TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 292
Offentligt

Ekspertudvalget om havneloven

Udgivet af:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Udarbejdet af:

ISBN netudgave:

Forsidefoto:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

978-87-93292-37-6

Ulrik Jantzen

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indhold

Udvalget ......................................................................................................... 4

Sammenfatning .............................................................................................. 5

Udvalgets generelle overvejelser ............................................................. 6

Udvalgets specifikke forslag ......................................................................... 10

Havnes infrastruktur............................................................................. 10

Havnes suprastruktur mv. .................................................................... 13

Mindre havne ........................................................................................ 16

Klageadgang ...........................................................................................17

Udvalgets hovedforslag i sammendrag ................................................. 18

Noter ..................................................................................................... 19

Kommissorium...................................................................................... 22

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

4 |

Ekspertudvalget om havneloven

Udvalget

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen nedsatte den 1. maj

2017 et ekspertudvalg for at vurdere, om den nuværende havnelov regulerer

de offentligt ejede havnes struktur og organisationsform på en måde, der

sikrer forvaltnings- og konkurrenceretlig klarhed, og at konkurrencen mel-

lem offentlige og private virksomheder sker på fair og lige vilkår. Udvalget

blev endvidere anmodet om at belyse, om de nuværende regler for havnenes

finansielle tilknytning til kommunerne er i overensstemmelse med alminde-

lige kommunalretlige, konkurrenceretlige og EU-retlige regler. I den forbin-

delse blev udvalget bedt om også at se på sammenhængen mellem havnenes

organisationsform, ejerskab, lånevilkår og investeringsomfang.

Udvalget fik følgende sammensætning:

Professor, Dr. Merc. Peter Maskell, CBS (formand for udvalget)

Partner, advokat Rikke Søgaard Berth, Horten

Partner, advokat Jens Bødtcher-Hansen, Kammeradvokaten

Direktør, Cand. Polit, MBA Bjørn B. Christiansen, Danske Havne

Professor, PhD Carsten Greve, Copenhagen Business School

Professor, PhD Pernille Wegener Jessen, Aarhus Universitet

Branchedirektør, Cand. Jur. Michael Svane, Dansk Industri

Udvalget har afholdt otte møder. Danske Bank, ATP, Struensee og Co. /Blue

Consulting, Erhvervsministeriet/Statsstøttesekretariatet, samt Økonomi- og

Indenrigsministeriet har alle leveret eksterne oplæg på et af udvalgets mø-

der. Udvalget har i sine drøftelser inddraget resultaterne fra den analyse,

der er udført i forbindelse med udvalgets arbejde, jf. udvalgets kommissori-

um (indsat bagest på side 22). Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har

leveret sekretariatsbistand til udvalget.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Sammenfatning

For at modvirke risikoen for krydssubsidiering samt for at sikre konkurren-

ce på fair og lige vilkår mellem offentlige og private kommercielle operatører

er det efter udvalgets opfattelse nødvendigt, at de danske offentligt ejede er-

hvervshavne som udgangspunkt organiseres som aktieselskaber, og at dette

sker med en opdeling i to adskilte aktieselskaber. Adskillelsen i to selskaber

skal sikre, at økonomiske aktiviteter, der ligger inden for den traditionelle

offentlige opgavevaretagelse, placeres i ét aktieselskab (infrastruktur), me-

dens havnens øvrige kommercielle aktiviteter samles i et andet aktieselskab

(suprastruktur). Samhandel mellem de to havneaktieselskaber skal finde

sted på armslængdevilkår.

Udvalgets anbefaler, at kun de foreslåede infrastrukturaktieselskaber kan

opnå kommunegaranti og på den baggrund optage lån hos med relevante

långivere til anlægsprojekter eller til finansiering af andre udgifter, der kan

sidestilles med en kommunal anlægsopgave, eller indgå leasingaftaler. Ved

større havneinvesteringer anbefaler udvalget, at der stilles krav om en be-

grænset privat medfinansiering, alternativt et vist privat medejerskab.

Havnetjenester, som den pågældende havn lovligt udførte på tidspunktet for

omdannelsen til aktieselskaber, kan videreføres af suprastrukturaktiesel-

skabet, der tillige efter udvalgets forslag kun kan påbegynde nye havnetjene-

ster, såfremt markedet på havnen ikke fungerer effektivt. Private virksom-

heder har altid mulighed for frit at udføre havnetjenester og andre aktivite-

ter, som varetages af suprastrukturaktieselskabet.

Udvalget anbefaler endvidere lempeligere regler for mindre havne, herunder

at offentligt ejede erhvervshavne under en vis omsætningsgrænse gives mu-

lighed for at fravælge aktieselskabsformen og i stedet lader sig organisere

som udelte kommunale havne, dog med en øvre grænse for fremtidig gæld-

sætning i forhold til havnens omsætning. På visse betingelser kan sådanne

kommunale havne tillige udføre havnetjenester.

Kommunernes stilling over for de nye havneaktieselskaber vil være reguleret

af selskabsloven svarende til, hvad der gælder for eksempelvis de kommu-

nalt ejede vand- og spildevandsselskaber. I forbindelse med selskabsgørel-

sen vil den enkelte kommune i aftalegrundlaget kunne sikre sig eksempelvis

i forhold til fremtidige ønsker om kommunal byomdannelse. Herudover vil

kommunen have indflydelse på havneaktieselskaberne gennem udformning

af vedtægterne, valg af bestyrelse mv.

Til styrkelse af private erhvervshavnebrugeres retstilling anbefaler udvalget

etablering af et målrettet tilsyns- og klageorgan med effektive sanktionsbe-

føjelser.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

6 |

Ekspertudvalget om havneloven

1. Udvalgets generelle overvejelser

1.1.

Baggrund

Danske offentligt ejede erhvervshavne

anvendes til erhvervsmæssig ekspe-

dition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk og udgør en vigtig del

af landets samlede infrastruktur

. Størstedelen af landets vareimport

og -eksport finder således sted gennem danske havne. Havne er vigtige for

lokal vækst og beskæftigelse. Søtransport aflaster vejnettet for tung trafik.

Der er derfor stærke samfundsmæssige interesser i at skabe en velfungeren-

de og konkurrencedygtig havnesektor. Udvalget har i henhold til sit kom-

missorium haft fokus på forslag til at fremme forvaltnings- og konkurrence-

retlig klarhed således at konkurrencen mellem offentlige og private virk-

somheder sker på fair og lige vilkår, og på at sikre, at havnenes finansielle

tilknytning til kommunerne er i overensstemmelse med kommunalretlige,

konkurrenceretlige og øvrige relevante EU-retlige regler.

1.2.

Selskabsform

De enkelte offentligt ejede erhvervshavne er meget forskellige i såvel størrel-

se som forretningsmodel og aktivitetsprofil, men fælles er, at de udfører en

bred vifte af forretningsmæssige aktiviteter, der dels ligger indenfor, dels

udover almindelig offentlig opgavevaretagelse.

På den baggrund og i lyset af de betydelige samfundsmæssige værdier, som

offentligt ejede erhvervshavne udgør, og som havnenes ledelse forvalter, er

det udvalgets opfattelse, at den nødvendige organisatoriske genkendelighed

og ledelsesmæssige gennemskuelighed ikke i tilstrækkeligt omfang sikres

ved anvendelsen af den særegne styringsmæssige form, der i havneloven be-

tegnes som ’kommunal selvstyrehavn’.

Overskud opnået gennem driften af en kommunal selvstyrehavn uddeles ek-

sempelvis ikke, men forbliver i havnen, der i nogle tilfælde dermed kan opnå

en særdeles høj økonomisk soliditet.

Det indebærer, at nye havneanlæg kan

finansieres af havnen selv, hvilket automatisk udløser en slags indirekte ud-

deling i form af tilsvarende beløbsmæssig øgning af årets låneramme

for

den kommune, som ejer den kommunale selvstyrehavn, hvilket frigør mid-

ler til andre kommunale aktiviteter, der ikke nødvendigvis har med havnen

at gøre. Den nære ledelsesmæssige sammenhæng mellem ejer (kommune)

og havnen (selvstyrehavn) kan imidlertid gøre det vanskeligt at fastslå, i

hvilket omfang et evt. ønske om en sådan indirekte uddeling kan have øvet

indflydelse på tidspunktet, karakteren eller omfanget af et nyt anlægsprojekt

i en velkonsolideret kommunal selvstyrehavn.

Udvalget finder ikke en sådan usikkerhed for hensigtsmæssig, ligesom selve

modellen med indirekte uddeling mellem nært knyttede parter ikke tilsikrer

den fornødne klarhed om det forretningsmæssige grundlag for havnens in-

vesteringsbeslutning.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Udvalgets generelle overvejelser

Sammenfattende finder udvalget, at havnes opgavekreds og de kommerciel-

le aktiviteters omfang gør det styringsmæssigt nødvendigt at tydeliggøre

fordelingen af ansvar og pligter, således som det er fastlagt i selskabsloven.

Det er således udvalgets opfattelse, at de offentligt ejede erhvervshavnes for-

retningsmæssige virksomhed er af en karakter og et omfang, der som hoved-

regel bør varetages i aktieselskabsform.

Udvalget har videre overvejet, om den derved opnåede styrings- og konkur-

rencemæssige klargørelse yderligere kunne sikres ved helt at afskaffe sær-

lovgivningen for havne og fremover lade havne regulere alene gennem den

almindelige selskabslovgivning. Udvalget har imidlertid fundet, at såvel for-

valtnings- som konkurrenceretlige argumenter taler for at fortsætte med en

havnesærlov, der lægger sig tæt op ad EU's nye havneforordning

og den ge-

nerelle gruppefritagelsesforordning

på statsstøtteområdet.

1.3.

Adskillelse af infrastruktur fra suprastruktur

På den baggrund og for at modvirke risikoen for krydssubsidiering samt for

at sikre konkurrence på fair og lige vilkår mellem offentlige og private kom-

mercielle operatører er det efter udvalgets opfattelse nødvendigt med en op-

deling i to adskilte aktieselskaber, hvor økonomiske aktiviteter, der ligger

inden for den traditionelle offentlige opgavevaretagelse, placeres i ét aktie-

selskab (infrastruktur), medens havnens øvrige kommercielle aktiviteter

samles i et andet aktieselskab (suprastruktur).

1.4.

Statsstøtte

Danske offentligt ejede erhvervshavne er som hovedregel profitable virk-

somheder, der ikke umiddelbart synes at have behov for statsstøtte. Udval-

get har imidlertid fundet, at statsstøtte fortsat kan være berettiget og nød-

vendig for sikringen af infrastrukturaktieselskabets konkurrenceevne over-

for statsstøttede udenlandske nabohavne,

såvel som over for landevejs-

transport. I EU-retlig sammenhæng kan der være tale om statsstøtte, både

når støtte ydes af de statslige myndigheder, og når støtte ydes af andre of-

fentlige myndigheder eller enheder samt af offentlige virksomheder.

For såvel infra- som suprastrukturaktieselskaberne gælder, at samtlige øko-

nomiske transaktioner – herunder investeringer, køb, salg, udlejning og

brug m.v. – mellem staten/kommunen og den offentligt ejede erhvervshavn

samt mellem havneaktieselskaber og private virksomheder på havnen skal

foregå på markedsvilkår og i overensstemmelse med det markedsøkonomi-

ske aktør princip.

En konkret afvigelse fra markedsvilkårene skal have

hjemmel i skreven lov eller uskrevne sædvanebestemmelser (herunder

kommunalfuldmagten) og skal, såfremt forholdet er omfattet af EU-retten,

være i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

I de senere år har statsstøtte til danske offentligt ejede erhvervshavne bl.a.

fundet sted gennem lån på favorable vilkår opnået på baggrund af en kom-

munegaranti.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

8 |

Ekspertudvalget om havneloven

1.5.

Kommunegaranti

Under de nugældende vilkår er muligheden for at opnå en kommunegaranti

i forbindelse med en offentligt ejet erhvervshavns optagelse af lån afhængig

af havnens organiseringsform.

Dette indebærer, at den samme aktivitet

udøvet af eksempelvis en selvstyrehavn og en aktieselskabshavn behandles

forskelligt i finansieringsmæssig henseende. Udvalget finder det uhensigts-

mæssigt, at organiseringsformen er styrende for finansieringsmulighederne.

Udvalget finder derfor, at en offentligt ejet erhvervshavn uanset organisati-

onsform bør kunne opnå kommunal garanti

og på den baggrund optage

lån hos KommuneKredit eller med private långivere til anlægsprojekter eller

til finansiering af udgifter, herunder indgåelse af leasingaftaler, der kan

sidestilles med en kommunal anlægsopgave (dvs. de økonomiske aktiviteter,

der fremover foreslås placeret i et infrastrukturaktieselskab),

hvorimod en

offentlig ejet erhvervshavns låntagning til øvrige kommercielle aktiviteter

(dvs. de økonomiske aktiviteter, der fremover foreslås placeret i et sup-

rastrukturaktieselskab) ikke skal kunne opnå en sådan kommunegaranti, og

at lån derfor alene skal kunne ydes af private långivere på markedsvilkår.

Infrastrukturaktieselskabet vil

ifølge KommuneKredit

under disse forudsæt-

ninger kunne succedere i forpligtelserne i relation til eksisterende lån for så

vidt angår lån i KommuneKredit, og der vil ikke skulle ske en indfrielse, så-

fremt det i stiftelsesdokumenter hhv. åbningsbalance i forbindelse med ud-

skillelsen klart fremgår, at KommuneKredits lån udskilles til det nye infra-

strukturaktieselskab.

1.6.

Markedstest af investeringer og privat medejerskab

Ved almindelig markedsbaseret långivning til større nyanlæg mv. vil projek-

tets ”business case”, risici og bidrag til låntagers samlede økonomi normalt

blive vurderet af såvel låntager som långiver uafhængigt af hinanden. Denne

dobbelte kontrol af projekters rentabilitet udelukker ikke fejlinvesteringer,

men bidrager alt andet lige til at begrænse omfanget af økonomisk usunde

investeringsbeslutninger.

Lån baseret på en kommunegaranti adskiller sig herfra bl.a. ved, at långiver

ikke har samme grundlæggende tilskyndelse til sikring af låntagers (hav-

nens) langsigtede betalingsevne efter projektets gennemførelse, da en mis-

ligholdelse blot aktiverer garantien. Omvendt er der fordele ved, at lån base-

ret på en kommunegaranti oftest vil være billigere - eller på andre måder at-

traktive - i forhold til lån uden kommunal garanti. Havneprojekter, der må-

ske ellers ikke ville være rentable, kan derfor i nogle tilfælde blive rentable,

når der gives en kommunegaranti.

Ønsket om at fastholde disse fordele og samtidig begrænse de nævnte ulem-

per tilsiger, at der ved kommunegaranterede lånefinansierede investeringer

stilles krav om en vis privat medfinansiering

uden

kommunegaranti og/eller

en vis privat ejerandel, f.eks. ved midler fra en langsigtet investor (pensions-

fond el.lign.) uden egen forretningsaktivitet i havnen.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Udvalgets generelle overvejelser

1.7.

Mindre havne

Udvalget har været særligt opmærksom på situationen for de mindre havne,

hvor bl.a. tendensen til større fragtfartøjer med øget kapacitet og dybgang

har medvirket til en aftagende godsomsætning. I stedet har mange mindre

havne opbygget en vigtig funktion som lokale vækstcentre og erhvervsmæs-

sige knudepunkter. For sådanne havne kan den foreslåede dobbelte aktiesel-

skabskonstruktion virke unødig byrdefuld og forretningsmæssig unødven-

dig. Udvalget finder derfor, at havne under en vis størrelse bør gives adgang

til at fravælge aktieselskabsmodellen og i stedet fremover organisere sig som

kommunale havne. Udvalget foreslår, at sådanne kommunale havne under

bestemte vilkår gives øgede kommercielle frihedsgrader i forhold til de eksi-

sterende rammer for kommunale havne, men med en overgrænse for gælds-

stiftelse modsvarende de større havnes markedstest af nyinvesteringer.

1.8.

Formål

Havneloven har hidtil været uden en formålsbestemmelse, men på bag-

grund af ovenstående finder udvalget det hensigtsmæssigt, at det i loven

fremover fremgår, at den har til formål at fastlægge rammerne for erhvervs-

havne, herunder at sikre ejernes rolle ift. en effektiv anvendelse af økonomi-

ske ressourcer, samt at sikre at konkurrencen tilrettelægges og gennemføres

på fair og lige vilkår både mellem havnene indbyrdes og på den enkelte havn

i forhold til private operatører, således at danske erhvervshavne og deres

brugere sikres optimale vilkår for fortsat udvikling og vækst.

I det følgende redegøres for udvalgets specifikke forslag og anbefalinger.

Redegørelsen afsluttes med en sammenfattende figur 1.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

10 |

Ekspertudvalget om havneloven

Udvalgets specifikke forslag

2. Havnes infrastruktur

Infrastrukturaktieselskabets etablering, organisering og ledelse

2.1. Havneinfrastruktur omfatter havnearealer med spor, veje, mv. såvel

som faciliteter til levering af transportrelaterede havnetjenester som for

eksempel kajpladser til fortøjning af skibe, kajmure, færgelejer og ram-

per, moler og dækkende værker, indre bassiner, opfyldnings- og indvin-

dingsarealer samt infrastruktur til alternative brændstoffer og til hånd-

tering af drifts- og lastaffald fra skibe. Effektiv havnedrift forudsætter

målrettede investeringer for løbende at tilpasse sejlrender, bassiner og

anden havneinfrastruktur til større og mere komplekse skibstyper, såvel

som til brugen af alternative brændstoffer og til gradvis strengere miljø-

krav. Mangel på havneinfrastrukturer af høj kvalitet medfører trængsel

og meromkostninger for afskibere, transportoperatører og forbrugere.

2.2. I henhold til EU Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning

er udgifter til fjernelse af aflejringer fra bunden af vandvejen til en havn

eller i en havn eller til udskiftning eller opgradering af havneinfrastruk-

tur foreneligt med statsstøtteforbuddet. Investeringer til disse formål er

derfor inden for visse beløbsgrænser fritaget fra forpligtelsen til at noti-

ficere EU Kommissionen. Hensigten med fritagelsesmuligheden er at

medvirke til, at havneinfrastrukturen produceres og leveres effektivt og

med høj kvalitet til så konkurrencedygtige priser som muligt, således at

der ikke sker en uønsket overførelse af gods fra skib til landevejstrans-

port, men at søværts transport tværtimod fremmes. Udvalgets forslag er

dermed i overensstemmelse med regeringens anbefaling for Det Blå

Danmark om at arbejde for et velfungerende transportsystem for vej,

bane og søfart og for et bedre samspil imellem transportformerne.

