TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 281
Offentligt

Signalprogrammet

Statusrapport til forligskredsen

19. april 2018 (opgjort medio marts)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

1 Signalprogrammet

Forligskredsen bag Signalprogrammet (forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik: V,

LA, K, S, DF, RV, SF) bakkede med aftalen af 15. november 2017 op om Banedanmarks oplæg til en

ny udrulningsstrategi på fjernbanen.

Baggrunden for den nye udrulningsstrategi er særligt udfordringerne som følge af afhængigheden

mellem udrulningen af Signalprogrammet, elektrificeringen af jernbanenettet (Elektrificeringsprog-

rammet) og hensynet til, at DSB’s nye el-tog, skal kunne køre, når de er klar til at blive idriftsat,

forventeligt fra 2024 og frem (Fremtidens Tog). De indbyrdes afhængigheder kan beskrives således:



Når der etableres nye signaler, er det kun tog, der er udrustet med ny signalteknologi, der

kan køre på strækningen.

De gamle signaler kan ikke tåle kørestrømmen fra et elektrificeret banenet, medmindre de er

immuniseret (beskyttet mod påvirkning fra el-ledningerne).

De nye el-tog kan køre på såvel gamle som nye signaler.

Den nye udrulningsstrategi betyder, at Banedanmark har lavet en væsentligt mindre aggressiv tids-

plan (november 2017-planen) end den, som leverandørerne af såvel udstyret i togene som udstyret i

infrastrukturen har budt ind med (leverandørernes produktionsplan). Således har planen væsentlige

tidsreserver ift. de deadlines, som Banedanmark holder leverandøren op på. I denne rapportering

følges der op på, om leverandørerne møder deres produktionsplaner, og hvis de bliver forsinket, om

forsinkelsen kan holdes inden for de tidsreserver, som Banedanmark har lagt ind ift. leverandørernes

produktionsplaner.

Strategien betyder samtidig, at der på baggrund af Signalprogrammets fremdrift løbende tages stil-

ling til, hvilken implementering, der bedst sikrer de nødvendige tog i drift til passagererne. I efteråret

2018 skal der politisk træffes beslutning om, hvilken af følgende to veje man videre skal gå i udrul-

ningen:

A. Skal man fortsætte med at ombordudruste IC3-togene, og som planlagt lade instal-

lationen af signaler komme før elektrificeringen? eller

B. Skal man i stedet immunisere yderligere strækninger, så man på disse strækninger

kan lade elektrificeringen komme før de nye signaler på hoved-strækningerne?

Banedanmark vil således i efteråret 2018 fremlægge en status for, om den forudsatte plan for om-

bordudrustning af IC3 kan realiseres, eller om der er behov for yderligere immunisering. Hvis om-

bordudrustningen forventes at kunne gennemføres, følges den nye strategi som hidtil planlagt (A).

Hvis dette ikke er tilfældet iværksættes yderligere immunisering (B), og man vil således være nød-

saget til at udskyde de nye signaler på hovedstrækningerne til det sidste IC3-tog er faset ud. Som en

del af den nye strategi for Signalprogrammet blev det derfor besluttet at immunisere strækningen

Roskilde-Holbæk, og derudover forberede immunisering af yderligere strækninger, Fredericia-Aalborg

og Næstved-Nykøbing Falster, som en ”forsikring” i tilfælde af yderligere forsinkelser med ombordud-

rustningen af tog.

Signalprogrammet dækker også en totaludskiftning af signalsystemet på S-banen. Denne afrapporte-

ring giver derfor også en status på S-baneprojektet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

2 Metode bag vurdering af fremdrift

I forhold til den seneste rapportering til forligskredsen gives der i denne rapport mere detaljeret in-

formation om fremdriften på de enkelte strækninger samt på de forskellige togtyper (litra) på fjern-

banen.

I rapporten gives der rød-gul-grøn-vurderinger af fremdriften dels overordnet på S-baneprojektet og

fjernbaneprojekterne, dels på de enkelte udrulningsstrækninger og litra i fjernbaneprojekterne. I alle

tilfælde gives der dels én overordnet status og status for kritiske milepæle. Tabellen nedenfor forkla-

rer, hvordan rød-gul-grøn-vurderingerne bruges i de enkelte tilfælde.

Vurdering af milepæle**

S-bane, Fjernbane Øst og

Grøn

= milepæle forventes

Vest (men ikke for Onboard), overholdt**.

og for de enkelteudrulnings-

Gul

= milepæle forventes ud-

strækninger (kun fjernbane, skudt, men forventes ikke at

ikke S-bane)

påvirke planlagt ibrugtag-

ning**.

Rød

= milepæle forventes ud-

skudt, og det forventes at på-

virke planlagt ibrugtagning**.

For fjernbaneprojekterne gives

vurderingen på baggrund af

milepæle for de enkelte stræk-

ninger.

- (i stedet tabel, med estima-

ter for milepæle)

Samlet vurdering*

Grøn

= planen* forventes overholdt.

Der er fortsat en tilstrækkelig buffer.

Gul

= planen* er udfordret af et for-

værret risikobillede, men planen for-

ventes overholdt. Der er en begrænset

eller ingen buffer.

Rød

= planen* forventes ikke overholdt

og bufferen er brugt.

Litra (kun fjernbane)

*For fjernbanen november 2017-planen og for S-banen planen fra oktober 2016 (med efterfølgende ændringer).

** I projektets produktionsplan (hvor der kan være buffer ift. november 2017-planen).

Brugen af milepælene indebærer for eksempel, at der på en udrulningsstrækning kan være udskudte

milepæle, som påvirker ibrugtagningstidspunktet i produktionsplanen (derfor rød kvartalsvis vurde-

ring), men der kan være tilstrækkelig buffer i planen til at november 2017-planen overholdes (derfor

grøn samlet vurdering).

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3 Resumé

I denne sektion gives et overblik over Signalprogrammets samlede status pr. medio marts. Status

gives med udgangspunktet i Signalprogrammets kritiske milepæle for såvel fjernbanen som S-banen.

