TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 26
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Dato

J. nr.

25. oktober 2017

2017-2052

Europa-Kommissionens forslag til omarbejdning af forordning

1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser

COM(2017) 548

Nyt forslag.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 27. september 2017 fremsat forslag til omarbejdning

af forordning 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.

Formålet med forslaget er at sikre ensartede og harmoniserede niveauer for

beskyttelsen af passagerer i EU samt skabe lige konkurrencevilkår for jern-

banesektoren.

Med forslaget foretages en generel gennemskrivning af forordningen for at

tydeliggøre reglerne samt opdatere disse i forhold til ny lovgivning m.m.

Langt de fleste elementer fra det nuværende regelsæt videreføres, men der

foreslås også en række ændringer, herunder at jernbanevirksomheder ikke

længere skal kunne ifalde erstatningsansvar ved force majeure, og at med-

lemsstaternes mulighed for at fritage visse jernbanetjenester fra kravene i

forordningen begrænses. Endvidere udvides rettighederne for personer med

handicap m.fl. ligesom de generelle krav til jernbaneaktørernes oplysning om

passagerrettigheder skærpes. Endelig udvides passagerernes rettigheder ved

forsinkelse og erstatning, og der fastsættes en række detaljerede krav til

håndhævelsesorganernes tilsyn, håndhævelse, klagesagsbehandling m.m.

Forslaget vurderes at have meget begrænsede lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Det vurderes samtidig, at forslaget vil have bebyrdende statsfinan-

sielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, som vil blive analyseret nærme-

re.

Regeringen støtter det overordnede formål med Kommissionens forslag og er

positiv overfor, at Kommissionen vil omarbejde forordningen, da det også er

regeringens opfattelse, at de gældende regler på flere områder er uklare.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Regeringen er ikke færdig med at analysere og vurdere forslaget og dets kon-

sekvenser, men regeringen konstaterer, at jernbanetransport generelt er dyrt

og for lidt konkurrencedygtig i forhold til sammenlignelige transportformer,

og at forslaget på en række punkter markant trækker i den forkerte retning i

forhold til at sikre en konkurrencedygtig jernbanesektor. Regeringen vil der-

for arbejde for en balanceret tilgang til regulering af passagerrettighederne

på jernbaneområdet, således at reglerne beskytter og tilgodeser passagerer-

ne, samtidig med at der sikres rimelige rammevilkår for jernbaneaktørerne.

Regeringen vil endvidere arbejde for at begrænse EU's mulighed for at fast-

sætte regler om rejser, som ikke er grænseoverskridende, samt at de nationale

økonomiske konsekvenser ved forslaget mindskes, og at der ikke fastsættes

regler, som vil have en begrænset anvendelighed i forhold til de administrati-

ve og økonomiske byrder, som reguleringen medfører.

2. Baggrund

Den nuværende forordning 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og

forpligtelser trådte i kraft i 2007 og fastsætter en række rettigheder og forplig-

telser for jernbanepassagerer i EU. Rettighederne finder primært anvendelse i

tilfælde, hvor en rejse afbrydes eller ved behov for assistance til handicappede

m.fl. samt ved erstatning for personskade etc.

I 2013 udarbejdede Kommissionen en rapport om anvendelsen af forordnin-

gen, hvor det konkluderes, at forordningen på flere områder opfattes som

uklar, og at dette fører til en uensartet anvendelse og håndhævelse i medlems-

staterne. Endvidere blev der identificeret følgende konkrete problemområder:

ii.

iii.

iv.

vi.

der er for lavt et kendskab blandt passagererne til, og oplysning om, de-

res passagerrettigheder;

medlemsstaterne anvender i meget vid omfang en række fritagelser fra

forordningen;

rettighederne for personer med handicap og personer med nedsat mo-

bilitet er utidssvarende;

klagesagsbehandlingen er utilstrækkelig og håndhævelsesorganernes

roller og opgaver upræcise;

bestemmelserne om ”gennemgående billetter” er uklare;

jernbanevirksomheder er dårligere stillet end andre transportvirksom-

heder, da de ikke er fritaget fra at yde erstatning ved force majeure.

Side 2/28

En konsekvensanalyse, som Kommissionen udarbejdede i 2016/2017, bekræf-

tede tilstedeværelsen af de nævnte problemområder.

Ifølge Kommissionen medfører den uensartede anvendelse og håndhævelse af

forordningen, at passagerernes rettigheder svækkes, samt at konkurrencen

blandt jernbanevirksomhederne forringes.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Kommissionen har derfor ved COM (2017) 548 af 27. september 2017 frem-

sendt forslag til omarbejdning af forordningen. Forslaget er modtaget i Rådet

den 27. september 2017 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91, stk. 1, litra a og skal ved-

tages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsproce-

dure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Kommissionens forslag er at sikre ensartede og

harmoniserede niveauer for beskyttelsen af passagerer i den kollektive trafik i

EU samt skabe lige konkurrencevilkår for jernbanesektoren. For at nå dette

mål er det ifølge Kommissionen nødvendigt delvis at tilpasse passagerrettighe-

derne i jernbanesektoren til dem, som gælder for andre transportformer, samt

at tydeliggøre reglerne for derved at understøtte en ensartet anvendelse og

håndhævelse inden for hele EU.

Kommissionen fremhæver, at styrkede passagerrettigheder vil give bedre be-

skyttelse til passagerer i det liberaliserede marked, som påtænkes med fjerde

jernbanepakke.

Med Kommissionens forslag til omarbejdelse af den gældende forordning er

der foretaget en generel gennemskrivning, hvor flere bestemmelser tydeliggø-

res, uden at retstilstanden dog ændres. Der foretages også en række konse-

kvensrettelser som følge af, at ny lovgivning er trådt i kraft. Der er også flere

steder indsat henvisning til det kommende tilgængelighedsdirektiv, således at

tilgængelighedskravene i dette direktiv finder anvendelse på de informationer

og oplysninger i forslaget, som rettes mod personer med handicap m.fl.

Med forslaget foretages også en række indholdsmæssige ændringer, som æn-

drer retstilstanden. Der gives et overblik over de væsentligste af disse nedenfor.

Fritagelser

Fritagelse af visse tjenester fra forordningens anvendelsesområde er ifølge

Kommissionen et særtræk for jernbaneområdet. Kommissionen anfører dog, at

fritagelserne er en alvorlig hindring for anvendelsen af forordningen, hvorfor

disse ønskes begrænset.

Kommissionen foreslår derfor, at forordningens anvendelsesområde udvides,

således at en række bestemmelser i forordningen

altid

finder anvendelse, uan-

set at medlemsstaterne har fritaget en eller flere jernbanetransporttjenester fra

forordningens anvendelsesområde.

Efter den gældende forordning kan fx bybaner og regionalbaner fritages fra

kravene i forordningen i sin helhed, men med forslaget vil en række bestem-

Side 3/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

melser i forordningen om fx erstatningsansvar og handicaprettigheder fremad-

rettet ikke kunne fraviges.

Det skal bemærkes, at fritagelserne i forordningen ikke pt. anvendes i Dan-

mark.

Forsinkelse m.m.

Kommissionen anfører, at det i nogle medlemslande kan være vanskeligt for

jernbanevirksomheder at få erstatning fra en tredjepart, som bærer ansvaret

for en forsinkelse, hvorfor Kommissionen foreslår, at forordningen eller natio-

nal lovgivning ikke må fortolkes som om, at jernbanevirksomhedernes mulig-

hed for regreskrav begrænses. Forordningen må heller ikke fortolkes som om,

at passagerernes ret til at søge erstatning i overensstemmelse med anden rele-

vant lovgivning begrænses.

For at ligestille jernbaneområdet med andre transportformer foreslås det også,

at der indsættes en force majeure fritagelse, således at jernbanevirksomheder-

ne fremadrettet ikke kan pålægges at betale erstatning i tilfælde af hændelser,

som jernbanevirksomheden kan bevise var force majeure.