2.3. Af disse årsager, og for ikke at stille danske transportkøbere, havnevirk-

somheder, rederier og havne ringere end udenlandske konkurrenter,

anbefaler udvalget:

2.3.1. at offentligt ejede erhvervshavnes infrastruktur samt de dermed

forbundne aftaler, kontrakter mv., organiseres i et nyt infrastrukturak-

tieselskab

med frit omsættelige aktier. Uanset størrelsen af en eventu-

el privat ejerandel kan ejerne, herunder kommunen, gennem en ejeraf-

tale

(aktionæroverenskomst) aftale, hvordan ejerne fremadrettet vil

forholde sig til væsentlige beslutninger om selskabet, herunder beslut-

ninger om investeringer, vedtægtsændringer, fastsættelse af en udbyt-

tepolitik mv.

2.3.2. at det gennem lovgivningen sikres at omdannelsen til aktiesel-

skabsform ikke udløser procentvis beregnet tinglysningsafgift

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Havnes infrastruktur

| 11

2.3.3. at ejeren (kommunen) på tidspunktet for udskillelsen til aktiesel-

skab får uddelt selskabets overskydende likviditet i forbindelse med stif-

telsen af selskabet. Selskabets overskydende likviditet opgøres efter

hensættelser til evt. allerede vedtagne investeringer og under hensynta-

gen til kommende års forventede likviditetstræk, der er afledt af den or-

dinære drift. Hensigten er at sikre, at såvel infra- som suprastrukturak-

tieselskaberne fra starten sikres det nødvendige og tilstrækkelige kapi-

talgrundlag, samt at imødegå at der i de nye havneaktieselskaber vide-

reføres en eventuel eksisterende overkapitalisering, f.eks. opstået i en

tidligere kommunal selvstyrehavn pga. den manglende hidtidige lov-

mæssige mulighed for uddeling af overskudslikviditet, eller opstået på

andre måder eller i havne organiseret på en anden måde

2.3.4. at eksisterende udbyttebegrænsninger normaliseres

inden for

rammerne af en udbyttepolitik

, der modvirker overkapitalisering og

samtidig sikrer infrastrukturaktieselskabets stabile økonomiske handle-

rum med en nødvendig og tilstrækkelig egenkapital

2.3.5. at der udarbejdes retningslinjer for bestyrelsens funktionsperiode

og kompetenceprofil

2.4. Udvalget finder tillige, at kommunen i forbindelse med udskillelsen af

infrastrukturaktieselskaber med fordel kan overveje:

2.4.1. at indskrive en kommunal forkøbsret i aftalegrundlaget (overdra-

gelsesaftalen) mellem den hidtidige arealejer (kommunen) og det nye

infrastrukturaktieselskab. Forkøbsretten skal sikre, at havnearealerne i

tilfælde af infrastrukturaktieselskabets konkurs

eller andet aktivitets-

ophør kan gå tilbage til den oprindelige arealejer (kommunen), således

at en hensigtsmæssig fremtidig havne- og byudvikling ikke blokeres el-

ler vanskeliggøres

2.4.2. at etablere nedskrevne procedurer og beregningsregler for øko-

nomiske hhv. arealmæssige kompensationer til infrastrukturaktiesel-

skabet ved selskabets eventuelle afståelse af arealer, som kommunen på

et senere tidspunkt ønsker omdannet som led i en langsigtet planlagt

byudvikling, eller som infrastrukturaktieselskabet ønsker at afhænde.

Til sikring af nationale interesser (forsyningssikkerhed mv.) bør betyde-

lige indskrænkninger af infrastrukturaktieselskabets areal hhv. kaj-

længde forudsætte Transport- Bygnings- og Boligministeriets godken-

delse

2.4.3. at det af infrastrukturaktieselskabets stiftelsesdokumenter hhv.

åbningsbalance klart fremgår, at eventuelle lån eller andre økonomiske

forpligtigelser overfor KommuneKredit udskilles til infrastrukturaktie-

selskabet, så at dette succederer i forpligtelserne.

Hensigten er at und-

gå, at lånene forfalder og skal refinansieres ved debitorskiftet

Infrastrukturaktieselskabets drift

2.5. Udvalget anbefaler

2.5.1. at infrastrukturaktieselskabets hovedformål i lovgivningen defi-

neres som salg af tidsbegrænsede

koncessioner eller udlejning på

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

12 |

Ekspertudvalget om havneloven

kommercielle vilkår

af dets havnearealer, kajer, bassiner og øvrige

vandarealer til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtrans-

port eller forudsætter havnenær beliggenhed

. Selskabets hovedind-

tægtskilder er således infrastrukturafgifter i form af land- og vandareal-

leje samt skibs-, vare-, og passagerafgifter, der skal fastsættes på en

gennemsigtig, objektiv og ikkediskriminerende måde

2.5.2. at de eksisterende bestemmelser om havnes modtagepligt og or-

densreglement videreføres uændret

2.5.3. at lavtforrentede infrastrukturdele, som for eksempel dækkende

værker, moler, høfder mv., som sekundært formål kan nyttiggøres gen-

nem udlejning på markedsvilkår til ikke-havnerelaterede aktiviteter,

som eksempelvis tele- eller energiselskaber (mobilmaster, vindmøller

mv.), eller miljøformål (luftkvalitetsvurdering mv.), uden at disse leje-

mål skal udskilles til et særskilt datterselskab eller beskattes anderledes

end havnens øvrige lejemål

2.5.4. at havnearealer, der ikke kan udlejes til havnerettede aktiviteter

kan korttidsudlejes på markedsvilkår til andre aktiviteter og formål eller

kan tilbagesælges til den oprindelige ejer (kommunen), således at hav-

nes samlede areal dermed tilpasses udviklingen i den erhvervshavnere-

laterede efterspørgsel

Infrastrukturaktieselskabets finansierings- og regnskabsforhold

2.6. For at kunne opnå fordelene ved kommunegaranti for lån og aftaler,

herunder leje- og leasingaftaler, og for at modvirke ulemperne herved,

finder udvalget, at alle større havneinvesteringer bør udsættes for en

markedstest.