Som nævnt indeholder Signalprogrammets november 2017-tidsplan på fjernbanen mere ”luft” end

den tidsplan, som leverandøren har budt ind med. Leverandørens fremdrift holdes derfor op imod

Signalprogrammets produktionsplan, og det vurderes, om evt. forsinkelser i produktionsplanerne kan

holdes inden for den ekstra luft, der i tidsplanen fra november 2017.

3.1

Status for fremdrift og forventninger til Signalprogrammets udvikling frem mod de

næste milepæle.

Der har gennem de seneste måneder kørt et arbejde med at konsolidere det trafikale og anlægs-

mæssige udgangspunkt, som har indvirkning på planlægningen af Signalprogrammet. Dette arbejde

udmøntes i en Trafik- og Anlægsplan, som forventes færdiggjort inden længe. I denne rapport rap-

porteres der fortsat på den plan, som blev fremlagt for forligskredsen i november 2017, og resultatet

af den nye Trafikplan og Anlægsplan vil derfor først udgøre fundamentet for rapporteringen når dette

arbejde er afsluttet.

Banedanmark vurderer, at fremdriften i Signalprogrammet på fjernbanen fortsat understøtter at må-

lene i programmets plan fra november 2017 kan indfries, men der er en række bekymringspunkter.

På S-banen vurderes det, at der er stor sandsynlighed for en mindre forsinkelse ind i 2022. Dette

uddybes i oversigten nedenfor.

Projekt

Ombordudrustning:

IC3

Status

Statusbeskrivelse

Udrustning af det første IC3 (FoC) blev igangsat i midten af janu-

ar og pågår fortsat. Leverandøren er forsinket på grund af pro-

blemer med sene leverancer af installationsdele, men forsinkelsen

kan holdes inden for den ekstra luft i planen. Således forventes

ibrugtagningstilladelsen (APIS) nu i september – altså fortsat i 3.

kvartal 2018 – og ikke i 2. kvartal som kommunikeret i planen fra

november 2017. Den samlede tidsplan forventes fortsat over-

holdt, hvorfor status er grøn. Banedanmark er dog bekymret over

disse fortsatte mindre forsinkelser, hvorfor der fortsat er meget

stort fokus på leverancen af IC3-togene.

Ombordudrustning:

Desiro og Lint41

Der er nu udrustet tre ud af Nordjyske Jernbaners i alt otte DM

tog (Desiro-tog), og det er fortsat vurderingen, at alle tog er klar

til ibrugtagning af strækningen Frederikshavn-Lindholm i uge 42,

idet udrustningen forventes færdiggjort i 2. kvartal (maj/juni),

hvorfor der er 6 måneders buffer ml. færdiggørelsen og november

2017-planens deadline for ibrugtagning af strækningen i 4. kvar-

tal 2018.

Ibrugtagningstilladelsen til Arrivas Lint41 blev opnået i starten af

marts. Ansøgningen om ibrugtagningstilladelsen til DSBs MQ er

sendt inden påske og forventes fortsat i april.

Der ses fortsat forsinkelser i leverandørens aktiviteter relateret til

design af Lokaltogs Lint41 prototypetog (First of Class), som skal

bruges på Køge-Næstved. Dette vurderes for nuværende ikke at

have indflydelse på ibrugtagning af strækningen, men der følges

tæt op ift. leverandøren.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det udestår fortsat for Alstom at vise, at udrustningen af de en-

kelte tog kan gennemføres inden for det aftalte antal dage. På

trods af de konstaterede forsinkelser markeres status som grøn,

idet den samlede tidsplan forventes overholdt.

Ombordudrustning:

Øvrige togtyper

(DSBs ABs, Øresunds-

tog og BDKs arbejd-

skøretøjer)

Der udestår fortsat en afklaring ift. Øresundstogene.

Der ses fortsat forsinkelser i leverandørens aktiviteter relateret til

prototypedesign af DSBs dobbeltdækkertog (ABs). Det er pt.

forventningen, at togene skal bruges første gang på Køge-

Næstved, men de er ikke afgørende for at kunne sætte selve

strækningen i drift. Dobbeltdækkertogene skal være klar til at

kunne kobles på ellokomotiverne fra årsskiftet 2020/21 jf. no-

vember 2017-planen. Det betyder, at der er en buffer på 9-10

måneder fra alle 25 dobbeltdækkertog er udrustet og til de skal

bruges. Status er fortsat gul.

Vestprojektet

Der er ingen ændringer siden sidst, og testkørsel på Lindholm-

Frederikshavn forventes fortsat færdiggjort i 2. kvartal og ibrug-

tagning er planlagt til uge 42, hvilket er indenfor november 2017-

planen (4. kvartal 2018). Med ibrugtagning i oktober er der såle-

des stadig en buffer på 1-2 måneder, og status er derfor fortsat

grøn. For begge fjernbaneprojekter gælder det, at den overordnet

største risiko er forbundet med, at der endnu ikke er et funkti-

onsdygtigt system i drift.

Østprojektet

Roskilde-Køge er i projektets produktionsplan planlagt til ibrug-

tagning i 3. kvartal 2018, men det er Banedanmarks vurdering, at

ibrugtagning må flyttes til primo 2019, idet der er forsinkelser af

flere milepæle for teststrækningerne som rapporteret sidst. Såle-

des vil de efterfølgende kvartalers milepæle blive rykket tilsva-

rende. Der er en buffer på 18 måneder mellem produktionsplanen

og november 2017-planen. Udskydelsen af Roskilde-Køge har

indvirkning på den sydlige del af teststrækningen, Køge-Næstved,

og der arbejdes på en opdateret konsolideret plan herfor, som

forventes færdig i maj. Der er her en buffer mellem produktions-

planen og november 2017-planen på 12 måneder.

Banedanmark vurderer, at det fortsat er muligt at sætte tests-

trækningerne i drift inden for november 2017-planen (primo

2020) om end der knytter sig risici hertil. Final Acceptance af

strækningen inkl. trafikstyringssystemet (TMS) kan ikke nås til

primo 2020 selvom selve strækningen kan sættes i drift. På den

baggrund er status gul.

