Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 234
Offentligt
1869997_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. marts 2018
2018-50
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Jeg vil hermed orientere udvalget om, at staten og Region Sjælland den 19.
marts 2018 indgik aftale om, at staten overdrager trafikkøberansvaret for
strækningen Køge-Roskilde til Region Sjælland fra køreplanskiftet den 15. de-
cember 2019.
Overdragelsen sker som en udmøntning af aftalen mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Genud-
bud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v. af 9. juni 2017.
Overdragelsesaftalen medfører, at DSB´s trafikale forpligtelser over for staten
på den pågældende strækning opsiges fra den 15. december 2019. Region Sjæl-
land modtager 26 mio. kr. årligt i tilskud fra staten til alle typer udgifter vedrø-
rende togdrift på strækningen Køge - Roskilde, herunder driftsomkostninger,
en rimelig fortjeneste til Regionens togoperatør og alle investeringer i tog, sta-
tioner, udstyr og infrastruktur i forbindelse med togdriften på strækningen. Det
er ved fastsættelsen af tilskuddet forudsat, at der sker samdrift mellem Køge-
Roskilde og
Fakse Ladeplads/Rødvig
(Østbanen).
Tilskuddet inkluderer desuden udgifterne til etablering af nødvendige ekstra
depotspor ved Hårlev station samt mindre projekter, der kan medvirke til at
øge passagergrundlaget på strækningen.
Tilskuddet inkluderer indkøb af bustransport til erstatningskørsel for togtrafik
under unormale forhold.
Regionen kan opspare midler fra et år til et andet. Staten kan dog kræve even-
tuelle uforbrugte midler tilbageført ved eventuelt ophør af Aftalen.
DSB’s fremtidige kontraktbetaling bliver mindsket med et beløb svarende til
størrelsen af tilskuddet.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen