Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 267
Offentligt
Vejledning om tilladelsesfri buskørsel
1.
Om vejledningen
Denne vejledning beskriver hovedreglerne for kommuners og kommunale
institutioners m.fl. anvendelse af busser i det daglige. Herudover søger den at svare
på de hyppigst stillede spørgsmål inden for området.
2.
Definition af en bus
Ifølge buslovgivningen er en bus et motorkøretøj, der er indrettet til befordring af
flere end 9 personer, føreren medregnet. Det fratager ikke køretøjets karakter af
bus, at det i én af flere udførelser er nedstolet til højst 9 personer, føreren
medregnet, med henblik på indretning til befordring af bevægelseshæmmede.
Busser er indregistreret som "stor personbil".
Reglerne om buskørsel findes i busloven (bekendtgørelse nr. 1050 af 12. november
2012 af lov om buskørsel) og i busbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1372 af 26.
november 2015 om buskørsel).
3.
Buslovens krav om tilladelse
Det kræver tilladelse at udføre erhvervsmæssig personbefordring med en bus, og
det er strafbart (bøde) at udføre erhvervsmæssig personbefordring uden en
tilladelse hertil.
Tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring søges hos Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, som også udsteder tilladelsen.
For at få en tilladelse skal ansøgeren opfylde en række betingelser til blandt andet
økonomi, vandel og faglige kvalifikationer. Betingelserne fremgår af buslovens
kapitel 4 og af bekendtgørelsens kapitel 2.
4.
Tilladelsesfri kørsel
Udgangspunktet er, at buskørsel kræver en tilladelse. Der skelnes dog
mellem, om der udføres erhvervsmæssig personbefordring, som kræver
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Henvendelse af 19/3-18 vedrørende deleøkonomi, fra Steen Petersen, Lynbussen A/S
1879224_0002.png
en tilladelse, eller ikke-erhvervsmæssig personbefordring, som ikke
kræver tilladelse.
Ifølge buslovgivningen er kørslen erhvervsmæssig, hvis én af følgende betingelser
er opfyldt:
1. Der udføres kørsel med personer uden en nærmere tilknytning til
udføre,
2. kørslen udføres mod vederlag, eller
3. kørslen udgør den pågældende persons, virksomheds eller
sammenslutnings primære formål.
Ikke-erhvervsmæssig buskørsel er kørsel, der ikke er omfattet af betingelserne for
at være erhvervsmæssig kørsel. Den ikke-erhvervsmæssige buskørsel kan udføres
tilladelsesfrit.
Som eksempler på tilladelsesfri kørsel kan nævnes:
en kommunal eller privat institutions befordring af patienter, elever,
ansatte (kun i forbindelse med arbejdsopgaver for institutionen) eller
lignende, herunder personer der skal yde fysisk bistand eller opsyn,
en virksomheds befordring af ansatte,
en forenings befordring af foreningens aktive medlemmer.
den
person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen
Kørslen skal udføres vederlagsfrit, idet der dog kan godtgøres udgifter forbundet
med kørslen som f.eks. udgifter til benzin og olie.
Overtrædelse af reglerne er strafbar (bøde). Reglerne findes i buslovens § 1, stk. 3.
Kommunale institutioner, der udfører ikke-erhvervsmæssig buskørsel til udlandet i
egen bus, skal medbringe en såkaldt "gul attest". Ansøgning om gul attest skal
sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
5.
Kørsel i egen bus
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Henvendelse af 19/3-18 vedrørende deleøkonomi, fra Steen Petersen, Lynbussen A/S
1879224_0003.png
Ved egen bus forstås, at den kommunale institution er registreret som ejer og
bruger eller alene som bruger af den pågældende bus. Det vil sige, at det er
registreringsattestens angivelse
af brugeren, der er afgørende.
Hvis det er
selve kommunen,
der er registreret som bruger (ejer/bruger) af en bus,
kan kommunen kun udføre tilladelsesfri buskørsel for den overordnede
administrative enhed i kommunen. Bemærk, at kommunens institutioner i dette
tilfælde
ikke
må benytte bussen. Ønsker en kommune eller en institution at udføre
buskørsel for andre institutioner i kommunen - eller andre i øvrigt - kræver dette
tilladelse i henhold til busloven.
Kommunale institutioner kan med deres egen bus tilladelsesfrit befordre personer,
der er tilknyttet institutionen som patienter, elever, ansatte eller lignende, herunder
personer, der skal yde fysisk bistand eller opsyn. Befordres der personer herudover,
er kørslen erhvervsmæssig og kræver tilladelse efter busloven. Det samme gælder,
hvis der kræves betaling for kørslen, eller hvis kørsel er institutionens primære
formål.
En tilladelsesfri bus skal føres af en person, der opfylder lovgivningens krav til
føreren, herunder kravene om hvidt og blåt kvalifikationsbevis. Der er ved kørsel
inden for landets grænser ikke krav om førerens ansættelse hos eller nærmere
tilknytning til den, der lader kørslen udføre. Ved kørsel til udlandet kræves det, at
føreren er ansat på den kommunale institution.
En skole kan således tilladelsesfrit udføre buskørsel i Danmark i skolens egen bus
med elever og lærere fra skolen og med en forælder som fører, hvis der ikke
kræves betaling for kørslen. Ved kørsel til udlandet skal føreren være ansat på
skolen.
Reglerne er anderledes, når det drejer sig om plejehjem, ældrecentre m.v. Disse
institutioner kan ud over befordring af de ældre, der er tilknyttet plejehjemmet, og
ansatte tilladelsesfrit befordre hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktivering
på institutionen, hvis aktiveringen har til formål at vedligeholde de pågældendes
fysiske og psykiske færdigheder. Det kræver dog, at det er plejehjemmet,
ældrecenteret m.v., der er indregistreret som bruger (eller ejer/bruger) af bussen.
Der er ved kørsel inden for landets grænser ikke krav om førerens ansættelse på
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Henvendelse af 19/3-18 vedrørende deleøkonomi, fra Steen Petersen, Lynbussen A/S
1879224_0004.png
plejehjemmet/ældrecentret. Ved kørsel til udlandet kræves det, at føreren er ansat
på plejehjemmet/ældrecentret.
Det er ikke lovligt for et plejehjem eller et ældrecenter at udføre buskørsel for
andre, f.eks. lignende institutioner, uden tilladelse til erhvervsmæssig
personbefordring. Flere plejehjem kan imidlertid være registreret som ejere af den
samme bus - se pkt. 6.
6.
Kørsel i bus lejet eller lånt uden fører
Der er tale om en
lejet
eller lånt bus, når den, der lejer eller låner bussen, ikke er
registreret som hverken ejer eller bruger af bussen.
Erhvervsmæssig busudlejning uden fører - herunder udlån uden fører - er kun
lovlig, hvis udlejer eller udlåner har en udlejningstilladelse. Det er Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen, der udsteder tilladelse til udlejning.
I en lejet eller lånt bus må kun udføres kørsel, der ikke er omfattet af betingelserne
for at være erhvervsmæssig kørsel.
Kommunale institutioner kan altså leje eller låne en bus uden fører hos en
busudlejer, der har udlejningstilladelse, og udføre buskørsel med personer tilknyttet
institutionen, hvis der ikke kræves betaling for kørslen, og hvis kørsel ikke er
institutionens primære formål.
For skoler skal det særligt bemærkes, at der kun må køres med elever og lærere fra
den pågældende skole og kun med en bus, som skolen lejer eller låner hos en
godkendt busudlejer. Det er derfor en overtrædelse at låne en bus af en lærer eller
en forælder.
Tilsvarende gælder ved andre typer af institutioner, for eksempel børnehaver.
For plejehjem, ældrecentre eller lignende institutioner gælder det, at flere plejehjem
m.v. kan være registreret som ejere af den samme bus og udføre befordring af de
pågældende institutioners egne beboere og hjemmeboende ældre, der er visiteret til
aktivering på institutionerne. Aktiveringen skal have til formål at vedligeholde de
pågældendes fysiske og psykiske færdigheder.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Henvendelse af 19/3-18 vedrørende deleøkonomi, fra Steen Petersen, Lynbussen A/S
Reglerne er anderledes med hensyn til udlån mellem ikke-erhvervsdrivende
foreninger, klubber og lignende sammenslutninger. Se pkt. 7.
7.
Tilladelsesfrit udlån mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger,
klubber og lignende sammenslutninger.
Ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan
tilladelsesfrit udlåne busser uden fører til hinanden. Tilladelsesfrit udlån af busser
kan kun ske mellem de foreninger, klubber m.v., der er ikke-erhvervsdrivende i
busbekendtgørelsens forstand. Udlåner skal i disse tilfælde altså ikke have tilladelse
til udlejning. Men der
skal
være tale om
lån.
Det vil sige, at bussen skal stilles
gratis
til rådighed.
Den ikke-erhvervsdrivende forening, der låner en bus, skal under kørslen medbringe
en særlig erklæring udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om, at der er tale
om et låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber m.v.
Derudover må kørslen ikke være omfattet af betingelserne for at være
erhvervsmæssig kørsel.
Typiske klubber, foreninger m.v. i busbekendtgørelsens forstand er:
•
•
Klubber, der er oprettet i henhold til kapitel 10 i dagtilbudsloven.
Foreninger, fritids- og ungdomsklubber, som er oprettet i henhold til
folkeoplysningsloven eller ungdomsskoleloven - i det omfang der ikke er tale om
undervisningsvirksomhed.
Er der tale om en såkaldt integreret eller blandet institution, er det kun den del af
institutionen, der opfylder busbekendtgørelsens betingelser, der kan låne eller
udlåne bussen. Det betyder, at den øvrige del af institutionen ikke kan benytte
bussen.
Ansøgning om udlånserklæring fra f.eks. skoler, børnehaver, SSP-konsulenter,
efterskoler, ungdomsskoler, skolefritidsordninger, ældrecentre, plejehjem og
vennekredse til ældrecentre og plejehjem og lignende kan ikke imødekommes.
Disse er ikke foreninger, klubber m.v. i busbekendtgørelsens forstand.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Henvendelse af 19/3-18 vedrørende deleøkonomi, fra Steen Petersen, Lynbussen A/S
8.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om
tilladelsesfri kørsel, tilladelsesfrit udlån af busser
og
krav
til førere af bussen
kan indhentes hos:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon: 7221 8800
[email protected]
tbst.dk
Oplysninger om krav til
brug af fartskriver
kan indhentes hos:
Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 7221 8899
[email protected]
fstyr.dk