Til Folketingets Trafikudvalg ang. fast Kattegatforbindelse
Kære Trafikudvalg under Folketinget!
I anledning af den fornyede interesse for en fast Kattegatforbindelse i form
af en ren bilbro vil jeg gerne forelægge udvalget nogle få betragtninger. På
forhånd tak for opmærksomheden.
Eftersom en af de væsentlige betænkeligheder ved broen er
miljøbelastningen, melder der sig naturligt den tanke at en tunnel ville
have mærkbare fordele i forhold til en bro. Dels ville en tunnelløsning
gribe langt mindre ind i naturværdierne, og dels ville den være immun
over for de vejrfænomener der nu og da hæmmer trafikken på kongerigets
store broer, oftest i form af blæst, men også nedfaldende is/sne. En bro
eller to vil naturligvis være et iøjnefaldende vidnesbyrd om dansk
ingeniørkunsts høje niveau, men i flere tilfælde er tunneller både billigere
og hurtigere og langt mere skånsomme over for landskabet, som især på
Samsø, men også på f.eks. Røsnæs og omkring Hou er værd at hæge om.
Samsø ville kunne nøjes med at lægge jord til 1-2 tilkørsler/frakørsler
samt en præsentabel togstation.Tunneller virker nok klaustrofobiske på
nogle, men en tunnel med 3-4 vognbaner i hver retning vil naturligt blive
udført med så stor bredde og højde at trafikanterne fornemmer lys og luft
omkring sig. Økonomisk og praktisk ville det desuden være lettere at
inkludere tunnelrør til togdrift, som for alvor ville afkorte rejsetiderne
mellem Jylland og Sjælland, sammenlignet med Timemodellen.
En fast Kattegatforbindelse vil sikre en ekstra forbindelse på tværs af
Danmar og dermed gøre transporten mindre sårbar i tilfælde af at enten
Storebælt eller Kattegat midlertidigt ikke kan passeres. Da Storebælt
jævnlig har problemer pga. blæst etc., taler meget for en tunnel.
Fortsat god medvind på vej- og jernbanenettet
.
Venlig hilsen
Klaus Jensen (regelmæssig pendler mellem Midtjylland og Nordsjælland)