2.7. Udvalget anbefaler derfor:

2.7.1. at der etableres lovhjemmel til at yde offentlig støtte inden for de

i gruppefritagelsesforordningen beskrevne havnespecifikke rammer, og

at dette omfatter støtte såvel med som uden samhandelspåvirkning

2.7.2. at infrastrukturaktieselskabet kan opnå kommunal garanti,

uden at dette giver anledning til deponeringskrav

for den garantigi-

vende kommune, og på den baggrund kan optage lån hos relevante lån-

givere til anlægsprojekter, indgå leasingaftaler eller kan finansiere an-

dre udgifter, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave og er

omfattet af den generelle gruppefritagelsesforordning

2.7.3. at der til understøttelse af den kommercielle bæreevne ved låne-

finansierede investeringer kræves privat medfinansiering uden kom-

munegaranti på minimum 30% af lånets hovedstol eller privat ejerskab

af infrastrukturaktieselskabet på minimum 30%

2.7.4. at infrastrukturaktieselskabet aflægger regnskab i overensstem-

melse med årsregnskabsloven, herunder i forhold til placering i regn-

skabsklasse

2.7.5. at der fastsættes regler for afvikling af eksisterende eventuelle

mellemværender mellem kommune og infrastrukturaktieselskab

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Havnes suprastruktur mv.

| 13

3. Havnes suprastruktur mv.

Udskillelse af offentligt ejede erhvervshavnes suprastruktur

3.1. Havnesuprastruktur omfatter overfladefaciliteter til opbevaring, pakhu-

se, terminalbygninger samt mobilt udstyr, herunder kraner, til levering

af transportrelaterede havnetjenester.

Som havnesuprastruktur anses

endvidere anlæg til sikring, adgangskontrol, rørledninger, pumper, kaj-

stikstandere og hydranter, sluknings- og miljøberedskabsanlæg samt

kontorbygninger til suprastrukturaktieselskabets eget brug.

3.2. For at understøtte det lokale erhvervsliv og for at sikre fortsat forrent-

ning af de samfundsmæssige investeringer i havneinfrastrukturen har

mange offentligt ejede erhvervshavne bistået vareejerne med at få løst

deres behov for søtransport. Denne bistand har i begrænset omfang om-

fattet operatørvirksomhed

, men har især bestået i at finansiere, drive

og udleje kapitalintensive suprastrukturanlæg i form af specialbygnin-

ger, anlæg og materiel, der kan være rettet mod en enkelt kunde, hvis

det samlet set gavner havnen, men som typisk nyttiggøres af mange for-

skellige kunder. Den derved opnåede bedre kapacitetsudnyttelse af in-

vesteringen i f.eks. et lagerhotel eller en kran har bidraget til at holde

prisen nede for den enkelte kranbruger i forhold til en situation, hvor

indbyrdes konkurrerende private havnevirksomheder skulle investere i

hver deres kostbare kran.

3.3. Private vareejere kan over årene have investeret i etablering af speciali-

serede havnebygninger mv. målrettet deres særlige transportbehov.

Andre vareejere har i stedet valgt at bruge specialiserede transportfor-

midlere - herunder skibsmæglere, speditører og stevedorer – der på va-

reejerens vegne varetager hele eller dele af den havnerelaterede trans-

portkæde. Sådanne transportformidlere har i vidt omfang selv investe-

ret i suprastrukturanlæg som kontorer, pakhuse, køleanlæg, oplagsplad-

ser og i håndteringsmateriel som trucks, pumper, kraner mv.

Hele eller dele af de offentligt ejede erhvervshavne portefølje af sup-

rastruktur kan dermed komme i direkte konkurrence med private vare-

ejere og/eller private transportformidlere med aktivitet på havnen. Her-

til kommer, at de private havnevirksomheder er areallejere i de offent-

ligt ejede erhvervshavne.

3.4. Jo større omsætning på en given havn, des flere indbyrdes konkurre-

rende transportformidlere og andre private havnevirksomheder vil der

være økonomisk grobund for, og des mere specialiserede ydelser vil de

kunne tilbyde. Havnemarkedet vil fungere til gavn og glæde for vare-

ejerne med behov for søtransport og ultimativt komme Danmarks sam-

lede erhvervsliv og borgere til nytte.

3.5. Omvendt vil aftagende havneomsætning ofte over tid reducere antallet

af transportformidlere og mindske specialiseringsgraden af de udbudte

havneydelser. Antallet af transportformidlere kan også reduceres som

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

14 |

Ekspertudvalget om havneloven

følge af konsolidering i sektoren. Hermed mindskes konkurrencen på

havnen, og samtidig øges risikoen for privat monopoldannelse i den en-

kelte havn.

3.6. Der vil i forbindelse med den foreslåede omdannelse af kommunale hav-

ne og kommunale selvstyrehavne til aktieselskabshavne være behov for

at sikre, at aktiviteter, som havnen hidtil lovligt har udført, kan viderefø-

res i suprastrukturaktieselskabet. Der vil tillige være behov for at sikre,

at private virksomheder frit kan iværksætte aktiviteter, som varetages af

suprastrukturaktieselskabet (udfordringsret). Udfordringsretten skal

udformes, så den beskytter værdien af de af suprastukturaktieselskabet

allerede foretagne investeringer, men samtidig sikrer mulighed for fair

og lige konkurrence fra private virksomheder, som ønsker at indtræde

på markedet. Suprastrukturaktieselskabets fremadrettede investeringer

bør ske under hensyntagen til, at der altid kan komme konkurrence fra

private aktører på markedet som følge af udfordringsretten.

3.7. Udvalget anbefaler:

3.7.1. at ejerskab, drift, udlejning og salg af havnes eksisterende sup-

rastruktur og de dertil knyttede kontrakter, havnetjenester mv. udskil-

les i et ’suprastrukturaktieselskab’

3.7.2. at en tilstrækkelig administrativ, drifts-, regnskabs- og ledelses-

mæssig

adskillelse mellem infrastrukturaktieselskabet og suprastruk-

turaktieselskabet skal modvirke risikoen for krydssubsidiering og sikre,

at konkurrencen med private operatører finder sted på fair og lige vil-

kår, idet der dog ikke bør pålægges havneaktieselskaberne unødige ad-

ministrative byrder

3.7.3. der udarbejdes retningslinjer for bestyrelsens funktionsperiode

og kompetenceprofil

3.7.4. at kravet om selskabsmæssig adskillelse mellem supra- og infra-

strukturaktieselskabet bortfalder i sin helhed, såfremt der i et fælles

havneaktieselskab er en privat egenkapitalandel på 30 % eller derover

3.7.5. at der etableres et forbud mod at yde enhver form for statsstøtte,

der er rettet mod havnerelaterede aktiviteter, til suprastrukturaktiesel-

skaber samt offentligt ejede erhvervshavne, der ikke er opdelt i hhv. et

supra- og et infrastrukturaktieselskab

3.7.6. at den offentlige ejer ud over det oprindelige kapital- og apport-

indskud ikke må yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån eller på

anden vis hæfte for suprastrukturaktieselskabets gæld, samt at denne

begrænsning udstrækkes til det samlede selskab, såfremt der ikke sker

en adskillelse mellem infra- og suprastrukturaktieselskabet, jf. afsnit

3.7.4 og 3.7.5

3.7.7. at eksisterende udbyttebegrænsninger

normaliseres inden for

rammerne af en udbyttepolitik, der modvirker overkapitalisering, men

samtidigt sikrer suprastrukturaktieselskabets nødvendige egenkapital

og stabile økonomiske handlerum

3.7.8. at suprastrukturaktieselskabet aflægger regnskab i overensstem-

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Havnes suprastruktur mv.

