Bekræftelsesnotat
28.09.2017
Konklusion efter VVM-høring elektrificering Fredericia-Aarhus
Baggrund:
På møde i forligskredsen bag togfonden i maj 2017 fik forligsparterne forelagt et beslutningsgrundlag
for elektrificering af strækningen mellem Fredericia og Aarhus.
På dette tidspunkt var den offentlige høring over projektet endnu ikke afsluttet. Baseret på et beslut-
ningsoplæg indeholdende Banedanmarks forventninger til udfaldet af den offentlige høring samt til
projektets endelige anlægsøkonomi traf forligskredsen principiel beslutning om projektet, idet forligs-
kredsen betingede sig, at der ikke i forbindelse med den offentlige høring ville ske ændringer i projek-
tet herunder særligt i anlægsoverslaget.
I nærværende notat redegøres for de væsentligste høringssvar samt for de ændringer i projektet med
konsekvenser for anlægsoverslaget, som høringen har afstedkommet.
Der præsenteres desuden resultater af samfundsøkonomske beregninger af selve projektet samt de
videre planer for gennemførelse.
Resultater fra offentlig høring:
VVM-redegørelsen
’Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia–Aarhus’ blev
sendt i høring
d. 3. maj 2017 med høringsfrist 16. juli 2017. I forbindelse med VVM høringen afholdt Banedanmark
seks borgermøder langs strækningen og modtog i alt 164 høringssvar
–
både på borgermøderne og
som skriftlige input. Alle henvendelser er udførligt kommenteret i vedlagte høringsnotat og alle indgi-
vere af høringssvar, vil få direkte besked ved høringsnotatets offentliggørelse.
Der har været mange høringssvar ift. broløsningerne langs strækningen. Herunder er der kommet flere
lokale forslag til ændringer, som er blevet drøftet med kommunerne. Især i Vejle og Skanderborg
kommuner har der været mange høringssvar med alternative forslag til konkrete broer. Desuden har
der været stor interesse for bl.a. eldriftsservituttens rådighedsindskrænkninger hos banens naboer, de
elektromagnetiske påvirkninger af banens omgivelser samt støj og vibrationsforhold. Endeligt har
naboer til projektets ombygninger været særligt interesseret i ekspropriationer og mulige værdiforrin-
gelser af deres ejendomme. Generelt ligger høringssvarene inden for det forventede. Imidlertid har
hørringssvarerne givet anledning til tilpasninger af visse af broerne, jf. afsnittet om anlægsoverslaget
nedenfor.
Anlægsoverslaget:
Anlægsoverslaget for gennemførelse af elektrificeringen mellem Fredericia og Aarhus blev ved fore-
læggelsen i maj 2017 vurderet til 2.657 mio. kr. Heraf var 19,5 mio. kr. en vurderet sumpost, som
kunne dække omkostninger til ændringer som følge af den endnu ikke afsluttede høring.
I forbindelse med høringen er der fremkommet ønsker om bredere broer fra nogle kommunale vej-
myndigheder. Idet Banedanmark ikke kan foretage ændringer i broerne uden den kommunale vejmyn-
digheds godkendelse, vurderer Banedanmark at der bør afsættes en sumpost på de 19,5 mio. kr. til at
imødekomme sådanne ønsker fra vejmyndighederne. Der er således allerede er indkommet ønsker,
som må efterkommes for 6,9 mio. kr. og der vurderes at være en risiko for, at der skal afholdes udgif-
Planlægning
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
20817356
bane.dk
Journalnr.
2017-12542
Version 4
Notatskabelon 1.0
Side 1(2)