
Bent Askholm, Hylke
Majbritt Nielsen, Stilling Byvej 20, 8660 Skanderborg
Bent Jacobsen
Bent Skovfoged Olsen
Inge Kragh
Benny Sørensen
Henrik Falk Magnussen, Damvænget 13, Stilling
Arne Kristensen
Anders Skriver, Blindgade 7, 8660 Skanderborg
Høringsnotat
Samlede høringssvar
5
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0006.png
Høringssvar nr.
63FSK
64BSK
65BSK
66BSK
67BSK
68BSK
69BSK
70BSK
71BSK/BAR
72BSK
73BSK
73BSK
74BSK
75BAR
76FAR
77BAR
78BAR
79BAR
80BAR
81BAR
82BAR
83BAR
84M
85V
86B
87B
88B
89B
90B
91B
92B
93B
94B
95B
96B
97B
98B
99B
100V
101B
102F
Høringsnotat
Samlede høringssvar
Afsender
Britta Platz på vegne af Schæferhundeklubben,
Teglgraven 5, Skanderborg
Nini Rossau, Blindgade
Michael Holst Reinsmark, Horsensvej 15, Skanderborg
Mads With, Hylke
Michael Harritz, Banetoften
Pia Eriksen
Benny Andersen, Bakkedraget 14, 8362 Hørning
Tyge Frank Nielsen
Peter Franklin
Janus Wehner
Zanna Poulsen, Damagervej 8, Stilling
Karsten Jensen
Ellen Odgaard
Ole
SporJylland v. Jørgen Christensen, Tisetvej 24, 8355
Solbjerg
Morten Frydenlund, Øster Alle 5, 8260 Viby
Michael Stadsholt
Torben Rønnow, Gl. Kongevej, Aarhus
Bodil Kynde Pedersen, Haraldsgade 25, Viby Jylland
Brian Steen Larsen
Marianne Øien
Bent Laursen
Dansk Gas Distribution
SuperBrugsen Stilling
Arne Kristensen
Anna og Lars Lang
Janus Wehner
Boris & Louise Hoyer Mathiasen, Århusvej 68, Mette
Aschlund Nygaard, Damagervej 3, Kate & Preben
Rode, Århusvej 66, Tom Doo Larsen, Damagervej 2,
Mariann & Søren Gehrt, Århusvej 55, samt Karen
Schelde & Laurits Terkildsen, Damagervej 5, 8660
Skanderborg
Zanna Poulsen og Lars Frederiksen
Ole Døssing
Casper Rosenlund Hansen
Vibeke Qvist Kring og Michael Damgaard Jensen
Jan Christensen
Andkær Østergaard
Fa. Henning Poulsen
Rikke & Thomas Gaarn Kristensen
Tine Sørensen
Vibeke Hansen
Horsens Museum
Bent Rohr Warming
Børkop Lokalråd
6
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0007.png
Høringssvar nr.
103B
104B
105F
106M
107B
108B
109B
110B
111B
112K
113B
114K
115K
116V
117B
118K
119M
120F
121F
122V
123B
124B
125F
126B
127B
128K
129B
130B
131B
132B
133B
134V
135B
136B
137B
138V
139B
140B
141V
142B
Høringsnotat
Samlede høringssvar
Afsender
Lene Ibsgaard Andersen og Henrik Andersen
Tommy og Lisbeth Mortensen
Løsning Borger- og Erhvervsforening v. formand Ninna
Jessen
Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S
(TVIS) v. Anders Jepsen
Lene og Anders Hansen, Hanne og Allan Bak
Mikkel Elmegaard Boel
Hanne Iversen og Ejnar Hørdum
Karin Petersen
Benny Andersen
Fredericia Kommune
Ole Jespersen
Horsens Kommune
Skanderborg Kommune
Advokaterne Vermeij & Stauskær, Dueholm v. Lars
Poulsen
Lars og Hanne Rasmussen
Hedensted Kommune
DSB
Dansk Industri
Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk v. Niels
Martin Madsen
DK Advokaterne v. Mogens Bjerggaard
Dorte Normann m.fl.
Bent Laursen
SPOR-Jylland
Torben Juel Jørgensen
Peter Dalby Baunsgaard
Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet
Bendt Ladekjær
Hanne Mirzaei Pedersen & Mohammad Mirzaei
Søren Nissen og Annika Kirkeby
Jesper Warming, Dreyer Arkitekter på vegne af
matriklerne 14eø, 14fa, 14gl og 14gu, alle Viby By,
Viby
Michael Harritz
Holst Advokater, på vegne af REMA Butiksejendomme
A/S
Svend Erik Jensen
Anders Helsvig Mikkelsen
Christina Forman
Skov Advokater på vegne af Søren Casper Nørskov
Hansen
Claus Brix Laursen
Bent Bang Jakobsen
Bygholm Landbrugsskole, Rene Jensen
Ejendomme langs jernbanen, Skanderborg
7
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0008.png
Høringssvar nr.
143B
144B
145B
146B
147V
148B
149M
150B
151B
152B
153B
154B
155B
156B
157B
158B
159B
160B
161B
162B
163B
164K
Afsender
Inger Andersen
Lise Christensen
Borger ønsker anonymitet
Pia Aaskov Stoltenhoff
Codex Advokater på vegne af Susanne og Viggo Peter
Rørbech Svendsen
Hanne Hautop
Energinet
Åse Haugaard og Thøger Jensen
Irene og Claus Schjødt
Peter Franklin
Christina og Karsten Nielsen
Mikael Johansen
Niels Bjørn Povlsgaard m.fl.
Rene Jensen
Borger ønsker anonymitet
Peter Krai Jensen og Vibeke Eckhoff Jensen,
Reventlowsvej 41, 8260 Viby
Bjarne Laursen
Annie Malmgren, Agerskovvej 2, 8362 Hørning
Christoffer Pedersen, Grumstrupvej 5, 8660
Skanderborg
Morten Frydenlund, Øster Alle 5, 8260 Viby
Ole Bech og Pia Stab, Reventlowsvej 43, 8260 Viby
Vejle kommune
Høringsnotat
Samlede høringssvar
8
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0009.png
Broløsninger
Broløsninger generelt
118K, Hedensted Kommune, pointerer, at afledte arbejder på broværker skal
tage udgangspunkt i gældende vejregler samt have fokus på
samfundsøkonomi og fremtidssikring.
44BHO spørger, om man kan sænke sporene frem for at hæve broerne for at
undgå gener for trafikken, måske særligt i byerne.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har projekteret de skitserede vejforløb med udgangspunkt i
vejreglerne. Dog gøres nogle steder undtagelser, hvis realisering af reglerne
eksempelvis bevirker uforholdsmæssig omfattende arealinddragelse. Disse
bliver samtidig godkendt hos kommunen, som er vejmyndighed.
Ved alle broer langs strækningen har Banedanmark undersøgt de mulige
løsninger, og hvad der vil være det mest praktiske ved den pågældende bro.
Det undersøges om man skal sænke sporene, gøre noget ved den
eksisterende bro, skifte den ud eller helt fjerne broen. Mange steder spiller
terræn og omgivelser ind på hvilken løsninger, der er billigst.
118K, Hedensted kommune påpeger at alle løsninger bør gennemgås af en
uvildig trafiksikkerheds og tilgængelighedsrevision inden valget af løsninger
træffes endeligt.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er enig i dette.
44BHO ønsker at vide, om vedligeholdelsespligten overgår til lodsejer de
steder, hvor et stykke vej bliver tilovers, når en bro lukkes, og vejen derefter
ender blindt.
Banedanmarks kommentarer:
De eventuelle blinde veje som opstår som følge af brolukninger bliver
behandlet på de ekspropirationsforretninger som foregår forud for
anlægsarbejdet. I den forbindelse bliver det ligeledes aftalt hvor
vedligeholdelsesforpligtelsen ligger i fremtiden.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
9
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0010.png
Toftumvej
164K, Vejle kommune ømsker at medfinansiere en ny tunnel nord for
Toftumvej.
1BVE har indgivet et forslag vedr. broen ved Toftumvej ved Børkop og
spørger, hvordan det vil blive behandlet. Endvidere efterspørger 1BVE Vejle
Kommunes byråds syn på sagen.
Banedanmarks kommentarer:
Når man indgiver et høringssvar, bliver der kigget på det i sammenhæng med
alt det andet, der kommer ind i løbet af høringsfasen. Banedanmark vurderer
om høringssvaret kommer med ny viden, f.eks. om lokale forhold der var
ukendte. Hvis nogle forslag kan ændre projektet til det bedre inden for de
økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer, vil de blive indarbejdet i
projektet. Alle input til høringsfasen fremlægges for de politikere, der skal
tage beslutning om, hvorvidt projektet skal blive til noget.
Vejle kommunes svar (afgivet af borgmesteren på borgermødet)
Jeg kan kun sige, at der sikkert vil komme nogle forslag, der indbefatter en
betydelig økonomisk del for Vejle Kommune. De forslag vil vi selvfølgelig tage
med i den prioritering, som vi har i vores budgetfase, og det samarbejde, vi
skal have med Banedanmark om de her løsningsforslag. Men det vil indgå i
den samlede vurdering, som kommunen har på alle de anlægsprojekter, vi
skal gennemføre henover årene. Dem vil vi vurdere, sende dem i Teknisk
Udvalg og få vurderet, indledningsvis, om det er praktisk muligt, og dernæst
vil vi jo være tvunget til en politisk beslutning om, hvorvidt Vejle Kommune
ønsker at ofre penge på et sådant projekt.
103B, ejeren af ejendommen Toftumvej 11 i Børkop, ser flere store
udfordringer ved en evt. udvidelse samt hævning af den nuværende bro i
Toftum, herunder at vejen hæves med en meter fra broen og ned til niveau i
svinget. Det betyder ifølge 103B, at der skal etableres en plantemur, og at
der desuden skal etableres en cykelsti langs vejen, som ifølge 103B vil
betyde, at en del af 103B's grund skal eksproprieres, og at cyklister og bilister
fremover kommer tættere på 103B's hus. Endvidere mener 103B, at en sådan
mur vil bringe bilister/cyklister i højde med husets stuevinduer, og at der
dermed opstår indkigsgener og/eller udsyn fra huset lige ind i en mur.
Desuden er 103B bekymret for, at en ændring af broen vil medføre øget
udstødning fra biler i hovedhøjde for ejendommens beboere. 103B oplyser
desuden, at der i dag er hovedindgang til huset i samme plan som indkørsel,
carport, værksted og øverste terrasse, og hvis tilgangen skal omlægges til
den anden ende af grunden, vil der også skulle etableres trapper fra en ny
carport og op til nuværende niveau. Dette vil ifølge 103B betyde, at gæster
med ganghandicap eller som har barnevogne/klapvogne med ikke længere vil
kunne tilgå ejendommen med samme lethed som nu. Endvidere er 103B
Høringsnotat
Samlede høringssvar
10
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0011.png
bekymret for, hvor gæster skal parkere fremover, samt om det vil være
muligt at bruge den nuværende indkørsel til f.eks. dyrkning eller ophold.
I tilfælde af ekspropriation frygter 103B desuden en betydelig reduktion i
antallet af brugbare kvadratmeter, da der i så fald skal reetableres carport
samt cykelskur og evt. gæsteparkering for enden af haven. 103B mener i
øvrigt, at det vil være besværligt for renovationsvogne at afhente affald, og at
dette kan medføre yderligere ekspropriation af grunden.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark medgiver at grundløsningen ved Toftumvej justerer på et i
forvejen smalt vejforløb, og at løsningen ikke optimerer vejforløbets
nuværende ulemper. Det er dog Banedanmarks vurdering, at de angivne
forhold kan løses på fornuftig vis. Siden høringsperiodens start har Vejle
Kommune dog besluttet at medfinansiere projektet med de fornødne midler til
gennemførelse af kommunens ønskede nordlige alternativ rundt om Tofttum.
Dette betyder samtidig at de forhold ved Banedanmarks grundløsning, som
103B bekymrer sig om, ikke bliver aktuelle. Tværtimod kommer Toftumvej 11
til at ligge på en lukket vej uden gennemkørende trafik.
104B er meget utilfreds med forslagene om udskiftning eller flytning af den
eksisterende togbro i Toftum samt forslaget om at opføre en tunnel. 104B
frygter således, at ændringerne resulterer i, at der vil komme yderligere tung
trafik samt øget trafikhastighed gennem Toftum. 104B foreslår derfor en
ringvej fra Andkærvej til Fælleshåbsvej nord om Toftum, en ringvej syd om
Toftum, hvor Andkærvej fortsætter op til broen ved motortrafikvejen og
derefter videre op til Fælleshåbsvej eller sluttes med en rundkørsel ved
Krogbuskevej, eller at den eksisterende bro udvides, men at der stadig er
lysregulering samt trafiknedsættende foranstaltninger og plads til de bløde
trafikanter. 104B foreslår i denne sammenhæng, at ventetiden ved
lysreguleringen kunne være længere, så vejen ikke er så attraktiv for biler.
Banedanmarks kommentarer:
Som alternativ til Banedanmarks grundløsning om at udskifte den
eksisterende bro i Toftum til en højere, er der for Vejle Kommune undersøgt
muligheder for at lade Toftumvej krydse banen hhv. syd og nord for den
eksisterende bro. Disse to muligheder giver trafikalt set nogenlunde de
samme forhold som de af 104B foreslåede linjeføringer. Alternativerne kræver
kommunal medfinansiering.
Ved en udskiftning af den eksisterende bro med en ny bro på samme
placering, vil den nye bro være bred nok til to smalle vejbaner, således at det
ikke længere er nødvendigt med lysregulering på broen. Hvorvidt der som
trafiksanering etableres lysregulering eller andre hastighedsnedsættende
tiltag i området, er en kommunal beslutning. I så fald vil kommunen skulle
medfinansiere disse tiltag.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
11
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0012.png
107B og 109B kan ikke støtte nogen af de tre foreslåede løsninger ved
Toftumbroen
–
med henvisning til bl.a. trafiksikkerhed, indkigsproblemer og
udfordringer med ekspropriation. I stedet foreslår 107B, 109B og 131B en
ringvej med cykelsti fra Vognvadsvej, bagom Ladegårdsbakken og til
Fælleshåbsvej med rundkørsler mellem Brejning og Fælleshåbskolen samt ved
Andkærvej/Vognsvadsvej/Toftumvej. 131B lægger hertil, at den sydlige
løsning
–
hvor broen flyttes
–
vil gå ud over 131B's ejendom, hvorfor 131B i
så fald vil bede om totalekspropriation.
Banedanmarks kommentarer:
Som alternativ til Banedanmarks grundløsning er der undersøgt alternativer
for Vejle Kommune, der udover at løse Banedanmarks frihøjde problem ved
den eksisterende bro, også opfylder andre af kommunens ønsker som
vejmyndighed. En løsning som skitseret af 107B, 109B og 131B vil ligeledes
være et kommunalt alternativ til Banedanmarks løsning. Vejle Kommune har
ikke ønsket at undersøge denne mulighed.
Nogle linjeføringer vil kræve ekspropriation af hele eller dele af ejendomme i
nærheden. I sidste ende er det Kommissarius ved Statens Ekspropriationer,
der afgør hvorvidt en ejendom eksproprieres helt eller delvist. Det er muligt at
læse mere om ekspropriation enten på Banedanmark hjemmeside
(https://www.bane.dk/da/Borger/Baneprojekter/Elektrificeringsprogrammet/P
ublikationer/Jernbanen-og-ekspropriation) eller i afsnittet ekspropriation i
dette dokument.
117B gør indsigelse mod den potentielle tunnelløsning til afløsning af Toftum-
broen med henvisning til, at denne løsning ikke er gennemtænkt ift. sikker
skolevej og støjpåvirkning. 117B mener endvidere, at vejføringen ifm. en
eventuel tunnelløsning kraftigt vil forringe 117B's ejendom, både hvad angår
herlighedsværdi, ejendomsværdi og tilkørselsforhold, særligt i glat føre.
Banedanmarks kommentarer:
Vejle Kommunes alternativ med en tunnelløsning nord for eksisterende bro i
Toftum, kan udføres med cykelsti langs vejen. Det er kommunens beslutning
hvorvidt vejen udføres med cykelsti.
Banedanmark anlægger broerne/underføringerne og de tilhørende veje efter
en helt række kriterier. En eventuel eksproriation vil blive udført af
ekspropriationskommisionen, der er en uvildig instans som fastsætter
erstatningens størrelse. Synsunkter hvad angår herlighedsværdi og
tilkørselsforhold kan fremføres for ekspropriationskommisionen.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
12
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0013.png
Skibsholtvej
5BVE spørger, hvilke overvejelser der ligger bag en eventuel nedlæggelse af
broen ved Skibsholtvej mellem Bredballe og Daugård, samt hvad der er
bevæggrunden for at lave en forholdsvis lang omkørsel frem for at etablere en
bro på Skibsholtvej. 87B ønsker Skibsholtvej bevaret i sin fulde længde aht.
adgangen til skoven syd for banen, ved at der bygges en ny bro. 87B oplyser i
den forbindelse, at en nedlæggelse af broen vil gøre turen i skoven op mod
tre gange så lang, og at adgangen vil følge en mere trafikeret vej. 87B mener
at Banedanmark prøver at forhandle med Vejle Kommunes embedsmænd og
politikere til at vælge løsningen med nedlæggelse af broen. 87B stiller sig
uforstående for denne dialog, da Vejle Kommune er i fuld gang med at
byudvikle i området Bredballe øst over Tirsbæk Bakker og på det nærmeste
helt til Assendrup By.
164K (Vejle Kommune) accepterer en nedlæggelse af Skibsholtvej så
økonomien i stedet kan benyttes til at etablere en tunnel nord for Toftumvej
og en udvidelse af broen ved Østerbrogade.
Banedanmarks kommentarer:
De steder, hvor Banedanmark har været i kontakt med kommuner langs
strækningen, om evt. nedlæggelse af broer, bygger det på en samlet
overvejelse om, hvad det vil koste at erstatte broen, og om det er en
forholdsvis kort mulig omvej, der kan etableres, hvad det er for en
trafikmængde, der benytter broen osv. Nogle steder bliver Banedanmark og
kommunen enige om, at det alligevel ikke er en god ide at lukke en bro, f.eks.
hvis der viser sig alligevel at være mere trafik, end forventet. Ved
Skibsholtvej har Vejle Kommune besluttet løsningen, der nedlægger den
eksisterende vejforbindelse.
Dels er det for staten billigere at lave en erstatningsvej over marken til
nabobroen i stedet for at bygge en ny bro, og dels kan det for kommunen
give mening at bruge de penge, der spares ved at lukke en bro, et andet sted
i kommunen
–
og dermed gøre noget for nogle flere eller et sted, der
prioriteres mere lokalt. Når Banedanmark nedlægger en vej, er det en del af
det kommunale vejnet, der laves om, og dermed noget, Banedanmark skal
blive enige med de lokale parter om.
Overholmvej
29BHE spørger, hvor længe vejene/broerne vil være lukket
–
særligt broen
ved Overholmvej i Hedensted. 28BHE spørger dertil, hvad der skal ske med
trafikken ved Overholmvej, hvor broen efter planen skal omdannes, og
henviser til en trafiktælling, som viser, at der kører 4.700-4.800 biler i
døgnet.
118K ønsker at vejen dimensioneres til de omgivende veje og den aktuelle
trafikbelastning. 118K mener at stigningen er for høj ned til en stærk
befærdet kryds. 118K påpeger at løsningen skal overholde oversigtslinier i
vejreglerne.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
13
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0014.png
Banedanmarks kommentarer:
Det er planen på dette stadie, at en ny bro kan bygges ved siden af den
eksisterende bro, dernæst lukkes vejen, og den eksisterende bro rives ned,
hvorefter den ny bro skubbes på plads og vejen genåbnes. Dermed behøver
man ikke lukke vejen, før man går i gang med støbning af den ny bro, men
kun i den periode hvor vejen skubbes på plads.
Broen ved Overholmsvej er ikke bygget til moderne trafikforhold. Det tager
Banedanmark højde for i arbejdet og i dialogen med kommunen. Hvordan
man leder trafikken rundt i byen i øvrigt er en kommunal opgave.
Banedanmark mener at det projekterede tunnelprofil opfylder gældende
regler.
Stitunnel ved Østerbrogade, Hedensted
30BHE spørger, hvor bred underføringen ved Østerbrogade i Hedensted bliver,
og om der kan der etableres nye underføringer/broer.
Banedanmarks kommentarer:
Den nye tunnel ved Østerbrogade i Hedensted vil blive etableret i henhold til
Banedanmarks praksis. Det betyder, at en ny tunnel vil være både bredere og
højere end i dag. Den endelige udformning vil dog afhænge af dialog med
Hedensted Kommune og eventuel kommunal medfinansiering.
118K, Hedensted kommune ønsker at udbygge gangtunnellen til en 12 m bred
forbindelsestunnel til gående og cyklister. 118K ønsker at medfinansiere
denne løsning så den nuværende bredde på 5 m bliver udvidet.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark mener at den projekterede tunnel overholder de krav, der
stilles i vejreglerne mv. Banedanmark har derfor ingen planer om at finansiere
en tunnel der er bredere end dette.
Hedensted Skovvej
118K, Hedensted kommune ønsker gangtunnellen fastholdt på sin nuværende
placering. 118K ønsker at gangtunnellen overholder vejregler og dermed er 5
m bred.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ingen planer om at ændre placeringen af denne tunnel.
Banedanmark mener at det projekterede tunnelprofil opfylder gældende
regler.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
14
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0015.png
Bredgade
118K, Hedensted Kommune, ønsker at vejbredden bliver større og pointerer
samtidig at stigningerne overholder vejreglerne.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark mener at den projekterede tunnel overholder de krav, der
stilles i vejreglerne mv. Banedanmark har derfor ingen planer om at finansiere
en tunnel der er bredere end dette.
Remmerlundsvej
118K, Hedensted kommune, tilslutter sig den løsning som Banedanmark har
fremlagt. Dog ønsker 118K at løsningen parallelforskydes mod syd, så
remmerlundsvej får udkørsel til Hedenstedvej samme sted som i dag. Det
forudsættes af 118K at Hedenstedvej sænkes så hældningerne på udkørslen
holdes inden for vejreglerne.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark opfatter Hedensted Kommunes forslag som, det der allerede er
projekteret, hvorfor dette vil blive gennemført, i fald
hastighedsopgraderingsprojektet gennemføres.
Storegade og Helmesvej
114K, Horsens Kommune, kan ikke acceptere den foreslåede breddereduktion
af broen ved Storegade i Hatting samt ved Helmesvej.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har forud for høringen gjort kommunen opmærksom på at
Banedanmark i forbindelse med hastighedsopgraderingsprojektet ikke har i
sinde at breddereducere de omtalte broer. Den fremtidige bro vil derfor have
samme bredde som i dag.
Anneksvej
24BHE spørger, hvad der skal ske med broen ved Anneksvej nord for Løsning.
Banedanmarks kommentarer:
Broen er høj nok til elektrificeringen allerede i dag, så den skal ikke ombygges
som led i projektet. Nord for Løsning skal der foretages nogle ændringer på
spor og dæmninger, men ellers ikke noget. Alle foreslåede ændringer kan ses
på kortet på Banedanmarks hjemmeside.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
15
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0016.png
Broen i Løsning
25BHE glæder sig over den planlagte ny bro ved Remmerslund, men spørger
samtidig, hvorfor man ikke laver en ny bro ved Nørregade i Løsning frem for
en ombygning med et vejforløb, der ifølge 25BHE ikke vil være ideelt. 26BHE
spørger dertil, hvorfor man ikke forberedte broen til elektrificeringen, da den
blev ombygget for 10-15 år siden.
Endvidere spørger 26BHE og 27BHE, om det pga. dårlige oversigtsforhold er
muligt i forbindelse med ændring af broen at tilføje et fortov på nordsiden
eller alternativt at flytte fortovet til nordsiden af broen. 31BHE spørger
ydermere, om der er en maksimal acceptabel stigningsprocent på opkørslen til
broen ved Nørregade og pointerer, at rampen er stejl i forvejen. 32BHE
spørger, om man kan sænke banen frem for at ændre broen. 105F, Løsning
Borger- og Erhvervsforening, finder det problematisk, hvis brodækket på
broen ved Nørregade i Løsning hæves 70 cm, eftersom det ifølge 105F vil give
en meget lang og stejl tilkørsel for bløde trafikanter, og fordi
oversigtsforholdene allerede i dag er dårlige. I stedet foreslår 105F, at broen
nedlægges, og at en ny bro for både bil-, cykel- og gangtrafik anlægges, hvor
den eksisterende gangbro er. Samtidig foreslår 105F, at gangbroen flyttes til
den eksisterende bilbros placering og dermed genanvendes. 105F foreslår
hertil, at der hægtes en særlig konstruktion på den nye bro til barnevogne og
cykler.
Banedanmarks kommentarer:
Ved hvert brosted, hvor der er udfordringer med frihøjden, er der undersøgt
de mulige løsninger: At sænke sporene, at ændre ved den eksisterende bro,
at udskifte til en ny bro eller helt at fjerne broen. Det er typisk billigere at
rette på de eksisterende broer end at bygge helt nye broer. I det konkrete
eksempel er det ikke planen at gøre mere end det allerede foreslåede, nemlig
at hæve dækket. Når Banedanmark bygger nye broer, går vi i dialog med den
aktuelle vejmyndighed, som er kommunen, om hvilket vejforløb man ønsker.
Ved ombygning af gamle broer har vi ikke samme mulighed for eksempelvis
at gøre broen bredere, så her er der i højere grad tale om en justering af det
eksisterende vejforløb. I det konkrete eksempel er vejforløbet snævert, men
det er ikke Banedanmarks udgangspunkt, at der bliver gjort noget ved det
som led i dette projekt. De fleste broer, som laves i Hedensted, kan laves ved
siden af den eksisterende bro og først skubbes på plads, når den er færdig.