Kommissionens foreslår endvidere en række øvrige ændringer for at tydeliggø-

re og styrke passagerernes rettigheder ved forsinkelse og bringe disse på linje

med andre transportformer. Når jernbanevirksomhederne m.fl. fx efter de nu-

værende regler ved forsinkelse på 60 minutter skal tilbyde omlægning af rejsen,

så foreslås det, at omlægningen ikke må medføre forøgede omkostninger for

passageren, ligesom passagerens rejseklasse/middel som udgangspunkt ikke

må nedklassificeres, og passageren heller ikke må pålægges at betale ekstra i

tilfælde af opklassificering. Den nye rejse skal også være sammenlignelig med

den oprindelige rejse i forhold til skift, rejsetid og i særdeleshed i forhold til

tilgængelighed for personer med handicap.

Efter den gældende forordning skal jernbanevirksomheder ved forsinkelse på

over 60 minutter tilbyde måltider eller forfriskninger til berørte passagerer,

men det foreslås, at jernbanevirksomhederne fremadrettet skal kunne tage

hensyn til, hvor lang leveringstid og hvilke omkostninger det vil have at frem-

skaffe måltiderne m.m.

Det foreslås også, at ved gentagne forsinkelser på under 60 min. i et periode-

eller abonnementskorts gyldighedsperiode, skal forsinkelserne kunne akkumu-

leres, og jernbanevirksomheden skal yde passageren erstatning i overensstem-

melse med forsinkelsen.

Af forslaget fremgår endvidere, at stationsledere på stationer med over 10.000

daglige passagerer skal sørge for at koordinere deres drift med relevante jern-

banevirksomheder m.fl. i en beredskabsplan, for at minimere eller undgå

Side 4/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

driftsforstyrrelser. Beredskabsplanen skal også sikre, at der gives evt. strandede

passagerer bistand og information.

Endelig foreslås det, at stationsledere m.fl. skal have pligt til at stille realtidsda-

ta vedrørende tog til rådighed for relevante jernbanevirksomheder m.fl. for at

undgå forsinkelser etc.

Befordringskontrakt m.m.

For at bringe rettighederne på jernbaneområdet på linje med andre transport-

former foreslår Kommissionen et generelt forbud mod forskelsbehandling i

befordringskontrakter på grundlag af en kundes nationalitet eller bopæl eller

på grundlag af en jernbanevirksomhed eller billetudsteders etableringssted i

Unionen. Forbuddet skal dog ikke gælde i forhold til sociale rabatter.

Kommissionen anfører endvidere, at jernbanevirksomhederne med den gæl-

dende forordning kan omgå reglerne i forordningen ved at sælge særskilte bil-

letter

til en samlet rejse i stedet for ”gennemgående billetter” (flere rejser i én

billet). Kommissionen foreslår derfor, at når en passager modtager særskilte

billetter til en samlet rejse, så skal rettighederne vedr. oplysning, assistance,

bistand og erstatning som udgangspunkt være ens med dem, som gælder for en

”gennemgående

billet”.

Personer med handicap m.fl.

En væsentlig del af Kommissionens forslag vedrører udvidelse og opdatering af

rettighederne for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, da

disse anses for at være utidssvarende og utilstrækkelige. Kommissionen ønsker

endvidere

at opfylde FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap.

Det foreslås derfor, at de eksisterende adgangsregler for personer med handi-

cap også skal gælde i forhold til personlige hjælpere, og at adgangsreglerne skal

åbne op for, at en person med handicap m.fl. skal kunne ledsages af en hjælpe-

hund. Personer med handicap m.fl. skal endvidere kunne rekvirere oplysninger

om stationer og tilknyttede faciliteters tilgængelighed og ikke som i dag kun

jernbanetjenesternes tilgængelighed.

Det foreslås også, at når der kører tog, skal der altid være assistance til rådig-

hed for personer med handicap m.fl. på stationer og i tog. Jernbanevirksomhe-

derne m.fl. skal dog ligesom efter de gældende regler have besked senest 48

timer, før behovet opstår.

Det foreslås også, at personer med handicap m.fl. skal kunne købe billet i toget

uden ekstra omkostninger, når billetten ikke kan købes på afgangsstationen.

Side 5/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Jernbanevirksomheder m.fl. skal med forslaget også have pligt til at videregive

besked til andre jernbanevirksomheder m.fl. om, at en person med handicap

skal have assistance, når denne person har en billet som består af flere rejser.

Det foreslås desuden, at jernbanevirksomheder m.fl. skal være ansvarlige for og

erstatte tabet eller beskadigelsen af bevægelseshjælpemidler og bevægelsesan-

ordninger m.m. Erstatningen skal svare til udgiften til genanskaffelse eller re-

paration, og jernbanevirksomheden m.fl. skal bestræbe sig på at stille et mid-

lertidigt hjælpemiddel til rådighed for den berørte person.

Endelig foreslås det, at der indsættes regler om uddannelse af personale i for-

hold til at imødekomme behovene hos personer med handicap m.fl. Efter disse

regler skal jernbanevirksomheder m.fl. bl.a. sørge for relevant uddannelse af

deres personale, specielt når disse yder assistance til personer med handicap, at

personalet får regelmæssige genopfriskningskurser, samt at tilskynde ansatte

m.m. som har et handicap til at medvirke i uddannelsen.

Oplysning om passagerrettigheder

Kommissionen anfører, at passagererne ikke modtager tilstrækkelig oplysning

om deres rettigheder, hvorfor Kommissionen foreslår, at information om pas-

sagerernes rettigheder og forpligtelser også skal fremgå af elektroniske billet-

ter, og at det altid skal fremgå af alle billetter, hvor passageren kan finde nær-

mere information ved aflysning, forsinkelse etc.

Det foreslås også, at jernbanevirksomheder m.fl. skal have pligt til at oplyse

passagererne om deres rettigheder, både på togstationer og i tog.

Håndhævelse, klage m.m.

Kommissionen anfører, at passagerernes klagemuligheder ofte er mangelfulde

og administreres forskelligt i medlemsstaterne, hvorfor det foreslås, at jernba-

nevirksomheder, billetudstedere, stationsledere og infrastrukturforvaltere på

stationer med mere end 10.000 daglige passagerer inden for deres ansvarsom-

råder skal indføre klageordninger vedrørende forslagets rettigheder og forplig-

telser. Samtidig foreslås indsat en række nærmere frister m.m. for klagesags-

behandlingen.

Der foreslås også indsat en række nærmere regler om de nationale håndhævel-

sesorganers klagesagsbehandling, herunder bl.a. klagemuligheder, frister samt

værneting.

For at modvirke en uensartet håndhævelse af forordningen foreslås endvidere

indsat en række nærmere regler om de nationale håndhævelsesorganers opga-

ver, håndhævelsesforanstaltninger samt pligt til at offentliggøre statistik om

aktiviteter m.m.

Side 6/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Delegation til Kommissionen

Kommissionen foreslår, at Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter for at inflationstilpasse det beløb, som jernbanevirksomhederne efter

de gældende regler skal udbetale ved død eller tilskadekomst. Kommissionen

ønsker endvidere beføjelse til at kunne ændre:

ii.

iii.

bilag I om uddrag af CIV-reglerne;

bilag II om mindstemål af oplysninger som skal gives af jernbanevirk-

somhederne og billetudstederne;

bilag III om minimale standarder for servicekvalitet.

Side 7/28

Beføjelsen til at ændre i bilagene ønskes for at kunne tage hensyn til ændringer

i CIV-reglerne, og den teknologiske udvikling.

Det foreslås endvidere, at der indføres bestemmelser om den nærmere frem-

gangsmåde ved vedtagelse af delegerede retsakter, herunder mulighed for tids-

begrænsning, forlængelse, indsigelse og tilbagekaldelse af beføjelsen samt de

nærmere frister.

Andre ændringer

Kommissionen konstaterer, at cykling er populært og har en stigende indflydel-

se på mobilitet og turisme, hvorfor det foreslås, at jernbanevirksomheder kun

skal kunne afvise eller begrænse medtagning af cykler af sikkerheds- eller

driftshensyn.

Kommissionen foreslår også, at der foretages ændringer i de bilag, som udmøn-

ter bestemmelserne i forordningen. Konkret foreslås en mindre ændring af

bilag II (mindstemål af oplysninger som skal gives af jernbanevirksomhederne

og billetudstederne) samt en helt ny affattelse af bilag III (minimale standarder

for servicekvalitet), og at der fastsættes et helt nyt bilag IV (procedure for kla-

gebehandling for nationale håndhævelsesorganer).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, og tidspunktet for Europa-Parlamentets

behandling kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Med Kommissionens forslag omarbejdes den eksisterende forordning, og der

foreslås ikke nævneværdige ændringer i den gældende forordnings anvendel-

sesområde, hvorfor regeringen vurderer, at nærhedsprincippet i en snæver

juridisk forstand er overholdt.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører gældende lovgivning om Jernbanenævnet:

ii.

Lov nr. 686 af 27. maj 2015 (jernbaneloven)

BEK nr. 1136 af 22. september 2015 (bekendtgørelse om jernbanenæv-

net)

Side 8/28

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes på nuværende tidspunkt ikke at medføre ændringer af lov-

givning, udover måske mindre tilpasninger på bekendtgørelsesniveau. Rege-

ringen vil dog analysere behovet for ændringer yderligere.

Statsfinansielle konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en analyse af de statsfinansielle

konsekvenser af forslaget, men det må formentlig forventes, at forslaget vil

medføre bebyrdende økonomiske konsekvenser for staten. Regeringen vil ana-

lysere forslaget nærmere, og det er regeringens forventning at have et overblik

over de forventede statsfinansielle konsekvenser i løbet af foråret 2018.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en analyse af de samfundsøko-

nomiske konsekvenser ved forslaget. Regeringen vil analysere forslaget nærme-

re, og det er regeringens forventning at have et overblik over de forventede

samfundsøkonomiske konsekvenser i løbet af foråret 2018.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en analyse af de erhvervsøkono-

miske konsekvenser af forslaget, men det må formentlig forventes, at forslaget

vil medføre bebyrdende økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Regerin-

gen vil analysere forslaget nærmere, og det er regeringens forventning at have

et overblik over de forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser i løbet af

foråret 2018.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

transport, bygning og bolig med frist for bemærkninger den 11. oktober 2017.

Der er modtaget høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning, Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen,

Danske Handicaporganisationer, Danmarks Rejsebureau Forening, Arriva,

Trafikselskaberne i Danmark og DSB. De indkomne bemærkninger er refereret

nedenfor.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Erhvervsflyvningens sammenslutning

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at delta-

ge i denne høring.

Jernbane er ikke ES ressortområde, som er flyvning.

Alligevel ønsker ES at gøre opmærksom på Force Majeure emnet. Det behand-

les i forslaget, men der synes at mangle en definition af, hvad der opfattes som

Force Majeure og dermed, hvordan det påvirker evt. erstatning.

Forbrugerrådet Tænk

–

Passagerpulsen

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til forslag om

jernbane-passagerers rettigheder og forpligtelser.

Grundlæggende er det positivt at Kommissionen ønsker at sidestille jernbane-

passagers rettigheder med passagerer, som benytter luft-, sø- og bustransport.

Der bør være gen-kendelige og ensartede rejseregler og rettigheder i hele EU,

uanset hvilken transport-form vi bruger. Vi bakker desuden op om forordnin-

gens mål om at styrke handicappedes rettigheder, når de rejser med tog.

En del af forordningens tiltag er imidlertid allerede virkelighed i Danmark,

hvorfor mange af de foreslåede ændringer desværre ikke betyder store forbed-

ringer for togpassagerer i Danmark.

Vi mener:

Ang. gennemgående billetter:

Forordningens Artikel 10, stk. 1 bør pålægge jernbanevirksomhederne mere

præcise krav om udstedelse af gennemgående billetter, særligt fordi EU selv

tilstræber et frit og liberaliseret togmarked. Flere aktører på nationalt niveau

kan både bidrage til øget konkurrence og afledte fordele heraf, men også mang-

lende sammenhæng for passagererne. Gennemgående billetter sikrer bedre

sammen-hæng i rejsen for togpassagererne, hvilket er en afgørende faktor for

passagertilfredsheden.

Skrappere krav kunne f.eks. være at indføre krav om gennemgående billetter

ved kortere rejser, hvor to eller flere selskaber opererer, eller stille krav om at

togselskaber som efterfølger et andet ved udbud ikke må forringe billetudbud-

det, og som minimum skal videreføre tidligere gennemgående billettyper.

Ang. kompensation ved forsinkelser/aflysninger

Jernbaneselskaberne bør pålægges skrappere krav om kompensationer i tilfæl-

de af forsinkelser og/eller aflysninger. Vi mener at man som passager rimelig-

Side 9/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

vis må kunne forvente bedre rettidighed over årene, bl.a. som følge af forbedret

teknologi, elektrificering mm, således at kravene om kompensation bør stram-

mes. Herunder skal det især sikres, at kompensation faktisk bliver udbetalt i de

tilfælde, hvor passagererne har krav på den. I det omfang teknologien muliggør

det, bør der ske en automatiseret udbetaling af kompensationen.

Danske Handicaporganisationer

Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:

Det er vigtigt, at mennesker med handicap spontant og selvstændigt kan rejse

med kollektiv transport, heriblandt jernbanen. Det er afgørende for den per-

sonlige frihed og dermed muligheden for en aktiv deltagelse i samfundet.

DH mener, der er mange positive ændringer i udkastet, der er til fordel for

mennesker med handicap. Det er f.eks. meget positivt, at der nu er en reference

til FN’s Handicapkonvention i forordningen.

Det er også positivt, at medlemsstaterne ikke længere kan fritage tilrådigheds-

stillelse af assistance og erstatning for beskadigede hjælpemidler.

Derudover er det et fremskridt, at der stilles krav om tilgængelighed, her-

iblandt, at der er reference til det kommende tilgængelighedsdirektiv.

Vi ser det også som positivt, at det nu skal være muligt at købe billetter i toget

uden ekstra omkostninger, hvis der hverken er et billetkontor eller en tilgænge-

lig billetautomat på stationen. Ligeledes er det godt, at der skal tages hensyn til

behovene hos mennesker med handicap ved videreførelse eller omlægning af

rejsen ved forsinkelser.

Det er desuden godt, at der nu er krav til at uddanne personalet, og at der skal

være assistance til rådighed på alle tidspunkter, når der kører tog.

Desuden er der forslag om, at der foruden den nuværende lovgivning på områ-

det også skal være en forpligtelse til, at stationsledere på større stationer skal

udarbejde en beredskabsplan, her er der også fokus på mennesker med handi-

cap og tilgængelighed.

Der skal være bedre information til passagerne om deres rettigheder. Og hånd-

hævelsesorganets opgaver er bedre specificeret, ligesom der er forslag om at

etablere en tilgængelig klagemulighed.

DH mener, at forslaget kan udbygges yderligere for at sikre personer med han-

dicap bedre muligheder for at rejse med jernbane.

Side 10/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

DH mener, at der skal stilles konkrete krav til uddannelsen af personale i stil

med ECAC Doc 30 i luftfarten. Her tænker vi også på personale, der er i indi-

rekte kontakt med passagerer (som f.eks. rengøringspersonale, der ofte bloke-

rer handicaptoiletter). Desuden mener vi, at det vil være en fordel at inddrage

handicaporganisationerne i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Det har vi gode

erfaringer med fra andre transportsektorer.

Desuden mener vi, at man kan være endnu mere specifik i forhold til det natio-

nale håndhævelsesorgan, bl.a. ved at stille krav om regelmæssig kontrol af assi-

stancen.

Som nævnt ovenfor er det positivt, at der stilles krav om tilgængelighed, bl.a.

med referencer til det kommende tilgængelighedsdirektiv. DH mener, at man

som udgangspunkt skal gøre al digital information tilgængelig og henvise til det

kommende tilgængelighedsdirektiv generelt (der er f.eks. ikke reference til det-

te i artikel 33 om tilgængelig klagebehandlingsprocedure), når det gælder digi-

tal information. Derudover mener vi, at tilgængelige versioner af anden infor-

mation skal stilles til rådighed generelt, ikke kun ved forespørgsel. Desuden

skal det være tydeligt, at der findes tilgængelige versioner.