For begge fjernbaneprojekter gælder det, at den overordnet stør-

ste risiko er forbundet med, at der endnu ikke er et funktionsdyg-

tigt system i drift.

S-banen

Den næste kritiske milepæl, ibrugtagning af de udestående funk-

tionaliteter (kaldet DORF – Delivery of Remaining Functionalities)

forventes fortsat gennemført i 2. kvartal 2018.

Banedanmark er dog fortsat kritisk overfor, om den samlede

tidsplan for S-banen med afslutning i 2021 kan holdes, hvorfor

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

status er gul. Det skal dog understreges, at der er god fremdrift i

S-bane-projektet, hvorfor forsinkelsen forventes at være mindre.

3.2

Signalprogrammet i kontekst

Signalprogrammets udrulningsplan er tæt forbundet med Elektrificeringsprogrammet og DSB’s an-

skaffelse af fremtidens tog. Ift. sammenhængen mellem Signalprogrammet og Elektrificeringsprog-

rammet er det primære opmærksomhedspunkt en evt. forsinkelse af signaludrulningen på Køge-

Næstved, idet dette er en forudsætning for elektrificeringen, der igen er en forudsætning for indsæt-

telsen af ellokomotiver på strækningen.

Som nævnt forventes en Trafik- og Anlægsplan færdiggjort inden længe. Denne plan vil tage højde

for Signalprogrammets afhængigheder til bl.a. Elektrificeringsprogrammet og DSB’s anskaffelse af

fremtidens tog.

3.2.1

Øvrige eksterne faktorers indvirkning på Signalprogrammet

I tillæg til Elektrificeringsprogrammet og Fremtidens tog, kan Signalprogrammet blive påvirket af en

række andre eksterne faktorer. Banedanmark er opmærksom på dette og arbejder løbende med

identifikation af programrisici som udover førnævnte faktorer bl.a. omfatter:

Samarbejde med togoperatørerne

Rådighed af ressourcer fra eksterne aktører f.eks. Trafikstyrelsen

Eventuelle nye regulativer fra f.eks. EU

Kompleksiteten i at operere flere store selvstændige projekter under ét program

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

4 Ombordudrustning

I denne sektion gives status for Signalprogrammets ombordudrustningsprojekt på fjernbanen. Pro-

jektet for ombordudrustning har ikke én overordnet kritisk vej, men flere – afhængigt af toptyper og

geografisk ibrugtagning af strækninger. Derfor er status for ombordudrustning opdelt i 3 dele: 1) IC3

2) Desiro og Lint-togene, og

3) Øvrige togtyper

Metode – opgørelse af fremdrift

Banedanmark forhandler lige nu med Alstom om at lave en ny produktionsplan, idet Alstom er mas-

sivt forsinket ift. Signalprogrammets oprindelige tidsplan, hvilket var baggrunden for den Signalpro-

grammets tidsplan fra november 2017. Indtil en ny produktionsplan er forhandlet på plads, benytter

Banedanmark en produktionsplan for installation, som Alstom fremlagde den i januar 2018. Det er

forventningen, at der i maj er opnået enighed om en ny plan. Der er i udrulningsplanen luft mellem

også den seneste produktionsplan fra Alstom og Banedanmarks forudsætning om, hvornår togtyper-

ne er udrustet.

Der rapporteres i denne rapport på estimerede milepæle (og ikke planlagte), hvorfor der vil være

ændringer fra måned til måned, hvilket også ses i denne rapport. Oversigten over litra viser derfor

estimater fra Alstoms tidsplan leveret i februar 2018 og/eller datoer estimeret af Banedanmark på

den baggrund. Det skal understreges at estimaterne er behæftet med usikkerhed.

4.1

Status på udrustning af tog pr. litra-type

Oversigten nedenfor giver en status for de enkelte litra baseret på den produktionsplan, som Signal-

programmet arbejder ud fra jf. ovenfor. For hver litra rapporteres der på de samme kritiske milepæle

i produktionsplanen – hhv.:



APIS for FoC: Ibrugtagningstilladelse for prototypen (First of Class)



Start serie: Start på serieudrustning



Slut serie: Afslutning af serieudrustning



Første strækning: Først strækning, hvor togtypen skal bruges.



Buffer: tilbageværende buffer ift. hvornår togtypen skal bruges

Ift. milepælene skal det bemærkes, at der pga. det igangværende arbejde med trafikplanen kan for-

ventes ændringer ift., hvornår hvilke togtyper skal bruges til hvilke strækninger. Det er som oftest

tilfældet, at det ikke vil være hele serien, som skal bruges på den første strækning, hvilket også

fremgår af tabellen nedenfor. Såfremt der er justeringer siden sidst, er de markeret ved, at det tidli-

gere estimat er streget over, og det nye er tilføjet.

For god ordens skyld bemærkes det, at der ikke rapporteres status på DSBs IC4, ME og IR4, idet det

i november 2017 blev besluttet at tage disse ud af Banedanmarks plan for udrustning af tog.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Litra

Samlet

status på

udrustning

FoC: 1/1

Serie: 2/7

Status på udrustning af tog til første strækning

Antal tog til

første

strækning

8 til Lindholm-

Frederikshavn

Ultimo 2018

til

Vejle-Struer

Primo 2022

APIS

FoC

Start

serie

Slut

serie

Buffer i

mdr.

Opnået

JAN18

Igangsat

DEC17

JUN18

8 NJBA DM

FoC: 0/2

Igangsat

JAN18

DSB IC3

Serie:

0/94

FoC: 1/1

Serie: 0/19

20 DSB MQ

FoC: 0/1

Serie:

0/24

FoC: 0/1

Serie:

110

FoC: 1/2

Serie:

0/41

FoC: 0/4

Serie:

0/37

AUG18

SEP18

OKT18

FEB20

12 til Roskilde-

Køge

Primo 2020

APR18

MAJ18

OKT18

AUG18

25 DSB ABS

25 til Køge-

Næstved

fra 2020/21

APR19

MAJ19

JUNI19

JAN20

FEB20

111 DSB ET

København-

Peberholm

ultimo 2024

Under afklaring

Struer-Thisted

Medio 2020

43 Arriva Lint41

MAR18

Opnået

MAR18

APRIL18

MAR19

OKT19

41 Lokaltog

Lint41

til Køge-

Næstved

Primo 2020

JUN19

AUG19

OKT19

Antal FoC er baseret på Deloittes best case scenarie, da det er denne plan BDK arbejder ud fra.

