MINISTEREN
Transport-, Bygnings-, og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato
J. nr.
25. april 2018
2018-617
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Fremsendelse af Danmarks Nationale Reformprogram 2018
Til udvalgets underretning fremsendes Danmarks Nationale Reformprogram
2018, der er udarbejdet som led i det europæiske semester og Europa 2020-
strategien.
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samar-
bejdsprocesser i EU og skal blandt andet ses i sammenhæng med Europa 2020-
strategien (EU’s strategi for vækst og beskæftigelse). I henhold til det europæi-
ske semester skal medlemslandene hvert år i april aflevere et nationalt reform-
program.
Det Nationale Reformprogram for 2018 redegør for Danmarks opfølgning på
EU’s landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2017. Anbefalingen vedrører,
at Danmark skal styrke konkurrencen i de hjemmemarkedsorienterede dele af
servicesektoren. Programmet redegør ligeledes for den nationale udmøntning
af EU’s vækststrategi (Europa 2020), og fokuserer på de danske EU-mål og
tiltag, der bidrager til opfyldelsen af fem overordnede mål på EU-niveau for
henholdsvis beskæftigelse, forskning og udvikling, klima og energi, uddannelse
samt social inklusion i 2020. Programmet berører endvidere en række af de
emner og problemstillinger, der er omhandlet i EU-Kommissionens landerap-
port om Danmark, som blev offentliggjort i marts 2018.
Interesseorganisationer og repræsentanter for KL og Danske Regioner, der alle
indgår i Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien, er blevet hørt og har haft
mulighed for at afgive bemærkninger til udkastet, som så vidt muligt er indar-
bejdet.
Danmarks Nationale Reformprogram offentliggøres på Økonomi- og Inden-
rigsministeriets og Finansministeriets hjemmeside den 24. april 2018 kl. 8.00
og oversendes til EU.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen