Bilag til Bidrag til udtalelse vedr. Bellahøj I og II, jf. TRU alm del 358
Bilag 1
Konkurrenceudsættelse og tegnings- og anvisningsregler
I praksis kan KAB’s konkurrenceudsættelse af opgaver kategoriseres i følgende fire grupper.
1. EU-udbud: Store bygge- og renoveringssager jf. ovenfor sendes i EU-udbud. KAB’s byg-
geafdeling håndterer disse. Der hyres en rådgiver – på basis af udbud. Rådgiveren udar-
bejder udbudsmaterialet og på baggrund af udbudsmateriale sendes opgaven i EU-
udbud.
2. Kvalificeret udbud: Konkrete projekter, f.eks. et nyt vaskeri eller vinduesudskiftning sen-
des i kvalificeret udbud. Udbudsmaterialet udarbejdes af en rådgiver (i særlige tilfælde af
driftschefen). Materialet sendes til et antal relevante firmaer. Best til prisen vinder. Bella-
høj I og II’s vaskeri, rengøring samt kabling til bolignet har været sendt i kvalificeret ud-
bud.
3. Underhåndsbud: Spontant opståede opgaver af mindre omfang (15.000 kr. – 35.000 kr.)
f.eks. sætningsskader eller indkøb af ny industrivaskemaskine. Her indhentes typisk et til
to underhåndsbud.
4. Rekvirerede opgaver: Langt de fleste opgaver er rekvirerede opgaver, hvor man beder en
”kendt” håndværker om at udføre en opgave. Fordelen er, at ejendomskontoret kender
kvaliteten og at håndværkeren kender boligafdelingen. Den erfarne driftsleder kender
prisen i markedet. Af og til indhentes kontroltilbud ligesom håndværkere løbende ud-
skiftes.
Som driftschef og driftsleder for en ejendom er der en række situationer, hvor man direkte rekvi-
rerer håndværkere og varer.
Det drejer sig om igangsætning af arbejder inden for det aftalte budget og indkøb. Driftslederen
rekvirerer endvidere håndværkere til pludseligt opståede opgaver. Den slags opgaver kan rekvi-
reres som spjældopgaver, dvs. nødvendige arbejder som afregnes på timebasis. Nødvendige ar-
bejder på mere end 30.000 kr. rekvireres dog via driftschefen.
Det er normalt at anvende håndværkere, som man har god erfaring med. Prisen er en faktor, men
kvalitet i arbejdet og ordentlighed spiller også en rolle. Det er ofte i beboerens hjem, at arbejdet
skal udføres.
I nogle tilfælde indhentes tilbud fra flere håndværkere i andre situationer anvendes ”faste”
håndværkere. Hvis en opgave er kompliceret, sætter driftschefen som nævnt en rådgiver på til at
beskrive opgaven, i visse tilfælde kan han selv udarbejde kravsspecifikationen. I andre tilfælde,
dvs. ved spjældopgaver som f.eks. pludselig opstået vandindtrængning, sættes en fagkyndig
håndværker på opgaven.
Løbende vedligeholdelse mv. planlægges og budgetteres på konto 116. Indhentning af tilbud
forudsætter at rekvirenten beskriver den opgave/ ydelse man ønsker tilbud på. Der indhentes
løbende kontrolpriser på standardopgaver og håndværkere udskiftes med jævne mellemrum.
1/3