MINISTEREN
Borgmester Jørgen Gaarde
Dato 9. april 2018
J. nr. 2018-1490
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Kære Jørgen Gaarde
Tak for din henvendelse om VVM-undersøgelsen af en evt. ny bane mellem Hoved-
gaard og Hasselager.
Som du så rigtigt anfører i brevet, er Banedanmark i gang med at undersøge mulig-
heden for en ny bane mellem Hovedgaard og Hasselager. Der er undersøgt tre mu-
lige hovedlinjeføringer (Vest, Midt og Øst) i området omkring Solbjerg Sø, herun-
der en evt. østlig variant med en ”omfartsbane” ved Hovedgaard.
VVM-undersøgelsen for den nye bane er igangsat i 2014 af forligskredsen bag Tog-
fonden (S, SF, RV, DF og EL), og er - ligesom f.eks. en ny baneforbindelse over
Vejle Fjord - et af flere store og meget dyre projekter med henblik på at realisere en
timemodel mellem de større danske byer. Projekt mellem Hovedgaard og Hassel-
ager koster alene ca. 3,6 mia. kr., og vurderes at kunne reduceres rejsetiden med ca.
6 minutter.
Jeg kan oplyse, at regeringen ikke er en del af Togfondsaftalen. Det er således ikke
regeringens politik, at vi skal bruge flere milliarder kroner til en timemodel, der
ikke kan finansieres af midlerne i Togfonden. Togfonden er de seneste år skrumpet
fra 28,5 mia. kr. til kun ca. 13 mia. kr. på grund af lave oliepriser fra Nordsøen,
hvor et harmoniseret beskatningsgrundlag for off-shore industrien, var tiltænkt
som fondens eneste finansieringskilde.
Når det er sagt, så respekterer vi i regeringen naturligvis, at igangsatte VVM-
undersøgelser i Togfonden skal gøres færdige, så beslutningsgrundlagene kan afle-
veres til den forligskreds, som har bestilt dem. Men hvis forligskredsen ønsker sig
dyre timemodelsprojekter, så må de anvise finansiering, og være med til at priorite-
re det nødvendige økonomiske råderum på de årlige finanslove.
Banedanmark skal aflevere et beslutningsgrundlag (inkl. høringssvar) for den nye
bane Hovedgaard – Hasselager ultimo 2018. Inden da vil materialet være eksternt
kvalitetssikret af et uafhængigt konsulenthus. På den baggrund kan Banedanmark
udarbejde en faglig indstilling for valg af linjeføring, som så skal behandles i
forligskredsen. Men det er og bliver forligskredsen, der skal træffe den beslutning –
ikke regeringen.
Afslutningsvis skal jeg for god orden skyld oplyse, at regeringen på finansloven for
2018 har sikret, at den eksisterende bane mellem Fredericia, Aarhus og Aalborg
bliver elektrificeret. Det er nemlig en grundforudsætning for ”Fremtidens Tog” med
Telefon
41 71 27 00