Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1807858_0001.png
INVESTERINGSANALYSE
–
LOOP CITY
25. september 2017
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0002.png
Indholdsfortegnelse
Afsnit
1. Sammenfatning og indledning
Vi præsenterer de vigtigste resultater fra analysen
Side
3
2. Kortlægning
Hvilke ejendomsinvesteringer er der planlagt eller realiseret siden 2011?
7
3. Effekt på investeringer
Hvilken betydning har letbanen for ejendomsinvesteringer?
23
4. Litteraturliste
35
2
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0003.png
1. Sammenfatning
Kortlægning af planlagte og realiserede private ejendomsinvesteringer siden 2011
Vi har kortlagt de private ejendomsinvesteringer nær letbanen. Samlet er der siden 2011 realiseret eller planlagt byggeri af 2,7 mio. m
2
nær
letbanestationerne. Det svarer til en investering på 32 mia. kr. Byggeriet giver plads til 31.700 nye borgere og 36.500 nye arbejdspladser. De
realiserede ejendomsinvesteringer siden 2011 ligger over gennemsnittet for Region Hovedstaden, men under niveauet for Københavns Kommune.
Af det realiserede og planlagte byggeri er størstedelen boliger (49%) og kontorer (29%). Letbanen skaber en forbindelse på tværs af S-togslinjerne.
Det skaber attraktive knudepunkter ved S-togsstationerne. To tredjedele af ejendomsinvesteringerne er da også placeret nær en af de S-
togsstationer, som letbanen knytter sammen.
Letbanens betydning for investeringerne
De grundlæggende drivere for vækst er bl.a. ændrede præferencer, befolkningsvækst og økonomisk vækst. De er til stede og skaber dermed
grundlaget for øgede ejendomsinvesteringer. Frem til 2040 vurderer DREAM-gruppen således, at antallet af boliger vil vokse med 24% i LOOP CITY-
kommunerne. Det giver grundlag for en vækst i antal arbejdspladser og detailhandel.
Letbanen forbedrer den kollektive infrastruktur. Den er én blandt mange faktorer, der har betydning for, hvor man vælger at bo og placere sin
virksomhed. Det er forventningen blandt erhvervsmæglere, at væksten i erhvervsbyggeri primært vil finde sted i Glostrup, Gladsaxe og Lyngby-
Taarbæk. Det vil samtidig være de områder, som kan konkurrere med byudviklingsområder i København, fx Valby, Ny Ellebjerg og Ørestad.
Letbanens evne til at tiltrække ejendomsinvesteringer afhænger, ud over af de grundlæggende vækstdrivere, af en række andre faktorer, som
kommunerne kan være med til at påvirke. Det kan fx være ved at øge den kommunale service, lave klare planer for byrummene og tydeliggøre den
økonomiske gevinst ved at investere i området.
3
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0004.png
Om analysen
En opdateret analysen
Denne analyse blev første gang udarbejdet i efteråret 2016. I denne udgave har vi opdateret alle data om planlagte og realiserede private
ejendomsinvesteringer på baggrund af ny viden fra Byggefakta og nye spørgeskemaer til kommunerne. Al anden viden er uændret.
Baggrund for analysen
LOOP CITY har bedt Incentive om at udarbejde en analyse af letbanens betydning for ejendomsinvesteringer i Ring 3-kommunerne. LOOP CITY er et
samarbejdsprojekt mellem ti kommuner, region og stat. Formålet med samarbejdet er at understøtte by- og erhvervsudviklingen i de ti kommuner.
Det er derfor nødvendigt at forstå, hvad der driver udviklingen, og hvordan en letbane kan være med til at påvirke ejendomsinvesteringer i en
positiv retning.
Analysen er opdelt i fire dele, der tilsammen svarer på, hvilken betydning letbanen har for ejendomsinvesteringer. I første del kortlægger vi de
private ejendomsinvesteringer i kommunerne i LOOP CITY fra 2011 og frem. I anden del ser vi på potentialet for, hvor mange investeringer der
kommer i fremtiden. I tredje del ser vi på, hvilken betydning letbanen har for at tiltrække yderligere ejendomsinvesteringer. Til sidst ser vi i del
fire på, hvilken betydning LOOP CITYs egne initiativer har, for at letbanen kan tiltrække yderligere investeringer.
