Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 279
Offentligt
1886334_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
21. februar 2017
2017-817
Kommissorium for et review af Signalprogrammet
Det har været nødvendigt at foretage en replanlægning af Banedanmarks Sig-
nalprogram. Replanlægningen medfører, at Signalprogrammet færdiggøres to
år senere end oprindeligt forudsat. I den forbindelse forudsættes alle afsatte
reserver disponeret. Dette beror på Banedanmarks gennemgang af Signalpro-
grammets økonomi, som Banedanmark i forbindelse med replanlægningen har
foretaget i samarbejde med KPMG. Der skal bl.a. foretages et review af Signal-
programmet for dels af lave en grundig kortlægning og kvalitetssikring af Ba-
nedanmarks opdaterede budget og tidsplan og dels for at identificere mulige
budgetforbedringer, der kan medvirke til at udskille en ny reserve.
Reviewet skal indeholde:
1.
En grundig kortlægning af Banedanmarks nye budgetoverslag, herun-
der bagvedliggende beregninger, dimensionerende parametre og deres
gennemslag på økonomien samt begrundelser for afvigelser fra det tid-
ligere budget.
2. En vurdering af om Signalprogrammets aktuelle tids- og aktivitetspla-
ner er realistiske og velunderbyggede.
En vurdering af om det opdate-
rede budget er realistisk og velunderbygget, idet der foretages en grun-
dig gennemgang heraf og håndteringen af risici.
3. Forslag til tiltag, der skal sikre, at der fra statens side er en omkost-
ningseffektiv koordinering mellem Signalprogrammet og øvrige dele af
Banedanmarks organisation samt mellem Signalprogrammet og andre
aktører, som fx DSB.
4.
Der opstilles et bruttokatalog af besparelsesforslag på 5-10 pct. af Sig-
nalprogrammets opdaterede anlægsudgift mhp. at udspare en reserve.
5.
En vurdering af om Signalprogrammet har tilstrækkelige styringspro-
cesser og -værktøjer, og om der er behov for organisatoriske tiltag med
henblik på at understøtte gennemførelsen af Signalprogrammet som
forudsat.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Offentliggørelse af Deloittes eksterne review af Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1886334_0002.png
Ad 1. Grundig kortlægning af Banedanmarks budgetoverslag
Der foretages en grundig kortlægning af Banedanmarks nye budgetoverslag,
herunder hvilke forudsætninger og parametre, der er dimensionerende og de-
res gennemslag på økonomien. Kortlægningen skal desuden indeholde en vur-
dering af de kontraktmæssige bindinger – herunder en vurdering af mulighe-
den for at genforhandle. Dette skal også ses i lyset af, at Banedanmark i som-
meren 2016 flyttede entreprenørernes milepæle med flere år uden at opkræve
bodsbetalinger.
Afvigelser fra det tidligere budget fra 2012 kortlægges. Årsagerne til afvigelser-
ne skal fremgå, herunder om afvigelserne fx kan henføres til nye arbejder (der
ikke var specificeret i de oprindelige kontrakter), underbudgettering, bodsbeta-
linger som fremgår af kontraktmæssige forhold med videre.
I forbindelse med kortlægningen afdækkes det, hvorvidt de forskellige dele af
Banedanmarks nye budgetoverslag indeholder en grad indbygget sikkerheds-
margin i forhold til økonomien– det vil sige indirekte reserver.
Der foretages en evaluering af udgiftsestimatets kritiske forudsætninger, validi-
tet og budgetsikkerhed. I den forbindelse beskrives de væsentligste usikker-
hedsfaktorer i forhold til budgetsikkerheden. Endvidere beskrives tiltag og be-
slutninger, der kan reducere udgiftsforbruget og forbedre budgetsikkerheden.
Ad 2. Realistiske og velunderbyggede tids- og aktivitetsplaner for
Fjernbanen og S-banen
Der foretages en afdækning og beskrivelse af hvilke kritiske forudsætninger og
kritiske succesfaktorer, som den foretagne replanlægning hviler på. Herunder
gennemgås Signalprogrammets kompetencer, muligheder, afhængigheder og
beføjelser i forhold til at kunne tilsikre opfyldelsen af de kritiske forudsætnin-
ger. Der skal ligeledes foretages en vurdering af planerne for at minimere risi-
koen, herunder mulighederne for risikominimering i forhold til øvrige projek-
ter såsom elektrificering og materielanskaffelser.
Ad 3. Forbedringspotentialer i forhold til samspillet til Banedan-
marks øvrige portefølje samt andre relevante aktører
Det afdækkes om koordinering mellem Signalprogrammet og øvrige dele af
Banedanmarks organisation samt mellem Signalprogrammet og andre aktører,
som fx DSB kan forbedres. I forhold til Banedanmarks egen organisation kunne
det fx omfatte koordinering ift. Banedanmarks nuværende trafikstyring eller
drift- og vedligeholdelsesindsats. I forhold til andre aktører kunne det fx omfat-
te koordinering mellem Signalprogrammet og DSB/Arriva i forbindelse med
sporspærringer eller installation af ombord-udstyr i togene. Det kunne fx også
være koordinering mellem Signalprogrammet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen i forhold til normer, der er dimensionerede for udgifterne i Signalpro-
grammet, eller sikkerhedsgodkendelser. Der skal både være en beskrivelse af
Side 2/4
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Offentliggørelse af Deloittes eksterne review af Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1886334_0003.png
afhængighederne, forslag til tiltag/rammeændringer samt en vurdering af de
økonomiske/tidsmæssige konsekvenser heraf for staten.
Ad 4. En bruttoliste over budgetforbedringsforslag
På baggrund af punkt 1-3 udarbejdes en liste over budgetforbedringsforslag
svarende til minimum 5-10 pct. af Signalprogrammets opdaterede anlægsbud-
get med henblik på at øge projektets robusthed og opbygge en reserve. Forsla-
gene kan både være effektiviseringer, men også tilpasninger i programmet med
betydning for funktionaliteten. Der skal udarbejdes en beskrivelse af
de kon-
traktmæssige bindinger til hvert forslag samt en vurdering af mulighederne for
at genforhandle/opsige kontrakter.
Derudover skal medgå en beskrivelse af
konsekvenserne ved de enkelte tiltag, i hvilket omfang tiltagene er skalerbare,
samt hvilke tiltag konsulenterne anbefaler med henblik på at finde samlede
budgetforbedringer på minimum 5-10 pct.
Ad 5. Tilstrækkelige og hensigtsmæssige rammebetingelser, sty-
ringsprocesser og -værktøjer
De kritiske forudsætninger for at overholde tidsplaner og økonomi, som er
identificeret under punkt 1. og 2., sammenholdes med programmets rammebe-
tingelser samt styringsprocesser og –værktøjer. På grundlag heraf opstilles
eventuelle konkrete forslag og anbefalinger til forbedringstiltag omkring orga-
nisering af, tilsyn med og styring af Signalprogrammet.
Produkt
Reviewet skal munde ud i en rapport, der præsenterer resultaterne af punkt 1.-
3. samt fremlægger bruttoliste med forslag til budgetforbedringer. Oplægget
skal kunne anvendes til at træffe oplyste beslutninger om til-
tag/rammeændringer med henblik på at udskille en ny reserve.
Proces
Der indhentes tilbud fra en række konsulenthuse på en SKI-aftale. Tilbuddene
skal indeholde forslag til konsulentteam, beskrivelse af metode, tidsplan for
gennemførelse af opgaven samt pris og vil blive evalueret efter disse parametre.
Analysen igangsættes og gennemføres inden for en forholdsvis kort tidshori-
sont - gerne således at afrapporteringen foreligger inden sommerferien 2017.
Arbejdstilrettelæggelse
Analysen er organiseret omkring en styregruppe og en projektgruppe. Styre-
gruppen består af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (formand),
Ba-
nedanmark
og Finansministeriet. Styregruppen vil sikre den fornødne koordi-
nation af analysearbejdet, og vil mødes efter behov.
Side 3/4
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Offentliggørelse af Deloittes eksterne review af Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1886334_0004.png
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet (formand),
Finansministeriet og Banedanmark,
der refererer til
styregruppen. Arbejdsgruppen mødes som udgangspunkt en gang ugentligt
med konsulentfirmaet for at drøfte projektets fremdrift, udeståender, faglige
spørgsmål mv. Der vil endvidere skulle tages stilling til samlokation for ar-
bejdsgruppen 1 dag ugentligt hos Banedanmark.
Side 4/4