Det kan tage 6-9 måneder at støbe en stor bro, men i dette scenarie vil det
måske kun kræve, at trafikken spærres den sidste måned eller to af forløbet,
mens den ny bro skubbes på plads.
Da broen blev bygget om sidst var der ingen planer om elektrificering.
Udgangspunktet er ikke at gøre broen bredere, men derimod en 1:1-løsning,
hvor Banedanmark alene hæver broen. Hvordan vejforløbet under broen
indrettes, aftaler vi i samarbejde med vejmyndigheden, i dette tilfælde
Hedensted Kommune, som vurderer eksempelvis vejbredden og fordelingen
mellem kørebaner, cykelsti og fortov. Det kan eventuelt være muligt at tilføje
et ekstra fortov, men det kræver formentlig kommunal medfinansiering,
Høringsnotat
Samlede høringssvar
16
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0017.png
eftersom det vil være et vejprojekt snarere end noget, som Banedanmark
som banemyndighed har hjemmel til i dette projekt.
En placering af en vejbro, hvor den eksisterende gangbro er, i forlængelse af
Vestergade/Østergade vurderes at ville kræve ekspropriation af flere
ejendomme samt omfattende vejomlægninger eller hævninger heraf, for at
kunne indpasse broen i eksisterende vejnet. Endelige vil en løsning i stil med
dette være væsentlig dyrere end Banedanmarks grundløsning og derfor
kræve kommunal medfinansiering.
118K, Hedensted kommune gør opmærksom på at de ikke kan acceptere at
broen hæves uden af broen gøres bredere. 118K mener ikke at de forslåede
stigninger lever op til de nuværende vejregler og mener også at
oversigtforholdene ikke lever op til vejreglerne.
118K ønsker en løsning hvor vejen gøres bredere så der er plads til både
biler, gående og cyklister
–
også selvom det betyder at der skal eksproprieres
fra de omgivende ejendomme. 118K mener at man bør anlægge en
gangtunnel syd for stationsbygningen som supplement til Banedanmarks
brohævning.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har på baggrund af høringen fremskyndet en
trafiksikkerhedsrevision af broløsningen, der konkluderer at forholdene kan
accepteres. I denne vurdering er der taget højde for oversigtsforhold,
gradienter mm.
Banedanmark bygger som udgangspunkt ikke vejen bredere eller med
yderligere udstyr (cykelsti el.lign.) uden ønske og medfinansiering fra
kommunen. Det samme gør sig gældende for evt. supplerende tunneller
under banen. Banedanmark bygger derfor den i VVM-redegørelsen fremlagte
løsning med hævning af den eksisterende bro. Kommunen kan dog ønske selv
at bygge en anden bro et andet sted, hvilket Banedanmark er åbne for en
drøftelse af, såfremt aftalen laves i tide for elektrificeringen.
Hattingvej
141V ønsker ifm. den planlagte nye bro over Hattingvej, Horsens, at der
etableres venstresvingningsbane ved indkørslen til Bygholm Landbrugsskole.
114K, Horsens Kommune, bemærker samtidig, at den viste linjeføring af den
forlagte del af Hattingvej med tilslutning til den nye vejforbindelse til
motorvejen sandsynligvis skal ændres, da den viste vej vil medføre, at et
fredet dige skal fjernes, og at en sådan fjernelse af diget sandsynligvis ikke vil
kunne godkendes.
Banedanmarks kommentarer:
Den projekterede vej vil ændre på indkørselsforholdene til Landbrugsskolen,
men vil som udgangspunkt ikke opgradere de mulige indkørselsveje. Hvis der
Høringsnotat
Samlede høringssvar
17
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0018.png
skal laves en yderligere venstresvingsbane er det en kommunal opgave,som
vil kræve kommunal medfinansiering.
Den viste linjeføring af den forlagte del af Hattingvej med tilslutning til den
nye vejforbindelse til E45 Østjyske Motorvej har et forløb nord for jernbanen,
der er sammenfaldende med et beskyttet dige. Den forlagte del af Hattingvej
berører en strækning af diget på ca. 100 m, mens den nye vejforbindelse, der
anlægges af Vejdirektoratet berører den resterende del af diget. Placeringen
af den forlagte del af Hattingvej er allerede aftalt med Horsens Kommune,
hvilket nødvendiggør nedlæggelse af det beskyttede dige mellem Rugballevej
og den nye vejforbindelse til motorvejen.
Bygholm Parkvej
114K, Horsens Kommune, ønsker ikke på nuværende tidspunkt
vejdæmningerne ved Bygholm Parkvej udvidet for at tage hensyn til, at 114K
på et senere tidspunkt muligvis vil udvide Bygholm Parkvej. Ifm. hævning af
brodækket ønsker 114K brokonstruktionen forberedt for en mulig senere
udvidelse af kørebanearealet på Bygholm Parkvej med samtidig flytning af
cykelstierne og fortovene ud på separate sti- og broanlæg langs begge
brosider. 114K ønsker derfor at indgå i dialog med Banedanmark om
mulighederne for, i forbindelse med at brodækket hæves, at forberede
brokonstruktionen til, at der senere kan påbygges stianlæg/stikonstruktioner
langs begge sider af broen. Hvis flytning af stianlæggene bliver aktuelt, vil
114K i nødvendigt omfang udvide vejdæmningen. 114K oplyser hertil, at
broen er af stor vigtighed for tungtransporten, og at det derfor er vigtigt, at
broens bæreevne tilgodeser vægtklasse 100.
Banedanmarks kommentarer:
Alle ønsker som kommunen kan have til udvidelser af broen bliver løbende
behandlet i samarbejde med Horsens kommune. Fælles for disse forslag er at
de vil kræve medfinansiering fra kommunen.
Kannerupvej
114K, Horsens Kommune, ønsker ikke, at broen ved Kannerupvej
nedlægges/fjernes, bl.a. fordi kørsel med landbrugskøretøjer på Munkhøjvej,
Stængervej m.fl. ifølge 114K er uhensigtsmæssig, og fordi en lukning af
Kannerupvej ifølge 114K vil medføre ekstra kørevej/ekstrakørsel for lodsejere,
der har jord på begge sider af jernbanen, samt for øvrige brugere.
Banedanmarks kommentarer:
I dialogen med Horsens Kommune er Banedanmark blevet gjort opmærksom
på dette og en nedlæggelse af broen er derfor ikke længere den løsning som
Banedanmark arbejder videre med ved Kannerupvej. Den løsning der bliver
arbejdet med nu er en ny bro som er som den eksisterende
–
blot opdateret
til moderne standarder.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
18
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0019.png
Bleldvej
114K, Horsens Kommune, oplyser, at tværprofilet skal ændres ved anlæg af
den nye bro ved Bleldvej, så det overholder vejreglerne, herunder har en
minimumsbredde af kørebanen på 7 m. 114K ønsker desuden ikke separat
stianlæg over broen, men at den nye bro og vejtilslutningerne i højere grad
placeres, så oversigtsforholdene på Bleldvej tilgodeses.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark bygger som udgangspunkrt det nødvendige og tilstrækkelige
for gennemførelse af Banedanmarks projekt. Det nuværende vejforløb
vurderes at kunne skiltes til 40 km/t, ligesom vejen over broen vurderes at
være enkeltsporet. Den nye bro bygges på baggrund heraf til at matche det
vejforløb, der er op til broen. Banedanmark forbedrer i den forbindelse
vejforløbet en smule ift. i dag, men opgraderer ikke broen til en anden type
uden kommunal medfinansiering. Kommunen har tidligere haft et forslag om
medfinansiering af projektet til imødekommelse af en bredere bro
–
men er
selv frafaldet forslaget ved tidligere lejlighed.
Markvangen
114K, Horsens Kommune, ønsker ikke, at broen ved Markvangen
nedlægges/fjernes, bl.a. fordi kørsel med landbrugskøretøjer på Serridslevvej
ifølge 114K er uhensigtsmæssig, og fordi en lukning af Markvangen vil
medføre ekstra kørevej/ekstrakørsel for lodsejere, der har jord på begge sider
af jernbanen, samt for øvrige brugere.
Banedanmarks kommentarer:
I dialogen med Horsens kommune er Banedanmark blevet gjort opmærksom
på dette og en nedlæggelse af broen er derfor ikke længere den løsning som
Banedanmark arbejder videre med ved Markvangen. Den løsning der bliver
arbejdet med nu er en nye bro som er som den eksisterende
–
blot opdateret
til moderne standarder.
Fårbjergvej
52BSK foreslår, at broen over Fårbjergvej i Hylke erstattes af en sti-/gangbro.
Banedanmarks kommentarer:
Ændring af vejforbindelsen ved Fårbjergvej til en stiforbindelse er en
beslutning, der skal tages af vejmyndigheden, som er Skanderborg
Kommune. Skanderborg Kommune har ikke ønsket at benytte denne
mulighed.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
19
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0020.png
Båstrupvej
115K, Skanderborg Kommune, ønsker at kørebanerne på broen ved Båstupvej
anlægges i bredde 2,75 m i stedet for 2,25 m og vil gerne have en vurdering
fra Banedanmark af, hvad dette vil betyde i merudgift for ombygningen.
53FSK spørger desuden, om og i givet fald hvornår der vil være spærret for
adgang til Hylke forsamlingshus, mens broen ved Båstrupvej lukkes, og de to
adgangsveje, Hylkevej og Båstrupvej, spærres.
Endvidere spørger 53FSK, hvor længe der forventes at være spærret for
adgang til forsamlingshuset, og hvem der skal betale kompensation for tabte
indtægter fra forsamlingshuset. 115K udtrykker glæde over, at Banedanmark
ikke længere ønsker at nedlægge broen ved Hylkevej.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har planlagt af hæve den eksisterende bro. Dermed vil broen i
fremtiden have den samme bredde som i dag. En ny bro er fravalgt som
løsning, da det økonomisk vil være en dyrere løsning.
Banedanmark planlægger ikke at fjerne adgangen til forsamlingshuset. Men
der kan være snævre adgangsforhold i anlægsperioden. Det er endnu ikke
detailprojekteret. Banedanmark forventer, at byggeriet af broerne kan
påbegyndes i 2020.
Broløsninger generelt
54BSK spørger, om Banedanmark har opmærksomhed på bredden og
bæreevnen for de nye broer omkring Hylke, f.eks., når store
landbrugsmaskiner skal krydse. 54BSK oplyser samtidig, at bæreevnen ikke
er tilstrækkelig i dag.
Banedanmarks kommentarer:
Typisk vil meget smalle landevejsbroer blive genopført i en lidt bredere
udgave, hvis de udskiftes. Banedanmark sørger således for en modernisering
af de aller smalleste broer, når de udskiftes. Broer med en lastbegrænsning,
som eksempelvis Fårbjergvej og Hylkevej, der har en lastbegrænsning på 12
ton, vil blive udskiftet med en ny bro uden denne lastbegrænsning.
Randersvej
115K, Skanderborg Kommune, beder Banedanmark undersøge muligheden
for, at broen ved Randersvej ombygges med større bredde, således at en
udvidelse af Randersvej på et senere tidspunkt vil være mulig uden yderligere
bro-ombygning.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har for Skanderborg Kommune undersøgt muligheden for at
bygge en ny, bredere bro ved Randersvej. Forslaget blev ligeledes fremlagt
Høringsnotat
Samlede høringssvar
20
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0021.png
under VVM-høringen i foråret 2017. Banedanmark har dog siden modtaget
Skanderborg Kommunens beslutning om at kommunen ikke ønsker at
medfinansiere projektet. Denne mulighed bliver derfor ikke gennemført.
Gl. Randersvej
115K, Skanderborg Kommune, ønsker, at den nuværende vejbro ved Gl.
Randersvej bevares. Hvis der opføres en ny bro, ønsker 115K, at der
etableres to kørebaner a 2,75 meters bredde. I modsat fald ønsker 115K en
vurdering af, hvilken merudgift der er forbundet med anlæggelse af to spor.
Banedanmarks kommentarer:
I den løsning Banedanmark arbejder med er der planlagt to kørebaner af 2,75
meters bredde.
Lynghøjvej / Station i Stilling
56BSK mener, at der bør etableres en permanent gangsti over banelegemet
ved Lynghøjvej snarere end en midlertidig
–
med tanke på det planlagte
trinbræt for toget i Stilling. Dertil spørger 59BSK, om der vil blive etableret
bedre cykel- og gangforløb over broen, og om oversigtsforholdene vil blive
bedre, når broen hæves. 59BSK mener, at broen hverken er stor eller bred
nok til at bære trafikken, hvis der skal etableres et trinbræt med tilhørende
parkeringsplads, og at broen bør blive forbedret ifm. anlægsarbejderne. 115K,
Skanderborg Kommune, oplyser, at en stibro ved Lynghøjvej kun ønskes, hvis
det bliver bestemt, at Stilling Station skal etableres ved Lynghøjvej, og at der
dermed er behov for en passagemulighed mellem perronerne enten via ekstra
sti på Lynghøjvej-broen eller via en særskilt stibro.
Banedanmarks kommentarer:
Det er en kommunal opgave at trafiksanere, hvor det er nødvendigt og sørge
for, at sikkerhedsafstandene overholdes rundt omkring. Når Banedanmark
hæver broen, gøres som udgangspunkt ikke noget ved bredden af den. Broen
vil derfor være samme bredde som i dag medmindre der kommer en
medfinansieringsaftale med kommunen. Hvis kommunen f.eks. ønsker en sti
eller andet tilkoblet broen.
Banedanmark har siden høringsperioden fået bekræftet at Skanderborg
Kommune ønsker etablering af en stibro på det omtalte sted og derfor vil
denne blive bygget. Banedanmark har i den forbindelse oplyst kommunen om,
at tilvalg af perronbroen kan ske, hvis fastlæggelse af stationens placering
sker i tide til at broen kan etableres inden for anlægsperioden for
elektrificeringen i Skanderborg Kommune.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
21
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0022.png
Bjertrupvej
58BSK spørger, om broen over Bjertrupvej ved Stilling skal udskiftes eller
nedlægges
–
og hvordan man skal komme til og fra den ejendom, der ligger
nærmest broen, hvis broen nedlægges.
60BSK og 89B oplyser, at broen over Bjertrupvej bruges af mange,
eksempelvis af Arriva-chauffører og som forbindelse mellem to
erhvervsområder, og mener, at broen skal bevares, evt. som en gangbro.
Tilsvarende mener 61BSK, at broen skal bevares
–
evt. som en let bro til
personbiler
–
dels som udkørsel for ejendommene og dels af hensyn til de
mange pendlere til industriområdet. 86B og 89B oplyser endvidere, at broen
er kirkesti og derfor ikke kan nedlægges og ser sporsænkning som eneste
mulighed, da 86B og 89B samtidig oplyser, at broen anvendes både som
adgangsvej for to ejendomme, hvoraf der på den ene drives erhverv med
tilhørende trafik, samt som forbindelsesvej imellem de nordvest- og sydøstlige
dele af byen Stilling.
Endvidere pointerer 89B, at Stilling vil miste 50 % af sine muligheder for at
krydse banen, hvis broen nedlægges. 90B mener ikke, at broen over banen
ved Bjertrupvej bør erstattes med en ny bilbro, eftersom vejen og det
støttende fundament dermed vil blive højere og mere synligt end i dag.
Allerhelst ønsker 73BSK/90B, at broen fjernes, alternativt at den genetableres
som gangbro til cykler og gående. Tilsvarende mener 126B og 154B, at broen
kan erstattes af en let gangbro, så den nuværende stiforbindelse fra den
blinde vej Bjertrupvej til Niels Bohrs Vej opretholdes.
154B tilføjer, at en letbro må være tilstrækkelig, da kun to parceller har
vejforbindelse over den nuværende bro, hvoraf den ene parcel også har
forbindelse til Niels Bohrs Vej og at det må være muligt at forbinde den andet
parcel til Niels Bohrs Vej og dermed reducere anlægsudgifterne betragteligt.
Alternativt mener 126B, at den eneste ejendom, der vil mangle vejadgang,
hvis broen nedlægges, kan eksproprieres og området udlægges som grønt
område eller skov. 115K, Skanderborg Kommune, mener, at vejbroen kun
kan nedlægges, hvis der kan opnås tilfredsstillende aftaler med de berørte
lodsejere.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har både undersøgt en nedlæggelse og en udskiftning af broen.
At nedlægge en bro kan have stor lokal betydning, og det kræver derfor en
del undersøgelser, ligesom kommunen som vejmyndighed, skal give tilladelse.
Vejmyndigheden tager stilling baseret på de foreliggende data; hvor lang er
omkørselsvejen til nærmeste bro, og hvor mange trafikanter betjener broen?
Med hensyn til de berørte ejendomme har Banedanmark og Skanderborg
Kommune været i kontakt med ejerne. Der er forskellige muligheder for at
lave en anden tilkørselsvej.
Banedanmark har på baggrund af høringen undersøgt mulighederne for
etablering af en stibro på stedet. Skanderborg Kommune har siden
Høringsnotat
Samlede høringssvar
22
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0023.png
høringsperioden besluttet at kommunen ønsker at broen erstattes af en stibro
og at der i den forbindelse skabes en ny adgang til den nærliggende ejendom.
V. Grumstrupvej 16
155B er meget overrasket over, at man overvejer at etablere en ny bro ved
Grumstrupvej, da der ifølge 155B fortsat vil være vejadgang til alle
ejendomme nær broen ved en nedlæggelse af broen. Endvidere pointerer
155B, at en hævning af vejens længdeprofil vil umuliggøre adgang med
landbrugsmaskiner til den del af matrikel 20a, som ligger nord for
Grumstrupvej, ligesom en hævet vejprofil ifølge 155B vil medføre en
væsentlig forringelse af ejendomsværdien for Grumstrupvej 16, bl.a. grundet
øgede lysgener fra forbipasserende færdsel. Hertil er 155B bekymret for, at
en ny bro vil øge mængden af tung trafik forbi Grumstrupvej 16 til
erhvervsejendommen Grumstrupvej 14 med deraf følgende gener i form af
støv, støj og vibrationer. 155B mener endvidere ikke, at der ligger et
økonomisk incitament i at reetablere broforbindelsen og vil på det kraftigste
opfordre til, at broen, og dermed den private fællesvej, som løber over banen,
nedlægges. Ydermere oplyser 155B, at ejeren af Grumstrupvej 20 er villig til
at afhænde jorden vest for banen (matrikel 20g), eventuelt til ejeren af
Grumstrupvej 14, hvorved passage af banen med landbrugsmaskiner ikke vil
være nødvendig.
116V gør opmærksom på, at 116V ikke er ejer af ejendommen 12 ad
Hestehaven, Skanderborg, men derimod ejendommen beliggende matr.nr.
36a, Grumstrup by, Vedslet, Grumstrupvej 14, Hovedgård, og at 116V ikke
har modtaget direkte henvendelse fra Banedanmark om, hvordan projektet vil
påvirke denne ejendom, særligt hvad angår adgangsvejen fra Grumstrupvej
til ejendommen. 116V påpeger, at selv en midlertidig lukning af vejen og den
dertilhørende bro vil medføre store økonomiske og tidsmæssige gener og
anmoder derfor om, at enhver ændring af vejforholdene gennemføres på en
sådan måde, at nuværende adgang ikke afbrydes, og at en evt.
erstatningsbro opfylder kravene til gældende trafiknorm for den trafik, der er
over broen i dag.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har drøftet eventuel nedlæggelse af broen ved Grumstrupvej 16
med Horsens Kommune. Nedlæggelse overvejes grundet vejens begrænsede
trafik og begrænsede afstand til nærmeste alternative krydsning af banen. I
forhold til både en midlertidig og en permanent lukning af broen, vil trafik til
og fra Grumstrupvej 12 og 14 skulle køre via Testrupvej. Vejforbindelsen
mellem Testrupvej og ejendommene vil i den forbindelse blive tilpasset om
nødvendigt.
Nedlæggelse af broen og dermed af vejforbindelsen over banen ved
Grumstrupvej 16 er i sidste ende en beslutning for vejmyndigheden, Horsens
Kommune. Horsens Kommune har endnu ikke besluttet hvorvidt broen kan
nedlægges permanent, hvorfor Banedanmark arbejder videre med en løsning,
Høringsnotat
Samlede høringssvar
23
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0024.png
hvor broen erstattes af en ny. Besluttes andet af Horsens Kommune inden
udgangen af 2017 kan denne løsning fortsat ændres.
Skulle broen blive udskiftet med en ny bro vil vejdæmningerne blive forhøjet
og udvidet.Dermed vil der blive skabt den fornødne adgang til markarealet
nord for broen.
Banedanmark ser ikke en årsag til evt. øget tung trafik over en ny bro ift. i
dag, idet alle relevante brugere af broen allerede i dag formodes at benytte
broen. Øvrige gener fra forbipasserende må derfor også forventes at forblive
på samme niveau som i dag.
Låsbyvej
115K, Skanderborg Kommune, beder Banedanmark undersøge muligheden
for, at broen ved Låsbyvej ombygges, således at der kan etableres en nordlig
vejunderføring under broen.
62BSK er bekymret for natarbejde ifm. arbejdet på broerne, specifikt ved
Låsbyvej, og spørger, hvorfor broen ikke rettes ud i lyskrydset ved Blindgade
frem for at svinge ned langs banegården. 64BSK spørger endvidere, om der
etableres en støttemur ved Blindgade, og hvordan udformningen af en sådan
vil blive.
Banedanmarks kommentarer:
Skanderborg Kommune har siden høringsperioden besluttet at medfinansiere
projektet således at der kan føres en vej nord for sporene under broen og
frem til arealerne langs nordsiden af jernbanesporene. Arealerne indgår i den
igangværende foranalyse for en ny helhedsplanlægning for Skanderborg
Station, hvor arealernes egnethed til parkeringsformål eller boligformål
vurderes.
Natarbejde vil ganske givet forekomme. Omfanget af natarbejde er endnu
ikke fastlagt, men vil blive varslet i god tid inden arbejdets start.
Der er i dag en stejl rampe op til broen og denne rampe vil forsat være stejl i
fremtiden. Banedanmark skal overholde nogle fastsatte gradienter. F.eks. skal
der være fladt ved lyskrydset af sikkerhedsårsager.
Udformningen af enkelte støttemure er ikke planlagt i detaljer endnu. Det vil
typisk være en støbt mur eller en stålspuns. Man har så mulighed for at
beplante den og præge den visuelle udformning.
Skanderborgvej
115K, Skanderborg Kommune, vil foretrække, at såvel vejbroen som de to
stibroer ved Skanderborgvej ved Hørning samles i et bygværk og beder derfor
Banedanmark vurdere, hvilken merudgift der er forbundet med en sådan
samling af broerne.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
24
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0025.png
Banedanmarks kommentarer:
Alle broerne vurderes at være for lave til elektrificering og Banedanmark
arbejder derfor nu videre med at det hele samles i et bygværk som
kommunen ønsker. Banedanmark afholder merudgiften hertil.
Horsensvej
65BSK mener, at sigtbarhedsforholdene ved Horsensvej i Skanderborg vil
blive dårligere, hvis broen hæves.
Banedanmarks kommentarer:
Broen bliver lavet til samme klasse og sikkerhedsstandard som i dag. Det
projekterede vejforløb overholder gældende regler for sigt mv. I sidste ende
er det op til kommunen som vejmyndighed i samarbejde med politiet at
etablere eventuel hastighedsbegrænsning på vejen.
Korsvejen
67BSK/133B spørger, hvorfor man ikke omdanner broen ved Korsvejen i
Skanderborg i stedet for at bygge en ny bro ved siden af den gamle.
Tilsvarende undrer 108B sig over, hvorfor man ikke laver en midlertidig vej
fra Skanderborgvej, imens man hæver den nuværende bro på Korsvejen.
Alternativt foreslår 108B, at vejen gøres permanent, og at broen fjernes helt.
67BSK/133B oplyser hertil, at den foreslåede løsning vil påvirke 67BSK/133B
både privat og erhvervsmæssigt, og 67BSK/133B spørger samtidig, hvor der
er plads til reetablering af den legeplads, som foreslås fjernet, samt om
67BSK/133B skal undvære det eneste stykke jord tilknyttet ejendommen,
hvor der kan anlægges have. 67BSK/133B foreslår i stedet, at der etableres
en ny tilkørsel til området på modsatte side af Korsvejen, fra Skanderborgvej,
ved etablering af en vej mellem Skanderborgvej og Korsvejen 28. Ifølge
67BSK/133B vil en sådan ny tilkørsel også kunne tage trykket af trafikken til
kolonihaverne og de beboelser, der ligger på Korsvejen. 68BSK spørger, om
der kunne etableres en cykel-/gangbro i stedet for den nuværende bro og
mener samtidig, at vejen vil blive for stejl, hvis den hæves en halv meter.
142B foreslår, at sporene sænkes under broen, for at undgå ekspropriation af
arealer ved de nærvedliggende matrikler. Alternativt foreslår 142B en cykel-
og gangbro inkl. etablering af tilkørselsmulighed for de ejendomme, som er
placeret nord for jernbanen direkte fra vej nr. 445.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmarks har planlagt at bygge broen ved siden af og skubbe den på
plads efterfølgende. Dette vil medføre at vejtrafikken kan opretholdes i det
meste af anlægsfasen. Da vejen er eneste adgangsvej til området er det
nødvendigt at kunne opretholde trafik til området i hele perioden.
På baggrund af høringsperioden har Banedanmark foreslået Skanderborg
Kommune, at vejbroen nedlægges, og at der i stedet etableres en stibro,
Høringsnotat
Samlede høringssvar
25
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0026.png
samt at der anlægges en ny vejforbindelse fra området til Skanderborgvej,
som foreslået ovenfor. Siden har kommunen besluttet, at Korsvej skal
bevares som vejbro. Dette begrundes i at Skanderborgvej er meget trafikeret
gennemfartsvej hvorfor direkte nye vejtilslutninger af hensyn til
fremkommeligheden og trafiksikkerheden skal undgås. Kommunen pointerer
desuden, at der i området ud over kolonihaveområdet findes omkring 7
almindelige ejendomme; herunder også den kommunale ejendom
Ryhavegård, der har været benyttet til forskellige formål. Der vil således i
myldretiden være en del trafikanter fra området, der får vanskeligt ved at
komme ud på Skanderborgvej. Endelig påpeger kommunen, at der i området
desuden findes et endnu ikke udnyttet boligudlæg, et rekreativt område og et
område til offentlige formål. Disse områders anvendelse er baseret på den
bynære adgang via Korsvejen og kan planmæssigt ikke erstattes af adgang
via Skanderborgvej, da flere cykler eller går mellem området og midtbyen.
Banedanmark har som det er tilfældet ved en lang række broer langs
strækningen, både undersøgt mulighederne for at sænke sporene under broen
såvel som at bygge en ny bro. Ud fra lokale terrænforhold, jordbundsforhold
mv. er det vurderet hvorvidt en sporsænkning var en fordel de enkelte steder.
Viby
134V oplyser, at REMA Butiksejendomme A/S, Marsalle 32, 8700 Horsens,
generelt er positivt indstillet overfor en udvidelse og sikring af den kollektive
trafik. 134V oplyser dog samtidig, at bygningen på matr.nr. 19cm, Viby By,
Viby, som REMA Butiksejendomme A/S har adkomst til, er udlejet til brug for
dagligvarebutik, og at bygge- og anlægsarbejderne ifm. hævning af broen ved
Gammel Kongevej derfor vil medføre store gener for lejeren af den
pågældende ejendom. 134V opfordrer derfor Banedanmark til at undersøge
alternative løsninger, og at Banedanmark ud fra et mindstemiddelsprincip bør
vælge en sådan løsning, såfremt denne løsning er mindre indgribende overfor
REMA Butiksejendomme A/S og lejeren af matriklen, forudsat at valget heraf
ikke indebærer, at andre væsentlige og tungtvejende offentligretlige hensyn
tilsidesættes. I denne forbindelse mener 134V, at det ikke kan betragtes som
et tungtvejende/relevant hensyn at anlægsarbejderne måtte blive fordyret for
anlægsmyndigheden. Hertil bemærker 134V, at ekspropriation i henhold til
jernbanelovens bestemmelser generelt er underlagt reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (herefter
"ekspropriationsprocesloven"), jf. herved jernbanelovens § 30, stk. 4. I
forbindelse med en eventuel ekspropriationssag søger 134V oplyst, hvorvidt
Banedanmark har alternative muligheder i forhold til gennemførelsen af
projektet, som er mindre byrdefulde for REMA Butiksejendomme A/S og
lejeren af matriklen. 134V oplyser desuden, at REMA Butiksejendomme A/S
påtænker en udvidelse af butkkken beliggende på matr.nr. 19cm, Viby By,
Viby, og at en eventuel ekspropriation derfor vil belaste REMA
Butiksejendomme A/S' indtjeningsmuligheder. 152B tilføjer, at det i dag er
irriterende for mange beboere, at der kommer lastbiler med varer gennem
krydset ved REMA1000, og at denne situation vil kunne forværres ved
inddragelse af den grønne trekant og anvendelse af Gl. Kongevej både vest og
øst for Øster Allé.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
26
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0027.png
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har på baggrund af høringen genbesøgt de tekniske mulighed
det pågældende sted. Det er fundet muligt at etablere en mur-konstruktion
langs banen umiddelbart syd for Skanderborgvej, således at eksisterende
parkeringsarealer ved REMA 1000 bevares. Denne løsning vil derfor erstatte
den tidligere angivne. Under etablering af muren vil det dog være nødvendig
at inddrage dele af parkeringsarealet midlertidigt.
Ligeledes vil det for såvel arbejderne ved Skanderborgvej, som for arbejderne
ved Gl. Kongevej, være nødvendigt at etablere passende byggepladsarealer.
Pladsforholdene i området er meget snævre, hvorfor Banedanmark ikke på
nuværende tidspunkt kan afklare byggepladsernes eksakte placering og
anvendelse. Banedanmark vil i samarbejde med kommunen og andre
interessenter drøfte hvorledes projektet gennemføres med færrest gener for
alle.
152B og 162B har en række bemærkninger til planerne om forhøjelse af
cykel-/fodgængerbroen ved Gl. Kongevej i Viby, samt arbejde ved
banesænkning til syd for broen og mener bl.a. at en forhøjelse af broen samt
den planlagte fjernelse af grøn bevoksning langs banen syd for broen vil
medføre indkigsgener i haver og huse. 152B og 162B foreslår, at broens
nuværende aluminiumsrækværk erstattes af nyt rækværk, evt. af matteret
glas, som både forhindrer indblik samt sikrer, at personer ikke kommer i
kontakt med højspændingskøreledningerne under broens dæk. Samtidig
oplyser 152B, at dette også vil kunne forhindre nedkastning af genstande,
som ifølge 152B har været et problem de senere år.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ikke tradition for at etablere hegn af glas eller lignende.
Højden på hegnene er lavet så man ikke uforvarende kan falde ud.
Køreledningerne er beskyttet af en række skærmtage som beskytter mod
nedkastede genstande.
Ydermere ønsker 152B og 162B, at der fjernes så lidt bevoksning som muligt
ifm. midlertidig ekspropriation af området øst og syd for broerne ved Gl.
Kongevej og Skanderborgvej, og at området reetableres efter
anlægsarbejderne med bevoksning af samme højde og tæthed som i dag
–
bl.a. aht. støjreduktion.
Banedanmarks kommentarer:
Fjernelse af bevoksning har to formål. I første omgang handler det om at det
skal være muligt at arbejde langs banen i anlægsperioden. I anden omgang
handler det om sikkerheden i forbindelse med køreledningsanlægget. For at
køreledningsanlægget bliver beskyttet mod nedfaldne grene og lignende bliver
alle høje træer på banedanmarks areal op til 10 meter fra banen fældet og
fræset ned med års mellemrum. Andre høje træer længere væk bliver fældet
hvis det vurderes af forstfolk, at de udgør en risiko for baneanlægget.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
27
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0028.png
For at kunne opnå en støjreducerende virkning af vegetation, skal der være et
bælte på min. 20 meter af nåletræer. Almindelig vegetation med løvfældende
træer har ikke en støjreducerende virkning af betydning. Det kan dog ikke
afvises, at vegetation kan have en betydning for hvor generende støjen kan
føles, da det ikke er muligt at se støjkilden.
Samtidig ønsker 152B og 162B et møde med entreprenørerne, inden der
foretages midlertidig ekspropriation af haverne sydvest for broen, og 152B
spørger, om der kan arbejdes fra banens side uden at lave arbejdsvej
igennem 152B's have.
Banedanmarks kommentarer:
Før der foretages ekspropriationer bliver der altid holdt et møde mellem
Banedanmark, Ekspropriationskommisionen og den berørte grundejer. Ved
dette møde vil den uvildige instans, Ekspropriationskommisionen, bedømme
om Banedanmarks krav til areal er begrundet og udmåle erstatningen. Det er
muligt at fremføre eventuelle klager over Banedanmarks arealkrav ved denne
ekspropriationsforretning.
152B og 162B ønsker endvidere tilbud om alternativ overnatningsmulighed,
hvis der skal arbejdes om natten i forbindelse med ombygning af broer,
sporsænkning, justering af skråninger eller støttemur ved Skanderborgvej og
Gl. Kongevej. 152B oplyser ydermere, at jordforholdene i området er sådan,
at rystelser fra arbejde på banen er kraftigt overført til bygninger nærved, og
at dette tidligere har givet problemer, bl.a. på 152B's ejendom. 162B ønsker
mulighed for dialog med entreprenøren om foranstaltninger, som kan sikre, at
sætningskader på private boliger minimeres.
Banedanmarks kommentarer:
Alt nattearbejde bliver annonceret i god tid i forvejen. I særlige tilfælde kan
berørte naboer tilbydes midlertidigt ophold uden for egen adresse, mens
arbejdet står på. I særlige tilfælde kan der bevilges overnatning på en anden
adresse på anlægsmyndighedens regning.
Banedanmark overvåger bygninger i nærheden af arbejdet for vibrationer i
forbindelse med anlægsarbejderne. Hvis der kommer skader som følge af
Banedanmarks arbejder erstattes disse.
71BSK/BAR spørger, hvad der skal foregå ved Kongsvangbroen i Viby og
foreslår en forbindelse med en bro op til Skanderborgvej med en trappe.
Banedanmarks kommentarer:
Ang. nye trappeforbindelser fra letbanens perron op til Skanderborgvej vil
Banedanmark henvise til Aarhus Kommune. Banedanmark har ikke i sinde at
lave om på de eksisterende adgangsforhold til Kongsvang Station. I dette
projekt bliver gangbroen lige ved siden af stationen, hævet og tilsvarende
hæves den trappe og de ramper, der fører op til broen.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
28
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0029.png
Broløsninger generelt
128K, Aarhus Kommune, finder generelt de skitserede broløsninger
acceptable, men beskriver samtidig en vis bekymring vedr. konsekvenser for
vej- og banetrafikken i anlægsperioden samt for miljøpåvirkningerne ved
naboerne. Særligt ønsker 128K dialog med Banedanmark om den kommunalt
ejede stibro i Hasselager og vejbroen ved Hovvejen (Bering-Beder-vejen)
samt om placering af den planlagte autotransformer i erhvervsområdet ved
Beringvej/Hovvejen. Vedr. broen ved Hovvejen beskriver 128K et ønske om at
opnå en synergieffekt ved at placere den nye bro over banen, så den kan
indgå som en del af Bering-Beder-vejen. Dette, oplyser 128K, vil medføre
ekstra arbejder og omkostninger, som Aarhus Kommune forventes at skulle
dække. Hvis der ikke kan opnås en tilfredsstillende aftale, mener 128K, at
alternativet er, at Banedanmark erstatter den nuværende bro, og at 128K
efterfølgende selv må opføre en ny bro i forbindelse med Bering-Beder-vejen.
Endvidere forudsætter 128K, at alle udgifter i forbindelse med elektrificering
afholdes af staten
–
bortset fra to forhold; hævning af stibroen over banen i
Hasselager samt i tilfælde af fremrykning af planerne om en ny bro over
Hovvejen. 128K antager dog, at Banedanmarks broprojekter realiseres forud
for Bering-Beder-vejen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark forventer en fortsat dialog med Aarhus Kommune om
sammenhængen mellem Banedanmarks bro-projekt og kommunens
vejprojekt. Banedanmark ser to muligheder alt efter hvornår Aarhus
Kommune er klar til gennemførelse af denne del af deres vejprojekt. Enten
bygger Banedanmark broen ved Hovvejen, som angivet i VVM-materialet
–
dette skal ske tids nok til gennemførelse af elektrificeringen
–
eller også
bidrager Banedanmark til kommunens vejprojekt med de midler, der ellers
skulle være brugt til Banedanmarks broprojekt. Sidstnævnte er dog
udelukkende aktuelt, hvis kommunen kan være klar med deres nye bro
tidsnok til gennemførelse af elektrificeringen.
Der vil uundgåeligt være påvirkninger af trafik og miljø ved udførelse af
projektet. Begge forhold er behandlet i VVM-redegørelsen, hvori
Banedanmark beskriver de fornødne handlinger til håndtering heraf.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
29
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0030.png
Stationer
119M, DSB, forudsætter, at det planlagte nye krydsningsspor mellem Børkop
og Brejning bliver tilstrækkelig langt til at kunne håndtere alle togstørrelser.
Vedr. ombygningen af stationen i Børkop bemærker 119M desuden, at den
nye (højere) gangbro bør flyttes mod syd, og at perronhøjden samtidig bør
forhøjes fra de nuværende 26 til 55 cm. 102F, Børkop Lokalråd, udtrykker
samtidig stor tilfredshed med, at der bliver etableret en ny gangbro med
elevatorer ved Børkop Station og anbefaler kraftigt, at etableringen af
gangbroen med elevatorer igangsættes så hurtigt som muligt. Eftersom
perronerne på stationen forlænges mod syd, vil det fremover blive muligt at
få en ny indgang til stationen, og derfor anbefaler 102F, at der etableres ny
tilslutningvej fra Møllegade. 7BVE spørger, om man har undersøgt en løsning
med en sti-/gangtunnel som alternativ til en gangbro med to elevatortårne
ved Børkop Station.
Banedanmarks kommentarer:
Den i hastighedsopgraderingsprojektet planlagte krydsningsmulighed placeret
mellem Børkop og Brejning forventes at bestå af to nye transversaler mellem
de eksisterende to spor. Der forventes en længde mellem transversalerne på
580 m. Den endelige placering og længde vil blive nærmere undersøgt i
næste fase af projektet. Placeringen afhænger desuden af tilslutningen af en
eventuel kommende bro over Vejle Fjord.
Det er planen at etablere en ny højere gangbro i forbindelse med
elektrificering af strækningen. Broen udstyres med elevatorer og placeres
sydligere end den eksisterende bro, som det fremgår af det i VVM-
redegørelsen fremlagte kortmateriale. Gennemføres hastighedsopgraderingen
på strækningen vil de eksisterende perroner bliver ombygget og i den
forbindelse etableret efter gældende krav til perronhøjde. Ligeledes vil en ny
gangbro blive etableret så den er tilpasset perronerne.
En ny adgang til stationen fra Møllegade vil kunne overvejes i næste fase af
projektet. Adgangen vil formentlig kræve kommunal medfinansiering.
Det er Banedanmarks vurdering at en tunnel som den foreslåede, vil være
dyrere end etablering af en gangbro og samtidig optage unødigt areal
omkring stationen.
43BHE mener, at en støjskærm/sikkerhedsskærm ved Hedensted Station vil
give et bedre miljø og et bedre bymiljø med cafeer. 43BHE spørger, om
Banedanmark kan opsætte en sådan skærm i fællesskab med Hedensted
Kommune, og hvad en sådan støjskærm/sikkerhedsskærm vil koste.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark sætter støjskærme op til støjbeskyttelse baseret på nogle
objektive kriterier. Beregningerne viser, at støjen ikke kommer over
Høringsnotat
Samlede høringssvar
30
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0031.png
grænseværdierne i Hedensted. Derfor opsættes der ikke nye støjskærme op i
Hedensted. En støjskærm ville derfor skulle finansieres af kommunen.
119M, DSB, forudsætter, at anlægsarbejderne ved banegården i Fredericia
tilrettelægges, så stationen i videst muligt omfang fortsat kan benyttes til
trafikafvikling under anlægsarbejdet, og at det er muligt for DSB at køre til og
fra værkstederne på Egumvej og Kobbelvænget.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark forsøger altid at tilrettelægge arbejdet på stationer så det
generer mindst muligt i kortest muligt tid. Det kan dog ikke forventes at der
kan bygges på en station eller på sporene rundt om uden at passagerere eller
operatørere kan mærke det.
Banedanmark vil i dialog med DSB arbejde på det smidigst mulige
udførelsesforløb.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
31
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0032.png
Vejtrafik
128K, Aarhus Kommune, finder det vigtigt, at der kun forekommer korte
lukninger af få dages varighed af især de vigtige vejforbindelser
Skanderborgvej og Hovvejen, og at disse varsles i god tid.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark søger at tilrettelægge anlægsarbejdet så det generer mindst
muligt. Især de store veje prioriteres så de kan opretholde trafikken eller kun
har mindre lukninger. Det er ikke muligt at gennemføre alle de arbejder som
skal laves på få dage og lukninger kan derfor forekomme.
118K, Hedensted Kommune, pointerer, at afledte arbejder på vejnettet skal
tage udgangspunkt i gældende vejregler samt have fokus på
samfundsøkonomi og fremtidssikring.
164K, Vejle Kommune, ønsker en forsat tæt dialog med Banedanmark om
broer der skal nedlægges, samt om omvejskørsel, skoleveje og forsat trafik
på vigtige veje.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har projekteret de skitserede vejforløb med udgangspunkt i
Vejreglerne. Dog gøres nogle steder undtagelser, hvis realisering af reglerne
eksempelvis bevirker uforholdsmæssig omfattende arealinddragelse. Disse
bliver samtidig godkendt hos kommunen som er vejmyndighed.
Banedanmark er også interesseret i en forsat tæt dialog med kommunerne.
114K, Horsens Kommune, pointerer, at det er af stor betydning for
trafiksikkerheden og fremkommeligheden, at planlægningen og realiseringen
af anlægsprojekterne sker i tæt samarbejde med Horsens Kommune som
vejmyndighed samt Sydøstjyllands Politi, der skal godkende/samtykke
eventuelle vejændringer. Ved broanlæg forudsætter 114K, at den fremtidige
kørebane udlægges med de minimumsbredder, som fremgår af de gældende
vejregler mht. tværprofiler. 114K oplyser desuden, at det under arbejdet med
sporsænkning under Bjarkesgade i Horsens skal sikres, at eventuel hel- eller
delvis lukning af Bjarkesgade ikke gennemføres samtidigt med bro- og
vejarbejder på Bygholm Parkvej, som kan genere trafikken.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har projekteret de skitserede vejforløb med udgangspunkt i
Vejreglerne. Dog gøres nogle steder undtagelser, hvis realisering af reglerne
eksempelvis bevirker uforholdsmæssig omfattende arealinddragelse. Disse
bliver samtidig godkendt hos kommunen som er vejmyndighed.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
32
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0033.png
Banedanmark tilstæber at gennemføre projektet med så få gener for trafikken
som muligt. I den sammenhæng vil midlertidige lukninger af veje i nærheden
af hinanden blive søgt undgået. Lukning af veje vil foregå i tæt dialog med
den pågældende kommune.
115K, Skanderborg Kommune, forventer, at der under anlægsperioden sikres
bedst mulige hensyn til den eksisterende trafik, eksempelvis skolebuskørsel
og ønsker fortsat dialog med Banedanmark om at udnytte den mulighed,
elektrificeringsprojektets behov for at forandre jernbanebroer giver.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er også interesseret i den bedst mulige afvikling af trafikken i
anlægsperioden. Banedanmark ser forsat frem til en dialog om løsningerne.
3VE spørger, om der kan skabes tilgang til motortrafikvejen før Vognsvadvej i
Toftum og påpeger, at dette kunne mindske trafikken igennem Toftum. 4BVE
og 95B påpeger, at Toftumbroen er den eneste bro i området ved Børkop,
Gauerslund, Gårslev og Brejning, hvor det er muligt at flytte store
landbrugsmaskiner under banen uden at skulle via Fredericia, og at det derfor
er meget vigtigt under anlægsfasen, at der stadig er en forbindelse under
broen, samt at en evt. tunnelløsning er fremtidssikret med en højde, som
tillader de største mejetærskere at komme under banen. 95B ser gerne en
løsning, hvor biler og landbrugsmaskiner vil kunne passere samtidigt i
modsætning til i dag og påpeger samtidig, at Toftumvej er skolevej, og at
dette også bør indgå i overvejelserne.
Banedanmarks kommentarer:
Adgange til motortrafikvejen samt forebyggende indsatser for mængden af
gennemkørende trafik eller andre trafiksaneringstiltag i området, er ikke en
opgave for Banedanmark.
Banedanmark udskifter som udgangspunkt den eksisterende bro med en ny,
og kan i den forbindelse desværre ikke love at vejforbindelsen er åben i
byggeperioden. Den nye bro planlægges bredere end eksisterende, men vil
grundet de meget snævre pladsforhold omkring broen ikke kunne tillade at
alle køretøjstyper passerer samtidig.
Den tunnelløsning, som er undersøgt for Vejle Kommune projekteres efter
gældende vejregler og standard frihøjder. Banedanmark har ikke hørt ønsker
om øget frihøjde i tunnelen fra Vejle Kommune.
6BVE spørger, om der er en plan for, hvordan man vil afvikle trafikken ved
Toldbodvej i Vejle i anlægsfasen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er helt opmærksomme på, at Toldbodvej har en del trafik ind til
centrum af Vejle og til havnen. Der arbejdes på at kunne opretholde trafikken
Høringsnotat
Samlede høringssvar
33
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0034.png
i så store dele af anlægsperioden som muligt. Banedanmark samarbejder med
kommunen om hvordan trafikken skal dirigeres. Eksempelvis kan man lade
den tunge trafik mod havnen køre ad Østerbrogade, mens persontrafikken
føres ind ad andre underføringer under banen, f.eks. Havnegade. Det bliver
endeligt fastlagt når det er bestemt, hvilken spærringsperiode der er
nødvendig på vejen. Der er en trafikal udfordring i Vejle og af samme grund
laves der ikke om på Østerbrogade og Toldbodgade samtidig.
75BAR spørger, om Banedanmark har gjort sig tanker om trafikbelastningen
på Kattrupvej/Hovvejen ved Hasselager i anlægsperioden, hvor bilerne ledes
ad den gamle vej, mens broen ombygges. 92B mener, at det vil give store
trafikale problemer at lede trafikken igennem Enslev og Kattrup, da
Enslevvej/Kattrupvej ifølge 92B ikke er af en beskaffenhed, der tillader at en
så stor trafikmængde passere. 76FAR foreslår dertil, at trafikken i
anlægsperioden ledes sydom, mod Hørning, via Blegindvej.
Banedanmarks kommentarer:
Planlægningen af omvejskørslen sker sammen med Aarhus Kommune, og
kommunen er ganske klar over, at der er meget trafik på Hovvejen. De
angivne forslag til omvejskørselsveje vil blive vurderet når der skal
planlægges omvejskørsler i projektets kommende faser.
120F, Dansk Industri, ønsker et betydeligt fokus på at sikre, at de trafikale
gener i forbindelse med anlægsarbejdet minimeres
–
både for persontransport
og godstransport. 120F pointerer dertil, at pendlere og virksomheder i de
berørte områder bør informeres i god tid om de forventede gener i
anlægsperioden.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har også fokus på de trafikale gener for både bane- og
vejtrafik. Det er desværre ikke muligt at bygge et anlægsprojekt af denne
størrelse uden at det giver problemer for trafikken, men Banedanmark
bestræber sig gennem rettidig planlægning og dialog med kommuerne på at
lave en tilfredsstillende tilrettelæggelse af trafikken i anlægsperioden.
Banedanmark informerer lokalt om omvejskørsler
–
bl.a. via skiltning.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
34
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0035.png
Togtrafik
128K, Aarhus Kommune, lægger vægt på, at der gøres så meget som muligt
for at reducere gener for togtrafikken.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark lægger vægt på det samme og vil i kommende faser af
projektet udarbejde en mere detaljeret plan for de midlertidige lukninger af
sporene. Planlægningen sker med inddragelse af operatørerne.
36BHE spørger, om togbroen over Vejle Fjord er en forudsætning for
hastighedsopgraderingen.
Banedanmarks kommentarer:
Det vigtigste for en hastighedsopgradering er, at der er så lange og lige
strækninger som muligt. Vejle Fjord-togbroen er ikke en forudsætning for
hastighedsopgraderingen, men gevinsten vil være størst hvis den også
gennemføres. Det samme gælder i øvrigt mht. den eventuelt nye bane
mellem Hovedgård og Hasselager.
41BHE spørger, hvor hurtigt godstogene vil køre på strækningen fremover.
Banedanmarks kommentarer:
Godstogenes maksimalhastighed er i dag ikke begrænset af banen. Projektet
vil således ikke ændre ved godtogenes maksimale hastighed, som i dag er op
til 100 km/t.
21BHE spørger, om det er nødvendigt, at togene kører med en hastighed på
250 km/t inden for byens grænser, samt hvor stor en tidsbesparelse det
giver, og om tidsbesparelsen står mål med den forringelse af boliger,
projektet ifølge 21BHE medfører.
Banedanmarks kommentarer:
Projektet tager udgangspunkt i Togfonden og ønsket om timemodellen, altså
en times rejsetid mellem de store byer. Det kræver hastigheder på op til 250
km/t. Det er en politisk beslutning, om tidsbesparelsen står mål med de
udgifter og gener en højere hastighed medfører. Højere hastighed medfører
naturligvis større sikkerhedskrav.
30BHE spørger, hvilken hastighed togene kører gennem Løsning og
Hedensted, og hvor mange tog der forventes per døgn. Endvidere spørger
30BHE, om toget kan føres uden om Løsning og Hedensted.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
35
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0036.png
Banedanmarks kommentarer:
Gennemføres hastighedsopgraderingsprojektet som fremlagt, vil togene
kunne køre med op til 250 km/t gennem byen.
Antallet af tog afhænger af indgået kontrakt om trafikering på strækningen og
har i udgangspunktet ikke noget med dette projekt at gøre.
Jernbanen vil teknisk set godt kunne placeres udenom byen, men det er
meget dyrt i forhold til det man får ud af det.
35BHE spørger, om de almindelige tog også vil få gavn af
hastighedsopgraderingen, eller om det kun gælder højhastighedstogene.
Banedanmarks kommentarer:
Det afhænger af det materiel, som DSB anskaffer i fremtiden og indsætter på
denne rute.
120F, Dansk Industri, ønsker et betydeligt fokus på at sikre, at de trafikale
gener i forbindelse med anlægsarbejdet minimeres
–
både for persontransport
og godstransport. 120F pointerer dertil, at pendlere og virksomheder i de
berørte områder bør informeres i god tid om de forventede gener i
anlægsperioden.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er også interesseret i at tog og vejtrafik ikke generes mere end
højst nødvendigt. Banedanmark orienterer i det omfang det er muligt. Typisk
forud for tunge anlægsarbejder.
121F, Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk, bakker grundlæggende op
om elektrificering og hastighedsopgraderinger af de danske hovedstrækninger
på jernbanen og indfasningen af elektriske tog. 121F vil endvidere
foretrække, at eldrevne tog kører på vedvarende energi og finder det positivt,
at udfasningen af dieseldrevne tog og indfasningen af el-tog forventes at
forbedre driftssikkerheden samt bidrage til kortere rejsetider for
passagererne. I forbindelse med sporarbejdet under anlægsfasen, opfordrer
121F Banedanmark til at anvende Passagerpulsens ”10 gode råd i forbindelse
med sporarbejder”
for at mindske genen for togpassagererne og gøre det
nemt at navigere i bl.a. togbusser og ændrede rejsetider, mens arbejdet står
på.