Perioden ml. afslutning af serieinstallation og ibrugtagning af den første strækning, hvor togtypen forventes anvendt jf. planen

fra november 2017. Eks.: Nordjyskes DM tog forventes klar i juni. Bufferen er derfor fra juni til december (begge inkl.) = 6 mdr.

Inkl. IC3 Indusi.

Eksklusiv IC3 Indusi.

Dette er den første strækning, hvor togtypen forventes at skulle bruges, men det er ikke alle 79 der skal være klar til den første

strækning. Det er vurderingen, at der vil være brug for 15 IC3 til denne strækning, idet dette antal muliggør DSBs trafikplanlæg-

ning.

Dette er den første strækning, hvor togtypen forventes at skulle bruges, men udrustning af togtypen er ikke afgørende for at

kunne sætte strækningen i drift primo 2020. Det er først planen at togene skal bruges fra årsskiftet 2020/21.

Inkl. de svenske tog.

I alt skal 7 tog bruges – dvs. foruden 5 af typen RTBS3, skal også 2 af typen RTBS31 bruges.

FoC for typen: RTBS3.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

4.2

Kritisk vej og fremdrift

Status for ombordudrustning af IC3:

For at strategien om først at udrulle det nye signalsystem og så elektrificere hovedstrækningerne kan

overholdes, er det centralt, at IC3-togene udrustes. Første gang der skal bruges udrustede IC3-tog

er på strækningen Vejle-Struer primo 2022, hvor der forventes at skulle bruges 15 tog. Det er dog

besluttet, at hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal udrustede IC3-tog, så stopper IC-betjeningen af

denne strækning. Dernæst skal der bruges yderligere 15 IC3-tog til strækningen Ringsted-Nykøbing

Falster i slutningen af 2022, og alle IC3-tog skal være udrustet i slutningen af 2023.

Installation af det første IC3-tog blev igangsat i midten af januar 2018 og pågår fortsat. Opstarten

har været præget af leverandørens problemer med at skaffe de rette installationsdele, hvilket har

forlænget installationsprocessen og derfor forventes APIS nu i 3. kvartal 2018 mod 2. kvartal i 2017-

planen. Dette er ikke kritisk for den samlede plan.

På baggrund af ovenstående er status grøn.

Status for ombordudrustning af Desiro og Lint41:

Disse togtyper er de første tog, der skal benyttes på infrastrukturen i Nordjylland, Midt- og Vestjyl-

land samt EDL Øst.

Der er nu udrustet tre tog (prototype/first of class og to serietog) ud af Nordjyske Jernbaners otte

tog (Desiro-tog) og udrustningen af de resterende tog fortsætter. Udrustningen af det andet serietog

blev som rapporteret sidst igangsat i slutningen af februar, hvilket var lidt senere end planlagt. Ud-

rustningen blev færdiggjort i uge 12 mod uge 11 i produktionsplanen, hvorfor færdiggørelsen af den

samlede serie muligvis først sker i juni (mod maj). Dette ændrer ikke vurderingen af, at det fortsat

er forventningen, at alle otte tog er klar til idriftsættelse af Frederikshavn-Lindholm i uge 42.

Ibrugtagningstilladelsen til Arrivas Lint41 blev opnået i starten af marts og dermed i 1. kvartal som

forudsat i november 2017-planen. Udrustningen af det første serietog forventes igangsat i april. An-

søgningen om ibrugtagningstilladelsen til DSBs MQ er sendt inden påske og forventes fortsat i april.

Der ses fortsat forsinkelser af leverandørens aktiviteter relateret til design af Lokaltogs Lint41 proto-

typetog (First of Class), som skal bruges på Køge-Næstved. Der følges derfor tæt op hver uge

Det udestår fortsat for Alstom at vise, at udrustningen af de enkelte tog kan gennemføres inden for

det aftalte antal dage. På trods af de konstaterede forsinkelser markeres status fortsat som grøn,

idet den samlede tidsplan forventes overholdt.

Status for ombordudrustning af øvrige togtyper:

DSBs dobbeltdækkertog (ABs), Banedanmarks arbejdskøretøjer og Øresundstogene udgør denne

kategori.

Der ses fortsat forsinkelser i Alstoms designaktiviteter grundet manglende ressourcer på deres side

og fokus på de FoC, som nu er udrustet. Det drejer sig om aktiviteter for DSB’s dobbeltdækkertog

(ABs) og Lokaltogs Lint41 samt de af Banedanmarks arbejdskøretøjer, som skal bruges på de første

strækninger i både Øst- og Vestdanmark (Frederikshavn-Lindholm og Roskilde-Køge).

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det er pt. forventningen, at den første strækning, hvor dobbeltdækkertogene skal bruges, er Køge-

Næstved. Togene skal dog først være klar til at kunne kobles på ellokomotiverne fra årsskiftet

2020/21, og der er således en buffer på 9-10 måneder fra alle 25 dobbeltdækkertog er udrustet og

til de skal bruges. Status er fortsat baggrund gul.

Banedanmarks arbejdskøretøjer skal også ombordudrustes med udstyr, så de kan befærde ERTMS-

strækninger, og selvom der findes andre måder at løse en eventuel mangel på udrustede arbejdskø-

retøjer, er det vigtigt at få udrustet flåden af arbejdskøretøjer – og gerne i et passende tempo.

Udrustningen af Øresundstogene er lige nu under afklaring og forskellige muligheder undersøges.

Acceleration af udrustningsaktiviteter

Som en udløber af Deloittes review og den nye udrulningsplan har Banedanmark sammen med DSB

igangsat fire analysespor for at undersøge mulighederne for at kunne accelerere installationsplanerne

for ombordudrustning om nødvendigt. Det gælder særligt mulighederne for egnet værkstedskapaci-

tet, flere tog ude af drift på samme tid og DSB som mulig underleverandør til Alstom på IC3. Men det

omhandler også mulighederne for at indgå kontrakt med en supplerende leverandør. Analyserne er

igangsat ultimo 2017 og løber fortsat.

4.3

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Serieudrustningen af Nordjyskes DM tog blev, som forudsat, genoptaget i slutningen af februar og

ved udgangen af 2. kvartal skal de resterende 5 tog være udrustet med nyt ombordudstyr.

Derudover skal både DSBs MQ og Arrivas Lint41 i 2. kvartal have gennemført den påkrævede pålide-

lighedstest – kaldet ”Reliability Demonstration Test (RDT)”, hvilket vil sige, at toget skal have kørt

10.000 km uden fejl (ikke nødvendigvis på en ERTMS-strækning). For at pålidelighedstesten kan

påbegyndes, skal ibrugtagningstilladelsen (APIS) være givet. Dette er nu tilfældet for Arrivas Lint41.

4.4

Risikobillede for projektet

Samlet set er den største risiko leverandøren Alstoms evne til at levere, givet de massive forsinkelser

der allerede er konstateret. Dette har dog endnu ikke materialiseret sig i kritiske forsinkelser ift. den

nye plan fra november 2017.

De enkelte litra er indplaceret i risikomatricen nedenfor. Matricen afspejler føromtalte risici. Der ar-

bejdes på at udarbejde et koncept for Onboard svarende til infrastrukturprojekterne.

YF = Yellow Fleet (arbejdskøretøjer)

LT L41 = Lokaltog Lint41

NJ DM = Nordjyske Jernbaners DM (Desiro)

AR L41 = Arrivas Lint41

ET = Øresundstog

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

5 Fjernbane Vest

Projektet arbejder pt. på følgende strækninger (deadline er den nye plan fra 2017):



Lindholm-Frederikshavn (teststrækning) i slutningen af 2018



Thisted-Struer i midten af 2020



Struer-Langå i midten af 2020

5.1

Kritisk vej og fremdrift

Vestprojektets kritiske vej

følger af den strategi, det blev defineret i planen fra november 2017. Fo-

kus er derfor på at ibrugtage teststrækningen Lindholm-Frederikshavn senest i 4. kvartal 2018 og at

sikre et driftsstabilt produkt forud for ibrugtagning af hovedstrækningen Fredericia-Aalborg, inden

denne strækning skal elektrificeres forud for indsættelse af fremtidens tog. Derudover skal de nød-

vendige tog til de pågældende strækninger være udrustet forinden (venligst se kapitel om Onboard-

projektet).

Vestprojektets kritiske vej fremgår af illustrationen nedenfor. Farvemarkeringen indikerer, om det er

forventningen, at milepælene i de pågældende kvartaler (herunder de indikative milepæle) nås til

den forudsatte tid. Milepælene og eventuelle afvigelser for de enkelte strækninger fremgår af stræk-

ningsgennemgangen nedenfor – afsnit 3.3.

4. kvt. 2018

Ibrugtagning

af Lindholm-

Frederikshavn

2. kvt. 2020

Ibrugtagning

af Thisted-

Struer og

Struer-Langå

4. kvt. 2020

RDT gennem-

ført på Thi-

sted-Struer og

Struer-Langå

1. kvt. 2021

Igangsættelse

af installation

på Fredericia-

Aarhus

4. kvt. 2023

Ibrugtagning

af Fredericia-

Aarhus inkl.

Aarhus H

4.kvt. 2024

Ibrugtagning

af Aarhus-

Aalborg inkl.

lufthavn

4.kvt. 2024 /

4. kvt. 2025

DSB indsætter

fremtidens tog

til hhv. Aarhus

og Aalborg

inkl. lufthav-

nen

Overordnet status:

Ingen ændringer siden sidst og status for Vestprojektet er fortsat grøn. Dette skyldes, at stræknin-

gen Lindholm-Frederikshavn som forudsat forventes at blive sat i drift med det nye signalsystem i 4.

kvartal 2018 (oktober), hvorfor status herfor er grøn ligesom de øvrige milepæle dermed fortsat

vurderes at kunne nås planmæssigt.

5.2

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets næste kritiske milepæl er ibrugtagningen af Frederikshavn-Lindholm i 4. kvartal 2018.

Frem mod denne milepæl skal projektet bl.a. afslutte testkørsel, opnå ibrugtagningstilladelse for

infrastrukturen, og opnå den godkendelse, der viser, at banen er klar til ibrugtagning (kaldes CRB).

5.3

Overblik over status for aktuelle strækninger

I dette afsnit gives en status på de strækninger, som der aktuelt arbejdes på. I figurerne indikerer

farvemarkeringen, om det er forventningen, at de kommende milepæle gennemføres som planlagt.

Status ift. strækningens kritiske milepæle og eventuelle afvigelser og ændringer beskrives nedenfor -

herunder eksplicit vurdering af om strækningerne forventes ibrugtaget som forudsat i planen fra

november 2017.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I de grafiske fremstillinger nedenfor visualiseres, hvor stor buffer, dvs. tidsreserve, der er mellem

Banedanmarks produktionsplan for ibrugtagning (kaldet ”Ibrugtagning”) af strækningen og planen

fra november 2017 (kaldet ”Deadline”).

EDL N (Frederikshavn-Lindholm)

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

1. kvartal

2018

2. kvartal 2018

4. kvartal

2018 (midt

- oktober)

2 mdr.

4. kvartal

2018

*Afslutning af testkørsel

Ingen ændringer siden sidst. Q1 2018 er fortsat markeret gul, fordi afslutningen af testkørsel først

forventes gennemført i Q2, men dette har ikke betydning for ibrugtagningen i uge 42.

Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning 21. oktober 2018. Det følger af

2017-planen, at strækningen senest skal ibrugtages i 4. kvartal 2018. Der er således fortsat en buf-

fer på 1-2 måneder mellem produktionsplanen og ibrugtagningstidspunktet i planen fra november

2017.

RO8 (Thisted-Struer)

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

4. kvartal 2018

4. kvartal

2018

Endelig dato udestår

3. kvartal

2019

9 mdr.