| 15

melse med årsregnskabsloven, herunder i forhold til placering i regn-

skabsklasse

3.7.9. at der fastsættes regler for afvikling af eventuelle eksisterende

mellemværender mellem kommune og de aktiviteter, der overføres til

suprastrukturaktieselskabet

Suprastrukturaktieselskabets drift

3.8. Udvalget anbefaler:

3.8.1. at der på samme markedsvilkår, som vil være gældende for priva-

te havnevirksomheder, indgås langsigtede tinglyste lejeaftaler mellem

infrastrukturaktieselskabet og suprastrukturaktieselskabet om de hav-

nearealer, veje, kajer, spor, bassiner mv., som suprastrukturaktieselska-

bet benytter

3.8.2. at suprastrukturaktieselskabet ud fra en kommerciel vurdering

kan erhverve eller etablere nye suprastrukturanlæg og indgå udlejnings-

eller serviceringsaftaler på markedsvilkår med vareejere med trafik over

kaj og med private havneoperatører mv. om brugen af selskabets nye og

gamle aktiver. Sådanne aftaler kan være med eller uden medvirken af

selskabets personel (svarende til ”bareboat” eller ”crewed” charterafta-

ler for skibe)

3.8.3. at suprastrukturaktieselskabet kan erhverve arealer (”tørhavn”) i

begrænset afstand

fra havnens eksisterende arealer, såfremt de eksi-

sterende arealer ikke er tilstrækkelige til at yde service til havnens bru-

gere eller til at sikre havnens fortsatte drift

. De nye arealer målrettes

salg af tidsbegrænsede koncessioner og udlejning på kommercielle vil-

kår til intermodale transportvirksomheder og lignende aktiviteter, der

fremmer effektivt samspil mellem transportformer, understøtter sø-

transport eller forudsætter havnenær beliggenhed

3.8.4. at suprastrukturaktieselskabet efter en kommerciel vurdering

fortsat kan udføre havnetjenester

indenfor havnens område eller vand-

vejen hertil, som den pågældende havn lovligt udførte forud for omdan-

nelsen

, men at andre eller nye havnetjenester, der efterspørges af hav-

nens eksisterende kunder eller sigter på at tiltrække nye kunder, kun kan

udbydes af suprastrukturaktieselskabet, såfremt markedet på havnen ik-

ke fungerer effektivt

3.8.5. at der derved sker en udfasning af eksisterende passive særord-

ninger, der fra gammel tid tillader enkelte havne begrænsningsfrit at

udføre havnetjenester, som andre havne ikke har samme adgang til at

udføre

, således at konkurrencen offentlige ejede erhvervshavne imel-

lem fremover sker på fair og lige vilkår

3.8.6. at private virksomheder har mulighed for frit at udføre havnetje-

nester og andre aktiviteter, som varetages af suprastrukturaktieselska-

bet (udfordringsret)

3.8.7. at gebyrer, der opkræves af suprastrukturaktieselskabet for leve-

rance af havnetjenester, fastsættes i overensstemmelse med EU’s havne-

forordning.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

16 |

Ekspertudvalget om havneloven

4. Mindre havne

4.1. Mange mindre havnes kommercielle betydning for private transport-

formidlere er vigende og må i dag generelt anses for ret beskeden. Der

er derfor ikke samme behov som i større havne for markedstest og for

sikring af grænsefladen til den private sektor. Udvalget finder på den

baggrund behov for en nytænkning og liberalisering til fremme af min-

dre havnes konkurrenceevne.

4.2. Udvalget anbefaler derfor:

4.2.1. at en offentlig erhvervshavn med gennemsnitlig årlig omsætning

under 10 mio. kr. (2018) ex. moms de seneste tre år kan fravælge at or-

ganisere sig som opdelt aktieselskabshavn og i stedet fortsætte som

(uopdelt) kommunal havn

4.2.2. at en kommunal havn indenfor havnens område eller vandvejen

hertil ud fra en kommerciel vurdering kan vælge at udføre enhver hav-

netjeneste, der efterspørges af havnens eksisterende kunder, eller sigter

på at tiltrække nye kunder, såfremt markedet på havnen ikke fungerer

effektivt

4.2.3. at private virksomheder har mulighed for frit at udføre havnetje-

nester mv., som varetages af den kommunale havn (udfordringsret).

Udfordringsretten skal udformes, så den beskytter værdien af de af den

kommunale havn allerede foretagne investeringer, men samtidig sikrer

mulighed for fair og lige konkurrence fra private virksomheder, som øn-

sker at indtræde på markedet. Havnens investeringer bør fremadrettet

ske under hensyntagen til, at der altid kan komme konkurrence fra pri-

vate aktører på markedet som følge af udfordringsretten

4.2.4. at en kommunal havns adgang til at optage nye lån til investerin-

ger i havnevedligehold og nyanlæg videreføres, dog således at havnens

samlede gæld på tidspunktet for låntagningen ikke må overstige fem

gange det forgående års omsætning

4.2.5. at kommunale havne får mulighed for at arbejde sammen om fæl-

les drift og administration samt foretage indbyrdes handel efter samme

principper som de ulovfæstede grundsætninger om kommunalfuldmag-

ten, herunder på betingelse af at ydelserne prissættes på markedsvilkår.

Herudover skal udbudsreglerne iagttages, hvis værdien af samhandlen

overstiger tærskelværdien

4.2.6. at en kommunal havn, herunder kommunale havne organiseret

som § 60-fællesskab

, omdannes til hhv. infra- og suprastruktur-

aktieselskab(er), såfremt havnen(e) i tre på hinanden følgende år i gen-

nemsnit har opnået en omsætning over 10 mio. kr. ex. moms (2018)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klageadgang

| 17

5. Klageadgang

5.1. Grænsefladen mellem private virksomheders aktiviteter på den ene side

og aktiviteterne udført af en helt eller delvist ejet offentlig erhvervshavn

på den anden er dynamisk og afhængig af lokale forhold og traditioner.