Danmarks Rejsebureau Forening

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) er en brancheorganisation for danske

rejsebureauer, og har eksisteret siden 1938. DRF repræsenterer i dag over 100

forskellige rejsebureauer, hvis omsætning skønnes at udgøre 70 % af den sam-

lede omsætning på 26 mia. kr. inden for rejsebureaubranchen.

Foreningens medlemmer består både af fritidsrejsebureauer, der tilbyder rejser

med rutefly og enkelte med charterfly samt erhvervsrejsebureauer.

Generelle bemærkninger

DRF vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med

revisionen af forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser

(2017/0237).

Overordnet er Danmarks Rejsebureau Forening positivt stillet overfor for det

fremsatte forordningsforslag. Det ville dog være hensigtsmæssigt såfremt der i

forordningens kapitel IV, artikel 18 blev indsat en begrænsning for det antal af

overnatninger, som en jernbanevirksomhed måtte afholde i tilfælde af forsin-

kelser, på linje med bestemmelserne i buspassagerers rettigheder (Forordning

181/2011, artikel 21), Sø-passagerers rettigheder (Forordning 1177/2010, artikel

17) samt det af Kommissionen fremsatte revisionsforslag til luftpassagerers

rettigheder (COM(2013)0130, artikel 9).

Foruden at bringe forordningen på linje med andre gældende passagerret-

tigheder, vil en sådan begrænsning ligeledes harmonere med ansvarsbegræns-

Side 11/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

ningerne for arrangører af pakkerejser i det allerede vedtagne pakkerejsedirek-

tiv (2015/2302).

Herudover finder Danmarks Rejsebureau det ikke hensigtsmæssigt, at billetud-

stedere i artikel 9, nr. 2 samt artikel 18, nr. 1 pålægges informationsforpligtel-

ser, som jernbanevirksomheden allerede er underlagt. Foruden at der vil være

tale om dobbeltarbejde, må det alt andet lige være jernbanevirksomheden der

er nærmest til at give passageren de relevante informationer.

Trafikselskaberne i Danmark

På vegne af Trafikselskaberne i Danmark og under hensyntagen til den korte

svarfrist, sender vi hermed vores bemærkninger til det foreliggende udspil fra

Kommissionen.

Vores primære opmærksomhedspunkter er følgende:

Udvidelse af definitionen af handicappede m.v.

Man udvider i artikel 3 (16) definitionen af handicappede m.v. betragteligt til

også at omfatte passagerer med mentale handicap og nedsat mobilitet på grund

af alder! Nu lyder definitionen sådan;

”Person med handicap og person med nedsat mobilitet; en person med en varig

eller midlertidig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættel-

se, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre vedkommende i fuldt ud

og effektivt at benytte transportmidler på lige fod med andre passagerer, eller

hvis bevægelighed under benyttelse af transportmidler er nedsat på grund af

alder.”

Definitionen har betydning for de alle de rettigheder, som disse passagerer

tillægges i Forordningen og udvidelsen af definitionen er derfor meget byrde-

fuld for selskaberne og forekommer svær at administrere i praksis.

Kanaler for billetsalg

Artikel 10 indeholder først en opblødning i kravet til hvilke billetsalgskanaler

der skal stilles til rådighed, idet hovedreglen bliver, at der skal sælges billetter

1) på stationen 2) i toget eller 3) telefon/internet/anden tilgængelig informati-

onsteknologi. Efter forslaget kan medlemsstaterne dog nationalt fastsætte, at

selskaber der kører på offentlige kontrakter, skal have flere end én af disse

salgskanaler. Efter vores opfattelse, skal det gøres gældende, at der i hvert fald

ikke nationalt er behov for at fastsætte strammere krav til selskaberne, bl.a.

henset til at de teknologiske muligheder for at tilbyde billetter via digitale kana-

ler er gode, og at vi betragter disse som værende tilgængelige for alle.

Samtidig indføres som noget nyt krav om, at handicappede (jf. definitionen

ovenfor) altid skal have mulighed for at købe billet i toget, hvis der ikke er bil-

Side 12/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

letkontor eller automat på stationen. Dette krav vil i praksis betyde, at vi vil

være nødt til at have billetsalg ombord på mange af lokalbanernes tog, da der

ikke er ret mange automater tilbage på stationerne. Da vi ikke opretholder

salgskanaler specifikt for handicappede og i øvrigt ikke ved hvornår de er med

toget, vil det sige at der skal være enten billetautomat eller personale i alle tog.

Dette vil være økonomisk meget byrdefuldt og står ikke mål med kundernes

reelle behov. De fleste kunder erhverver billet på anden vis, også selvom de har

nedsat funktionsevne.

Vi vil foreslå at det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at f.eks. check-ind stande-

re til validering af elektroniske rejsekort sidestilles med en billetautomat. Såle-

des vil en check-ind stander kunne opfylde kravet om en billetautomat på stati-

onen.

Herudover har vi følgende generelle bemærkninger:

Trafikselskabernes handicapordning

Som noget unikt er der i Danmark taget hånd om en sikker og brugervenlig

transport af handicappede, der via visitation hos bopælskommunen, er tildelt

104 ture årligt.

Hvis den handicappede borger har behov for at rejse med flere transportmidler,

er det trafikselskaberne, der tilrettelægger den samlede rejse for den handicap-

pede borger, herunder også eventuel rejse med regional eller intercitytog, da

ordningen er landsdækkende. Betalingen og reservationen af den samlede rejse

håndteres også af trafikselskaberne.

Øvrige specifikke bemærkninger

Assistance

Der skal ydes assistance på alle tidspunkter af dagen, hvor der kører tog (artikel

22 (4)). Dette har lokalbanerne ikke større problemer med.

Men det fremgår også som noget nyt (artikel 23(4)), at der skal være assistance

til rådighed i toget på alle tidspunkter, når der kører tog. Hvis dette skal forstås

som en regel om at der skal være personale der kan assistere i alle tog, vil det

være en væsentlig økonomisk byrde for selskaberne.

Erstatning ved forsinkelser

–

kunder med periodekort

I artikel 17(2) indføres krav om at kunder med periodekort/abonnementskort

skal kunne få erstatning i ”overensstemmelse med jernbanevirksomhedernes

erstatningsordninger”. Hvis der er flere forsinkelser under 60 minutter

i gyl-

dighedsperioden skal disse kumuleres og passagererne ydes erstatning. Det er

uklart om man skal op på en forsinkelse på 60 minutter for at få erstatning.

Side 13/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

DSB/S-tog har i dag en ordning som den der beskrives. Kunderne skal tilmelde

sig en strækning og får automatisk kompensation. Hvis kravet gennemføres, vil

det betyde, at denne ordning også lokalbaner og Metro. Bestemmelsen siger

ikke noget om, hvilken størrelse erstatningen skal have, idet den skal beregnes

ud fra jernbaneselskabets erstatningsordning.

Dette krav forekommer at kunne blive byrdefuldt, da det må forventes at blive

en administrativ tung opgave at registrere kundernes oplysninger samt udreg-

ne og udbetale kompensation til alle kunder med periodekort (pap, rejsekort og

mobil).

Selskaberne skal stille midlertidige hjælpemidler til rådighed

Iflg. Artikel 25(3) skal selskaberne stille hjælpemidler til rådighed, i tilfælde af

at man ødelægger kundens hjælpemidler, herunder førerhunde. Hjælpemidlet

skal svare til det kunden havde, og kunden skal kunne beholde det indtil er-

statning udbetales. Dette forekommer byrdefuldt, da selskaberne ikke kan have

et lager af hjælpemidler og ikke har ekspertise i hjælpemidler etc.

Som alternativ kunne det foreslås at fastsætte, at kunden har ret til at få udbe-

talt en forskudsbetaling til dækning af umiddelbar behov, sådan som det er

muligt ift. den gældende artikel 13 om personskade, hvorefter der kan udbeta-

les beløb til dækning af øjeblikkelige økonomiske behov.

Uddannelse

Personalet skal uddannes til at kunne håndtere alle former for handicap, her-

under også mentale handicap og intellektuelle funktionsnedsættelser (artikel

26). Dette krav forekommer ikke rimeligt. Det er klart at personale skal kunne

håndtere kørestole og assistere mennesker fysisk om bord, med rette løftetek-

nik osv. Men et krav om at håndtere mentale handicap er meget vidtgående.

Endvidere fremgår det, at man udover det personale som yder assistance til

kunderne, også skal tilbyde uddannelsen til alle andre personalegrupper. Dette

krav er for vidtgående.

Klager

Der indføres et krav om at selskabet skal opbevare ”data om hændelser,

der er

nødvendige for at vurdere klagen, i to år og stille dem til rådighed for nationale

håndhævelsesorganer efter anmodning.” Dette sidste krav er uklart –

det er

umuligt at sige på forhånd, hvilke data der kan være aktuelle i en klage. Det bør

præciseres hvis det opretholdes. Det kan være forbundet med væsentlige om-

kostninger at opbevare store mænger data.

Side 14/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Arriva

Hermed foreligger Arrivas høringssvar til forslaget, som ønskes taget i betragt-

ning ved Transport-, Bygnings- og Boligministeriets udarbejdelse af et grund-

og nærhedsnotat.

Nedenfor følger Arrivas bemærkninger til udvalgte artikler fra det udkast til

forordning, som er blevet sendt i høring.

Ad artikel 6

–

Cykler

Stk. 1:

Begrebet cykel dækker over mange forskellige cykeltyper; ladcykler, tandem-

mer, budcykler, mv. Det er uhensigtsmæssigt, hvis bestemmelsen skal tolkes

således, at jernbanevirksomhederne ikke må differentiere mellem cykeltyper,

men at jernbanevirksomheder alene må lave et samlet sæt betingelser for,

hvornår cykler - i sit brede begreb omfattende alle slags cykeltyper - må medta-

ges eller ej. Dvs. enten alle cykeltyper eller ingen.

Det bør sikres, at jernbanevirksomhederne fortsat via sine betingelser kan be-

myndige sit togpersonale til at afvise cykler ad hoc på tog, når det efter om-

stændighederne vurderes nødvendigt. Bestemmelsen må ikke få den konse-

kvens, at jernbanevirksomhederne tvinges til at acceptere cykler på bekostning

af andre passagerer.

Det anbefales, at bestemmelsen eksplicit nævner, at jernbanevirksomhederne

må differentiere betingelserne for afvisning eller begrænsning imellem cykelty-

perne. Dertil anbefales det, at det fremgår tydeligt af bestemmelsen, at hensy-

net til andre passagerer skal prioriteres over retten til at medbringe en cykel.

Ad artikel 10

–

Billetter, gennemgående billetter og reservationer

Først og fremmest savnes et billetbegreb for et kort svarende til rejsekortet i

Danmark, som bør implementeres i hele forordningen. Indførelsen af billetbe-

grebet vil formentlig medføre, at visse krav i forordningen kan lempes for jern-

banevirksomhederne, uden at det stiller passagererne ringere.

Stk. 1:

Formuleringen af følgende del af bestemmelsen er så vagt formuleret, at den

ikke vurderes til at have nogen reel effekt:

”De bestræber sig på så vidt muligt at tilbyde

gennemgående billetter bl.a. for

rejser, der krydser landegrænser og udføres med mere end en jernbanevirk-

somhed.”.

Dertil er det i øvrigt en bekymrende udvikling, hvis man arbejder mod at tvinge

jernbanevirksomheder til at levere gennemgående billetter. Det er slet ikke så

simpelt og kan få den betydning, at billetterne bliver væsentlig dyrere end i dag,

hvilket næppe er i passagerernes interesse.

Side 15/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Side 16/28

Det anbefales, at den specifikke formulering fjernes fra bestemmelsen, da den i

praksis vurderes til ikke at bidrage med noget.

Stk. 5:

Arriva er enige i, at personer med handicap eller nedsat mobilitet skal tilbydes

en lignende mulighed. Men det vil være uhensigtsmæssigt, hvis bestemmelsen

får den konsekvens, at jernbanevirksomheder skal til at bemande alle tog med

personale for at kunne sælge billetter til personer med handicap og personer

med nedsat mobilitet. Dertil er Arriva bekymret for, at bestemmelsen giver

passagerer uden et reelt handicap mulighed for at slippe for at købe billet, hvis

ikke der indføres en form for handicap-kort, som jernbanevirksomhederne kan

kræve vist.

Det anbefales, at bestemmelsen fjernes.

Stk. 6:

Arriva er bekymret for, at jernbanevirksomhedernes oplysningspligter til pas-

sagererne ved hvert billetkøb går ud over, hvad passagererne egentlig ønsker.

Det er efter Arrivas opfattelse ikke brugervenligt, hvis en billet skal plastres til

med betingelser, forbehold mv., når blot passagererne kan finde disse oplys-

ninger andre steder på en let og tilgængelig måde. Det gør det samtidigt langt

lettere for en jernbanevirksomhed at præsentere betingelser ordentlig og for-

ståeligt for passagererne.

Det anbefales, at jernbanevirksomhederne i stedet blot tvinges til at sikre, at

oplysningerne er let tilgængelige for passagererne.

Ad artikel 16

–

Refusion og omlægning af rejsen

Stk. 2:

Det er vanskeligt at vurdere konsekvensen af forpligtelsen for jernbanevirk-

somheder til at træffe rimelige foranstaltninger for at undgå yderligere tilslut-

ningsforbindelser, når der ikke foreligger nogen vejledning til, hvad rimelige

foranstaltninger reelt betyder.

Endvidere er det uklart, hvornår en befordringsfacilitet er af en lavere kategori

end andre. Er det eksempelvis en lavere kategori, hvis en passager skal rejse

med en bus fremfor et tog, eller hvis en passager skal rejse i en almindelige

kupé fremfor en stillekupé?

Det anbefales, at det bliver uddybet, hvornår en befordringsfacilitet er af en

lavere kategori end andre, og hvad der ligger i ”rimelige foranstaltninger”.

Ad artikel 17

–

Erstatning for billetprisen

Stk. 2:

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Først og fremmest mangler der en forklaring på, hvornår en passager med et

abonnementskort eller periodekort kan siges at være ramt af en forsinkelse

eller aflysning? Skal det fortolkes sådan, at:

1) en passager er ramt, så snart et hvilket som helst tog inden for det område og

den periode, passagerens abonnementskort eller periodekort gælder til, er af-

lyst eller forsinket?

2) at passageren kun er ramt, hvis passageren rent faktisk havde tænkt sig eller

er i gang med at foretage en rejse med et tog, som bliver aflyst eller forsinket?

Uanset om det er nr. 1 eller 2, så er bestemmelsen bekymrende. Det bliver byr-

defuldt, hvis ikke helt umuligt, for en jernbanevirksomhed på et objektivt

grundlag at vurdere, om en passager har ret til erstatning eller ej, og ikke

mindst hvordan en evt. erstatning skal opgøres.

Når ovenstående er nævnt, forventer Arriva ikke, at bestemmelsens ordlyd er i

strid med de nuværende pendlerrejsetidsgarantier i Danmark. Erstatningsud-

regningen i de nuværende pendlerrejsetidsgarantier i Danmark foretages i vir-

keligheden på en helt anden måde, end forordningen beskriver.

Det anbefales, at bestemmelsen i forhold til abonnements- og periodekort om-

skrives til en brugbar erstatningsudmåling, som ligner den, vi i Danmark an-

vender.

Stk. 8:

Det er bekymrende, at der kun indsættes en meget smal force majeure-klausul i

forordningen. I forslaget begrundelse henvises til EU Domstolens afgørelse fra

2013 om erstatning i force majeure, hvor domstolen på baggrund af Generalad-

vokatens forslag nåede frem til, at jernbanevirksomheder ikke var fritaget fra at

yde erstatning til passagerer i force majeure tilfælde. Det er på den baggrund

glædeligt, at forslaget omfatter en force majeure klausul (som man ellers troede

var til stede indtil 2013), om end denne efter Arrivas opfattelse er alt for smal.

Og at det netop og alene er naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold, der er

undtaget, kan man kun stille sig undrende overfor.

Generaladvokaten forklarer i sit forslag til afgørelse under pkt. 40, at vanskeli-

ge vejrforhold, skader på jernbanenettet samt arbejdsmarkedskonflikter er

blandt de mest almindelige tilfælde af force majeure inden for jernbanetrans-

porten. Herefter udtaler Generaladvokaten, at netop de forhold i virkeligheden

i et vist omfang kan forudses med en statistisk hyppighed, som kan indregnes i

billetprisen for at minimere risikoen. Ud fra den betragtning kan det modsæt-

ningsvis sluttes, at Generaladvokaten i højere grad anser force majeure tilfælde

som eks. krig og terror som forhold en jernbanevirksomhed bør undtages an-

svaret for. Med det in mente er det uforståeligt, at klausulen ikke som mini-

mum også dækker eksempelvis krig og terror. Desuden ses der ikke nogen sag-

Side 17/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

lig begrundelse for, at jernbanevirksomheder skal behandles ringere end øvrige

transportformer såsom luftfartsbranchen.

Det anbefales, at force majeure klausulen udvides fra den nuværende meget

smalle definition til den brede definition, således at jernbanevirksomheder

sidestilles med bl.a. luftfartsbranchen.

Ad artikel 22

–

Assistance på jernbanestationerne

Stk. 4:

Det bliver meget byrdefuldt for jernbanevirksomhederne, hvis der skal være

assistance til rådighed på alle stationer på alle tidspunkter, når der kører tog.

En byrde som slet ikke står på mål for den forbedring, det vil være for passage-

rerne.

Det anbefales, at bestemmelsen fjernes.

Ad artikel 23

–

Assistance i toget

Stk. 4:

Det bliver meget byrdefuldt for jernbanevirksomhederne, hvis der skal være

assistance til rådighed i toget på alle tidspunkter, når der kører tog. En byrde

som slet ikke står på mål for den forbedring, det vil være for passagererne.

Det anbefales, at bestemmelsen fjernes.

Jernbanenævnet

Jernbanenævnet (JBN) har modtaget nedenstående høring om udkastet til

revision af jernbanepassagerrettighedsforordningen.

Forslaget ses ikke at medføre væsentlige administrative og/eller økonomiske

konsekvenser for JBN’s vedkommende.

I øvrigt ses forslaget heller ikke at nødvendiggøre ændringer af aktuelt gælden-

de danske regler vedrørende forordningens håndhævelse, m.v.

Særligt bemærkes, at efter bekendtgørelse 1136/2015 om JBN, § 2, behandler

JBN klager vedrørende forordningen, som falder udenfor Ankenævnet for Bus,

Tog og Metros (ABTM) kompetence, dvs. klager der ikke udgør såkaldte ”civil-

retlige tvister”. Den nævnte kompetencefordeling mellem ABTM og JBN i for-

hold til håndhævelse af forordningen i Danmark ses ikke at være i strid med de

foreslåede ændringer.

DSB

Bemærkninger til forslag om revision af Passagerrettighedsforordningen for

jernbanepassagerer

Side 18/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Transportministeriet har med mail af 28 september fremsendt Kommissionens

forslag til revision af Passagerrettighedsforordningen fra 2007 med henblik på

ministeriets udarbejdelse af grund- og nærhedsnotat.

DSB vil her give sine bemærkninger til de policy forslag, som forslaget til ny

forordning bygger på, samt kommentere enkelte udvalgte dele af forslaget, som

DSB på nuværende tidspunkt skønner vil være af særlig betydning for vurde-

ring af Kommissionens forslag. DSB forventer, at der efterfølgende vil være et

tæt samarbejde og dialog om konkret kommentering og forslag til formulering

af de enkelte dele af forslaget.

Executive summary

Det er DSB’s opfattelse, at forslaget indeholder en række forslag til justeringer

og tilpasninger, som kan bidrage til en tydeliggørelse og tilpasning af det gæl-

dende regelsæt til ændrede vilkår. Det vil dog være nødvendigt at gennemgå de

enkelte paragraffer i detaljer for at sikre den fornødne tydelighed og enkelhed.

DSB skal gøre opmærksom på, at forslaget på enkelte punkter indebærer fun-

damentale ændringer, der vil have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for

vilkårene for at drive jernbane i Europa. Gennemføres forslaget som det ligger

her, vil alene krav om permanent bemanding af samtlige stationer og tog give

anledning til merudgifter, der foreløbigt anslået vil andrage flere hundrede

millioner kroner, alene for DSB.

DSB’s bemærkninger til Kommissionens policy valg.

Emne

Undtagelsesbestemmel-

ser, ret til at afvige fra

forordningens krav

Anbefalet Policy for-

slag

Forslag B, begrænse

fritagelsesmuligheder

og fremskynde ophæ-

velse af fritagelse

Rettigheder for per-

soner med handicap

og personer med ned-

sat mobilitet finder

anvendelse på alle

services (fjern-, regio-

nal- og S-tog (og me-

tro)).

DSB bemærkninger

Policy forslag B Ikke

relevant i dansk kon-

tekst. Danmark gør in-

gen undtagelsesbe-

stemmelser gældende

Det svarer til Dansk

praksis og giver ikke

anledning til bemærk-

ning. DSB skal dog gøre

opmærksom på, at det

kan rejse debat om et

fælles europæisk ”disabi-

lity card” og de mange

nationale ordninger, der

tilgodeser kunder med

nedsat mobilitet.

DSB er enig i, at alle

kunder bør have adgang

Side 19/28

Rettigheder for personer

med handicap og perso-

ner med nedsat mobilitet

Information til PRM-

personer:

Policy forslag B, rejse-

information og infor-

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

mation om passager-

rettigheder er tilgæn-

gelig for alle PRMs

PRM-assistance,

Policy forslag B: Obli-

gatorisk uddannelse

for jern-

banepersonale i at

tilgodese personer

med handicap og per-

soner med nedsat

mobilitet.

Behandling af klager:

Policy forslag B retlige

bestemmelser, nye

forpligtelser for stati-

ons- og infrastruktur-

forvaltere

til de pågældende in-

formationer. Hvordan

det skal konkretiseres er

uklart efter forslaget og

bør underkastes en nøje-

re vurdering, således at

der sikres et optimalt

udbytte af den indsats,

der gøres. En henvisning

til European Disability

Act er på nuværende

tidspunkt i lovgivnings-

processen for EDA util-

strækkelig og risikobe-

tonet.

Som princip er DSB enig

i, at personer, der speci-

fikt og målrettet vareta-

ger op-gaver med assi-

stance skal have de rele-

vante kompetencer i at

give assistance. En gene-

rel uddannelse og lø-

bende opdatering til alle

medarbejdere, der kan

forventes at komme i

berøring med handicap-

pede, anser DSB ikke for

relevant og meningsfuld.

DSB er enig i, at det kan

være nyttigt med yderli-

gere retlige bestemmel-

ser om behandling af

klager (klagefrister,

kompetencefordeling

mellem forskellige in-

stanser og lignende).

DSB finder ikke, at der

er behov for at kunne

klage over stations- og

infrastrukturforvaltere,

allerede fordi det både er

usikkert og vekslende i

Danmark og i de enkelte

medlemsstater, hvilken

rolle, de pågældende

Side 20/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Gennemgående billetter

Politisk scenario B:

Begreberne gennem-

gående billet og til-

knyttede forpligtelser

defineres

Jernbanevirksomhe-

der og billetudstede-

rene tilskyndes til at

sælge gennem-gående

billetter, når det er

muligt. Bevisbyrden

ligger hos jernbane-

virksomheder og bil-

letudstedere, hvis der

ikke er solgt gennem-

gående billetter.

har, om overhovedet

nogen, i forhold til kun-

derne. Det vil derfor

efter DSB’s opfattelse

primært bidrage til at

skabe forvirring for

kunderne over, hvem de

i givet fald skal klage

over om hvad.

Det er DSB’s opfattelse,

at denne problemstilling

er mere kompleks og

vidtrækkende end ord-

lyden og de tilhørende

forslag lader ane. At

sælge en gennemgående

billet omfattende rejse

med flere jernbanesel-

skaber kræver et omfat-

tende sæt af aftaler mel-

lem de involverede par-

ter om, hvordan, på

hvilke vilkår og med

hvilket ansvar over for

kunderne, der kan sæl-

ges en gennemgående

billet. Det gøres ikke

med en lovtekst, men

kræver et omfattende og

vidtgående kommercielt

og teknisk samarbejde

mellem de involverede.