Banedanmarks kommentarer:
De eldrevne tog får el fra det danske el-net. Det danske el-net forsynes til
dels af vedvarende energi produceret ved vindkraft. I takt med at Danmark vil
gå mere over til vedvarende energi, vil den strøm som banen kører på også
være baseret på vedvarende energi.
Banedanmark videregiver Passagerpulsen til de afdelinger som skal
gennemføre anlægget og stå for kommunikationen i den forbindelse.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
36
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0037.png
Miljøforhold
114K, Horsens Kommune, mener, at der i fagnotatet om natur og
overfladevand mangler en kronologisk gennemgang i form af en samletabel
(efter den geografiske placering) og et tilhørende kort med markering af de
berørte naturarealer og vandløb, hvor man ikke bryder rækkefølgen op efter,
om der er tale om elektrificering eller hastighedsopgradering, ændring af
broer, udvidelse af dæmninger etc. Tabellen bør ifølge 114K liste alle områder
og vandløb op i en geografisk rækkefølge over linjeføringen med henvisning til
kortet, og bør indeholde en kort benævnelse af påvirkninger og
afværgeforanstaltninger for hvert konkret sted, som man kan relatere til de
konkrete beskrivelser senere i rapporten. 114K savner også en tabel, der
viser situationer ved de enkelte naturområder og vandløb før implementering
af afværgeforanstaltningerne.
Endvidere spørger 114K, om indsamlede data bliver tilgængelige via
miljøportalens Naturdata og i WinBio for vandløbenes vedkommende.
114K gør ydermere opmærksom på, at der tidligere har været oversvømmelse
ved varmeværket vest for jernbanen (red.: Frydsvej 18, Hovedgård), og at
man bør overveje at forbedre skybrudsveje/indsnævre underføring og derved
afhjælpe risiko for oversvømmelse af værket, hvis der på et tidspunkt skal
laves terrænregulering på denne strækning.
Tilsvarende oplyser 114K, at der tidligere været oversvømmelse ved banens
krydsning af Gammel Århusvej og Hovedgård, og at man bør overveje at
forbedre afstrømningsforholdene/skybrudsvejene i området, så man kan
reducere risikoen for oversvømmelse ved Gammel Århusvej, alt efter hvor
omfattende broarbejde der skal udføres.
114K finder det samtidig positivt, at Banedanmark er opmærksomme på et
eventuelt behov for rensning for okker, før udledningsvand ledes til recipient.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har udarbejdet en VVM-redegørelse med en række tilhørende
fagnotater og har heri anvendt en struktur som Banedanmark finder mest
hensigtsmæssig i forhold til formidlingen af et meget omfattende
strækningsanlægsprojekt, som nærværende projekt udgør. I VVM-
redegørelsen er der fokuseret på områder med væsentlige miljøpåvirkninger,
mens der i de enkelte fagnotater er sket en geografisk gennemgang fra syd til
nord med fokus på de lokaliteter, hvor der sker ændringer som følge af
projektet. Banedanmark gør opmærksom på, at der i VVM-lovgivningen ikke
er fastlagt bestemmelser vedrørende detail-strukturen, og fastholder således
den nuværende struktur i hhv. VVM-redegørelse og fagnotater.
Banedanmark inddaterer ikke per rutine indsamlet naturdata ifm. VVM-
undersøgelser i Danmarks Miljøportal eller i andre offentlige databaser, men
Høringsnotat
Samlede høringssvar
37
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0038.png
udleverer gerne naturdata til kommuner. Kommunene kan herefter, såfremt
de ønsker dette, foretage inddatering af dataene i offentlige databaser.
Projektet indebærer ingen ændringer af banen ved hhv. varmeværket
beliggende Frydsvej 18 i Hovedgård, og ved banens krydsning af Gammel
Århusvej og Hovedgård også i Hovedgård, hvorfor projektet ikke vurderes at
have en forværret påvirkning ift. oversvømmelser som følge af
klimaændringerne. Banedanmark har derfor ikke på nuværende tidspunkt
planer om at gennemføre foranstaltninger for at afhjælpe risiko for
oversvømmelse af varmeværket eller områderne omkring de to
vejkrydsninger i nærværende projekt.
5BVE spørger, om der bliver lavet en separat VVM ved Skibsholtvej mellem
Bredballe og Daugård med henvisning til, at der nedenunder den foreslåede
linjeføring ligger et af Syddanmarks største vandreservoirer.
Banedanmarks kommentarer:
Projektets påvirkninger på grundvandsressourcen og drikkevandet er
indeholdt i den gennemførte VVM-undersøgelse. Det gælder også området ved
Skibsholtvej, hvorfor der ikke er planer om at gennemføre en separat VVM for
dette område.
38VHE påpeger, at Løsning Vandværk er tæt nabo til banen og har boringer
meget tæt på banen. 38VHE spørger derfor, om det vil give miljømæssige
problemer med de nye eltog.
Banedanmarks kommentarer:
På hele strækningen mellem Fredericia og Aarhus er der 10
indvindingsboringer, der kan blive berørt af elektrificeringen. I Hedensted
Kommune er der tre berørte boringer, som det ser ud lige nu. Banedanmark
tager kontakt til Løsning Vandværk i detailfasen, hvor det bl.a. skal
undersøges, om der er behov for at flytte boringer.
65BSK spørger, om Banedanmark tager hensyn til truede dyrearter, f.eks.
havørne og flagermus.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark tager generelt hensyn til truede dyrearter ifm. realisering af
baneprojekter, og indarbejder afværgeforanstaltninger med henblik på at
afbøde eventuelle påvirkninger. Banedanmark har således været i dialog med
Skanderborg Kommune om bl.a. havørnen, der yngler i området. På
køreledningerne sættes der mærkning op, så fuglene ikke flyver ind i dem, og
så sørger man for at være opmærksomme, når man fælder bevoksning og har
anlægsarbejder i nærheden af reder. Ift. specielt flagermus fælder man kun
træer, som bl.a. anvendes til fouragering, ledelinjer mm. inden for nogle
bestemte tidsrum. Banedanmark har også besigtiget § 3-vandhuller, og der er
Høringsnotat
Samlede høringssvar
38
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0039.png
foreslået en række afværgeforanstaltninger, hvor der er behov. For en fuld
gennemgang henvises til fagnotatet, der hedder "Natur og overfladevand".
92B er bekymret for, at to beboere vil blive direkte berørt af udskiftningen af
broen på Kattrupvej ved Hasselager, da vejen vil blive hævet og dette kan
resultere i, at der ledes mere vand ned mod grundene ved regn. 92B
henstiller til, at der tages højde for dette ved anlægning af vejen.
Banedanmarks kommentarer:
De konkrete afvandingsforhold på stedet vil først blive endeligt fastlagt i de
kommende faser af projektet, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke
lægger fast hvilke afvanding der vil være af vejen i fremtiden. Banedanmark
vil dog afvande vejarealer og tilhørende dæmninger, således at omgivelserne
generes mindst muligt.
113B oplyser, at Banedanmarks nordligste forslag til ombygning/udskiftning
af Toftumbroen vil berøre beskyttede naturtyper og opfordrer derfor til, at den
sydligste løsning eller en fornyelse af den eksisterende bro vælges.
Banedanmarks kommentarer:
Alle fremlagte vejføringer er bahandlet i VVM-redegørelsen, der ligeledes
redegør for nødvendige afværge tiltag som følge af projektet. Der er således
fokus på naturområder og hvorledes disse bør behandles under udførelse af
de forskellige løsninger..
Efter høringsperidoen har Vejle kommune besluttet at gennemføre den
nordlige løsning og medfinansieret denne.
117B gør indsigelse mod den potentielle tunnelløsning til afløsning af Toftum-
broen med henvisning til at arealet, som foreslås inddraget til vej, på begge
side af banestykket går igennem områder, der har status af værdifuldt
landskab, potentielt naturbeskyttelsesområde eller kulturmiljø. 117B spørger i
denne forbindelse, om Banedanmark har undersøgt, hvordan området er
stillet i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har i VVM-undersøgelsen undersøgt forholdet til § 3-beskyttet
natur og vurderet påvirkninger herpå ved de forskellige løsninger ved
Toftumvej og ved elektrificering af jernbanen. Resultatet af miljøvurderingen
er kort beskrevet nedenfor. Nærmere beskrivelse findes i VVM-redegørelsen
og det tilhørende fagnotat om natur og overfladevand.
I henhold til miljøvurderingen vil ingen af de foreslåede løsninger for broen
Toftumvej påvirke §3-beskyttet natur.
Fældning af træer og buske inden for 10 meter fra banen som følge af
eldriftsservitutten berører en del af det § 3 beskyttede naturareal beliggende
Høringsnotat
Samlede høringssvar
39
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0040.png
nord for Toftum vest for banen. Lokaliteten består af mose, der er bevokset
med pilekrat og mindre opvækst af andre vedplanter.
Det vurderes, at rydning af vedplanterne kun har en lille påvirkning af
naturværdierne i § 3-området. Fældningen af træer på det § 3-beskyttede
areal kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Ansøgning om
dispensation sendes inden anlægsarbejderne til Vejle Kommune, der er
myndighed.
143B foreslår, at der som erstatning for et bælte af træer langs jernbanen i
Hatting der skal fældes, at der anlægges erstatningsskov på arealet mellem
jernbanen og vejen Sønderfyn. 143B foreslår, at dette koordineres mellem
Banedanmark, Horsens Kommune, Lantmännen (Hatting Bageri) og borgere i
Hatting. 143B mener, at dette forslag vil passe fint med reglerne i skovloven
om lokalt at plante erstatningsskov og desuden vil understøtte Banedanmarks
initiativ "Infranatur".
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har allerede aftalt med Horsens Kommune, at kommunen
inddrages ifm. placering af erstatningsnatur og
–skov.
I forbindelse hermed
vil den foreslåede placering fint kunne blive inddraget som mulig placering af
erstatningsskov. Den endelige placering afgøres dog først senere i processen,
når projektet er vedtaget politisk.
91B mener ifm. hævningen af broen på Toldbodvej i Vejle at en række mindre
mirabeltræer overfor nummer 24 og 26 på Ved Vandværket bør bevares af
æstetiske årsager.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmarks første prioritet er at bygge jernbane, og gøre den så sikker
som det er påkrævet. I den forbindelse skal der ofte fældes træer i
forbindelse med anlægsarbejdet. Disse træer kan genetableres efter
anlægsarbejdet, hvis de ikke står for tæt på banen. Nogle træer fældes i
stedet for at give luft rundt om køreledningsanlægget og dermed sørge for at
der bliver holdt en høj sikkerhed. Disse træer vil ikke blive genetableret, da
de udgører en risiko for banen. Fældninger af disse risikotræer vægtes højere
end æstetiske hensyn.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
40
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0041.png
Støj & vibrationer
112K, Fredericia Kommune, oplyser, at man anvender Miljøstyrelsens
vejledende støjgrænser i forbindelse med anlægsarbejder, hvor støjgrænsen
for boliger er 35 dB for natarbejde. 112K oplyser desuden, at det mellem
Banedanmark og 112K er aftalt, at Banedanmark skal vurdere, om den
mindre dB har betydning i forhold til støjvurderingerne, idet Banedanmarks
støjberegninger er vurderet i forhold til en grænseværdi på 40 dB for
natarbejde. 112K beder Banedanmark oplyse, hvordan denne vurdering
indgår i VVM-redegørelsen. 112K beder desuden om at få tilsendt kopier af
evt. pressemeddelelser, breve o.l., som Banedanmark udarbejder og
udsender, alternativt at 112K orienteres, når Banedanmark orienterer om
anlægsarbejdets påbegyndelse på Banedanmarks hjemmeside.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark forsøger at tilrettelægge anlægsarbejdet, så det giver færrest
mulige gener for jernbanens naboer. Når Banedanmark vurderer eventuelle
støjpåvirkninger i anlægsfasen, er det i forhold til Miljøstyrelsens vejlendende
støjgrænser på 70 dB i dagtimerne og for anlægsarbejder, som må udføres
om aftenen og om natten i forhold til en støjgrænseværdi på 40 dB. Det kan
ikke udelukkes at de lavere støjgrænser i Fredericia Kommune vil betyde
noget. Jf. Bekendtgørelse nr. 467 om miljøregulering af visse aktiviteter, skal
støv- og støjfrembringende bygge- og anlægsaktiviteter anmeldes til
kommunen senest 14 dage før aktiviteten påbegyndes, og der vil være en
dialog med Fredericia Kommune når anlægsaktiviteterne anmeldes.
Banedanmark vil sørge for, at kommunen bliver orienteret, når der
kommunikeres om projektet.
118K, Hedensted Kommune, finder det bydende nødvendigt med
afværgeforanstaltninger bl.a. i forhold til støj, og vindturbulens
–
særligt i
byområderne Hedensted og Løsning
–
og mener, at (støj-)hegn både vil øge
trygheden langs banen og modvirke vindturbulens. 23BHE spørger hertil, om
der vil komme mere støj fremover, og om der opsættes støjskærme
–
f.eks. i
stationsområdet i Hedensted. 34BHE spørger tilsvarende, om der opsættes en
støjmur fra Hedensted Station og ud mod Overholmsvej.
Samtidig mener 34BHE, at dette også ville kunne løse sikkerhedsspørgsmålet
med unge mennesker, der krydser banen på samme strækning. 35BHE
bemærker hertil, at der på nuværende tidspunkt er meget støj, og at det er
den eneste strækning ind til byen uden støjmur. 35BHE støtter derfor 34BHE's
forslag om opsætning af støjværn.
92B oplyser om matriklerne 3q-3l-3m-9 i Hasselager, at man i dag nyder godt
af den bevoksning, herunder tre store træer, der gror på en ca. 50 meter
strækning ud for matriklerne, og som afskærmer udblikket til banen. 92B
foreslår, at Banedanmark opsætter støjværn, hvor beplantningen fjernes
–
Høringsnotat
Samlede høringssvar
41
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0042.png
også aht. spredning af vindpres, som bevoksningen i dag gør. 92B mener
ikke, at dette vil medføre en meromkostning for Banedanmark.
Banedanmarks kommentarer:
Nye eltog støjer mindre, så selv om hastigheden hæves, vil støjen generelt
blive mindre. På strækningen Fredericia-Aarhus er der et antal boliger, 30-40
stykker, som ifølge beregningerne vil få mere støj, og som overstiger
grænseværdierne og nogle fastsatte væsentlighedskriterier. Her kan man
tilbyde tilskud til facadeisolering. I dette projekt er der ikke nok boliger som
bliver påvirket af støj til, at der bliver sat støjskærme op. Men de eksisterende
støjskærme bliver stående, omend nogle måske skal flyttes midlertidigt for at
gøre plads til arbejderne. Banedanmark sætter ikke støjskærme op for at
sikre banen mod overløbere, og vinden som følge af den øgede hastighed er
ikke et generelt problem ved tog.
Ifm. VVM-undersøgelsen er forøget vindtryk som følge af forøget hastighed
vurderet i fagnotat om befolkning,socioøkonomi og menneskers sundhed.
Generelt gælder det, at
vindtrykket fra tog øges en lille smule, når togenes hastighed øges. På
stationsområder vil det betyde, at sikkkerhedszonen vil blive udvidet således,
at passagerer skal stå længere væk fra perronkanten, når gennemkørende tog
passerer stationen. Med hastigheder op til 160 km/t er sikkerhedszonen 0,85
meter. Ved hastigheder op til 200 km/t er sikkerhedszonen 1,35 meter.
Sikkerhedszonen markeres med afstribning på perronbelægningen.
Påvirkningen på mennesker som følge heraf vurderes derfor at være
ubetydelig.
128K, Aarhus Kommune, oplyser, at kommunens praksis vedr. støj fremgår af
www.aarhus.dk/støvogstøj , og bemærker, at der som udgangspunkt ikke
tillades natarbejde, men at der kan søges om tilladelse til natarbejde ved
Aarhus Kommune, og at der skal være tungtvejende faglige grunde til
natarbejdet. 128K anbefaler derfor, at der tidligt indledes en dialog med
miljømyndigheden om mulighederne for natarbejde. 128K finder det
endvidere væsentligt, at berørte naboer, på strækninger hvor natarbejde er
nødvendigt, er velinformerede om arbejdets varighed, og hvad de kan
forvente af gener.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark indhenter de nødvendige tilladelser inden arbejdets start.
Naboerne informeres forud for støjende arbejder og natarbejder.
26BHE spørger, om grænsen for støj og vibrationer ændres fra de nuværende
64 decibel og 50 meter fra banen til nærmeste huse.
Banedanmarks kommentarer:
Der sker ikke en forøgelse af vibrationsniveauet ifm. dette projekt, når de nye
tog er i drift. Der kan være vibrationer ifm. anlægsfasen, og det kan blive
nødvendigt i den forbindelse, at enkelt bygninger overvåges. Banedanmark
Høringsnotat
Samlede høringssvar
42
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0043.png
følger de gældende grænseværdier, når det gælder støj og vibrationer. De 75
decibel, i forhold til vibrationer, er det, som målingerne i dette projekt tager
udgangspunkt i.
101B, 136B, 137B, 139Bvog 150B anmoder om sikring af alle de
bevaringsværdige ejendomme i Haraldsgade i Viby og oplyser, at de ikke er
opført på betonfundament og derfor ikke tåler rystelser. Desuden anmoder
101B, 136B og 137B om opsætning af vibrationsmålere.
144B er bekymret for, hvordan en forhøjelse af togenes hastighed vil påvirke
144B's hus og dettes fundament. 144B spørger i den forbindelse, om der
opsættes permanente målere på huse langs strækningen, samt om
Banedanmark vil sørge for, at der laves den fornødne fotoregistrering af
bygninger langs banen inden projektet og løbende.
Banedanmarks kommentarer:
Inden anlægsstart vil ejendommene blive inspiceret og der vil evt blive sat
vibrationsmålere op på de bygninger, der vurderes særligt udsatte.
101B, 136B, 137B, 139B og 150B pointerer, at Banedanmark må imødese et
krav om støjskærm ved ejendommene samt om måling af den strukturbårne
og luftbårne støj, udført af et uvildigt konsulentfirma, godkendt af beboerne
og med udgifterne afholdt af Banedanmark. 139B og 150B pointerer, at
beboerne rejser krav om et effektivt støjværn, der ikke er
støjtransmitterende. Ifølge 101B, 136B og 137B skal DSB sørge for, at støjen
ikke breder sig til nærområdet. Ydermere oplyser 139B og 150B, at beboerne
er udsat for gener fra luftledningerne, der støjer i vinden og slår sammen,
med høje kliklyde til følge. 139B anmoder derfor om en undersøgelse af, om
det er en lovlig installation. Denne undersøgelse skal ifølge 139B
dokumenteres af et uvildigt konsulentfirma. 150B ønsker ikke yderligere
gener fra nye køreledninger og vil gerne have vished for, at dette ikke sker.
150B ønsker endvidere oplyst, hvordan de eksisterende støjkort er
fremkommet og mener ikke, at disse er opdateret til 2017. Samtidig
udtrykker 150B bekymring for, at togene ikke sætter farten ned på
strækningen, hvis de aht. målene om nedsættelse af køretiden skal indhente
et par minutter.
123B anmoder om, at der opsættes støjhegn ud for Bygholm Parkvej 39 og
Lærkevej 5-7, Horsens, hvis hævning af broen ved Bygholm Parkvej
medfører, at det eksisterende hegn ud mod Bygholm Parkvej fjernes.
Tilsvarende ønsker 123B, at der opsættes støjhegn ved fortovet i krydset
Bygholm Parkvej/Fuglevangsvej, hvis den eksisterende beplantning fjernes
–
af hensyn til indkigs- og støjgener.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmarks beregninger af støj foretages efter miljøstyrelsens
retningslinier og er foretaget af konsulentfirmaer for Banedanmark.
Beregningerne foretages på baggrund af geografien, bygningsmassen,
trafikeringen, togmateriel osv. Det foretages beregninger før projektet
Høringsnotat
Samlede høringssvar
43
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0044.png
gennemføres, så beboere, som vil få en øget støj kan blive tilbudt tilskud til
facadeisolering inden projektet er færdigt og den nye trafik kører på banen.
Støjskærme opsættes efter nogle objektive kriterier baseret på hvor mange,
som er støjbelastede i et område udtrykt som et støjbelastningstal. I det
tilfælde at SBT-tallet er højt nok vil der blive opsat en støjskærm, i stedet for
at der bliver ydet tilskud til facadeisolering.
Banedanmark har således allerede gennemført beregningerne. Støjkortene er
opdaterede og viser fremtidige støjforhold på banen.
Der er endnu ingen luftledninger i forbindelse med banen på strækningen og
Banedanmark kan derfor ikke besvare spørgsmål om hvordan andre anlæg er
sat op. Der er ingen indikationer på at en elektrificeret jernbane larmer fra
køreledningsanlægget.
Kørsel på banen sker efter et hastighedsprofil som angiver hvor hurtigt de
enkelte delstrækninger tillader. I kurver, på stationer og andre steder vil
hastigheden ofte være mindre for ikke at belaste materiellet, strækningen
eller gå ud over sikkerheden. Togene vil ikke køre hurtigere end
hastighedsprofilet tillader.
31BHE spørger, om togene vil støje, hver gang de kører forbi standere.
Tilsvarende spørger 71BSK/BAR, om støjen forhøjes eller får en anden
karakter i fremtiden, og om der kan blive tale om erstatning for evt.
støjgener, herunder gnister fra køreledningsanlægget.
Banedanmarks kommentarer:
Den dominerende kilde til støj fra ca. 50 km/t og op til ca. 250 km/t er
kontakten mellem hjul og skinne. Derover er det aerodynamisk støj, der
dominerer. Et yderligere bidrag fra dieselmateriel er motorstøj. Når der
kommer el-lokomotiver, er det derfor et andet støjbillede, da elmotorer har et
andet støjbillede end dieselmotorer, men den væsentligste støjkilde er stadig
kontakten mellem hjul og skinne. Overordnet gælder det, at nyere eltog vil
have et generelt lavere støjniveau end de nuværende dieseltog.
72BSK mener, at det er en forbedring af banelegemet, at man elektrificerer
det, og at det må anses som en markant ændring af sporstrækningen, at den
elektrificeres. 72BSK spørger hertil, hvad der gøres ift. støjgener fra
jernbanen, som på nuværende tidspunkt ikke overholder grænsen på 64 dB
ved 72BSK's ejendom. 72BSK/88B undrer sig derudover over, at
Banedanmark ikke skal overholde Arbejdstilsynets vejledninger om støj og
arbejdstider og er bekymret for støj fra f.eks. opsætning af køremaster. 88B
mener i den forbindelse, at Banedanmark må undersøge optimeringer i form
af komprimering af arbejdet med meget støjende arbejde, så dette bliver til
gene i en kortest mulig periode, hvorunder berørte vil kunne genhuses, tage
på ferie o.l. 72BSK opfordrer endvidere Banedanmark til at lave en ny
lydmåling eller lydberegning. 88B foreslår, at Banedanmark etablerer et
støjhegn med mulighed for begrønning på den ene side, imod banen, i de
beboelsesområder, som er værst ramt af støj.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
44
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0045.png
8BVE spørger, hvad det vil sige, at der i fagnotatet 'Støj og vibrationer'
anføres, at der er "væsentlige påvirkninger" i form af støj og vibrationer i
weekenden og om aftenen og natten, specifikt ifm. arbejdet ved Toldbodvej.
91B mener, at det er ganske uacceptabelt, at projektet vil medføre væsentlig
støjbelastning, og at borgerne i umiddelbar nærhed bør have en betydelig
kompensation og blive oplyst om deres rettigheder.
Banedanmarks kommentarer:
På den pågældende strækning har der tidligere været gennemført
støjberegninger og i det omfang den vejledende grænseværdi på 64 dB er
overskredet er der tilbudt tilskud til facadeisolering. Da tilbuddet har været
frivilligt og er tidsbegrænset, er det nogle gange tilfældet at tidligere beboere
ikke har gjort brug af tilbuddet. Et EU-direktiv beskriver, at der skal laves
kortlægninger hvert femte år i forhold til trafikstøj og der i den forbindelse
skal udarbejdes en handlingsplan.
Der bliver rammet master på begge sider af banen, og nogle steder skal der
rammes flere master end andre, f.eks. pga. barduner. Det tager nogle timer
at ramme en mast og samlet vil påvirkningen ikke være meget mere end 1�½
døgn ud for den enkelte bolig.
31BHE, 47BHO, 98B og 161B mener, at støjbilledet vil ændre sig, når man
fjerner træer og buske på hver side af banen. 72BSK og 81BAR mener, at
man godt kan måle støjgenedæmpning fra træer og blade, og at fjernelse af
begrønning ud til banen også har betydning for de visuelle forhold og for den
økonomiske vurdering af en ejendom. 145B spørger, om Banedanmark har
vurderet, hvilken indflydelse bevoksning har på støj. 145B mener i den
forbindelse, at bevoksning navnlig i sommerhalvåret har en kraftig dæmpende
virkning på støjen. 47BHO pointerer desuden, at støj fra tog ikke udelukkende
kommer fra togenes dieselmotorer, men også fra materiel, skinner o.a.
130B mener, at en planlagt servitutpålæggelse og følgelig fjernelse af
bevoksning på adressen Ulvedalen 21, 7120 Vejle Ø, vil medføre øget støj.
151B er utilfreds med at blive pålagt en servitut, som formentlig vil betyde, at
et langt levende hegn af selje-røn mellem banen og ejendommen Banevej 13
i Hansted, 8700 Horsens, skal fældes. 151B påpeger, at træerne dæmper
støjen fra togene, skærmer for udsigt til banen og er bosted for et rigt
fugleliv.
Banedanmarks kommentarer:
Vegetation er en meget variabel parameter i beregninger. Det kan være
spredt, tæt, højt osv. Tynde træer i lige rækker eller spredt og af forskellig
højde. Derfor kan effekten ikke regnes med ind som en korrektion i
beregningerne. Hvis man skal have en målbar effekt, skal det være nåletræer
i en dybde på 20 meter. Så kan man opnå en dæmpning 2-3 dB, altså en
meget begrænset effekt. Det har primært en psykologisk betydning, fordi man
ikke kan se, hvad der foregår bag bevoksningen.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
45
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0046.png
103B mener, at en evt. udvidelse samt hævning af den nuværende bro i
Toftum vil medføre et højere støjniveau, da støjen fra bilerne kommer i
niveau med 103B's ejendom, og dermed tættere på ejendommens vinduer.
Dette vil ifølge 103B kræve udskiftning af ejendommens vinduer til
lyddæmpende vinduer. 117B er bekymret for, om funderingen under 117B's
ejendom kan klare div. rystelser i undergrunden som følge af anlægsarbejdet
og den efterfølgende øgning i trafikmængden i tilfælde af en tunnelløsning
ved Toftumbroen.
Banedanmarks kommentarer:
Denne løsning for udskiftning af Toftumvej er siden høringsperioden fravalgt,
idet Vejle Kommune har valgt at medfinansiere projektet således at det
nordlige alternativ kan gennemføres. Det meste vejtrafik ledes derfor længere
væk fra den omtalte ejendom.
Det er Banedanmarks vurdering at de projekterede arbejder kan gennemføres
uden skader på den omtalte ejendom. Ejendommene vil dog blive inspiceret
inden anlægsstart og der vil evt. bliver sat vibrationsmålere op hvis de
vurderes at udgøre en risiko. Skulle der ske skader på ejendommen som følge
af byggeriet erstattes disse.
77BAR spørger, om der ifm. opførelse af spunsmur tages højde for ekstra
vibrationsmålinger.
Banedanmarks kommentarer:
Uanset om det er spunsning af væg eller master, så vil entreprenøren sætte
målere op og i nogle tilfælde fotoregistrere bygninger. Det er derfor
entreprenøren, der skal dokumentere det bagefter, hvis der er problemer med
revner eller lignende ting.
8BVE spørger, hvem der betaler for eventuelle skader på huse forårsaget af
vibrationer, samt hvem man klager til i tilfælde af skader, og hvem der er
tilsynsmyndighed. Endvidere spørger 8BVE, hvad man vil gøre for at undgå en
situation tilsvarende den, som opstod i København ifm. Metrobyggeriet.
Tilsvarende spørger 9BVE, hvordan man afgør, hvad der er årsag til
eventuelle skader forårsaget af vibrationer, samt hvordan man dokumenterer
dem.
130B mener, at pilotering i forbindelse med anlægsarbejdet samt togenes
hastighedsforøgelse vil medføre øgede rystelser, som kan påvirke husets
stabilitet.
Banedanmarks kommentarer:
Hvis der skal spunses eller rammes master ned, sætter entreprenøren målere
på husene, så man kan se, hvor meget det vibrerer. Man kan også se, om det
er nye revner eller gamle. Det er naturligvis Banedanmarks ansvar, hvis der
er revnedannelse som følge af vores arbejde, at udbedre det.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
46
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0047.png
Anlægsarbejderne kan af mange årsager ikke sammenlignes for de to
projekter, for det er to vidt forskellige anlægsarbejder. Men det er
kommunen, der skal give tilladelse, og dermed også kommunen der er
tilsynsmyndighed.
5BVE spørger, om der vil være permanente støjpåvirkninger fra
autotransformerstationer, f.eks. en brummen? Tilsvarende spørger 46BHO,
hvad det betyder for støjen, at hastigheden øges, samt om der er støj på
elledningerne hele tiden ligesom på højspændingskabler, og om de brummer i
frostvejr.
127B spørger, om man har gjort sig overvejelser om, hvordan man vil
fjerne/dæmpe den støj, der kommer fra el-kablerne, når disse "klapper"
sammen i blæsten. 83BAR beskriver dertil en oplevelse med støj fra
køreledninger ved Vestbroen i Viby og spørger, om det er noget,
Banedanmark har gjort noget ved. 153B mener, at der vil opstå støj fra
køreledningerne, når der er frostvejr i vintermånederne, som vil genere de
husejere, som bor tæt på disse.
33BHE spørger, hvor meget mere et forbikørende tog vil støje, og om der vil
være støj fra masterne, også når der ikke kører tog.
Banedanmarks kommentarer:
Køreledningsanlægget støjer ikke ligesom f.eks. et et 400 kilovolts
højspændingsanlæg. Men når det er fugtigt i vejret lyder der nogle gange et
knald, når det springer en gnist mellem køreledningsanlægget og
strømaftageren. Der kan være lidt vindstøj fra masterne, når det blæser
meget eller ved jævn vestenvind.
21BHE spørger, om højere hastighed er lig med mere vedligehold af skinner
og dermed mere støj.
Banedanmarks kommentarer:
Projektet vil være en forbedring på strækningen generelt, da der på denne
strækning er meget gamle skinner og sporskifter. Inden for en kort årrække
vil der ske en total udskiftning af alle skinner og sveller på store dele af
strækningen. Det vil naturligvis give noget nattestøj på kort sigt, men langt
mindre på længere sigt. Nye skinner støjer mindre end gamle. I praksis
betyder en højere hastighed på banen dog også at der vil komme mere slitage
på skinnerne.
37BHE spørger, hvor meget toget larmer under acceleration. Desuden spørger
37BHE, om eltogene kan genere signalet i i tv/radio osv.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
47
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0048.png
Banedanmarks kommentarer:
Nye eltog larmer mindre end dieseltog. I dette projekt er der tale om
gennemsnitlige beregninger af støjen, som indregner max-påvirkninger og
overgangen fra dieseltog til nye eltog.
Der kan godt ske påvirkninger en gang imellem, f.eks. ved særlige
vejrforhold. Men som grundregel vil dit fjernsyn og din radio ikke blive
generet.
71BSK/BAR spørger, hvordan man skal forholde sig til, at revner i huse
forårsaget af vibrationer fra anlægsarbejderne måske først registreres langt
senere. 69BSK og 80BAR beskriver en lignende problematik, og alle tre
spørgere er glade for, at der sættes målere op til måling af vibrationer. 79BAR
spørger desuden, om det er et krav, at entreprenøren sætter målere på
husene, og 10BVE spørger, hvor langt fra banen man sætter måleapparater til
at måle støj og vibrationer.
Banedanmarks kommentarer:
Det er typisk på huse i første række til banen som får påsat målere, men det
er en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det kommer an på nærheden til banen,
og bl.a. om huset ligger højt eller lavt. Det betyder også noget, om der f.eks.
er kampestensfundament.
Entreprenøren sætter målere på husene i forreste række, men også
indimellem efter henvendelse fra huse i tredje, fjerde eller femte række, som
vi måske ellers ikke har haft mistanke om kunne lide overlast ved en
spunsning.
71BSK/BAR er glad for, at der med projektet indføres eltog og spørger, om
støjmurene ved Viby som led i projektet bliver forhøjet til at modvirke evt.
støj og lysglimt fra køreledningsanlægget, eller om Banedanmark kunne gøre
noget ved murværket langs strækningen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har gennemført støjberegninger langs banen og det har ikke
givet anledning til at skulle forhøje støjværnene.
142B forventer, at Banedanmark overholder de gældende regler der er til
støjregulering i forbindelse med nyetablering eller ændring af eksisterende
forhold, herunder at støjgenerne fra driften ikke må overstige 62 dB. 142B
forventer i den forbindelse, at der snarest vil komme et udspil fra
Banedanmarks side vedrørende støjbekæmpelse, som berørte naboer vil få
fremlagt og få lejlighed til at kommentere. 142B forventer også at blive
inddraget i overvejelserne om støjbekæmpelse i anlægsfasen, samt at berørte
beboere vil blive varslet rettidigt og blive kompenseret for støjgener, som
ligger udover normal arbejdstid.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
48
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0049.png
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark overholder de gældende regler for støj i anlægsfasen. Disse
regler sætter en støjgrænse op 64 dB
–
dog lavere i forbindelse med
natarbejde. Såfremt grænseværdierne ikke kan overholdes vil det skulle
godkendes af kommunen, der er myndighed på området.
Naboer til banen vil blive varslet om særligt støjende arbejde eller arbejde
uden for normal arbejdstid. I særlige tilfælde kan berørte naboer tilbydes
midlertidigt ophold uden for egen adresse. Det er ikke normal praksis at give
økonomisk kompensation for støjgener i forbindelse med baneprojekter.
145B er bekymret for udsigten til øget trykpåvirkning og spørger, om det er
en gene, som Banedanmark er opmærksom på at minimere.
145B er ligeledes bekymret for, at Banedanmark kun forholder sig til
støjgener målt i dB og ikke medtager f.eks. frekvens. I den forbindelse er
145B bekymret for, at de eldrevne togs konstante kontakt med køreledninger
kan give en højfrekvent støj, og at den pga. af landskabelige forhold i særlig
grad vil være hørbar for omkringboende, hvor der er terrænforskelle. 145B
håber endvidere, at Banedanmark vurderer på støjtype, frekvens mv., inden
man vurderer, om der skal etableres støjskærme eller andre initiativer.
Specifikt i Hansted anmoder 145B om, at der sættes midler af til støjskærme.
Banedanmarks kommentarer:
Ifm. VVM-undersøgelsen er forøget vindtryk som følge af forøget hastighed
vurderet i fagnotat om befolkning og menneskers sundhed. Generelt gælder
det, at vindtrykket fra tog øges en lille smule, når togenes hastighed øges. På
stationsområder vil det betyde, at sikkkerhedszonen vil blive udvidet således,
at passagerer skal stå længere væk fra perronkanten, når gennemkørende tog
passerer stationen. Med hastigheder op til 160 km/t er sikkerhedszonen 0,85
meter. Ved hastigheder op til 200 km/t er sikkerhedszonen 1,35 meter.
Sikkerhedszonen markeres med afstribning på perronbelægningen.
Påvirkningen på mennesker som følge heraf vurderes at være ubetydelig.
Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. Der tages ved måling og beregning
af støj hensyn til, hvordan det menneskelige øre opfatter lyd - kaldet A-
vægtning - og resultatet angives normalt med enheden dB(A). Betegnelsen
dB anvendes dog ofte, selvom der er tale om det A-vægtede støjniveau.
Togets (pantografens) kontakt med køreledningerne giver meget lidt støj i
forhold til den øvrige støj fra toget, som hovedsageligt stammer fra kontakt
mellem hjul og skinne. Ved støjberegninger anvendes en kildestyrke
(støjudsendelse) i 1/3-oktav frekvensspektrum for hver togtype og fordelt på
relevante kildehøjder. Kildestyrken er baseret på en lang række målinger af
den samlede støj fra hver enkelt togtype foretaget under hensyn til bestemte
målebetingelser. Dvs. for elektriske togsæt indgår både støj fra kontakt
mellem hjul og skinne og støj fra pantografens kontakt med køreledningerne.
Støjberegninger foretages i 1/3-oktav frekvensspektrum dvs. støj med såvel
høje og lave frekvenser indgår i beregningsresultatet. Alle beregninger af
Høringsnotat
Samlede høringssvar
49
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
lydens udbredelse fra toget og dæmpning i forhold til afstand, terræn og
støjskærme mv. udføres separat for hvert af de 27 frekvensbånd fra 25
–
10.000 Hz og oplyses til slut som et total A-vægtet støjniveau.
Den højfrekvente del af støjen dæmpes mere af f.eks. terræn og støjskærme
end de mere lavfrekvente dele, hvilket der netop tages højde for ved
støjberegning i 1/3-oktav frekvensspektrum. Derfor indgår dette også ved
vurdering af behov for støjafskærmning eller andre afhjælpende
foranstaltninger.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
50
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0051.png
Elektromagnetisme
149M, Energinet, bemærker, at det er forkert at betegne 0,4 μT som et
forsigtighedsprincip, da der ifølge 149M er tale om en udredningsværdi.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark beskriver
0,4
μT som værdien for forsigtighedsprincippet,
fordi
det er den værdi som afgør om der foretages yderligere eller ej. Det er
korrekt, at det også kunne beskrives som en udredningsværdi.
62BSK spørger, hvor langt de elektromagnetiske felter går ud fra banen, og
12BVE spørger, hvordan magnetisme vil påvirke et hus, der ligger 5-6 meter
fra banen. Tilsvarende spørger 72BSK, hvad der påvirker, når man kommer
inden for de 0,4 mikrotesla. 88B udtrykker desuden bekymring for ophold i
haver inden for magnetfeltszonen og er bekymret for, om det bliver
nødvendigt at flytte, fordi 88B's ejendom ligger på grænsen af den angivne
magnetfeltszone. 108B spørger, om Banedanmark kender værdierne på den
elektromagnetiske stråling, der kommer ifm. elektrificering af banen. 108B
spørger desuden, om der vil blive lavet afskærmning e.l., hvis værdierne
kommer til at overskride det tilladte niveau. Tilsvarende udtrykker 110B
bekymring vedr. opsætning af master og kabler og spørger, hvor kraftigt
magnetfeltet bliver ved 110B's ejendom, der ligger 6,7 m fra nærmeste
skinne.
118K, Hedensted Kommune, finder det bydende nødvendigt med
afværgeforanstaltninger i forhold til magnetisk stråling.
Banedanmarks kommentarer:
Grunden til, at magnetfelt nævnes i denne sammenhæng, er, at man for ca.
30 år siden mente, at der statistisk kunne være en sammenhæng mellem
højspændingsanlæg og helbredsmæssige problemer især hos børn. Det er
hverken blevet be- eller afkræftet siden trods mange undersøgelser. Derfor er
det af ren forsigtighed, at man har forsigtighedsprincippet på 0,4 mikrotesla.
Hvis man bor i en ejendom, hvor 0,4-mikroteslagrænsen går gennem boligen,
vil man blive tilbudt ekspropriation.
I princippet er der et magnetfelt langs hele banen. Når toget kører, trækker
det strøm, og det genererer et magnetfelt
–
der er ikke tale om stråling.
Banedanmark har muligheder i forhold til afværgeforanstaltninger i
forbindelse med elektromagnetisme. Såfremt det ved beregning kan
konstateres, at der vil være over
0,4
μT
i opholdsrum i en bolig vil der skulle
foretages afværgeforanstaltninger. Dette kan enten være ved at ændre på
køreledningsanlægget eller andre tekniske ændringer. Det kan også være ved
at Banedanmark tilbyder at ekspropriere huset.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
51
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0052.png
50BHO spørger, om man måler elektromagnetisme, eller om man blot laver
en gennemsnitsberegning.
Banedanmarks kommentarer:
Det er en beregning, som tager højde for alle de faktorer, der er årsag til
magnetfeltet; hvilke tog kører, hvor tit kører de, hvor trækker de strøm fra,
hvor accelererer de osv. Det betyder, at der i virkeligheden er et mål ud for
hver enkelt ejendom i den beregning, der bliver lavet.
37BHE spørger, om der er dokumentation for ufarlighed i magnetfeltet, og om
der er en grænseværdi for elektromagnetisme. 153B mener ikke, der er ført
bevis for, at der ikke er skadelige påvirkninger af personer, som bor tæt på
elektriske køreledninger og ønsker derfor en skriftlig garanti fra Banedanmark
om, at såfremt der opstår skadelige påvirkninger efter opsættelse af
køreledningerne, vil der blive udbetalt en erstatning på minimum kr. 500.000,
som skal dække de omkostninger, der måtte være ifm. flytning og salg af
153B's ejendom med et tab. 142B beder Banedanmark fremlægge
dokumentation, der klart og tydeligt viser, at de elektromagnetiske felter på
142B's matrikler hverken nu eller i fremtiden vil påvirke børns og voksnes
helbred. 142B oplyser samtidig, at hvis ny dokumentation på et senere
tidspunkt viser, at der er en helbredsrisiko forbundet ved at bo eller opholde
sig på de pågældende matrikler, vil beboerne kræve Banedanmark stillet til
regnskab herfor. Desuden er 142B interesseret i at høre mere om placeringen
af grænseværdiernes linje, og i hvilken grad det kan påvirke enkelte
matrikler.
101B, 136B, 137B, 139B og 150B oplyser, at beboerne i Haraldsgade i Viby
ønsker oplysninger om feltstrømmen fra køreledningerne samt dokumentation
fra Banedanmark af, at den ikke er skadelig for beboerne eller for
ejendommenes elinstallationer. Denne dokumentation ønsker 101B, 136B,
137B, 139B og 150B verificeres af et uvildigt konsulentfirma, som beboerne
kan godkende, ligesom udgifterne til dokumentationen ifølge 101B, 136B og
137B bør afholdes af Banedanmark. Desuden ønsker 150B at få forklaret,
hvad der
menes med Sundhedsstyrelsens ”Forsigtigsprincip” og de 7 meters
afstand og spørger, om man f.eks. kan lade sit barn sove i barnevogn i haven
uden helbredsmæssige konsekvenser eller dagligt arbejde i et værksted 10 m
fra fjernbanesporet uden helbredsrisiko. Ydermere ønsker 150B at få
dokumenteret udbredelsen af magnetfeltet, hvor forsigtighedsprincippet på de
0,4 µT overskrides og udtrykker usikkerhed om, hvorvidt de eksisterende
målinger fra bane til skel er korrekte.
Banedanmarks kommentarer:
Som borger kan man i op til et år efter at jernbanen er fuldendt rette
henvendelse til Kommissarius for at få sin sag prøvet, såfremt man finder, at
man efter idriftssættelsen er påvirket mere af jernbanen end først antaget.
Dette kan eksempelvis omhandle støj, vibrationer, indbliksgener o.lign. På
samme måde kan borgeren, såfremt denne mener, at de er påvirket af
elektromagnetisme, rette henvendelse til Kommissarius. Kommissaris vil i så
Høringsnotat
Samlede høringssvar
52
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0053.png
tilfælde vurdere om der grundlag for erstatning til borgeren eller om
ejendommen skal eksproprieres.
Der er et magnetfelt omkring højspændingsledninger, som der er omkring alle
elektriske installationer, og det magnetfelt har Sundhedsstyrelsen indsat et
forsigtighedsprincip for på 0,4 mikroTesla. Det er beregnet på baggrund af et
døgngennemsnit for bl.a. hvor mange tog der kører, togtypen, hastighed osv.
Der er omtrent 65 boliger i fokus i dette projekt mht. elektromagnetisme.
Dem kigges der nærmere på for at finde ud af, om der er tale om boliger,
garager eller noget tredje. Der er mulighed for at lave nogle
afværgeforanstaltninger. Ellers kan der tilbydes totalekspropriation.
Yderligere information kan læses på Banedanmark hjemmeside:
https://www.banedanmark.dk/Borger/Baneprojekter/Elektrificeringsprogram
met/Publikationer
I fagnotatet om elektromagnetisme på dette projekt:
https://www.bane.dk/-/media/Bane/Borger/Baneprojekter/Kommende-
projekter/Elektrificering-og-hastighedsopgradering-Fredericia-_-
Aarhus/VVM/Fagnotater/Elektromagnetisme-Fredericia_Aarhus.pdf
eller i magnetfeltudvalgets mange publikationer:
https://www.energinet.dk/Anlaeg-og-
projekter/Magnetfelter/Magnetfeltsudvalget
Banedanmarks beregning kan rekvireres når ekspropriationsprocessen starter.
129B gør opmærksom på, at banens stigning langs Ved Banen i Vejle
medfører acceleration og deceleration. Af den grund mener 129B, at
magnetfeltet vil være forøget markant, og at det må få konsekvenser for
nogle huse på Ved Banen eller på modsatte side af banen, hvor husene er
placeret meget tæt på banen.
Banedanmarks kommentarer:
Det er korrekt at magnetfelterne er større, hvor der trækkes mere strøm
(f.eks. op af bakke) og mindre andre steder. Denne forskellighed i
magnetfeltstyrke er taget med i beregningen, som bliver foretaget i punkter
ud for hver bolig langs banen.
55BSK spørger, og om der er støjgener eller stråling fra
autotransformere/forsyningsstationer.
Banedanmarks kommentarer:
Ligesom for køreledningsanlægget er der et magnetfelt omkring
transformerstationerne, men feltet er relativt lavt uden for området. Generelt
er støjniveauet fra transformer/forsyningsstationer meget lille.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
53
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0054.png
144B er bekymret for, om elektromagnetisme kan holdes under det tilladte
niveau, specifikt i Viby, hvor mange tog dagligt kører forbi og spørger, hvad
der bliver lavet af foranstaltninger, samt om der sættes permanente målere,
så man som beboer i nærheden løbende kan følge med og føle sig tryg.
Ydermere frygter 144B, at elektromagnetisme kan gøre 144B's bolig usælgelig
ved et fremtidigt salg.
Banedanmarks kommentarer:
Den værdi der beregnes i forhold til elektromagnetisme er en
årsmiddelværdiberegning. Hvis nogle boliger ligger over
forsigtighedsprincippet vil der blive foretaget afværgeforanstaltninger, enten i
form af ændring af køreledningsanlægget eller i form af ekspropriation.
130B mener, at projektet udsætter mennesker i 130B's ejendom for en
ukendt mængde elektromagnetiske stråler, som ophobes i kroppens
forskellige organer og potentielt kan være kræftfremkaldende.
Banedanmarks kommentarer:
Magnetfelter er ikke stråler og kan ikke sammenlignes med de
helbredsmæssige problemer som stråling kan medføre i kroppen.
133B spørger, hvordan man som dagplejer skal forholde sig til, at der ikke må
være institutioner i nærheden af en elektrificeret jernbanestrækning. 133B
spørger, om 133B skal til at lede efter nyt hus, eller om 133B har misforstået
Banedanmarks udmelding.
Banedanmarks kommentarer:
Såfremt boligen ligger indenfor forsigtighedsprincippet er der mulighed for at
blive eksproprieret. Der er dog også mulighed for at flytte på
køreledningsanlægget så magnetfeltets udbredelse ændres.
146B sætter spørgsmålstegn ved, om Banedanmark har helt styr på, hvor
meget den elektromagnetiske stråling kommer til at betyde for 146B, som
grundet terrænforskelle bor i hus på højde med ledningerne og dermed også
med "kasserne" på masterne, der skal bære disse ledninger.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmarks magnetfeltberegninger bygger på en lang række faktorer. Der
tages højde for køreledningsanlæg, togtype, strømtræk, topografi osv.
Beregningen udføres ikke som en generel beregning, men i stedet som en
beregning med udgangspunkt i det specifikke sted på banen som er ud for
boligen.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
54
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0055.png
147V opfordrer Banedanmark til at udarbejde beregninger, som kan
sandsynliggøre niveauet af magnetfeltet i boligen beliggende Overholm 74,
Horsens.
Banedanmarks kommentarer:
Beregningerne er allerede lavet og borgeren kan kontakte Banedanmark for at
få oplysninger der relaterer sig til lige netop hans adresse. Med udgangspunkt
i beregningerne vil Banedanmark besigtige de boliger som måske er
magnetfletpåvirket over de 0,4 mikroTesla.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
55
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0056.png
Elektrificering
26BHE, 31BHE, 35BHE, 36BHE og 49BHO spørger, om alle tog bliver eltog
fremover, herunder godstog, og om det efter dette projekts gennemførelse
udelukkende vil være eltog, der kører på strækningen, eller om der stadig vil
blive brugt dieseltog efter elektrificeringen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmarks forventning er, at langt de fleste tog fremover vil være
eldrevne. I nogle tilfælde kan der dog godt være ikke-eldrevne tog. På langt
de fleste strækninger vil det være en økonomisk fordel også for
godstogsoperatørerne at køre med eldrevne tog.
11BVE spørger, hvilken afstand der bliver mellem elmaster i bymæssig
bebyggelse, særligt ved stationer og konkret ved Ved Banen lige syd for Vejle
Station. 6BVE spørger desuden, om man som borger har noget at skulle have
sagt mht. placeringen af elmaster.
Banedanmarks kommentarer:
Placeringen af den enkelte mast er ikke besluttet endnu. Masternes primære
opgave er at holde køretråden lige henover midten af sporet. På lige
strækning vil afstanden mellem masterne typisk være 60-90 meter. Hver
gang sporet kurver, eller der er sporskifter e.l., skal masterne stå tættere, og
så kan afstanden komme helt ned på 10-15 meter mellemrum mellem
masterne på stationsområder. Masterne kan have forskellig udformning. Den
konkrete placering af masterne er ikke besluttet endnu.
6BVE og 13BVE spørger, om der er mulighed for, at elektrificeringen bliver
lagt ned i skinnerne, evt. på steder med tæt bebyggelse. 142B spørger
tilsvarende, om man kan benytte sig af kabler placeret i jorden eller på
skinnerne.
Banedanmarks kommentarer:
Elektrificeringen bliver ikke lagt i skinnerne, da man bl.a. er nødt til at have
det samme system i hele landet, så de samme tog kan køre alle steder.
129B spørger, om master i byen kan udføres i en højde på 7 meter frem for
9,5 meter eller så lavt som overhovedet muligt.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark bygger ikke højere master end det er nødvendigt. Det er den
nødvendige højde på køreledningssystemet det enkelte sted, som er med til
at bestemme hvor høje masterne bliver. Masterne er ca. 8 meter høje
Høringsnotat
Samlede høringssvar
56
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0057.png
15BVE mener, at elmaster ikke pynter i landskabet, og spørger, om der i
lighed med vindmølleprojekter er kommet indsigelser mod etablering af de
mange og tætstående elmaster langs sporene.
Banedanmarks kommentarer:
Masternes placering er ikke fastlagt endnu. Hvis man føler sig generet af en
mast, kan man i et år efter idriftsættelsen henvende sig til Kommissarius,
som kommer ud og får en snak om, hvor generende det er. Dernæst
fastsættes en eventuel erstatning.
55BSK og 73BSK spørger, hvor autotransformere og forsyningsstationer cirka
placeres i Skanderborg Kommune.
Banedanmarks kommentarer:
Den ene transformer i Skanderborg Kommune er planlagt på et
landbrugsareal syd for byen, og det kræver ikke, at der skal fjernes
bygninger. Det er muligt at rykke på deres placering. De skal blot placeres
cirka inden for en kilometer af, hvor det er lagt op til i VVM-en af hensyn til
spændingen i ledningerne. Banedanmark vil forsøge at placere dem, så de
generer mindst muligt.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
57
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0058.png
Eldriftservitutter
14BVE efterspørger den nøjagtige ordlyd på elektrificeringsservitutten samt
hvor man kan finde den.
110B spørger, om 110B kan risikere at få problemer med at udvide sin
ejendom grundet elektrificeringen.
127B spørger, hvem der er beslutningstager bag pålæggelse af eldriftservitut,
samt hvor nidkært man har tænkt sig forfølge håndhævelsen af de pålagte
regler. 127B påpeger endvidere, at servitutten medfører en ikke uvæsentlig
indgriben i den hidtidige råderet over 127B's grund og spørger, hvordan man
kompenseres for de pålagte regler/den indskrænkede råderet.
Banedanmarks kommentarer:
Servitutten kan læses her:
https://www.bane.dk/-
/media/Bane/Borger/Baneprojekter/Kommende-projekter/Elektrificering-og-
hastighedsopgradering-Fredericia-_-Aarhus/eldriftsservitut/eldriftsservitut.pdf
I hovedtræk indeholder den tre linjer; en på 10 meter, en på 14 meter og en
på 19 meter fra spormidte. Inden for 10 meter må der ikke nyopføres
bygninger. Inden for 14 meter må der ikke være flagstænger, og der må ikke
være brønde med stift pumperør. Inden for de 19 meter må der ikke være
trådformede antenner.
Ud over dette så er der nogle restriktioner om beplantning; at buske og træer
ikke må rage op indenfor en zone tre meter fra køreledningsanlægget, at der
fældes ud til 10 meter fra banen eller til skel, at risikotræer på matrikler
fældes. Det er Banedanmark som pålægger servitutten og der gives
naturligvis erstatning for arealet og for evt. beplantning, som er i strid med
servitutten. Det er ekspropriationskommissionen, der tager stilling til,
størrelsen af erstatningen. I fremtiden er det herefter op til borgeren selv at
vedligeholde beplantningen mod banen.
81BAR, 98B, 108B, 111B, 144B, 146B, 153B spørger alle om, hvad
Banedanmark gør i tilfælde af værdiforringelse af ejendomme grundet
pålæggelse af eldriftservitut og deraf følgende begrænsning af råderetten
over en grund, f.eks. når det gælder erstatning, kompensation eller
værdisætning ved salg samt lånomlægning. Endvidere oplyser 146B, at
køreledningerne vil komme til at hænge lige ud for 146B's ejendoms vinduer,
da huset ligger på en skrænt, og at køreledninger og master vil forringe
udsigten fra huset. 144B mener tilsvarende ikke, at eldriftservitutten tager
tilstrækkeligt hensyn til terrænforskelle og mener desuden, at servitutten
giver Banedanmark adgang til at besigtige 90 % af 144B's grund, hvilket
ifølge 144B betyder, at grunden ikke kan anses som privat mere, og at det vil
påvirke fremtidige købere. Endvidere mener 144B, at fældning af træer vil
medføre en forringelse af 144B's udsigt og påvirke en evt. værdisætning ved
salg samt lånomlægning. Ydermere mener 144B, at Banedanmark ikke kan
Høringsnotat
Samlede høringssvar
58
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0059.png
pålægge samme servitut på alle husstande på strækningen, men derimod
burde vurdere hver enkelt grund individuelt via besigtigelse. 153B mener, at
Banedanmark bør udbetale en væsentlig kompensation til 153B, som
forventer, at 153B's huspris bliver påvirket væsentligt, hvis der bliver opsat
køreledninger langs banen, pga. manglende fjordudsigt samt de støjgener,
der opstår i vinterhalvåret ifm. frostvejr. 156B udtrykker bekymring for de
pålagte servitutter og frygter at få erstattet havudsigt med elmaster med
nedsættelse af ejendomsværdien til følge. 81BAR spørger, om der er tale om
et fradrag i ejendomsskat eller et engangsbeløb, hvis man ifm. servitutter
bliver tilkendt erstatning, samt hvad erstatningen består i. 111B beder om
nedskrivning af grundskyld (nyvurdering).
151B mener, at det forekommer urimeligt, hvis pålæggelsen af en ny servitut
og en eventuel fældning af grundejeres træer eller levende hegn på nogen
måde påfører grundejerne udgifter.
Banedanmarks kommentarer:
Det er korrekt at eldriftservitutten er en begrænsning i den enkelte ejers
råderet over sin grund. Reglerne er klare i forhold til hvad der forventes i
forhold til afstand til flagstænger, træer, nybygninger osv. Eventuelle klager
over formodet værdiforrringelse af boligen kan fremføres for den uvildige
instans Ekspropriationskommisionen, som kommer ud til hver enkel som
bliver pålagt servitut eller får eksproprieret ejendom. Denne kommission
gennemgår derefter anlægsmyndighedens oplæg og matriklens ejers
bekymringer og udmåler på den baggrund en erstatning.
153B undrer sig endvidere over, at en meget høj mobilmast ca. 10 meter fra
banen kan blive stående, mens 153B eksempelvis ikke må have en nedstøbt
flagstang stående 8 meter fra banen.
Banedanmarks kommentarer:
Lovlige bygninger og antenner, som allerede i dag står på grunden, må gerne
blive stående og skal selvfølgelig vedligeholdes. Grunden til at flagstænger
ikke må stå i umiddelbar nærhed til banen er at snorene til flaget kan vikle sig
frit og blæse ind i ledningerne.
16BVE, 71BSK/BAR, 98B, 144B, 146B, 153B spørger, hvilken
kompensation/erstatning, der gives for visuelle ændringer, særligt forringelse
af udsigt grundet pålæggelse af eldriftservitut. Hertil spørger 80BAR, om
Banedanmark kender til fortilfælde, hvor der er givet erstatning for f.eks.
forringet udsyn grundet placering af køremaster. Udsigten vil ifølge 16BVE
blive skæmmet i f.eks. Bredballe, hvor en række huse ligger med udsigt til
vandet. Ydermere spørger 71BSK/BAR, hvordan evt. kompensation ift.
byggebegrænsninger beregnes. 39BHE spørger endvidere, om der findes et
alternativ til køreledninger og stolper, og om man kan plante træer ved siden
af køreanlægget for at hindre udsyn til køreledningerne. Endelig spørger
39BHE, om der ved rydning af beplantning vil komme et cirka 10 meter bredt
goldt område på hver side af banen.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
59
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0060.png
Banedanmarks kommentarer:
Der gives erstatning for det antal kvadrameter, der bliver servitutpålagt.
Desuden gives der en engangserstatning for beplantning, der skal fældes.
Hvis der kommer en mast, som skæmmer ens udsyn, kan det tages op med
Kommissarius, som tager stilling til det 1 år efter ibrugtagning af
kørestrømsanlægget. Det er Kommissarius, der tager stilling til, om det
forringer værdien af huset, men grundlæggende har de ikke ment hidtil, at
elektrificering af en eksisterende bane er værdiforringende for en ejendom,
der er nabo til banen.
Det er Kommissarius, der beslutter, hvilken kompensation, der skal gives. Der
er forskellige beløb, afhængigt af hvor restriktiv servitutdelen er.
Det er Banedanmark, der fælder træer og buske og tager træet med. Hvis det
skal gøres, får man også kompensation for den del. Der kan også være andre
ting, f.eks. indbliksgener, man bliver kompenseret for.
Det vil være forkert at kalde det et goldt område, for der vil være bl.a. græs
og opskud af forskellig art. Men det vil være et andet billede end det, vi ser i
dag.
142B mener, at der må være tale om en fejl i det udsendte materiale, når det
beskrives, at borgere på egen hånd og for egen udgift skal fjerne beplantning,
som overskrider eldriftservituttens retningslinjer
–
med henvisning til, at det
trods alt er Banedanmarks projekt. Tilsvarende mener 144B, at det er
urimeligt at pålægge grundejere at fjerne beplantning.
Banedanmarks kommentarer:
I første omgang er det Banedanmark som fjerner den beplantning, som er
blevet eksproprieret. I fremtiden er det borgerens eget ansvar at vedligeholde
beplantningen, så den ikke bliver for høj i forhold til det påbudte i
eldriftsservitutten.
25BHE spørger, hvordan det skal forstås, at der i den udsendte folder ang.
bevoksning står, at der ryddes 10 meter fra nærmeste skinne eller til
nærmeste skel. 28BHE spørger dertil, om de 10 meter rydning af træer/buske
gælder fra nærmeste skinne eller fra grøften. 73BSK spørger endvidere, hvad
der skærmes af med, hvis fældning af træer når helt op til matriklen, og om
støjhegn er noget, man kan få sat op, eller om det kan ske for egen regning.
Tilsvarende spørger 77BAR, om der etableres ny og bedre støjskærm, når
bevoksning fjernes, og 156B spørger, hvem der skal fælde træerne, om der
etableres støjværn, samt hvor meget de nye tog larmer. 78BAR spørger
dertil, hvad Banedanmark gør ift. lysglimt fra køreledningsanlægget, når
bevoksningen fjernes. 88B mener, at fjernelse af beplantning vil give et mere
koldt udtryk og mener, at det må være muligt at finde på et alternativ i
beboelsesområder.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
60
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0061.png
Banedanmarks kommentarer:
Der fældes op til 10 meter fra nærmeste skinne eller til skel, hvis skel ligger
inden for de 10 meter. Der er ikke indeholdt kompensation for støjhegn eller
andre former for hegn i den sammenhæng.
De nuværende bevoksning har en psykologisk betydning, fordi man ikke kan
se støjkilden. I forhold til støjbeskyttelse vil almindelige løvfældende træer
dog ikke have nogen effekt. Hvis man skal have en mærkbar effekt, skal man
op i nåletræsbælter på 15-20 meters bredde. At fjerne bevoksningen vil
derfor ikke ændre målbart i støjudbredelsen
–
men støjen kan måske føles
højere.
Når Kommissarius vurderer det indgreb der foretages mod ens matrikel
(ekspropriation eller servitut), er de lydhøre overfor alle de argumenter og
forhold, som lodsejeren mener er generende fremover. Banedanmark
opfordrer beboerne til at fremføre deres argumenter til kommisarius. Det er
dernæst Kommissarius, der tager stilling til, om der skal tages hensyn til de
fremførte ting. På det tidspunkt, hvor ekspropriationen bliver gennemført,
tager man typisk ikke hensyn til ting, der først kommer på et senere
tidspunkt. Mht. eldriftsservitut er masterne der typisk ikke endnu, når
Kommissarius vurderer det. Det vil sige, at man kan acceptere den erstatning,
man får og så senere komme tilbage og sige, at man føler sig generet af
f.eks. en mast, der bliver placeret der. Det kan man typisk et år efter
idriftsættelsen af anlægget.
93B ønsker at protestere over pålæggelsen af en servitut på 93B's matrikel,
da 93B ikke ønsker og ej heller har planlagt at fælde træer i sin have.
Banedanmarks kommentarer:
Eldriftservitutten pålægges for at beskytte køreledningsanlægget og højne
sikkerheden. Eldriftsservitutten pålægges ved ekspropriation og er således
ikke noget man kan ønske at blive fritaget for, det er til gengæld noget man
kompenseres for.
64BSK spørger, om der må renoveres og ombygges inden for
eldriftsservituttens zoner på 10 og 14 meter fra midten af baneskinnerne.
Banedanmarks kommentarer:
Der må genopføres på det fundament, der er i forvejen inden for de 10 meter.
Efter de 10 meter er det tilladt at bygge nyt.
53FSK spørger, hvad de stiplede eldriftsservitut-linjer langs banen i det
udleverede materiale betyder for beboerne.
Banedanmarks kommentarer:
Linjerne på Banedanmarks kort er en 10 meters linje, som er en
rådighedsindskrænkning, der pålægges ved ekspropriationsforretning. Linjen
betyder at der pålægges en servitut på en del af ejendommen. Den servitut
Høringsnotat
Samlede høringssvar
61
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0062.png
har tre linjer: en på 10 meter, en på 14 meter og en på 19 meter fra
spormidte. Indenfor 10 meter må der ikke bygges nyt. Hvis der er bygninger i
forvejen, det være sig beboelse, garage, udhuse, så må de gerne blive der.
Inden for 14 meter må der ikke være flagstænger, uanset om de er høje eller
lave, og det skyldes snoren, som kan sætte sig fast i køreledningen, når det
blæser. Desuden må der ikke være brønde med stift pumperør. Inden for 19
meter må der ikke være trådformede antenner.
Det må desuden ikke være elektriske hegn op i 2 meters højde. Det drejer sig
om specielle dyrehegn, som man ser nogle steder.
75BAR spørger, om man ifm. med fældning af beplantning kunne lave en
graduering. Desuden spørger 75BAR, hvor højt over jordniveau
køreledningerne placeres.
Banedanmarks kommentarer:
Køreledningsmasterne er 8 meter høje. Køreledningsanlægget over sporet er
5,5 meter fra skinneoverkant. Når Banedanmark rydder bevoksning helt, så er
det på vores eget areal. Banedanmark fjerner ikke rødder osv. Når
Banedanmark er færdige med at rydde, vil det skyde op igen. Derfor ryddes
der med jævne mellemrum. På lodsejer-arealer nøjes man typisk med at
fælde de træer eller meget store buske, der er til fare for
køreledningsanlægget. Derefter skal man selv vedligeholde sin træbestand,
ligesom man skal overfor en hvilken som helst anden nabo, så det ikke
generer. Der kan godt være høje træer, der får lov at stå, hvis de har et
stabilt rodnet, men det beror på en forstfaglig vurdering.
96B ønsker at protestere over pålæggelse af servitut på 96B's matrikel, bl.a.
med henvisning til, at der vil blive anlagt en ny kommunal sti mellem
matriklen og baneterrænet. 96B mener, at denne "bufferzone" overflødiggør
behovet for lysning af servitutten.
97B ønsker som grundejere i fredskov at modsætte sig yderligere
restriktioner og indskrænkelser mht. brugsret. 97B mener samtidig, at
elektrificeringen og den medfølgende fjernelse af bevoksning er uacceptabel
og vil gøre banen mere skæmmende
–
både visuelt og lydmæssigt.
146B opfordrer Banedanmark til at besøge sin ejendom og vurdere den
betydning, elektrificeringen vil have. 146B mener samtidig, at projektet vil
medføre en værdiforringelse og indskrænkning af råderetten over grunden,
som vil gøre et planlagt fremtidigt salg umuligt. På den baggrund beder 146B
om totalekspropriation.
Banedanmarks kommentarer:
Servitutpålæggelsen foregår ved ekspropriation. Det er eltså ikke noget man
kan sige nej tak til, men til gengæld vil man få erstatning for servitutten.
Erstatningen udmåles af Ekspropriationskommisionen, som også skal vurdere
om Banedanmarks oplæg til nødvendigt areal er acceptabelt. Hvis man har
Høringsnotat
Samlede høringssvar
62
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0063.png
synspunkter i forbindelse med ekspropriationen kan man fremføre dem til
ekspropriationskommisionen, som vil tage dem med i vurderingen.
98B mener, at det vil være til stor gene at fjerne træer og buske på 98B's
ejendom, som ifølge 98B er med til at skærme for både lyd og udsyn til
banen. 98B gør derfor krav på kompensation for pålæggelse af servitut og for
de gener og det tab i ejendomsværdi, dette ifølge 98B vil medføre. Subsidiært
kræver 98B, at det pålægges Vejle Kommune at opføre og afholde udgifter til,
at træer og buske på 98B's ejendom erstattes med anden tilsvarende
lydafskærmning, da 98B ikke mener, dette bør ske for 98B's regning,
eftersom der er tale om statsligt arbejde udenfor 98B's grund. Endvidere
mener 98B, at Vejle Kommune ikke kan stifte en servitut på 98B's ejendom
uden 98B's samtykke, idet 98B er ejer af både ejendommen og grunden og
dermed påtaleberettiget og eneste part, der kan stifte en servitut på
ejendommen. 98B anmoder derfor om en redegørelse fra kommunen, som
indeholder en henvisning til den hjemmel, kommunen mener at have til at
pålægge ejendommen en servitut.
130B mener, at en planlagt servitutpålæggelse på adressen Ulvedalen 21,
7120 Vejle Ø, strider imod 130B's ejendomsret og reducerer 130B's
grundlovssikrede frihed indenfor egen matrikel.
138V ønsker at gøre indsigelse mod en varslet pålæggelse af eldriftservitut på
matriklen beliggende Ulvedalen 29, 7120 Vejle Øst, en naturgrund på 7.988
m². 138V mener, at pålæggelse af servitutten vil medføre et massivt tab af
ejendommens unikke karakter og ikke mindst uforholdsmæssige
omkostninger ved overholdelsen heraf. 138V mener derfor, at den varslede
servitut vil krænke ejendomsretten samt retten til at råde over sin ejendom
på en sådan måde, at servitutten ud fra en samlet vurdering af hensynene
ikke bør pålægges ejendommen. Ift. piloteringsarbejde oplyser 138V desuden,
at ejendommen er opført i år 1750, funderet på kampesten, samt udsat ved
nogen af fagene.
161B mener ikke, Banedanmark kan begrænse 161B's brug af sin private
grund så kraftigt som planlagt, uden nogen form for kompensation eller tilbud
om totalekspropriation. Alternativt ønsker 161B at blive holdt skadesfri ifm.
opsætning af elledninger og beskæring af beplantning. Endvidere mener
161B, at beskæring af beplantning vil medføre mere støj, som vil nedsætte
værdien af 161B's ejendom.
Banedanmarks kommentarer:
De køreledninger der sættes op over sporene er højspændingsledninger og
skal derfor beskyttes for at holde en høj sikkerhed på banen. For at
sikkerheden skal opretholdes skal der fældes træer, som kan have risiko for
at vælte ind i køreledningsanlægget. Derfor pålægges en eldriftsservitut og
derfor fældes træer i forbindelse med anlægsarbejdet. Det er
Ekspropriationskommisionen som udmåler erstatningen og Banedanmark som
pålægger servitutten.
Mht lydafskærmning og bevoksning, så skal der et meget bredt bælte til for at
det har en lydafskærmende effekt. Man regner med at en bred bræmme af
Høringsnotat
Samlede høringssvar
63
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0064.png
nåletræer på ca. 20 meter kan give en afskærmende effekt på 2-3 dB. Al
anden bevoksning giver måske en psykologisk effekt, men ingen målbar
støjafskærmende effekt.
Det er Banedanmark, som pålægger servitutten og ikke kommunen.
Banedanmark pålægger servitutten efter elektrificeringslovens bestemmelser,
og Ekspropriationskommissionen fastsætter erstatningen for pålæg af
servitutten.
Den erstatning, som man får for pålæggelse af en eldriftsservitut, skal ses
som en betaling for den gene pålæggelsen betyder for den enkelte.
Vedligeholdelsen af servitutten efterfølgende er dermed allerede kompenseret
i den indledende kompensation.
Banedanmark overvåger de ejendomme som vurderes udsatte for vibrationer
i anlægsperioden.
106M, Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS), ejer
matriklen 295 Fredericia Kobbeljorder og ønsker her en nærmere vurdering
af, hvilke konsekvenser det kan have for 106M at blive pålagt en servitut.
Banedanmarks kommentarer:
106M kan kontakte Banedanmark for en nærmere vurdering af
konsekvenserne for 106M.
147V opfordrer Banedanmark til at udarbejde en mere konkret
beskrivelse/visualisering af eldriftservituttens betydning for ejendommen
Overholm 74, Horsens.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ikke lavet denne visualisering og kan ikke lave
visualiseringer for alle steder hvor der sker en ændring langs banen.
Banedanmark har fået udarbejdet visualiseringer af en række steder som
anses som repræsentative for det arbejde som skal udføres langs banen.
Disse visualiseringer giver et godt indtryk af hvordan der bliver bygget, fældet
og anlagt jernbane på strækningen. Se visualiseringerne her:
https://www.bane.dk/-/media/Bane/Borger/Baneprojekter/Kommende-
projekter/Elektrificering-og-hastighedsopgradering-Fredericia-_-
Aarhus/VVM/Fagnotater/Visuelle-forhold-Fredericia_Aarhus.pdf
150B ønsker eldriftservitutten i Haraldsgade, Viby, fjernet, da den ifølge 150B
pålægger beboerne økonomiske tab og problemer med omlægning af lån.
150B oplyser samtidig, at man ifm. etablering af Letbanen ikke er blevet
pålagt nogen servitut, og at der opstår forvirring omkring, hvorvidt
Banedanmark har ”tilsynsret” 10 m fra letbanesporet eller
fra
fjernbanesporet. 150B udbeder sig yderligere specificering af, hvilken
betydning det vil have, når bygninger/cementmure ligger en meter fra skel,
men 10 m fra fjenbanesporet.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
64
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0065.png
157B opponerer imod pålæggelse af servitut, da 157B's matrikel, beliggende
Ibæk Strandvej 42, Vejle, ifølge 157B umiddelbart ligger længere fra banen
end de oplyste meter i forhold til bevoksning på grunden, der kan være til
gene for den fremtidige togdrift.
Banedanmarks kommentarer:
Servitutten bliver pålagt pga. sikkerhedsafstande til banen og er altså ikke
noget man kan frabede sig.
Banedanmark kan ikke udtale sig om letbanens servitutter,
sikkerhedsafstande og strømførende dele. Banedanmarks el-ledninger
indeholder teknisk set højspænding og skal derfor beskyttes mod nedfaldne
grene osv.
Eldriftsservitutten medfører ikke at Banedanmark fjerner eksisterende
bygninger og betyder heller ikke at der ryddes bevoksning ud over 10 meter
fra spormidte. Hvis der kommer et skel inden de 10 meter stopper rydningen
her. Banedanmark fjerner desuden træer med risiko for væltning ind over
køreledningerne ud over de 10 meter.
159B kan ikke acceptere pålæggelse af servitut og opfordrer Banedanmark til
at købe 159B's ejendom.
Banedanmarks kommentarer:
En Servitutpålæggelse anses som et så lille indgreb i ejendomsretten at man
ikke kan anmode om ekspropriation af hele ejendommen. For at en
totalekspropriation skal kunne komme på tale skal en stor del af grunden eller
huset blive inddraget til projektet.
160B ønsker kompensation for fældning af en række træer på sin grund og
mener, at Banedanmark bør totalekspropriere den del af grunden, hvor
træerne skal fældes, da den ifølge 160B som servitutbelagt ikke længere vil
have noget formål til benyttelse af nuværende eller kommende ejere. 160B
oplyser desuden, at træerne var planlagt anvendt som brændsel til
opvarmning af 160B's ejendom, og at en fældning af træerne af en omgang
derfor vil medføre markant øgede omkostninger for 160B til opvarmning.
160B ønsker også kompensation for fældning af en række frugttræer samt et
gammelt birketræ, der ifølge 160B er med til at regulere grundvandsspejlet
ved huset, så det fremover kan blive nødvendigt at lægge dræn for at undgå
problemer med fugt i huset, hvis dette træ fældes.
Endvidere ønsker 160B kompensation for tab af ejendomsværdi som følge af
servitutpålæggelsen. 160B beder ydermere om, at den hæk-lignende
bevoksning, der er imellem banen og 160B's grund, bliver bevaret for at
skærme 160B imod lys og støj fra togene. 160B udtrykker i samme
forbindelse utilfredshed med, at der blive beskåret kraftigt fra banesiden ind
mod 160B's grund, når der beskæres hegn langs banen.
160B forholder sig i øvrigt ret til at kræve hegn eller jordvold opført imellem
160B's grund og banen, hvis der bliver for åbnet ud imod banen ved arbejdet
Høringsnotat
Samlede høringssvar
65
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0066.png
før og efter elektrificeringen. Opsætning af jordvold fordrer dog ifølge 160B,
at denne etableres op til 10 meter-grænsen, og at det areal, den etableres på,
eksproprieres. Alternativt foreslår 160B, at Banedanmark udjævner den
eksisterende jordvold og beplanter den med græs samt opfører en ny jordvold
andetsteds, i hvilken forbindelse der mageskiftes arealer mellem 160B og
Banedanmark.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark fælder ganske rigtigt træer som følge af eldriftsservitutten.
Banedanmark fælder alle træer på Banedanmarks grund ud til 10 meter fra
spormidte. Disse træer fældes uden yderligere kompensation, da de er
Banedanmarks ejendom. Hvis der optræder et skel inden de 10 meter stopper
fældningen ved skel . De træer Banedanmark fælde på andres matrikel er
såkaldte risiko-træer, som efter en forst-faglig vurdering bedømmes til at
være i risiko for at kunne vælte ind i køreledningsanlægget. Der pålægges
desuden en eldriftsservitut på matrikler, som ligger op til banen. Dette
betyder, at der er visse ting som ikke må være inden for nogle fastsatte
afstande til banen. Det er med andre ord ikke sikkert, at der bliver fældet på
matriklen som er nabo til banen, og selv hvis det sker kan dette forhold
bringes frem for kommisarius, når erstatningen for eldriftsservitutten skal
fastlægges. Man bliver dermed kompenseret for el-driftsservitutten og for
eventuelle andre gener som kommisarius vurderer som relevante.
Om der anlægges en jordvold eller anden støjafskærmning afhænger af, om
der er nok beboere, som ligger over grænseværdien for støj og som vil have
glæde af den. Støjafskærmning anlægges ofte i tæt bebyggelse.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
66
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0067.png
Sikkerhed
91B er bekymret for trafiksikkerheden på Ved Vandværket ifm. hævningen af
broen ved Toldbodvej i Vejle og foreslår, at Mågevej i stedet benyttes som
kørselsvej for diverse også tunge arbejdskøretøjer til broarbejdet.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark vil i planlægningen af udførelsen af byggeriet have særlig
opmærksomhed på hvilke veje der er til- og frakørsel til bygepladserne.
Herunder vurderes vejens type, størrelse og hvorvidt sikkerheden herved er i
orden. Det er dog oftest nødvendigt at kunne køre til og fra byggeriet fra
begge sider af banen i visse udførelsesperioder, hvorfor det på nuværende
tidspunkt ikke kan loves, at den markerede tilgang til byggepladsen fra Ved
Vandværket ikke vil blive benyttet.
3VE og 103Bspørger, om fjernelse af lysregulering på Toftumvej vil medføre
højere fart, samt om der bliver gjort noget for skolebørnenes trafiksikkerhed,
hvis broen udvides, og bilernes fart dermed forventeligt øges.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmarks udvider broen en smule, så det kan undgås at der skal være
lysreguleringen på broen. Derudover er Banedanmarks løsning stort set
identisk med den nuværende og vejforløbet og hastighedsbegrænsningen vil
derfor være som i dag. Yderligere sikkerhedstiltag er en kommunal opgave.
Opfølgende svar fra borgermødet: Peder Hummelmose, formand for Teknisk
Udvalg, Vejle kommune.
Vejle Kommune har været i god dialog om det her med Banedanmark i et års
tid. De to alternative løsningsforslag skyldes bl.a., at de to skoler kører
sammen som en, altså på Fælleshåbsskolen og Gauerslundskolen går de
ældste børn, og på Andkær Skole går de mindste børn. Og det er komplet
umuligt, som det er i dag, at få trafiksikkerhed. Derfor sagde vi bl.a. dengang,
at kan vi få en trafiksikker løsning, så er det nu, vi skal gøre det. Vi er glade
for, at Banedanmark har fremlagt to alternative løsninger. Vi har ikke valgt en
løsning endnu.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har siden borgermødet modtaget Vejle Kommunes beslutning
om at medfinansiere projektet tilstrækkeligt til gennemførelse af kommunens
nordlige alternativ, der fører Toftumvej i en tunnel under banen, nord om
Toftum. Den endelige udformning af vejen mht. cykelsti, vejbredde mv. har
kommunen endnu ikke taget stilling til.
133B mener, at øget trafik på Korsvejen som følge af projektet vil give øget
trafikal usikkerhed for skolebørn, eftersom Korsvejen ifølge 133B er den
primære skolevej for mange børn i nærområdet. 133B foreslår, at den
Høringsnotat
Samlede høringssvar
67
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0068.png
nuværende bro ændres til en stibro, så fodgængere og cykellister til området
ikke skal færdes på Skanderborgvej. 142B mener også, at denne løsning vil
være med til at løfte områdets trafiksikkerhed markant.
Banedanmarks kommentarer:
Som nævnt tidligere i nærværende notat har Skanderborg Kommune
besluttet, at Korsvejen forbliver som vejforbindelse og ikke erstattes af en
stiforbindelse. Hvis trafikmængden i området giver anledning til en
trafiksanering eller på anden vis etablering af hastighedsnedsættende forhold,
er dette en opgave for kommunen, der er vejmyndighed.
13BVE spørger, hvordan man sikrer, at antallet af påkørsler
–
bl.a. af dyr
–
ikke stiger, når togene støjer mindre og kører med højere hastighed. 64BSK
ønsker sig et bedre hegn, som kan dæmme op for krydsning af banen, og
69BSK ønsker, at hegnet langs banen repareres, og at det evt. hæves til 2
meters højde aht. sikkerheden for dem, der ulovligt krydser sporene.
71BSK/BAR spørger generelt, hvad Banedanmark gør for at sikre banen,
ligesom 71BSK/BAR synes, det er meget vigtigt, at man laver noget sikring i
området ved Kongsvang-broen og ved Kongsvang Station. 23BHE spørger
endvidere, hvilken sikkerhed der vil være omkring stationsstrækningen,
eksempelvis i Hedensted, pga. togenes større hastighed fremover. Tilsvarende
spørger 21BHE, om der kommer en indhegning af banestrækningen ved
Hedensted Syd, hvor mange krydser banen og påpeger, at der gennem flere
år har været et sikkerhedsproblem ud for Kirkegade 46 i Hedensted.
129B spørger, hvilket hegn der vil blive opført for at hindre adgang til banen.
118K, Hedensted Kommune, mener, at (støj-)hegn vil øge trygheden langs
banen
–
særligt i byområderne Hedensted og Løsning.
144B er bekymret for, hvilke ulykker der kan ske i så tæt et befolket område
som Viby, hvis hastigheden bliver sat op.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ingen pligt til at opsætte hegn langs banen. Der hvor der
ryddes tæt ved stationsområder, eller hvis der er en sti langs banen, der vil
der naturligvis blive opsat hegn, så man ikke kan færdes på baneområdet.
Men det er ikke generel politik, at der skærmes af mod banen for folk og dyr.
Hvis krydsning af banen er et tilbagevendende problem, vil det typisk blive
håndteret vha. lokalt hegn, men det er kun sjældent, det vurderes som
nødvendigt.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
68
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0069.png
Ekspropriationer
40BHE og 66BSK spørger, hvornår evt. ekspropriation kan begynde, og
hvornår der gives besked om, hvad der skal ske med div. matrikler. 142B
opfordrer samtidig Banedanmark til at iværksætte en så hurtig
sagsbehandling af dette emne som muligt og til snarest at påbegynde dialog
med berørte grundejere.
Banedanmarks kommentarer:
Der er ikke taget politisk beslutning om projektet endnu, men beslutningen
forventes i løbet af 2017. Det er en lang proces med besigtigelser o.a. Man
bliver direkte kontaktet, hvis ens ejendom bliver berørt af projektet. Og ellers
er man velkommen til at kontakte Banedanmark, f.eks. ifm. fremrykket
ekspropriation, hvis man er i tvivl om, hvad projektet betyder for en selv.
Banedanmark iværksætter ekspropriationsforretninger når det giver mening i
forhold til planlægningen af det pågældende projekt.
2BVE spørger, hvem der betaler kompensation for værdiforringelser, hvis der
bliver taget noget af ens grund til anlæg af vej eller bane.
Banedanmarks kommentarer:
Det er Kommissarius, der vurderer om værdiforringelser af grunden skal
kompenseres. Det er Banedanmark som betaler det fastsatte erstatning.
28BHE spørger, hvad det betyder for bebyggelsesprocenten, hvis der fjernes
50 % af en grund.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark ser på det enkelte areal og brugen af det og drøfter situationen
med ejeren. Det afhænger bl.a. af brugen af den konkrete grund.
57BSK spørger, om skorstenen ved det gamle mejeri i Stilling kan blive
stående, eller om den skal rives ned.
Banedanmarks kommentarer:
Der er ikke noget i vejen for, at skorstenen kan blive stående, hvor den gør.
Det pålægger ejeren at vedligeholde skorstenen, men der er ingen krav i
elektrificeringen eller i servitutter, som tilsiger, at den ikke må være der.
63FSK er bekymret for ekspropriationer ved schæferhundeklubben beliggende
Teglgraven 5 i Skanderborg og spørger, om der eksproprieres noget af
klubbens areal.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
69
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0070.png
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ingen planer om permanent inddragelse af arealer fra
schæferhundeklubben. I forbindelse med etablering af en ny bro ved Gl.
Randersvej, vil området og de mindre veje langs klubben blive anvendt til
kørsel til og fra denne byggeplads. Der er tale om en midlertidig situation
under anlægsfasen.
82BAR undrer sig over, at der ifølge det udsendte materiale inddrages ca. 20
m² permanent midt på 82BARs grund. 82BAR foreslår i stedet, at hele
grunden eksproprieres. 82BAR spørger desuden, om et evt. fjernet skur
erstattes med et nyt. Endvidere spørger 82BAR, hvilke erstatninger man får,
hvis ejendomsværdien falder, og om man får lejeindtægter fra områder, der
bliver midlertidigt eksproprieret.
Banedanmarks kommentar:
Når Kommissarius kommer ud for at vurdere, hvad tingene er værd, bliver
Banedanmark også vurderet; er det nødvendigt at ekspropriere det, der er
foreslået? Hvis Banedanmark har brug for f.eks. 80 % af en grund, vil
Banedanmark typisk blive bedt om at ekspropriere hele grunden. Restværdien
vil være ubrugelig eller i hvert fald have en helt anden brugsværdi.
Om det er for meget til, at vi kan efterlade resten, vil komme an på konkret
vurdering. Til en ekspropriationsforretning vil både borgeren og Banedanmark
være til stede sammen med Kommissarius. Til denne forretning vil
Kommissarius komme med en erstatningspris baseret på det fremlagte. Man
har også mulighed for at klage over den, hvis man er uenig.
Der gives også kompensation for midlertidig ekspropriation.
111B påpeger, at Banedanmarks planer om at ekspropriere ca. 10 meter ind
på 111B's grunde ødelægger 111B's plan om et nyt drivhus.
Banedanmarks kommentarer:
Hvis Banedanmark eksproprierer 10 meter af en grund svarer det til at
Banedanmark køber en del af grunden. Det betyder selvfølgelig at det ikke er
muligt at have råderet over den del af grunden mere. Derfor få man også
erstatning for grunden. Hvis der i stedet hentydes til den eldriftsservitut, som
bliver pålagt ejendommen og som går ca. 10 meter fra spormidte og dermed
ind på en række grunde, kan det oplyses, at det heller ikke her er muligt at
opføre et drivhus
–
selvom det stadig er samme ejer af grunden. Ejeren
kompenseres også for servitutten.
103B gør opmærksom på, at de matrikelgrænser, som er aftegnet på
Banedanmarks kort, ikke er i overensstemmelse med det kort, der er
tilknyttet 103B's skøde.
Banedanmarks kommentarer:
På de dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside er der alene indtegnet
reelle jordstykker fra matrikelkortet. De arealer, der er klassificeret som
Høringsnotat
Samlede høringssvar
70
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0071.png
’optaget vej’ (som typisk markeres som en stiplet linje på et matrikelkort) fra
de enkelte jordstykker, er ikke optegnet på det dynamiske kort.
For 103B's vedkommende er selve de jordstykker (matrikel 3b og 3c), der
udgør den samlede ejendom sammenfaldende for matrikelkortet fra 103B's
skøde og Banedanmarks dynamiske kort. Den nordligste del af 103B's have
er, ifølge matrikelkortet, faktisk en del af nabomatriklen, men altså som en
del,
der er klassificeret som ’optaget vej’ i nabomatriklen
(3a). Haven
fremstår derfor større end den matrikulært er.
Det bør bemærkes, at matrikelskel fra matrikelkortet bør anses for at have en
vis vejledende karakter. Ønskes en præcis angivelse af skellets placering, bør
der udføres en egentlig opmåling af en landmåler.
85V ønsker at indgå i positiv dialog med Banedanmark for at koordinere vedr.
Banedanmarks planer om ekspropriation ved parkeringspladsen foran Hotelvej
3, Stilling. 85V oplyser i den forbindelse, at ejendommen på hjørnet af
Lynghøjvej og Hotelvej er nedrevet, at der opføres støttemur langs
Lynghøjvej, og at opførelsen af en vaskehal på parkeringspladsen er
forberedt.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har siden indgivelse af høringssvaret været i konstruktiv dialog
med 85V, der nu fortsætter med gennemførelse af sine planer på grunden,
idet det vurderes ikke at have betydning for Banedanmarks videre arbejde,
hvis der tages højde for dette i den videre projektering.
92B betragter det som en fejl, at det i det udsendte materiale er indtegnet, at
der på matrikel 3l, Kattrupvej i Hasselager anlægges dæmning over den
eksisterende indkørsel.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark anerkender at der på det fremlagte kortmateriale ikke fremgår
en indkørsel til ejendommen. Det er naturligvis fortsat meningen, at 92B skal
have adgang til sin ejendom, hvorfor der vil blive projekteret en indkørsel til
ejendommen i den kommende fase af projektet.
102F, Børkop Lokalråd, ønsker en beskrivelse af, hvordan Banedanmark
påtænker at sideforflytte servicestien ved Sct.
Jørgensparken/Borggårdsparken, fællesstien nord for Enggade og fællesstien
syd for Solsortevej, samt hvordan dette vil påvirke de områder, som støder
op til kreative grønne opholdsarealer, der i dag benyttes flittigt af byens
befolkning. Desuden oplyser 102F, at stien nord for Enggade og fællesstien
syd for Solsortevej støder op til et påtænkt projekt om en kreativ
aktivitetspark.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
71
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0072.png
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark vil ved udførelse af hastighedsopgraderingen rigtigt nok få brug
for arealer, der overlapper de omtalte stiforbindelser i forbindelse med
anlægsfasen. Det er dog ikke Banedanmarks forventning at stiforbindelserne i
den permanente situation vil være sideflyttet mere end få meter, hvorfor
påvirkningerne af områderne ikke ventes at være betydelige. Under udførelse
af projektet vil Banedanmark i dialog med Vejle Kommune sørge for at
mindske generne for områdets brugere.
106M, Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS), ejer en
pumpestation på matrikel 3d Andkær By, Gauerslund. 106M kan ikke
acceptere, heller ikke midlertidigt, ikke at have adgang til bygningen.
Endvidere oplyser 106M, at et foreslået eksproprieret areal rummer et af
106M's rørtracéer samt et underjordisk betonekspansionsbygværk, som vil
være meget omkostningstungt at flytte eller midlertidig lukke. 106M anbefaler
derfor, at Banedanmark ikke vælger løsningen, hvor den nye vej går syd om
den eksisterende bro. 106M oplyser desuden, at der derudover er to matrikler
i Vejle midtby, hvor 106M's fjernvarmerør krydser jernbanen; ved Toldbodvej
og ved Østerbrogade. 106M opfordrer til hurtigst muligt at mødes med
Banedanmark for i fællesskab at diskutere problemstillingen, og hvilke
løsningsmuligheder der kunne være.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark tager oplysningerne om de underjordiske anlæg i området til
efterretning. Det er et af Vejle Kommune forslået vejtracé, der vil berøre den
omtalte matrikel. Banedanmark har dog siden høringsperioden modtaget Vejle
Kommunes beslutning om medfinansiering af projektet tilstrækkeligt til
gennemførelse af kommunens nordlige alternativ, med en tunnel under banen
nord om Toftum. Med denne beslutning frafaldet kommunens ønske om en
vejføring, der berører den omtalte matrikel.
Banedanmark vil sørge for, at 106M har adgang til pumpestationen under hele
byggeperioden.
Banedanmark vil i næste fase tage kontakt til alle berørte ledningsejere,
herunder 106M, med henblik på at drøfte omlægninger af eksempelvis
fjernvarmerør.
119M, DSB, påpeger, at DSB's bygninger langs banen skal eksproprieres i
fuldt omfang, hvis elektrificeringen gør det ulovligt at anvende lejemål i disse
bygninger til beboelse.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark eksproprierer i det omfang som er nødvendigt. Hvis DSB er
uenige i de forslag til ekspropriation som Banedanmark lægger op til kan det
fremføres for ekspropriationskommisionen eller der kan indgåes en særlig
aftale.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
72
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0073.png
117B beder om totalekspropriation af ejendommen Toftumvej 17, 7080
Børkop, hvis tunnelløsningen bliver valgt ved Toftumbroen.
122V anmoder Banedanmark om allerede nu at overveje en samlet
permanent ekspropriation af ejendommen beliggende Bjertrupvej 4, 8660
Skanderborg, bl.a. til brug som oplagsplads under anlægsarbejdet. Dette
skyldes ifølge 122V, at ejendommens anvendelse og værdi vil blive væsentligt
påvirket af, at vejadgangen over den eksisterende bro til Stilling nedlægges,
samt at et område langs banen, der i dag benyttes driftsmæssigt af
ejendommen, inddrages. 122V forventer desuden, at et skarpt sving på
sporføringen nord for ejendommen skal rettes ud i forbindelse med senere
hastighedsforøgelser, hvorved yderligere dele af ejendommen må forventes
inddraget af Banedanmark.
147V opfordrer Banedanmark til hurtigst muligt at oplyse, om der er planlagt
ekspropriation af ejendommen Overholm 74, Horsens. 147V opfordrer
endvidere Banedanmark til at undersøge muligheden for at gennemføre
ekspropriation i henhold til elektrificeringslovens § 12.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er i kontakt med 117B, 122B og 147V som bliver besigtiget i
forbindelse med fremrykket ekspropriation.
128K, Aarhus Kommune, oplyser, at man har planer om opførelse af
ungdomsboliger nord for broen ved Skanderborgvej/Bjørnsholms Allé, hvor
der ifm. projektet er planlagt arbejdsareal. 128K ønsker derfor at indgå i
dialog med Banedanmark om mulige alternative placeringer af arbejdsarealet.
132B oplyser vedr. den mulige fremtidige ekspropriation ved Bjørnholms Allé,
8260 Viby, på matr. 14eø, 14fa, 14gl, 14gu alle Viby By, Viby, at de
nuværende ejere af matriklerne har erhvervet arealerne med henblik på at
bebygge arealet med boliger og derfor har igangsat en lokalplanlægning for
området. 132B oplyser i den forbindelse, at der forventes vedtaget lokalplan
ved årsskiftet 2017-2018, så der kan igangsættes nybyggeri umiddelbart
herefter. Der vil derfor i 2020, når Banedanmark skal anvende arealet til
byggeplads, være færdigopførte og ibrugtagede boliger på og nær området.
132B mener derfor ikke, byggepladsarealet er hensigtsmæssigt placeret i
forhold til denne kommende boligbebyggelse og opfordrer til, at arealet med
de kommende boliger ikke indgår i byggepladsen. Endvidere finder 132B det
uhensigtsmæssigt, at byggepladsen kommer så nær de kommende boliger, at
der kan opstå støjgener for kommende beboere. 132B foreslår derfor en
anden udformning af eller en anden placering til Banedanmarks byggepladser.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har efter vi er blevet gjort bekendt med byggeplanerne været i
kontakt med byggeprojektets arkitekt, og ud fra tegninger af det kommende
byggeri vurderet hvorvidt arealerne rundt om de kommende bygninger fortsat
vil kunne anvendes til byggeplads/oplagsplads i forbindelse med
Høringsnotat
Samlede høringssvar
73
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0074.png
brobyggerierne i området. Det er Banedanmarks umiddelbare vurdering at
arealerne fortsat vil kunne anvendes, omend pladsforholdene bliver mindre.
Banedanmark vil som del af næste fase, undersøge mulighederne for
byggeplads
–
såvel andre steder i nærheden samt ved dialog med 132B kigge
på mulighederne for fremtidig byggeplads langs de nye boliger.
140B ønsker at gøre indsigelse mod vejføring og evt. ekspropriation af nogle
100 m² af ejendommen 5F Assendrup by, 7120 Vejle Ø, til anlæggelse af en
transformatorstation, da dette ifølge 140B vil betyde, at 140B ikke vil kunne
parkere og forlade huset med en bil parkeret på det pågældende areal.
ligeledes vil gæster til ejendommen fremover vil skulle parkere på anden vis,
så der kan være fri adgang for servicefolk/-biler til transformatorstationen.
Ydermere vil projektet ifølge 140B forhindre brug af en havepavillon for enden
af p-arealet. 140 oplyser desuden, at grusvejens beskaffenhed gør, at den
ikke kan bære tunge biler. 140B foreslår i stedet, at vejen placeres på
nabogrunden og helt parallelt med 140B's vej og grund, men terrænmæssigt i
niveau med det omliggende område.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark vurderer den foreslåede vejføring for mulig kostneutral ift. det
projekterede, hvorfor vi vil kigge på mulighederne herfor i den kommende
fase af projektet.
148B opfordrer DSB til at ekspropriere den nederste del af 148B's grund med
henvisning til, at området vil blive ubrugeligt det meste af året grundet
oversvømmelser, når træerne der aht. projektet fældes.
Banedanmarks kommentarer:
Det er Banedanmark som eksproprierer grund til dette projekt. Det bliver kun
eksproprieret det areal, som er nødvendigt for projektet. Det bliver ikke
inddraget areal fra de naboliggende grunde, som ikke er nødvendige for
projektet.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
74
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
Ejendomsværdi
37BHE spørger, hvor stor en værdiforringelse af ejendomme der kan
forventes, og hvilken kompensation der gives herfor.
88B og 151B er bekymret for, at deres ejendomme falder i værdi, hvis al
beplantning langs banen fjernes, og jernbanen dermed bliver blottet. 88B
ønsker at vide, hvordan man forholder sig til risikoen for, at en ejendom
falder markant i værdi grundet projektet. Tilsvarende mener 130B, at
fjernelse af bevoksning grundet pålagt eldriftservitut vil forringe værdien af
130B's grund og ejendom i væsentligt omfang. 142B foreslår, at
Banedanmark snarest tager initiativ til en drøftelse med berørte beboere om,
hvordan den fornødne beplantning fjernes til mindst gene for beboerne, og
uden at matriklernes ejere pålægges en økonomisk byrde.
94B spørger, hvordan Banedanmark vil godtgøre økonomisk tab i
ejendomsværdi som følge af væsentligt forringet havudsigt samt evt. mere
støj på en grund, hvor 94B har byggeplaner.
129B forventer kompensation for værdiforringelse af sin ejendom i Vejle, bl.a.
grundet opførelse af master, kontravægte og køreledninger og heraf følgende
tab af udsyn over fjorden og byen, samt at 129B pålægges en eldriftservitut
med begrænsninger til følge på matriklen. Herudover forventer 129B
kompensation i tilfælde af revnedannelser i opførelsesperioden, grundet
magnetfeltspåvirkning, træfældning af skærmende bevoksning og store gamle
træer samt eventuelt øgede toghastigheder og mulig usalgbarhed af
ejendommen.
99B oplyser om et tidligere tab i ejendomsværdi ifm. opførelse af en bro ved
jernbanen og udtrykker bekymring for, om det nogensinde vil lykkes 99B at få
solgt sit hus. 99B ønsker en klækkelig erstatning, evt. et løfte om, at
Banedanmark køber ejendommen, hvis 99B på et senere tidspunkt ikke kan
få solgt den.
103B mener, at en evt. udvidelse samt hævning af den nuværende bro i
Toftum vil forringe værdien af 103B's hus og samlet set vil kunne gøre huset
til et mindre attraktivt sted at bo for købere.
133B er bekymret for, at en begrænsning af 133B's ejendoms udearealer
grundet opførelse af en ny bro ved Banetoften, Skanderborg, samt fjernelse
af beplantning også vil få betragtelig negativ betydning for ejendommens
grundværdi og spørger, hvordan det vil se ud for 133B, hvis det på et
tidspunkt bliver aktuelt at sælge ejendommen. 133B pointerer samtidig, at en
indskrænkning af udearealer vil gøre det svært at drive erhverv fra
ejendommen samt at tilbyde udearealer til kommunale plejebørn.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
75
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0076.png
135B mener, at værdien af matrikel 38af, Ulvedalen 3, 7120 Vejle Øst, vil
blive meget nedsat som følge af pålæggelse af eldriftservitut og udsigt til høje
elmaster.
Banedanmarks kommentarer:
I Danmark er det ikke praksis, at give erstatning for værditab, heller ikke ifm.
nye jernbaner. Selve erstatningen fastsættes ved en ekspropriationsforretning
hvor Kommissarius på baggrund af borgeren og Banedanmarks fremlæggelse
fastsætter erstatningens størrelse. Den afgørelse kan man senere klage over,
hvis man ikke er enig.
Der gives erstatning for eldriftservitutten på grunden, men ikke for fældet
beplantning i umiddelbar nærhed til grunden.
Hvis der ikke skal eksproprieres noget af grunden eller pålægges nogle
servitutter vil der ikke blive givet nogen erstatning.
19BVE spørger, hvem der skal afgøre, om en bolig kan sælges pba. sygdom,
eller hvis husejere skal skilles.
Banedanmarks kommentarer:
Man kan blive eksproprieret før den normale ekspropriation hvis man er
"væsentligt berørt". Væsentligt berørt betyder, at man er i en særlig situation
hvor det er nødvendigt at flytte før, f.eks. sygdom, nyt job, skilsmisse e.lign.
Der kan søges om fremrykket ekspropriation ved at kontakte Banedanmark.
70BSK spørger, hvor man henvender sig for at få sit hus vurderet før og efter
brobyggeri på en ejendom og er bekymret for skader grundet vibrationer,
f.eks. hvis der skal spunses ved Blindgaden i Skanderborg.
101B, 136B, 137B og 139B pålægger Banedanmark at foretage en
besigtigelse af ejendommene i Haraldsgade i Viby via et uvildigt
ejendomsmæglerfirma, som beregner evt. tab af ejendomsværdi grundet
pålæggelse af servitutter på ejendommene. 101B, 136B og 137B mener
endvidere, at evt. tab af ejendomsværdi skal erstattes af Banedanmark, som
endvidere bør ansøge skattekommissionen om en miljønedsættelse for de
berørte ejendomme med en efterfølgende nedsættelse af
ejendomsværdiskatten. 139B oplyser endvidere, at beboerne i Haraldsgade
mener, at pålæggelse af eldriftservitutter på ejendommene uværgerligt vil
påvirke salgsværdien, samt at servitutten allerede har medført, at beboere
oplever problemer ved omlægning af lån.
Banedanmarks kommentarer:
Hvis der sker skader på ens hus, og Banedanmark har været årsag til det,
bliver det erstattet. Det gælder også, hvis der laves spunsarbejde eller andre
ting, som eksempelvis giver revner. Banedanmark tager ikke ud i forvejen og
prisvurderer huse. På de huse, der er tættest på, bliver der typisk sat en
måler på, der måler vibrationer. Hvis der så kommer revner eller andet, kan
Høringsnotat
Samlede høringssvar
76
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
man registrere det. Man kan også bedømme, om der er tale om nye revner
eller gamle.
Der er ikke kutyme for erstatning i forbindelse med tab af ejendomsværdi, ud
over erstatning for eksproprierede bygninger og arealer. Det er dog muligt at
fremføre sine argumenter herfor for kommissarius ved
ekspropriationsforretningen, hvorefter kommissarius kan tage disse forhold
med i overvejelserne i forbindelse med udmåling af en evt. erstatning.
Hvad angår skattemæssige forhold, er dette en sag mellem ejer af
ejendommen (eller dennes advokat) og skattemyndighederne.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
77
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0078.png
Linjeføring
17BVE spørger, om man ikke kunne lave en mere lige linjeføring fra Vejle til
Horsens.
Banedanmarks kommentarer:
I 2012 og 2013 undersøgte man grundlaget for timemodellen, altså at
nedbringe rejsetiden mellem de store byer til en time. Dette resulterede
blandt andet i beslutning om VVM undersøgelser af en ny forbindelse over
Vejle Fjord, en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager og
hastighedsopgraderinger på den eksisterede bane. Rejsetiden vil kunne
nedbringes yderligere ved større kurveudretninger mellem Vejle og Horsens,
således at hastigheden kunne hæves yderligere, men det er ikke en del af
aktuelle undersøgelser og vil også kræve togmateriel, der kan udnytte denne
hastighed.
73BSK spørger vedr. udretninger af banen Hovedgård-Hasselager om
linjeføringen er fastlagt, samt hvad tidshorisonten er.
Banedanmarks kommentarer:
Undersøgelserne af Hovedgård-Hasselager-projektet følger en lignende proces
som dette projekt. Banedanmark forventer, at den offentlige høring vil finde
sted omkring årsskiftet 2017/2018, hvorefter materialet afleveres til politisk
beslutning i 2018. På nuværende tidspunkt er der ikke truffet beslutning om
linjeføringen.
125F mener, at elektrificering samt udretning af de skarpeste kurver på den
eksisterende linjeføring mellem Fredericia og Aarhus er en god idé.
125F/76FAR mener endvidere, at fremtidige udbygninger af
baneinfrastrukturen mest visionært og effektivt løses ved at lægge
linjeføringen langs E45 og ved at oprette en banegård ved Firkløveret. 81BAR
foreslår tilsvarende, at jernbanen rettes ud langs E45, og at der etableres en
bane fra Hørning til Lyngby.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er bekendt med forslaget, og har også besvaret det i
forbindelse med den idefasehøring for projektet som blev gennemført i 2015,
samt ifm. en tilsvarende høring i Hovedgård-Hasselager-projektet. Det er ikke
en løsning, der er valgt at gå videre med, men selve behandlingen af forslaget
kan læses i høringsnotatet for idefasen for henholdsvis Fredericia-Aarhus ,
samt for Hovedgård-Hasselager projektet.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
78
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0079.png
Tidsplan, økonomi og den
politiske beslutningsproces
145B, 147V og 18BVE spørger til tidsforløbet i hele projektet og særligt om
tidsrammen for ekspropriationer. Tilsvarende spørger 17BVE, hvornår
anlægsarbejderne begynder, hvornår Banedanmark forventer at være færdige
ved Vejle, samt om projektet vil være afsluttet om 10 år. 36BHE spørger
endvidere, hvornår den endelige politiske beslutning om Togfonden, togbroen
over Vejle Fjord og den manglende finansiering forventes at falde.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark afleverer grundlag for en politisk beslutning hvorefter det er
forventningen, at man kan tage en politisk beslutning i løbet af 2017, og i så
fald kan man gå i gang med broarbejderne for elektrificeringen af
strækningen i 2020.
De fremrykkede ekspropriationer er Banedanmark allerede gået i gang med,
men afventer forsat den politiske beslutning for at kunne gå videre
planlægningen og øvrige ekspropriationer. Hvis der træffes politisk beslutning
i 2017, kan man gå i gang med detailprojekteringen, og så kan man begynde
at kigge på de almindelige ekspropriationer i 2018/2019.
Hvis der kommer en politisk beslutning i 2017, forventer Banedanmark at
kunne gå i jorden inden udgangen af 2020. De fleste broer bliver bygget i
løbet af et par år. De skal bygges i en vis rækkefølge, så der ikke lukkes flere
broer i samme by på en gang. Der går nogle år, før selve
køreledningsanlægget rulles ud. Det er en løbende proces langs banen, som
de enkelte steder tager få dage, men som over tid kommer hele vejen til
Aarhus og Aalborg. Hvornår der kommer eltog på strækningen afhænger dels
af, hvornår anlægget er færdigt, og dels af hvornår staten og DSB har indkøbt
tog, der kan køre på strækningen. Det er ikke muligt for Banedanmark at sige
noget om hvornår der bliver truffet beslutning i de nævnte projekter.
80BAR spørger, om projektet er planlagt til at begynde fra Fredericia og
arbejde sig nordpå.
Banedanmarks kommentarer:
Nogle broer kan ikke bygges samtidig aht. trafikken, men det vil være en
komprimeret proces, hvor der skal bygges en del broer. Broerne bygges så
effektivt som muligt og starter altså ikke fra en ende af. Der arbejdes mange
steder samtidig på banen, så lukninger af banen kan udnyttes fuldt ud. Der er
desuden en del sporarbejder og et kørestrømsanlæg, der skal rulles ud. Det
vil ske i årene derefter. Udrulningen af kørestrømsanlægget vil typisk ske i en
lang køre, formentlig fra Fredericia og nordpå.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
79
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0080.png
2BVE spørger, hvornår Vejle byråd tager stilling til, hvad der skal ske i
Toftum.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har siden høringsperiodens afslutning modtaget Vejle
Kommunes beslutning om medfinansiering af projektet tilstrækkeligt til
gennemførelse af kommunens nordlige alternativ, med en tunnel under
banen, nord om Toftum. Den endelige udformning af vejen mht. cykelsti,
vejbredder mv., har kommunen dog endnu ikke taget stilling til.
45BHO efterspørger tidsplanen for strækningen Sverigesvej-Vestergade,
Horsens.
Banedanmarks kommentarer:
Når der er truffet politisk beslutning om projektet, går der nogle år med bl.a.
detailprojektering og ekspropriation. Dernæst forventer Banedanmark at gå i
jorden med elektrificeringen i 2020 (forudsat beslutning i 2017). Dernæst skal
der lægges nye signaler ud, og så skal selve køreledningsanlægget anlægges.
En eventuel hastighedsopgradering ventes at blive udført efter endt
elektrificering af strækningen.
20BVE og 46BHO spørger, hvor meget rejsetiden reduceres med fra Fredericia
til Aarhus som følge af projektet.
Banedanmarks kommentarer:
Det hele er en del af den politiske vision om timemodellen. I kombination med
de nye baner, der også er undersøgt
–
en ny bane henover Vestfyn, en ny bro
over Vejle Fjord, en ny bane på strækningen Hovedgård-Hasselager
–
kan
sammen med ændringerne på de eksisterende baner være med til at få
rejsetiden ned på en time mellem Odense og Aarhus. I denne sammenhæng
er det aktuelle projekt med til at give de sidste 2 minutter. Derudover giver
det, mulighed for rejsetidsbesparelser for andre tog.
37BHE spørger om antallet af personer, der vil få gavn af projektet og den
indeholdte forventede tidsbesparelse.
Banedanmarks kommentarer:
Der kører cirka 7 mio. årlige passagerer på strækningen Fredericia-Aarhus.
Som får gavn af projektet.
42BHE spørger, hvad projektet koster, hvor lang en strækning man regner
med at kunne køre 250 km/t, og hvor mange minutter der spares på det.
Endvidere spørger 42BHE, om det er samfundsmæssigt forsvarligt, og om det
er en god forretning for samfundet.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
80
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0081.png
Banedanmarks kommentarer:
Elektrificeringen fra Fredericia til Aarhus vurderes at koste 2,7 mia. kr.
Hastighedsopgraderingen vurderes at koste 1,5 mia. kr.
Det planlægges at togene kan køre op til 250 km/t fra lidt nord for Børkop,
hen over en ny bro over Vejle Fjord og videre til Løsning. På resten af
strækningen bliver det muligt at køre op til 200 km/t eller langsommere.
Hastighedsopgraderingen er et led i det politiske ønske om en timemodel,
hvor det bliver muligt at køre fra Odense til Aarhus på 55 min. I den
sammenhæng bidrager hastighedsopgradering af den eksisterende bane med
ca. to minutters rejsetidsreduktion.
Trafikstyrelsen har i forbindelse med de indledende analyser af Togfonden og
Timemodellen gennemført samfundsøkonomiske analyser af det samlede
projektomfang i 2013:
https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Kollektiv-Trafik/Trafikale-
analyser/Togfonden-DK-hojhastighed-og-elektrificering-p%C3%A5-den-
danske-jernbane.aspx
Denne analyse viser at elektrificeringen mellem Fredericia og Aarhus er
samfundsøkonomisk rentabel. Hastighedsopgraderingen indgår som et
element i den samlede togfond og timemodel, som er samfundsmæssigt
økonomisk rentabel.
48BHO mener, at togenes hastighed i fremtiden vil blive øget yderligere end
til 250 km/t nogle steder, og at det formentlig vil resultere i, at ombygningen
af nogle broer vil blive overflødig, fordi man bliver nødt til at køre udenom
fremover, f.eks. ved Horsens Banegård. 48BHO spørger i den forbindelse, om
politikerne er opmærksomme på, hvad det vil koste, den dag hastigheden
skal øges igen i form af spildt arbejde med ombygning af broer de steder,
hvor banen evt. skal rettes ud, f.eks. buen ind til Horsens Station.
Banedanmarks kommentarer:
Timemodellen er et politisk ønske om at nedsætte rejsetiden til en time
imellem de største byer. I slutningen af 1990'erne undersøgte man et
højhastighedsnet med endnu højere hastigheder, men det gik man væk fra
igen. Det skyldes bl.a. at der i Danmark er relativ kort afstand mellem
stationerne, hvorved det er begrænset, hvor stor glæde man vil have af
hastigheder højere end 250 km/t., hvis man også vil sikre sig et tilstrækkeligt
passagergrundlag.
119M, DSB, gør opmærksom på, at anlægsarbejderne skal tilrettelægges, så
de samlet set medfører de kortest mulige sporspærringer, da disse er til stor
gene for 119M's kunder. 119M forudsætter derfor, at elektrificeringen og
hastighedsopgraderingen udføres samtidigt på de enkelte delstrækninger og
ikke som planlagt i tre etaper. Dermed håber 119M, at der højst kan blive tale
Høringsnotat
Samlede høringssvar
81
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0082.png
om otte ugers totalspærring på strækningen Fredericia-Hovedgård. 119M
forudsætter desuden, at de planlagte broarbejder og fem
stationsombygninger udføres i totalspærringerne for de respektive
strækninger.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmarks har ikke interesse i at spærre banen i længere tid end højest
nødvendigt. Derfor planlægges alle arbejder nøje så både sporspærringer og
vejspærringer minimeres mest muligt. Den indledende analyse har vist, at tre
etaper er den mest effektive og nænsomme måde at anlægge banen på.
Dette kan dog ændre sig, når projektet i næste fase detailprojekteres.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
82
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0083.png
Kommunikation
71BSK/BAR, 78BAR, 82BAR, 83BAR, 99B, 124B, 127B, 138V, 142B, 144B,
146B, 158B og 163B mener, at Banedanmarks information om projektet har
været mangelfuld/kritisabel, f.eks. når det gælder direkte henvendelse til
berørte borgere via post eller e-boks. 71BSK/BAR mener endvidere, at alle
naboer til banen er berørte, og at Banedanmark burde have rettet direkte
henvendelse til alle, der påvirkes af f.eks. fældning af træer langs banen.
71BSK/BAR og 69BSK lægger hertil, at der har været fejl i nogle af de breve,
Banedanmark har sendt ud, og 82BAR spørger, hvorfor alle ikke har fået den
samme information. 81BAR og 99B fortæller, at de ikke har modtaget et
informationsbrev fra Banedanmark. 142B glæder sig over, at elektrificeringen
af jernbanen skubber den kollektive trafik i en mere grøn retning og opfordrer
Banedanmark til snarest at invitere til dialogmøde med berørte borgere.
Tilsvarende forventer 158B og 163B at blive inviteret til et nyt høringsmøde,
f.eks. ultimo august, med langt varsel, og ønsker desuden at få tilsendt
relevant materiale og information om, hvad der berører 158B's og 163B's
matrikler.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark sender en del informationsbreve ud, også til dem, som ikke er
direkte berørte, dvs. også til dem der ikke skal have inddraget arealer.
Årsagen til at der sendes breve bredt ud er netop, at Banedanmark gerne vil
have så mange input som muligt. Banedanmark sender derfor netop også
breve til folk, som er uden arealmæssig berøring, men som kan være påvirket
af andre årsager.
Efter borgermødet har Banedanmark yderligere sendt besked til alle langs
hele strækningen som får pålagt en el-driftsservitut. Banedanmark valgte
desuden at forlænge høringsfristen med 14 dage.
Der vil bliver inviteret til informationsmøder igen senere i planlægningen.
164K, Vejle Kommune, forudsætter at lodsejere, der berøres af projektet,
inddrages så tidligt som muligt.
Banedanmarks kommentar
Banedanmark inddrager borgere så tidligt det kan lade sig gøre i forhold til
planlægningen af projektet.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
83
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0084.png
Andet
128K, Aarhus Kommune, mener, at en modernisering af jernbanen er af stor
betydning for at sikre en god mobilitet og bæredygtig transport. Derudover
oplyser 128K, at anlægsarbejderne skal overholde den øvrige lovgivning,
herunder miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark indhenter ifm. anlægsarbejderne de fornødne tilladelser efter
gældende lovgivning.
112K, Fredericia Kommune, anmoder Banedanmark om hurtigst muligt at
fremsende en oversigt over placering af midlertidige arbejds- og
oplagspladser med en angivelse af aktiviteter på den enkelte lokalitet, så
112K kan vurdere, hvilke øvrige tilladelser der evt. er påkrævet.
112K anmoder endvidere om en beskrivelse af, hvordan Banedanmark vil
sikre, at entreprenører og deres eventuelle underentreprenører overholder de
vilkår, som 112K stiller, samt i hvilket omfang der vil blive ført tilsyn med
arbejdets udførelse. 112K anmoder også om en kopi af Banedanmarks
miljøhandlingsplan omfattende administrative procedurer og
arbejdsprocedurer for de miljømæssige forhold i forbindelse med entreprisen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er løbende i kontakt med alle kommuner langs strækningen og
afklarer krav og aftaler vedrørende anlægsarbejder på disse møder.
Banedanmark stiller ifm. udbud af entreprenørydelser krav til overholdelse af
de relevante miljøkrav, herunder krav fra kommunen, således at det er
indarbejdet i kontraktgrundlaget og dermed sikres at de opfyldes. Inden
udbud af entreprenørydelser gennemføres, udarbejder Banedanmark en
miljøhandlingsplan, som bl.a. indeholder procedurer som arbejdets udførelse,
tilsyn mm, som fremsendes til relevante myndigheder.
114K, Horsens Kommune, noterer sig, at det i fagnotatet om kulturhistoriske
og rekreative interesser ikke er nævnt, hvorvidt der findes ikke-registrerede
beskyttede diger
–
og om nogen af disse bliver berørt af ændringer. 114K
efterlyser desuden holdbare argumenter for at kunne meddele dispensationer
efter museumslovens §29a til permanent nedlæggelse af digestrækninger.
114K mener desuden, at to tabeller med oversigt over påvirkninger er
utilstrækkelige, idet de kun viser situationen, efter at projektet er gennemført
med afværgeforanstaltninger. 114K mener, at der mangler en supplerende
tabel med samme indhold for de planlagte ændringer før implementering af
afværgeforanstaltninger, og at tabellerne er misvisende.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
84
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0085.png
Endvidere oplyser 114K, at hvis der til projektet skal anvendes noget af matr.
1m Hansted Hgd., Hansted, og hvis der er i mellemtiden er anlagt natursti,
skal Banedanmark i nødvendigt omfang opsætte skilte, afspærre den del af
stien, der må benyttes, og straks efter anlægget reetablere stien.
Ydermere skal Banedanmark ifølge 114K betale alle de udgifter, Horsens
Kommune som ejer af arealet bliver pålagt i forbindelse med etablering af
erstatningsskov i henhold til skovloven, eftersom der er tale om fredskov.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ifm. VVM-undersøgelsen alene kortlagt og vurderet
påvirkningen af beskyttede diger. Mht påvirkning af beskyttede diger, gælder
det generelt, at diger der alene berøres i anlægsfasen, vil blive retableret
efter endt anlægsarbejde. De steder, hvor beskyttede diger berøres
permanent, dvs. steder hvor ændringer, herunder arealindragelser som fx ved
flytning af jernbanespor, ændring af banedæmninger, ændring af eksisterende
broanlæg af nye broer, og hvor der ikke er mulighed for at undgå en
påvirkning, vil det beskyttede dige blive nedlagt. Der vurderes ikke mulighed
for at foretage afhjælpende foranstaltninger og det er ikke normal procedure
at anlægge erstatningsdiger på andre lokaliteter, da det netop er digernes
oprindelige placering og fortælleværdi i landskabet som udgør deres
kulturhistoriske værdi. Banedanmark gør dog opmærksom på, at projektet i
videst muligt omfang forsøger at undgå påvirkning af beskyttede diger, men
da der er tale om ændringer af en eksisterende jernbanestrækning, er det
ikke muligt at undgå alle steder på strækningen.
Banedanmark vil foretage skiltning i anlægsfasen, hvor det er nødvendigt at
omdirigere trafikken. Det gælder også ved Hansted Hovedgaard, såfremt
naturstien er anlagt inden anlægsarbejderne igangsættes.
Banedanmark afholder alle udgifter forbundet med etablering af
erstatningsskov, som følge af projektets realisering.
118K, Hedensted Kommune, er som udgangspunkt tilhænger af
elektrificeringen mellem Fredericia og Aarhus og ser frem til den fortsatte
dialog med Banedanmark om projektet. 118K finder det desuden vigtigt, at
projektet ikke medfører forringelse af livsvilkårene for naboer til banen.
Banedanmarks kommentarer:
Et baneprojekt vil medføre ændrede forhold for naboer langs banen.
Banedanmark har ifm VVM-undersøgelsen vurderet projektets påvirkninger på
befolkningen og konkluderer, at projektet ikke medfører væsentlige
forringelser af livsvilkårene for naboer til jernbanen. Nærmere vurdering
fremgår af fagnotat om befolkning og menneskers sundhed. Eventuelle
inddragelser af areal samt påvirkning med servitut bliver kompenseret.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
85
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0086.png
17BVE spørger, om der også skal indkøbes nye tog.
Banedanmarks kommentarer:
Togene til IC- og regionaltrafik i dag er i al væsentlighed diesellokomotiver.
Banedanmark kan bekræfte, at der skal købes nye tog som er el-drevne og
kan køre på den opgraderede bane.
41BHE spørger, hvor langt væk metal skal jordes ifm. elektrificeringen
–
f.eks. et hegn eller et skur af metalplader.
Banedanmarks kommentarer:
Hvis metal er tættere end 5 meter fra køreledningsanlægget, skal det jordes.
Ellers ikke.
42BHE spørger, hvor hurtigt man kan køre over Lillebæltsbroen, og om det
ikke kunne være en ide at fokusere på, hvad man gør ved denne bro.
Banedanmarks kommentarer:
Hastigheden på Lillebæltbroen ligger uden for dette projekt. Hastigheden er i
dag på 120km/t, men kan øges hvis man fra politisk hold bestemmer at det
skal undersøges.
41BHE spørger, hvor mange danske arbejdspladser der er i projektet.
Banedanmarks kommentarer:
Erfaringerne fra Esbjerg-Lunderskov er som følger: Der er et dansk-fransk
partnerskab som arbejder med detailprojekteringen, for at bringe opdateret
viden om moderne elektrificering til Danmark. Mht. entreprenører er det et
samarbejde mellem danske Aarslev og verdensomspændende Siemens, og så
er der alle broopgaverne, som udbydes i pakker. Langt størstedelen er med
dansk arbejdskraft fra de projekter, Banedanmark har haft indtil nu.
69BSK mener, at der ift. entreprenørers friheder bør indtænkes kædeansvar,
brug af udenlandsk arbejdskraft, lærlingeproblematikker som uddannelses- og
praktikpladser og et aktivt samarbejde med kommunen om vejsikkerhed. Når
man alligevel skal forbedre og forhøje broer, mener 69BSK endvidere, at det
er mere fremsynet at fremtidssikre infrastruktur.
Banedanmarks kommentarer:
Reglerne vedr. entreprenører er indeholdt i det udbudsmateriale, som
Banedanmark anvender. Vi skal leve op til moderne danske standarder. Alle
de ting, der her beskrives er indeholdt i materialet, både når det gælder små
broprojekter og elektrificeringskontrakten.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
86
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0087.png
84M, Dansk Gas Distribution, beder Banedanmark præcisere, hvorvidt og i
hvilket omfang matrikel 29l, Hatting By, Hatting, påvirkes af projektet. 84M
oplyser samtidig, at man har flere ledninger, som enten krydser eller har et
forløb tæt på jernbanestrækningen flere steder, og beder Banedanmark tage
hensyn til en række forhold ifm. arbejder i nærheden af disse ledninger
–
herunder at planlægning og udførelse udføres i tæt samarbejde med 84M.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark planlægger en forsyningsledning mellem den nærliggende
transformerstation og jernbanen ført i nærheden af den omtalte matrikel.
Banedanmark vil i den kommende fase detaljere dennes linjeføring og på
denne baggrund informere 84M om hvorvidt Banedanmark har behov for
adgang til matrikel i forbindelse med etablering af ledningen.
100V, Horsens Museum, henviser til tidligere fremsendt arkivalsk kontrol.
Banedanmarks kommentarer:
Den arkivalske kontrol fra Horsens Museum er inddraget ifm. VVM-
undersøgelserne. Vurderingerne af akæologi og kulturarv fremgår af fagnotat
om Kulturhistoriske og rekreative interesser.
120F, Dansk Industri, mener, at elektrificering og hastighedsopgradering af
strækningen Fredericia-Aarhus vil bidrage til hurtigere, mere effektiv og
klimavenlig togdrift. 120F lægger samtidig stor vægt på, at man forsøger at
undgå, at konkrete virksomheder påvirkes negativt af infrastrukturprojekter.
Endvidere mener 120F, at en samfundsøkonomisk vurdering er en central del
af et godt beslutningsgrundlag, og at samfundsøkonomisk afkast suppleret
med vurderinger af de erhvervsmæssige effekter bør være udgangspunktet
ved prioritering af trafikale investeringer
–
også når det gælder delprojekter.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for input i debatten fra Dansk Industri.
129B spørger, hvad der sker med gadebelysning, der er udført i stålmaster
tæt på banen
–
specifikt ved Ved Banen, Vejle.
Banedanmarks kommentarer:
Hvis gadebelysningen står tættere på end 5 meter vil de blive jordet.
144B undrer sig over, at man har kunnet igangsætte letbaneprojektet i
Aarhus, uden at der er udsendt samme skriftlige materiale om servitutter eller
fældning af træer langs banen som i det aktuelle projekt.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
87
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Beslutningsnotat om elektrificering af Aarhus H og en ekstern kvalitetssikringsrapport fra Rambøll
1809554_0088.png
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark vil ikke forholde sig til hvordan andre myndigheder vælger at
formidle deres VVM’er på.
149M, Energinet, mener, at projektets krydsninger med Energinets
luftledninger skal vurderes nærmere mhp. evt. ombygning, hvis der ikke er
frihøjde nok under Energinets luftledninger eller aht. flytning af det
eksisterende banetracé. 149M mener, at disse eventuelle ombygninger bør
fremgå af VVM-redegørelsen, da de vil være del af påvirkningen i form af bl.a.
støj og ressourceforbrug under anlægsfasen. 149M beder samtidig
Banedanmark belyse, om det nye/ombyggede banetracé eller ombyggede
veje/erstatningsveje eller andet konflikter med Energinets anlæg. 149M
påpeger desuden, at Banedanmark skal forestå areal- og
rettighedserhvervelse, bl.a. til forsyning af Banedanmarks 150/20 kV-
transformere, herunder evt. udvidelse af Energinets stationsareal samt f.eks.
rettighedserhvervelse til opsætning af nye master. Ifølge 149M skal
Banedanmark også forestå etablering af 150 kV-kabel fra Energinets st.
Hatting til 150/20 kV-transformeren ved/på banearealet. 149M oplyser
endvidere, at Energinet ikke har hjemmel til at ekspropriere af hensyn til
tredjepartsprojekter og foreslår, at anlægskrydsninger kunne vises på
Banedanmarks dynamiske kort. 149M spørger ydermere, om retten til
Banedanmarks 150 kV-kabel ind til Energinets stationer eksproprieres
permanent. 149M ønsker dialog med Banedanmark om projektet snarest
muligt. Herudover oplyser 149M, at dialog med bl.a. museer og kommuner
om plan- og VVM-arbejde skal forestås af Banedanmark.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har en god dialog med Energinet.dk vedrørende den fortsatte
elektrificering af det danske jernbanenet, herunder tilslutning af
kørestrømstransformere til el-transmissionsnettet. Banedanmark ser det som
en naturlig del af den fortsatte dialog at inddrage 124M i vurderinger med
henblik på etablering af tilstrækkelige frihøjder under luftledninger samt
krydsninger mellem jernbane og ledninger til el og gas.
Banedanmark forestår areal- og rettighedserhvervelse til alle
jernbanerelaterede arealer, herunder transformerstationer.
Banedanmarks mulighed for at forestå areal- og rettighedserhvervelse er
begrænset af lovgrundlaget for henholdsvis elektrificering og
hastighedsopgradering.
Banedanmark ser det som en naturlig del af den fortsatte dialog at inddrage
124M i forbindelse med nærføring ved placering af kørestrømsmaster samt
ved krydsninger mellem jernbane og ledninger til el og gas.
Høringsnotat
Samlede høringssvar
88