Nye opgavetyper, initiativer og ændrede forretningsgange kan lede til

uoverensstemmelser om, hvilke aktiviteter det i overensstemmelse med

lovgivningen alene tilkommer private aktører at udføre. Tilsvarende

gælder private aktørers adgang til frit at iværksætte aktiviteter i havne,

hvor suprastrukturaktieselskabet har påbegyndt en eller flere aktiviteter

som følgende af manglende konkurrence eller interesse fra private virk-

somheder. Udvalget finder, at de eksisterende klagemuligheder ikke i

tilstrækkeligt omfang sikrer de private aktørers retsstilling overfor er-

hvervsmæssige aktiviteter, der udøves af den helt eller delvist offentligt

ejede erhvervshavn.

5.2. Udvalget skal derfor anbefale:

5.2.1. at der til beskyttelse af fair og lige konkurrence etableres et uaf-

hængigt havnerettet klage- og tilsynsorgan med relevante sanktionsbe-

føjelser

5.2.2. at der åbnes adgang for, at alle private aktører, der har taget kon-

krete skridt

til at påbegynde eller allerede udfører erhvervsmæssig ak-

tivitet i eller til en helt eller delvis offentlig ejet erhvervshavn, herunder

kommunale havne samt havneinfra- og suprastrukturaktieselskaber,

kan indgive klage til dette organ

5.2.3. at dette nye organ herudover fremover varetager de arbejdsopga-

ver, der hidtil er varetaget af et nævn oprettet iht. havnelovens § 16

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

18 |

Ekspertudvalget om havneloven

6. Udvalgets hovedforslag i sammendrag

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Noter

| 19

7. Noter

Ved ’offentligt ejede erhvervshavne’ forstås de kommunalt ejede havne, der uanset organisationsform er

omfattet af LBK nr. 457 af 23/05/2012 (”Havneloven”).

For en nærmere beskrivelse henvises til ”Kortlægning og analyse af den danske offentlige erhvervs-

havnesektor” af Struensee og Co. /Blue Consulting (2017)

Jf. note 2.

Jf. § 2, stk. 1, nr. 18, i BEK nr. 1580 af 17/12/2013. Lånerammeøgningen kan udnyttes til låntagning hos

en privat långiver eller i KommuneKredit, jf. lov nr. 383 af 03/05/2006.

Udvalget finder, at dette bør kombineres med justeringer, der sikrer ligestilling af havnene i forbindelse

med låneoptagelse mv. uanset organiseringsform, jvf. afsnit 1.5, samt sikrer, at der ikke er krav om udbud

af de faste ejendomme iht. § 68 i LBK nr 2 af 04/01/2018 af havnenes faste ejendom i forbindelse med ud-

skillelsen til aktieselskab. Forholdene for de kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i de enhe-

der, der skal selskabsgøres, foreslås reguleret svarende til reguleringen iht. § 34 i LOV nr 469 af

12/06/2009, hvorefter de enten beholder deres kommunale ansættelsesforhold og forpligtes til at gøre tje-

neste i det nye selskab, eller kan overgå til ansættelse i aktieselskabet.

LBK 1089 af 14/09/2015. Udvalget har ikke hermed taget stilling til, om andre selskabsformer omfattet af

LBK nr 1089 af 14/09/2015 her kan være relevante.

Kommissionens havneforordning 2017/352.

Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning 2017/1084.

Udvalget har ikke ift. EU-retten forholdt sig til skattefritagelse, jf. § 3, stk.1, nr. 4, i LBK 1164 af

06/09/2016 eller vedtagne ”havnepakker”. Udvalget har som konsekvens heraf ikke forholdt sig til behovet

for konsolideringsfradrag eller lign. til danske offentligt ejede erhvervshavne, såfremt den eksisterende

skattefritagelse ikke viser sig at kunne opretholdes.

Kun få danske offentligt ejede erhvervshavne er udsat for aktuel konkurrence fra udenlandske havne, jf.

note 2. En opfølgende analyse af nabolandenes implementering af såvel havneforordning som gruppefrita-

gelsesforordning vil yderligere kunne bidrage til klarlægning af danske offentligt ejede erhvervshavnes in-

ternationale konkurrencesituation.

Jf. EU-Domstolen C-482/99 af 16/05/2002 og C-579/16 P af 06/03/2018.

Jf. § 2, stk. 1, nr. 18, og § 3, stk. 1, nr. 8, i LBK 1580 af 17/12/2013, der hidtil har udelukket aktiesel-

skabshavne fra muligheden af at opnå en kommunegaranti i forbindelse med lån eller aftaler, herunder le-

je- og leasingaftaler.

LBK 1580 af 17/12/2013 skal i den forbindelse ændres for at inkludere muligheden for kommunegaranti

for lån og aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, til havnes infrastrukturaktieselskab, jf. i øvrigt § 1, nr. 31

i LOV nr. 132 af 16/02/2016 og bemærkningerne til § 16 i 2008/1 LSF 150. Det må ved udformningen af

reglerne sikres, at grænsen mellem, hvilke aktiviteter der kan hhv. ikke kan stilles kommunegaranti for,

udformes, så den svarer til gruppefritagelsesforordningens grænsedragning, således at der ikke gennem

kommunegaranti ydes statsstøtte til aktiviteter, der ikke er omfattet af gruppefritagelsesforordningen.

Det er forudsat, at KommuneKredit inden for afgrænsningen af foreningens forretningsområde kan yde

lån til de udskilte havneinfrastrukturaktieselskaber, hvortil kommuner yder garanti. Iht. Lov nr. 383 af

03/05/2006 er det KommuneKredits formål at yde lån og finansiel leasing til kommuner, regioner og

kommunale fællesskaber inden for rammerne af de regler, som økonomi- og indenrigsministeren fastsæt-

ter om kommunernes og regionernes låntagning. Det bør sikres, at eksisterende og eventuel fremtidig lån-

givning fra KommuneKredit til infrastrukturaktieselskabet kan ske i overensstemmelse med disse regler

såvel som i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Jf. KommuneKredits svar til udvalget af 24/01/2018.

Nr. 651/2014 som ændret ved 2017/1084, jf. note 8.

Medens en omdannelse af hidtidige kommunale selvstyrehavne til aktieselskabshavne kan gennemføres

uden udbud iht. § 68 i LBK nr 2 af 04/01/2018, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 4. juni 2010

til KL, bør det i lovgivningen sikres, at overgang fra kommunal havn til aktieselskabsform (infrastrukturak-

tieselskab, hhv. suprastrukturaktieselskab, jf. afsnit 3.7.1) ikke udløser krav om udbud.

Ejeraftalen kan dog ikke binde selskabet, men kun ejerne, og kan ikke tilsidesætte selskabslovgivning el-

ler anden lovgivning.

Tinglysningsafgift foreslås beregnet efter § 7, stk. 1, i LBK nr 462 af 14/05/2007, jf. § 18 i LOV nr. 460 af

12/06/2009.

For at sikre effektiv havnedrift foreslås, at infrastrukturaktieselskabet efter bestyrelsens beslutning i år

med positivt resultat kan uddele op til 25% af selskabets frie likviditet til ejerne, såfremt selskabets soliditet

ikke dermed kommer under 40%.

Den foreslåede udbyttepolitik kunne eksempelvis præciseres i en standardvedtægt.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

20 |

Ekspertudvalget om havneloven

Inspiration kan hentes i kapitel 5 i Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i for-

holdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber, december 2006, kapitel 7 i Rapport afgivet

af arbejdsgruppen om bedre styringsmuligheder i forsyningssektorerne, januar 2016, samt kapitel 5 i Sta-

tens Ejerskabspolitik, april 2015.

Udvalget finder, at der kan være behov for yderligere juridiske undersøgelser af kommuners forholds-

regler i forbindelse med havneaktieselskabers evt. konkurs.

Jf. note 15.

Jf. § 16 i LBK nr 1213 af 07/10/2013.

De indgåede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet, jf. § 46 i LBK 114 af 09/02/2018.

Udlejning kan dermed omfatte havnerelaterede fritidsformål (f.eks. til en forening, der driver en lyst-

bådehavn) blot udlejningen af havneinfrastrukturaktieselskabets land- eller vandarealer sker på kommer-

cielle vilkår og er fastsat på gennemsigtig, objektiv og ikkediskriminerende måde.

Jf. Skatterådets afgørelse nr. 258 af 24/5/2016.

EU’s grænser for statsstøtteintentiteten fraregnet investeringens driftsoverskud er for havneinfrastruk-

turprojekter op til 100% for projektinvesteringer under 20 mio. € til anlæg, udskiftning eller opgradering,

og på 80% til projekter under 50 mio. €, og 60% på projekter derover. Støtte til større projektinvesteringer

skal notificeres i deres helhed til EU Kommissionen med henblik på en individuel forenelighedsvurdering.

Uanset beløb er kommunal støtte omfattet af de almindelige kommunalretlige grundsætninger, herunder

grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning.

Jf. note 14.

Udvalget foreslår, at § 2, stk. 1, nr. 18, i LBK nr. 1580 af 17/12/2013 ændres til at omfatte de støtteberet-

tigede aktiviteter i såvel kommunale havne som i kommunalt ejede havne, der drives som infrastrukturak-

tieselskab.

Jf. gruppefritagelsesforordningens pkt. 158: ”havnesuprastruktur [omfatter] :overfladefaciliteter (såsom

faciliteter til opbevaring), bygninger (såsom pakhuse og terminalbygninger) samt mobilt udstyr (herunder

kraner) i en havn til levering af transportrelaterede havnetjenester”.

Alle andre stationære og mobile anlæg samt bygninger, der servicerer havnens brugere, kan kun udføres

på de vilkår, der følger af afsnit 3.8.4.

Kun offentligt ejede erhvervshavne organiseret som aktieselskaber har haft mulighed for at udføre hav-

nerelateret operatørvirksomhed, jvf. havnelovens § 10, stk. 3.

Det gælder specielt, men ikke kun, bulk, f.eks. energiprodukter som olie og kul, landbrugsprodukter som

korn og foderstoffer og bygge/anlægsprodukter som cement, sten og grus.

Jf. note 18.

Jf. § 45 i LBK 114, af 09/02/2018. Adskillelseskravets omfang bør afpasses selskabernes omsætning: Jo

mindre omsætning, des lempeligere krav.

Jf. note 22.

Bestemmelsen vedrører ikke de mindre havne, jf. afsnit 4.

Jf. note 21.

Udlejningsperiodens længde kan variere fra mange årtier (terminaler, pakhuse, kontorer) til et enkelt

døgn eller mindre (kranbrug, skibsanløb, havnefest, regatta).

Der er intet til hinder for, at et areal i en nabokommune kan opfylde kriteriet om at være " i begrænset

afstand" fra havnens eksisterende arealer.

Svarende til havnelovens § 6a, stk. 2.

Iht. EU’s havneforordning omfatter havnetjenester: a) godshåndtering, b) fortøjning (trosseføring), c)

passagertjenester, d) indsamling af driftsaffald og lastrester fra skibe, e) bunkring, f) bugsering og g) lods-

ning.

Jf. havnelovens § 10, stk. 3, og § 20. Uden en fortsættelse af f.eks. de hidtidige aktieselskabshavnes mu-

lighed for at drive havnerelateret godshåndtering på havnen kan betydelige offentligt ejede havneinfra-

strukturinvesteringer risikere at henstå uudnyttede, og disse selskabers overlevelse kan være truet.

Som et led i at afgøre om markedet på havnen fungerer effektivt, skal der fastlægges bestemmelser for

proces og dokumentation af suprastrukturaktieselskabets markedsafprøvning.

Jf. havnelovens § 20.

Udvalget lægger til grund, at de aktiviteter, som visse havne har mulighed for at udføre i henhold til

havnelovens § 20, men som de konkret ikke udfører, ikke er økonomisk rentable.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Noter

| 21

Jf. artikel 12. Der kan fastsættes regler for, at hver havnetjeneste opgøres særskilt i suprastrukturaktie-

selskabets offentlige regnskab med henblik på at sikre gennemsigtighed.

Se note 46.

Jf. LOV nr. 1564 af 15/12/2015.

Jf. havnelovens § 6, stk. 3.

Udvalget anbefaler, at der i forbindelse med fastsættelse af regler om tilsyns- og klageorganet i vidt om-

fang søges inspiration i § 103-108 i LOV nr. 686 af 27/05/2015, særligt for så vidt angår myndighedens

uafhængighed og sanktioner.

Eller på anden måde kan dokumentere fornøden interesse.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

22 |

Ekspertudvalget om havneloven

8. Kommissorium

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kommissorium

| 23

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 292: Anbefalinger fra Ekspertudvalget om havneloven i forbindelse med en kommende revision af havneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren