Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 232
Offentligt
1869439_0001.png
Notat
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Kort status på ME-lokomotiverne
DSB tog den 26. januar 2018 sine 33 ME-lokomotiver ud af drift, fordi der blev
fundet begyndende revnedannelser på akslerne.
Siden har DSB arbejdet på at undersøge aksler på lokomotiverne og få sat
lokomotiver i drift i takt med, at lokomotiverne har fået tjekket aksler.
Allerede den 5. februar blev det første ME-lokomotiv sat i drift igen, og siden er
der løbende sat lokomotiver i drift. DSB indsætter tirsdag den 13. marts 9 ME-
lokomotiver i drift og planlægger med at have op til 13 driftsklare ME-
lokomotiver efter påske.
DSB forventer, at det også efter påske vil være muligt at indsætte ME-
lokomotiver i drift i takt, at lokomotiverne har fået tjekket aksler.
Hvor hurtigt alle ME-lokomotiver igen kan være driftsklare afhænger af, om DSB
har reservedele – i dette tilfælde aksler og tandhjul – i tilstrækkeligt antal.
Frem til mandag den 12. marts har DSB undersøgt 85 aksler. Undersøgelser har
vist, at 45 % af disse ikke har revnedannelser eller har revnedannelser under 0,35
mm. På de resterende aksler er der konstateret revnedannelser over 0,35 mm. En
mindre del af tandhjulene, der sidder på de undersøgte aksler, må derudover
udskiftes.
På nuværende tidspunkt kan DSB slibe revnedannelser i aksler op til 0,35 mm ned,
metallisere akslen og anvende den i drift igen. DSB er desuden ved at få godkendt
en reparationsmetode til revnedannelser op til 0,7 mm. En godkendelse af denne
reparationsmetode vil betyde, at DSB kan reparere og anvende en større del af
DSB’s eksisterende ME-aksler, end tilfældet er i dag. Godkendelsen har derfor
betydning for prognosen for genindsættelsen af ME-lokomotiverne.
DSB har desuden indgået en aftale med en leverandør om levering af nye aksler.
De første nye aksler vil blive leveret i slutningen af september 2018.
På samme vis har DSB indgået aftale med samme leverandør om levering af nye
tandhjul. Pt. er DSB i dialog med leverandøren ift., hvor hurtigt de nye tandhjul
kan leveres.
Direktions-
sekretariatet
13. marts 2018
DSB
Telegade 2
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
Mobil 24689048
[email protected]
www.dsb.dk
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Notat fra DSB om status på ME-lokomotiverne, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1869439_0002.png
DSB’s seneste trafikale udmelding er, at DSB efter påske – det vil sige fra tirsdag
den 3. april - kører næsten 100 % af alle togafgange på Nordvestbanen og
Sydbanen med undtagelse af et enkelt myldretidstog morgen og eftermiddag på
Nordvestbanen. DSB regner med at have genetableret næsten 85 % af de normale
siddepladser på de to strækninger efter påske.
Derudover vil der fortsat være aflysninger på tre af normalt fem pendlerlyn
mellem København og Aarhus. Pendlerlyn-afgangene er aflyst for at frigive IC4-
materiel til kørsel på Nordvestbanen og Sydbanen.
DSB har på nuværende tidspunkt ikke en klar prognose for, hvornår DSB forventer
at kunne vende tilbage til helt normal køreplan. DSB afventer godkendelsen af
reparationsmetoden til revnedannelser op til 0,7 mm. Derefter forventer DSB at
kunne melde nyt ud om trafikken fremadrettet.
Side 2/2