TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 266: Præsentationer fra udvalgets høring 11/4-18 om udviklingen i den almene boligsektor med særligt fokus på lovforslaget om initiativer, der modvirker parallelsamfund

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 266
Offentligt

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

Den 11. april 2018

Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale

Helhedsplaner, Aarhus Kommune

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 266: Præsentationer fra udvalgets høring 11/4-18 om udviklingen i den almene boligsektor med særligt fokus på lovforslaget om initiativer, der modvirker parallelsamfund

Kategoriseringsmodellen og BoSocData

BoSocData

er kort fortalt Aarhus Kommunes og

boligorganisationerne i Aarhus’ (BL’s 5. kreds) fælles værktøj,

der samler tværgående data på boligområde-niveau.

Baggrund

for udviklingen af BoSocData var et fælles ønske

om at monitorere udsatte boligområder. Arbejdet med BoSoc

blev påbegyndt i 2008 og sat i drift i 2010.

Formålet

er en handlingsorienteret vurdering af situationen i

de udsatte boligområder.

Styrken

er at BoSoc giver adgang til frisk data hvert kvartal.

Boligorg.

registreringer

Østjyllands

Politi

CPR-registret

Fagsystem

Kategoriseringsmodellen

er baseret på BoSocData, den

første kategoriseringsmodel, som vi kender den i dag, blev

lavet i 2013. Modellen er siden blevet brugt som

ledelsesinformation på

tværs i Aarhus Kommune og

boligorganisationerne i Aarhus.

BoSocData

Kategoriseringsmodellen

Områder og indikatorer

Kategorisering af boligområder

gennemføres årligt på baggrund af 8 udvalgte

indikatorer for almene boligområder med mere end 500 beboere.

Indikatorer:

Arbejdsmarkeds-

tilknytning

Andel voksne udenfor

arbejdsmarkedet.

Udsatte børn og

unge

Andel unge med dag- og

døgnforanstaltninger.

Indkomst

Andel børn med friplads i

daginstitution/SFO.

Børns trivsel

Andel gennemsnitlige

skolefravær (0-10. kl.).

Sundhed

Andel voksne på

helbredsbetinget

overførelsesindkomst.

Ungdoms-

kriminalitet

Andel kriminalitetssigtede

unge.

Ungdoms-

uddannelse

Andel 24-årige, der ikke har

afsluttet eller er i gang med en

ungdomsuddannelse.

Tryghed

Andel vægtede anmeldelser til

politiet.

Kategoriseringsmodellens logik

Fælles strategi for udsatte boligområder

er udarbejdet i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og

BL’s 5. kreds.

Målsætning

er, at de udsatte boligområder skal ændres til socialt velfungerende områder med en

balanceret beboersammensætning.

Fire strategiske indsatsområder;

1) Flere i uddannelse, 2) Flere i beskæftigelse, 3) Styrket

medborgerskab samt 4) Flere og varierede boliger i den blandede by.

Særligt

udsatte områder

= 20 point eller mere

Udsatte områder

= 15 – 19

point

Risikoområder

= 11 – 14 point

Neutrale områder

= op til 10 point

Aarhus gennemsnittet for hver indikator = 0 point

Kategoriseringsmodellen for 2017

Centrale forskelle ml. kategoriseringsmodellen

og ghettolisten (indikatorer)

Kategoriseringsmodellen

Beskæftigelse

Uddannelse

Beboersammensætning/et

nicitet

Kriminalitet / Tryghed

Indkomst

Andel voksne udenfor arbejdsmarkedet

Andel 24-årige der ikke har afsluttet eller er i gang

med en ungdomsuddannelse

Indgår ikke

1. Andel kriminalitetssigtede unge

2. Andel vægtede anmeldelser til politiet

Andel børn med friplads i dag- og

døgnforanstaltninger.

Regeringens forslag til ny liste med udsatte boligområder

Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse

overstiger 40 pct.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse

overstiger 60 pct..

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50

pct.

Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af beboere på 18 år og derover

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i

området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den

gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Indgår ikke

Udsatte børn og unge

Sundhed

Børns trivsel

Andel børn og unge med dag- og

døgnforanstaltninger

Andel voksne på helbredsmæssig

overførselsindkomst

Andel gennemsnitligt skolefravær 0-10 klasse

Centrale forskelle ml. kategoriseringsmodellen

og ghettolisten (fortsat)

Kategoriseringsmodellen

monitorerer udviklingen i udsathed

for alle

områder, modellen bruges derfor også

forebyggende.

Kategoriseringsmodellen har

flere indikatorer,

der måler på

børn og unge

udsatte boligområder.

Kategoriseringsmodellen måler på

sundhed.

Kategoriseringsmodellen monitorerer almene boligområder med

mere end

500 beboere

38 områder i Aarhus (ghettolisten dækker boligområder med

mere end 1000 beboere).

Kategoriseringsmodellen måler

ikke på etnicitet.

Hyppig opdatering

af data.

Konkrete eksempler på anvendelsen

Modellen er fundamentet når Aarhus Kommune og boligorganisationerne drøfter det

fælles

løbende billede af boligsociale udfordringer.

Udvælgelse af strategiske indsatsområder – fx ifbm. vedtagelsen af

Strategi for udsatte

boligområder.

Aarhus Kommune og boligorganisationernes fælles prioritering af

midler til

forebyggende indsatser.

Afgørende for Aarhus Kommunes medfinansiering af

boligsociale helhedsplaner.

Anvendelsen af

udlejningsredskaber

– fx fleksibel udlejning.