Dertil kommer, at nogle

kunder måske er mere

interesserede i billige

billetter end de gennem-

gående billetter, der

måske er dyrere og som

denne lovgivning vil

pålægge jernbaneselska-

berne at sælge til kun-

derne. At pålægge Jern-

baneselskaberne en be-

visbyrde for, at der er

informeret, lyder besnæ-

rende men er i praksis

Side 21/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

De nationale håndhævel-

sesorganers klagebehand-

ling og håndhævelse.

Force majeure,

Scenario B, udførlige

instrukser vedrørende

klage-

behandlingsprocessen

og de nationale hånd-

hævelsesorganer på-

lægges at samarbejde

om problemer, der går

på tværs af lande-

grænser.

Der indføres en force

majeure klausul i arti-

kel 17 (godtgørelse),

baseret på en smal

definition.

Information til alle pas-

sagerer.

Ikke diskrimination på

grundlag af nationalitet,

opholdssted eller beta-

umulig at løfte. Det bør

ændres til, at jernbane-

selskaberne skal sikre at

de relevante informatio-

ner er tilgængelige, ger-

ne med en præcisering

af hvordan, således at

det bliver enkelt for sel-

skaberne at sikre den

nødvendige informatio-

ner og let for kunderne

at skaffe den relevante

information.

DSB er enig i, at der med

de erfaringer, der er

gjort af alle parter,

håndhævelsesorganer,

jernbaneselskaber og

kunder, er grundlag for

nogen præciseringer, der

kan forenkle klagebe-

handling for alle invol-

verede.

DSB hilser med tilfreds-

hed indførelsen af en

force majeure klausul,

men finder at det ville

være mere passende, at

der anvendes en bredere

definition som kendes

fra som i luftfarten og

foreslået af Kommissio-

nen i forslag til revision

af luftfartens passager-

rettigheder.

DSB er enig i målsæt-

ningen om at sikre kun-

derne information om

passagerrettigheder. Der

er behov for en mere

præcis formulering, der

også inddrager de digita-

le muligheder

DSB har ingen bemærk-

ninger

Side 22/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

lingsvaluta forebygges.

CIV

Overensstemmelse mel-

lem forordningen og

COTIF/CIV regler

Beredskabsplanlægning

Forpligtelser vedrørende

driftens kontinuitet og

beredskabsplan-lægning

pålægges andre aktører

end jernbanevirksomhe-

der

Side 23/28

Regresret. Regresret over

for tredjeparter

Jernbanevirksomheder-

nes klagebehandling

Frister for passagerernes

indgivelse af klager speci-

ficeres.

Rapportering Der indfø-

DSB hilser med tilfreds-

hed, at forslaget fasthol-

der den gældende hen-

visning til COTIF/CIV

DSB er enig i, at det kan

være nyttigt med bered-

skabsplanlægning, men

er tvivlende overfor, om

der er behov for at regu-

lere det. Hvis der er be-

hov herfor, bør det ikke

være et krav i en passa-

gerrettighedsfor-

ordning, der i princippet

bør fastlægge rammer

for relationer mellem

jernbaneselskaber og

kunder. En sådan regu-

lering bør finde plads i

anden regulering, hvis

den anses for nødvendig

DSB ser positivt på den-

ne bestemmelse. Værdi-

en afhænger dog af,

hvem jernbaneselska-

berne kan gøre regres-

krav gældende overfor,

herunder om det omfat-

ter infrastrukturforvalte-

re og andre operatører. I

gældende COTIF/CIT

bestemmelser opfattes

de ikke som parter, der

kan gøres regreskrav

gældende overfor.

DSB er enig i princippet.

DSB har ikke dermed

taget stilling til de kon-

kret foreslåede frister,

lige som der er behov for

en præcisering af konse-

kvenser af indgivelse af

klage efter udløb af kla-

gefristen

DSB har nu afleveret en

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

res en væsentligt udvidet

pligt til at rapportering af

service-standarder

langt mindre rapporte-

ring siden forordningens

gennemførelse uden at

kunne se en praktisk

værdi heraf. Det gælder

både set med DSB’s og

for kundernes øjne.

Kommissionen har mu-

ligvis haft glæde af den

–

meget begrænsede -

rapportering, der er fo-

retaget set i en europæ-

isk sammenhæng, men

det forekommer at være

et spinkelt grundlag for

at gennemføre den

stærkt udvidede og me-

get detaljerede rapporte-

ringsforpligtelse, der her

foreslås. DSB finder i

øvrigt, at det for så vidt

angår trafik udført på

kontrakt bør være kon-

traktmyndigheden, der

fastlægger sine rappor-

teringskrav, således at

de kan afstemmes efter

de aktuelle behov set

med kontraktparternes

øjne.

Side 24/28

Bemærkninger til enkelt dele af forslaget

Artikel 3,3 stationsleder

I artikel 3,3 defineres stationslederbegrebet således:

"stationsleder": forvaltningsenhed, der i en medlemsstat er ansvarlig for for-

valtningen

af jernbanestationer, og som kan være infrastrukturforvalteren”

Uanset at denne definition er en videreførelse af den hidtidige definition er

hverken ansvar, kompetence eller afgrænsning i forhold til andre aktører speci-

ficeret eller på anden måde konkretiseret på en måde, der svarer til det, der

gælder for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. Begrebet anven-

des adskillige gange i dette forslag og overlapper nogle gange infrastrukturfor-

valters ansvar og andre gange jernbanevirksomhedens. Begrebet dækker heller

ikke over nogen specifik organisatorisk enhed, hverken i Danmark eller for den

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

sags skyld andre medlemslande, så vidt DSB er bekendt. Begrebet bidrager til

at skabe uklarhed om ansvar og kompetencer og bør skrives ud ad forslaget.

Artikel 3, definitioner, stk. 16 om definition af handicap

Definitionen af person med handicap er ændret, især

i ved tilføjelse af ”som i

samspil med forskellige barrierer kan hindre vedkommende i fuldt ud og effek-

tivt at benytte transportmidler på lige fod med andre passagerer”. DSB forven-

ter ikke, at denne ændring er tiltænkt at have nogen betydning for, hvornår og i

hvilket omfang, der skal ydes assistance, men det bør bekræftes af kommissio-

nen, så meget desto mere som artikel 26, punkt a kan indikere en udvidet assi-

stanceforpligtelse.

Artikel 6, Cykler

”mulighed for at medtage cykler, i givet fald mod betaling” er ændret til ”skal

have ret til i givet fald mod rimelig betaling

– og det er fastsat, at ”Medtagning

af cykler kan afvises eller begrænses af sikkerheds- eller driftshensyn.

DSB medtager i dag almindelige tohjulede cykler i sine tog. DSB savner en de-

finition af cykler, således at både retten og pligten præciseres. Det bør fremgå,

at cykelmedtagning kan afvises af hensyn til pladsen i det enkelte tog og at to-

gets personale er bemyndiget til at foretage denne afvisning efter omstændig-

hederne. I modsat fald er der risiko for, at kunder med cykel vil kræve at få

fortrinsret til tog med mangel på plads på bekostning af passagerer uden cykel,

der ikke har en tilsvarende ret. Det er de regler, der allerede i dag fremgår af

DSB’s

rejseregler. Henvisningen til TAP-TSI

(EU 454/2011) bør præciseres.

Artikel 10, Billetter mm

Det bør indføjes en billetkategori svarende til Rejsekort, både fordi det er en

almindelig teknologi, og fordi den i øvrigt kan bidrage til at løse de problemer,

der måtte være for tilgængelighed. DSB har ikke på nuværende tidspunkt taget

stilling til, hvordan det bedst kan indarbejdes.

Artikel 10,5 om handicappedes adgang til at købe billetter i tog er DSB enig i.

Det svarer til den praksis DSB har for så vidt det drejer sig om kunder med

synshandicap, der har Ledsagekort for handicappede. Den formulering, der

anvendes i forslaget åbner imidlertid for, at personer uden at opfylde betingel-

serne for at være handicappede kan påberåbe sig et handicap og dermed und-

lade at købe billet til de eventuelt måtte blive mødt af billetkontrol. På stræk-

ninger med stikprøvevis billetkontrol, herunder S-banen og mange regional-

togsstrækninger og i regional-tog vil det i realiteten åbne en ladeport for ikke-

handicappedes betalingsunddragelse. Skal bestemmelsen opretholdes, bør den

forudsætte en dokumentation for handicap, f.eks. i lighed med den, der anven-

des når det drejer sig om udstedelse af parkeringstilladelser for handicappede.

I modsat fald ser DSB sig desværre nødsaget til at anbefale, at den fjernes.

Artikel 10,6 har DSB givet bemærkninger til i kommentarer til policy forslag

herom.

Side 25/28

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Side 26/28

Artikel 17, Erstatning for billetprisen

DSB går ud fra, at DSB’s pendlerrejsetidsgaranti vil leve op til kravet i artikel

17,2, sidste punktum men hører gerne Transportministeriets vurdering heraf.

Artikel 17,2 (gen)indfører adgang til at afvise krav om erstatning i tilfælde af

force majeure, men som anført i bemærkninger til Policy med en meget snæver

afgrænsning af begrebet. DSB skal foreslå, at der anvendes den bredere defini-

tion, som er foreslået af Kommissionen i forslag til revision af luftfartens pas-

sagerrettigheder.

Artikel 18, Assistance

Artikel 18,6 om beredskabsplaner finder DSB ikke hører hjemme i denne regu-

latoriske ramme.

Artikel 19, Regresret

DSB er opmærksom på, at denne bestemmelse ligger ud over, hvad der er fast-

sat i DSB’s kontrakt med Transportministeriet, men derudover

bør det afklares,

hvordan den stiller DSB over for infrastrukturforvalter og andre operatører, der

i anden sammenhæng ikke opfattes som tredjepart.

Artikel 22,4, assistance på jernbanestationer og artikel 23, 4, Assistance i to-

get

Her indføres bestemmelse om, at der skal være assistance til rådighed på stati-

oner og i tog, på alle tidspunkter, der kører tog. Disse bestemmelser er uden

undtagelser og vil kræve en betragtelig personaleudvidelse. I dag er der kun

enkelte stationer, der har personale i hele driftsdøgnet, og mange tog kører

uden personale i toget ud over lokomotivføreren. Bemanding af en station med

en enkelt medarbejder i hele driftsdøgnet alle ugens dage vil kræve ansættelse

af 5-6 med-arbejdere pr station til en samlet udgift pr station i størrelsesorde-

nen 2 mio. kr. DSB betjener over 300 stationer. På tilsvarende vis vil alle S-tog

og regionaltog, hvor der i dag kun foretages stikprøvevis billetkontrol, skulle

bemandes over hele den strækning, toget kører. DSB har ikke noget aktuelt

skøn over udgiften hertil.

Artikel 26, Uddannelse af personale

Som princip er DSB enig i, at personer, der specifikt og målrettet varetager

opgaver med assistance skal have de relevante kompetencer i at give assistance

tilrettelagt af jernbanevirksomheden. En generel uddannelse og løbende opda-

tering til alle medarbejdere, der kan forventes at komme i berøring med handi-

cappede, anser DSB ikke for relevant og meningsfuld.

Artikel 28, Klager

Indførelse af klageorganer for stationsforvaltere og infrastrukturforvaltere bør

slettes, både for at sikre enkelhed i klagebehandlingen og for at undgå, at kun-

der skal finde frem til, hvem der i den konkrete sag måtte være rette klagein-

stans.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Side 27/28

Artikel 28,3 forekommer at være overflødig

Artikel 29, standard for servicekvaliteter

Der indføres en forpligtelse for stationsledere og infrastrukturforvaltere til at

fastsætte servicekvalitetsstandarder i lighed med hvad der gælder for Jernba-

nevirksomheder, men efter forslaget er det kun jernbanevirksomhederne, der

skal offentliggøre deres rapporter på egne websider og hos Det europæiske

jernbane-agentur. DSB har ovenfor kommenteret stationslederbegrebet. Mere

væsentligt er, at rapporteringspligten og pligten til at etablere tilhørende kvali-

tetsstyringssystemer er voldsomt udvidet i forhold til den gældende tilstand, se

hele bilag 3. Dette er en voldsom udvidelse af en forpligtelse, som savner rime-

lig begrundelse. Fastlæggelse af kvalitetskriterier, servicestandarder og opfølg-

ning herpå bør for offentlig service trafik være et anliggende mellem de kon-

traktuelle parter. Artiklen er overflødig og bør slettes.

Artikel 30, Information til passagerer om deres rettigheder

Hele artiklen bør genskrives i lyset af den udvikling, der har fundet sted både

med hensyn til salg af billetter og anvendelsen af forskellige informationskana-

ler samt det forhold, at forordningen kun er en mindre del af de rettigheder og

pligter, kunderne skal have kendskab til. Der skal findes en passende balance

mellem in-formationsmuligheder og kundernes behov, således at kunderne på

den ene side ikke druknes i informationer og på den anden har let adgang til

relevant information. Det bør også være muligt her i langt højere grad end for-

slaget lægger op til at forudsætte anvendelse af på digitale kanaler og den in-

formation, der kan tilvejebringes på den måde. Fysiske opslag på stationer og i

tog forekommer at være passé.

På nuværende tidspunkt har DSB ikke yderligere bemærkninger til forslaget

med henblik på at bidrage til grund- og nærhedsnotatet om forslaget, men står

gerne til rådighed med yderligere oplysninger og bemærkninger om det skulle

ønskes, lige som DSB forventer, at der efterfølgende vil være et tæt samarbejde

om konkret kommentering og forslag til formulering af de enkelte dele af for-

slaget og forslagets mulige økonomiske konsekvenser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den overordnede målsætning om, at der inden for EU sikres

ensartede og harmoniserede passagerrettigheder ved grænseoverskridende

rejser, samt at der skabes lige konkurrencevilkår inden for jernbanesektoren.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 26: Grund- og nærhedsnotat om jernbanepassagerrettighedsforordningen

Regeringen har ved flere lejligheder konstateret, at flere dele af den nuværende

forordning 1371/2007 giver anledning til retslig usikkerhed. Regeringen hilser

det derfor velkomment, at Kommissionen har taget initiativ til at ændre for-

ordningen, således at der fremmes en ensartet anvendelse og håndhævelse af

passagerrettighederne på tværs af EU.

Grundlaget for, at EU med den gældende forordning kan regulere ikke blot

grænseoverskridende rejser, men også indenrigsrejser, mener regeringen kan

diskuteres nærmere, men regeringen konstaterer, at det foreliggende forslag

ikke i nævneværdig grad udvider forordningens anvendelsesområde. Regerin-

gen vil dog arbejde for, at forordningen ikke længere skal omfatte rejser, som

ikke er grænseoverskridende.

Regeringen konstaterer, at jernbanetransport generelt er forholdsvis dyrt og for

lidt konkurrencedygtig i forhold til sammenlignelige transportformer, og selv-

om regeringen ikke er færdig med at analyse og vurdere forslagets og dets kon-

sekvenser, er det regeringens opfattelse, at forslaget på en række punkter træk-

ker markant i den forkerte retning i forhold til at sikre en konkurrencedygtig

jernbanesektor. Det kan fx konkret nævnes, at der med forslaget stilles krav

om, at når der kører tog, skal der altid være assistance til rådighed for personer

med handicap m.fl. på stationer og i tog, hvilket DSB, Arriva og Trafikselska-

berne i Danmark alle i deres høringssvar anfører vil være særdeles omkost-

ningstungt.

Regeringen er derfor bekymret for, at der med forslaget introduceres regler,

som vil være uforholdsmæssigt bebyrdende for både staten og jernbanevirk-

somhederne m.fl., hvorfor regeringen vil arbejde for en balanceret tilgang til

regulering af passagerrettighederne på jernbaneområdet, således at reglerne

beskytter og tilgodeser passagererne, samtidig med at der sikres rimelige ram-

mevilkår for jernbaneaktørerne.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at de nationale økonomiske konsekvenser

ved forslaget mindskes, og at der ikke fastsættes regler, som vil have en be-

grænset anvendelighed i forhold til de administrative og økonomiske byrder,

som reguleringen medfører.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Side 28/28