2. kvartal

2020

*Påbegyndelse af Site Acceptance Test (SAT)

Ingen ændringer siden sidst.

Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning i 3. kvartal 2019. Ift. den kriti-

ske vej skal strækningen ibrugtages senest 2. kvartal 2020. Der er således fortsat en buffer på 9

måneder mellem produktionsplanen og ibrugtagningstidspunktet i planen fra november 2017.

RO5 (Struer-Langå)

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

2. kvartal

2018

1. kvartal 2019

1. kvartal

2019

Endelig dato udestår

4. kvartal

2019

6 mdr.

2. kvartal

2020

*Påbegyndelse af Site Acceptance Test (SAT)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ingen ændringer siden sidst.

Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning i 4. kvartal 2019. Ift. den kriti-

ske vej så er ibrugtagningen fastlagt til 2. kvartal 2020. Der er således fortsat en buffer på 6 måne-

der mellem produktionsplanen og planen fra november 2017. Den næste kritiske milepæl på stræk-

ningen er godkendt pålidelighedstest (RDT) senest 4. kvartal 2020, da dette er en forudsætning

for,at installation på Fredericia-Aarhus kan igangsættes 1. kvartal 2021.

5.4

Risikobillede for Fjernbane Vest projektet

For begge fjernbaneprojekter gælder det, at den overordnede risiko er forbundet med, at der endnu

ikke er et funktionsdygtigt system i drift. Der er således endnu ikke et driftsstabilt produkt, som kan

skabe sikkerhed for projektets samlede udrulningsplan – den nye strategi, der blev defineret i no-

vember 2017. Den næste kritiske milepæl for Vestprojektet er at sætte teststrækningen i drift i 4.

kvartal 2018, idet denne danner grundlaget for den videre implementering. Den største risiko knyttet

hertil er, hvis der findes kritiske systemfejl sent i processen. Banedanmark har allerede udvalgt en

række kritiske fejl, som skal rettes inden ibrugtagning, og fejlrettelsen testes nu i testlaboratoriet,

inden den testes på strækningen i maj.

De tre første strækninger er indplaceret i risikomatricen nedenfor. Der er ingen ændringer siden sid-

ste.

Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan målt op imod november 2017-planen.

For Vest EDL N/Frederikshavn-Lindholm er der samlet set en mellem risiko for en forsinkelse på 1-2

måneder.

For RO8/Struer-Thisted er der samlet set en mellem risiko for en forsinkelse på 2-3 måneder ift.

Banedanmarks produktionsplan.

For RO5/Langå-Struer er der samlet set en mellem risiko for en forsinkelse på 3-4 måneder.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

6 Fjernbane Øst

Projektet arbejder pt. på følgende strækninger (deadlines er planen fra november 2017):



6.1

Roskilde-Køge (teststrækning) i begyndelsen af 2020

Køge-Næstved (teststrækning) i begyndelsen af 2020

København-Ringsted i maj 2019

Odense-Svendborg i begyndelsen af 2021

Ringsted-Nykøbing F. i slutningen af 2022

Kritisk vej og fremdrift

Øst-projektets kritiske vej

følger af den strategi, der blev defineret i planen fra november 2017. Fo-

kus er her på at ibrugtage teststrækningerne og Ringsted-Nykøbing F., så sidstnævnte kan elektrifi-

ceres og elektriske tog indsættes. Derudover skal der sikres et driftsstabilt produkt forud for ibrug-

tagning af København-Peberholm.

Østprojektets kritiske vej fremgår af illustrationen nedenfor. Farvemarkeringen indikerer, om det er

forventningen, at milepælene i de pågældende kvartaler (herunder de indikative milepæle) nås til

den forudsatte tid. Milepælene og eventuelle afvigelser for de enkelte strækninger fremgår af stræk-

ningsgennemgangen nedenfor – afsnit 5.3.

1. kvt. 2020

Ibrugtagning

af test-

strækningerne

4. kvt. 2021

Driftsstabilt

produkt på

teststræknin-

gerne

4. kvt. 2022

ERTMS instal-

leret på Ring-

sted-Nykøbing

F. (dog først

2023 på den

nye Stor-

strømsbro)

1. kvt. 2024

ERTMS-el-tog

på Ringsted-

Nykøbing F.

4. kvt. 2024

Ibrugtagning

af København-

Peberholm

Overordnet status:

Roskilde-Køge er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning i 3. kvartal 2018, men det er

Banedanmarks vurdering, at ibrugtagning må flyttes til primo 2019, idet der er forsinkelser ift. flere

milepæle for teststrækningerne. Således vil de efterfølgende kvartalers milepæle blive rykket tilsva-

rende. Forsinkelsen skyldes bl.a., at det har været nødvendigt at udskyde tests grundet en lang-

sommere fremdrift i udviklingen af den del af trafikstyringssystemet (TMS), som skal bruges på EDL

N samt ressourcemangel, idet der skulle gennemføres tests på samme tid i både Øst- og Vestdan-

mark. Derudover er der udfordringer med overkørsler med lange bomme. Planen for teststræknin-

gerne er fortsat under genplanlægning pga. de konstaterede forsinkelser i 1. kvartal 2018. Ba-

nedanmark vurderer, at det trods udfordringer fortsat er muligt at sætte strækningerne i drift inden

for planen fra november 2017 (primo 2020). Final Acceptance af strækningen inkl. trafikstyringssy-

stemet (TMS) kan ikke nås til primo 2020 selvom strækningen kan sættes i drift. På den baggrund er

den overordnede status gul.

6.2

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets næste kritiske milepæl er ibrugtagning af teststrækningerne senest 1. kvartal 2020. Frem

mod denne milepæl skal installation og Site Integration Test (SIT) afsluttes, Site Acceptance Test

(SAT) godkendes, Banedanmarks integrationstest afsluttes, infrastruktur ibrugtagningstilladelse op-

nås, testkørsel og prøvedrift afsluttes, og sikkerhedsgodkendelse opnås.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

6.3

Overblik over status for aktuelle strækninger

I dette afsnit gives en status på de strækninger, som projektet aktuelt arbejder på. I figurerne indi-

kerer farvemarkeringen, om det er forventningen, at de kommende milepæle gennemføres som plan-

lagt. Status ift. strækningens kritiske milepæle og eventuelle afvigelser og ændringer beskrives ne-

denfor – herunder eksplicit vurdering af, om strækningerne forventes ibrugtaget som forudsat i pla-

nen fra november 2017.

I de grafiske fremstillinger nedenfor visualiseres, hvor stor buffer, dvs. tidsreserve, der er mellem

Banedanmarks produktionsplan for ibrugtagning (kaldet ”Ibrugtagning”) af strækningen og planen

fra november 2017 (kaldet ”Deadline”).

Teststrækningen Roskilde-Køge

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

1. kvartal 2018

3. kvartal

2018

2. kvartal 2018

3. kvartal

2018

18 mdr.

1. kvartal

2020

*Trial run

Ændringer: Projektet er ved at genplanlægge strækningen pga. forsinkelser. Det er forventningen, at

der foreligger en ny konsolideret plan i maj.

Afvigelser: Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning 3. kvartal 2018. Det

er indtil videre Banedanmarks vurdering, at strækningen først kan ibrugtages i 1. kvartal 2019 (4.

kvartal 2018 ved sidste rapportering). Ift. projektets kritiske vej skal strækningen ibrugtages senest

i 1. kvartal 2020. Hvis ibrugtagningstidspunktet flyttes til 1. kvartal 2019 vil der fortsat være en solid

buffer på 12 måneder.

Teststrækningen Køge-Næstved

Design Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

2. kvartal 2018

4. kvartal

2018

1. kvartal 2019

1. kvartal

2019

12 mdr.

1. kvartal

2020

*Trial run

Ændringer: Ingen ændringer siden sidste rapportering. Projektet er fortsat ved at genplanlægge

strækningen pga. forsinkelser. Det er forventningen, at der foreligger en ny konsolideret plan i maj.

Afvigelser: Strækningen er i projektets produktionsplan planlagt til ibrugtagning 1. kvartal 2019.

Udskydelsen af Roskilde-Køge vil have indvirkning på Køge-Næstved, og det er indtil videre Ba-

nedanmarks vurdering, at Køge-Næstved først kan ibrugtages i 4. kvartal 2019 eller 1. kvartal 2020.

Ift. planen fra november 2017 skal strækningen ibrugtages senest i 1. kvartal 2020. Hvis ibrugtag-

ningstidspunktet flyttes til 4. kvartal 2019 vil der kun være en mindre buffer på ca. 3 måneder. På

baggrund af den begrænsede buffer, er status gul. Når en ny konsolideret plan foreligger vil det væ-

re muligt at genvurdere, om det fortsat udfordrer planen fra november 2017.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

København-Ringsted

I forhold til København-Ringsted foregår på nuværende tidspunkt koordinering mellem de enkelte

programmer og projekter for at sikre, at alle arbejder bliver udført rettidigt og koordineret med de

enkelte tests, der skal udføres på strækningen. Elektrificeringsprogrammets installationsarbejde på-

går på den nye bane, mens Signalprogrammets arbejder er afsluttet. De første tests med hastighed

op til 40 km/t forventes påbegyndt ultimo april 2018, og tests over 40 km/t forventes igangsat i juli

2018, når der er sat strøm på køreledningsanlægget.

Design

Installation

Test*

APIS

Plan

2. kvartal

2018

4. kvartal 2018

*Trial run

Ændringer: Ingen ændringer siden sidste rapportering.

Afvigelser: Strækningen er genplanlagt på grund af forsinkelser, og APIS forventes derfor først i 1.

kvartal 2019.

København-Ringsted (5 blok løsningen)

Etablering af 5 blok løsningen (Plan B) er igangsat. Arbejdet med denne løsning koordineres med de

øvrige installationsarbejder. Der er ordret materialer, der har lang leveringstid, og projekteringen er

under forberedelse. Tidsplanen er stram, men forventes overholdt. Den største risiko er fortsat de

sikringstekniske ressourcer, primært til validering af 5 blok løsningen.

Odense-Svendborg

Design

Installation

Test*

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

4. kvartal 2019*

4. kvartal

2020

Dato ikke fastlagt

endeligt

1. kvartal

2021

0 mdr.

1. kvartal

2021

*Trial run

**Er rettet fra 1. til 4. kvartal (fejl i sidste rapportering)

Ændringer: Ingen ændringer siden sidste rapportering. Fremdriften følger planen.

Der er ingen buffer mellem produktionsplanen og november 2017-planen til at håndtere eventuelle

nye risici, hvorfor status er angivet til gul. På baggrund af det nuværende risikobillede er det dog

fortsat Banedanmarks vurdering, at november-2017 planen kan overholdes.

Produktionsplanen for strækningen er først konsolideret efter novembet-2017 planen, og det har ikke

været muligt at indarbejde en buffer i tidsplanen. Strækningen er ikke på projektets kritiske vej.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ringsted-Nykøbing F.

Design

Installation

Test

APIS

Ibrugtagning

Deadline

Buffer

Plan

4. kvartal

2022

Optionen vedr. dobbeltspor på strækningen er kaldt for nylig og er endnu ikke underskrevet. Derfor

er den endelige produktionsplan heller ikke fastlagt ligesom risikovurderingen først er ved at blive

opbygget. Banedanmark vil starte med at rapportere på denne strækning når planen er lagt i samar-

bejde med leverandøren.

Strækningen er i projektets produktionsplan foreløbigt planlagt til ibrugtagning 4. kvartal 2021. Det

skal understreges, at dette er en meget foreløbig plan som er lavet på baggrund af leverandørens

foreløbige forslag til en tidsplan.

Ift. planen fra november 2017 skal strækningen ibrugtages senest i 4. kvartal 2022 (dog først i 2023

på den nye Storstrømsbro).

6.4

Risikobillede for Fjernbane Øst projektet

For begge fjernbaneprojekterne gælder det, at den overordnede risiko er forbundet med, at der end-

nu ikke er et funktionsdygtigt system i drift. Der er således endnu ikke et driftsstabilt produkt, som

kan skabe sikkerhed for projektets samlede udrulningsplan – den nye strategi, der blev defineret i

november 2017. Konkret for Østprojektet ses der pt. forsinkelser af aktiviteter på teststrækningerne

og disse medfører en øget risiko, men det er pt. vurderingen, at forsinkelserne ikke er kritiske ift.

projektets samlede udrulningsplan, og teststrækningerne forventes fortsat sat i drift senest 1. kvartal

2020.

De 3 første strækninger er indplaceret i risikomatricen nedenfor.

Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan målt op imod den politiske plan.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

For Øst EDL N/Roskilde-Køge er der samlet set en høj risiko for en forsinkelse på 5-6 måneder i for-

hold til ibrugtagningstidspunktet i produktionsplanen.

For Øst EDL Full/Køge-Næstved er der samlet set en høj risiko for en forsinkelse på over 6 måneder i

forhold til ibrugtagningstidspunktet i produktionsplanen.

For Odense-Svendborg/Øst RO10 er der samlet set en mindre risiko for en forsinkelse på 1-2 måne-

der.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7 S-baneprojektet

Projektet arbejder pt. på følgende strækninger:



Idriftsættelse af udestående funktionaliteter (kaldet DORF) på teststrækningen Hillerød-

Jægersborg i maj 2018



Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken (RO2) i november 2018.



Farum-Svanemøllen (RO3.1) i 2. kvartal 2019.



Ringbanen (RO6) i 2. halvdel 2019



Svanemøllen-Carlsberg/Bavnehøj (RO3.2) i 2020

Arbejdet på RO5 (Sydhavn-Køge) og RO4 (Carlsberg-Frederikssund/Høje Taastrup) forventes at star-

te i hhv. april og august 2018.

7.1

Kritisk vej og fremdrift

Projektets kritiske vej

består af ibrugtagningstidspunkterne for de enkelte strækninger, som oplyst i

planen fra oktober 2016, hvor den sidste strækning ibrugtages senest i 2021. I Anlægsstatus for 2.

halvår 2017 blev der derudover orienteret om, at ibrugtagning af udestående funktionaliteter (DORF)

er udskudt til maj 2018, mens den næste strækning, som sættes i drift, Jægersborg/Klampenborg-

Svanemøllen/Ryparken (RO2) er udskudt til 4. kvartal 2018, og den næstsidste strækning, Sydhavn-

Køge (RO5) blev udskudt fra 2020 til 2021. Da der ikke er nogen tidsmæssig reserve, er alle ibrug-

tagningstidspunkterne kritiske. Det skyldes, at forsinkelser af én strækning i udgangspunktet kan

påvirke efterfølgende strækninger, herunder den sidste strækning, Carlsberg-Frederikssund/Høje

Taastrup (RO4) som, jf. den politiske aftale, skal ibrugtages senest i 2021.

2. kvt. 2018

DORF ibrug-

tagning

4. kvt. 2018

RO2 ibrug-

tagning

2. kvt. 2019

RO3.1 ibrug-

tagning

4. kvt. 2019

RO6 ibrug-

tagning

4. kvt. 2020

RO3.2 ibrug-

tagning

2021

RO5 ibrugtag-

ning

4. kvt. 2021

RO4 ibrugtag-

ning

Note: I figuren ovenfor er kun projektets kritiske milepæle fremhævet – dvs. ibrugtagningstidspunkterne. Farvemarkeringen

indikerer, om det er forventningen, at milepælene kan nås til det forudsatte tidspunkt.

Overordnet status:

Som det fremgår af status ovenfor, forventes de udestående funktionaliteter ibrugtaget planmæssigt

i 2. kvartal. Hvad angår den næste kritiske milepæl, ibrugtagning af Jægersborg/Klampenborg-

Svanemøllen/Ryparken (RO2), er der flere forhold som gør, at ibrugtagning først kan ske i begyndel-

sen af 2019, hvorfor status er rød for denne milepæl. Derfor forventes strækningen sat i drift primo

2019. Der er, som tidligere rapporteret, forsinkelser af de øvrige strækninger og Banedanmark er

kritisk overfor, om tidsplanen med afslutning i 2021 kan holdes. På den baggrund er status gul.

7.2

Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl

Projektets næste kritiske milepæl er idriftsættelse af DORF i 2. kvartal 2018. Projektet har derfor

gennemført tests i uge 9. Her blev ikke observeret forhold, som forhindrer planmæssig ibrugtagning.

Nu udestår, at ibrugtagningstilladelsen opnås i tide i 2. kvartal. Aktiviteter i den forbindelse følger

planen, men tidsplanen stram, da Banedanmarks sikkerhedsassessor (G-ISA) kun har 5 uger til de-

res gennemgang mod normalt 9 uger. G-ISA kan således ikke garantere, at det kan lade sig gøre.

7.3

Risikobillede for S-baneprojektet

Banedanmark forholder sig kritisk til, om projektet kan afsluttes inden for den politiske aftale (2021)

Dette skyldes fremdriften sammenholdt med at flere strækninger skal sættes i drift på kort tid.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Banedanmarks statusrapport af 19. april 2018 om Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Der er særligt fokus på at nedbringe risici forbundet med systemets kvalitet. Dette forsøges håndte-

ret ved implementering af såkaldte sandsynlighedscheck (plausibility checks) og tæt samarbejde

med leverandøren som bl.a. udmøntes i ekstra tests.

Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan målt op imod den politiske plan.

Matricen afspejler ikke den mulige implementering af transversalen i Lyngby.

S-bane DORF: For idriftsættelse af udestående funktionaliteter (kaldet DORF) er der samlet set en

meget lav risiko for en forsinkelse af ibrugtagningen på under 1 måned.

S-bane RO2: For idriftsættelse af Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken er der samlet set

en mellem risiko for en forsinkelse af ibrugtagningen på 1-2 måneder.

S-bane RO3.1: For idriftsættelse af Farum-Svanemøllen er der samlet set en lav risiko for en forsin-

kelse af ibrugtagningen på 1-2 måneder.