En udvidet beskrivelse af metoden bag beregningerne og supplerende baggrund for vurdering af initiativer findes i 'Baggrundsnotat til
investeringsanalyse' (Incentive 2016).
Vi fokuserer på de stationsnære arealer
Stationer har en større effekt på værdien af ejendomme og på antallet af brugere af stationen, jo nærmere en ejendom er placeret på stationen.
Vi har i denne analyse derfor valgt at koncentrere os om områderne inden for 1200 meter af de 28 kommende letbanestationer svarende til
Erhvervsstyrelsens afgrænsning af stationsnærhed. Analysen er afgrænset til private ejendomsinvesteringer i nybyggeri og er opdelt på
investeringstyperne kontorbyggeri, boligbyggeri, industri og detailhandel.
4
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0005.png
Introduktion til letbanen og LOOP CITY
Samarbejde om letbanen
LOOP CITY er et samarbejdsprojekt mellem ti kommuner, region og stat om by- og erhvervsudvikling langs Ring 3.
Samarbejdet startede i 2009 og består af Region Hovedstaden, kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev,
Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre samt Transport- og Bygningsministeriet og
Erhvervsstyrelsen.
LOOP CITY har eksisteret siden 2009, og den 29. juni 2011 indgik alle parterne i et samarbejde
om en letbane langs Ring 3.
Lyngby-Taarbæk
Blandt de vigtigste mål i forbindelse med samarbejdet om letbanen er, at
letbanen skal fremme den kollektive trafik og dermed fremkommeligheden på
tværs af byfingrene samt fremme byudviklingen i LOOP CITY-kommunerne.
Gladsaxe
Letbanen som en del af den eksisterende infrastruktur
Letbanen kommer til at være en del af en sammenhængende
infrastruktur. Den kommer til at understøtte den tværgående
kollektive trafik i kommunerne, der lige nu primært består af S-bus
linjer.
Herlev
Letbanen vil krydse seks S-togsstationer, hvor
der er mulighed for et skifte. De seks
stationer er i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe,
Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj
Kommune.
Letbanen kommer til at køre langs Ring 3, der
sammen med Motorring 3 er de tværgående
vejforbindelser i LOOP CITY.
Glostrup
Albertslund
Rødovre
Brøndby
Vallensbæk
Ishøj
Hvidovre
5
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0006.png
Oversigt over den politiske proces
Januar: Forligsaftalen ”En grøn
transportpolitik” afsætter penge
til en forbedring af den kollektive
trafik på Ring 3.
Juni: Staten, Region
Hovedstaden og de 11
letbanekommuner indgår
principaftale om letbanen.
Borgermøder og
høring om de
miljømæssige
konsekvenser
(VVM).
Bud på letbanen
forelægges politikere,
og kontrakt indgås med
det vindende konsortie.
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2023
2024
Staten, Region
Hovedstaden og de 11
letbanekommuner
indgår samarbejds-
aftale om at bygge
letbanen.
Februar: Folketinget
vedtager med
tilslutning fra alle
partier ”Lov om
Letbane på Ring 3".
Maj: Anlægslov
vedtages.
Efterår: Anlæg af
letbanen i udbud.
Anlæg af
letbanen
starter.
Anlæg færdigt og
letbanen åbner.
6
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0007.png
2. KORTLÆGNING
Hvilke ejendomsinvesteringer er der realiseret
eller planlagt siden 2011?
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0008.png
2,7 mio. m privat nybyggeri nær letbanestationerne
2
Etagemeter
Ejendomsinvesteringer
2,7 mio. m
2
32 mia. kr.
Siden 2011 er der realiseret eller planlagt 2,7 mio. m privat
nybyggeri inden for 1200 meter fra letbanens stationer.
2
2,7 mio. m
2
svarer til en investering på ca. 32 mia. kr. ekskl.
omkostninger til køb af grunde. I gennemsnit er det en
2
investering (byggeomkostning) på knap 11.800 kr. pr. m .
8
Note: Tal er ekskl. DTU's byggeri.
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0009.png
Ejendomsinvesteringerne nær letbanestationerne giver rum til nye
arbejdspladser og borgere
Arbejdspladser i kontorbyggeri
Borgere
36.500
En medarbejder bruger i gennemsnit et bruttoareal på 22 m ved et
nyt kontorbyggeri.
2
31.700
En beboer bruger i gennemsnit et bruttoareal på 42 m ved et nyt
boligbyggeri.
2
De nye kontorbyggerier skaber i alt 36.500 nye kontor-
arbejdspladser inden for 1200 meter fra letbanens stationer.
Dertil kommer et mindre antal arbejdspladser i industrien samt
arbejdspladser i det fremtidige byggeri, der ikke er planer om
endnu.
De nye boligbyggerier skaber et nyt hjem for i alt 31.700
personer inden for 1200 meter fra letbanens stationer.
Dertil kommer fremtidige boliger, der ikke er planer om endnu.
Note: Tal er ekskl. DTU's byggeri.
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017), spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY samt Bygningsstyrelsen (2016) og Danmarks Statistik (2016).
9
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0010.png
Ejendomsinvesteringerne i LOOP CITY ligger over gennemsnittet for
Region Hovedstaden, men under Københavns Kommune
Ejendomsinvesteringer i Region Hovedstaden, gennemsnit i perioden 2011-2017
Private investorer har investeret i nybyggeri for i gennemsnit 7,2 mia. kr. årligt i Region
Hovedstaden fra 2011 til 2017.
Det svarer til 512.000 m pr. år i gennemsnit fra 2011 til 2017.
De private ejendomsinvesteringer i Region Hovedstaden er i gennemsnit på 4.000 kr. pr.
indbygger.
1,8 mio. indbyggere
2
7,2 mia. kr.
pr. år
2011-2017
De private ejendomsinvesteringer er særlig store i Københavns Kommune. Her bliver 54%
af de nye etagemeter bygget. Det svarer til i gennemsnit knap 6.400 kr. pr. indbygger
pr. år.
Ejendomsinvesteringer i LOOP CITY, gennemsnit i perioden 2011-2017
Private investorer har investeret i nybyggeri for 1,7 mia. kr. i de ti kommuner i LOOP
CITY fra 2011 til 2017 (24% af investeringerne i Region Hovedstaden).
1,7 mia. kr.
pr. år
2011-2017
Det svarer til 102.000 m pr. år i gennemsnit fra 2011 til 2017.
De private ejendomsinvesteringer i LOOP CITY-kommunerne er i gennemsnit ca. 4.600
kr. pr. indbygger pr. år.
2
366.000 indbyggere
10
Note: DTU-byggeri er inkluderet. Investeringer er ekskl. omkostninger til køb af grunde.
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0011.png
Ejendomsinvesteringerne nær letbanestationerne er kun lige begyndt
Idé
Projektering
Byggesag
Udbud
Finansiering
Byggeperiode
Færdigt
projekt
39% af projekterne (vægtet
efter etagemeter) har ikke
fastlagt byggedato
1.326.485 m
2
42% af projekterne (vægtet
efter etagemeter) er færdige
i perioden 2018-2023
929.244 m
2
19% af projekterne (vægtet
efter etagemeter) er færdige
i perioden 2011-2017
463.441 m
2
300.000
250.000
Ejendomsinvesteringer
nær letbanestationerne
i LOOP CITY
465.600 m
2
929.200 m
2
Etagemeter
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
År byggeri står færdigt
2019
2020
2021
2022
2023
11
Note: Tal er ekskl. DTU's byggeri.
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0012.png
49% af alle de kortlagte ejendomsinvesteringer nær letbanestationerne i
LOOP CITY er stadig på idéstadiet
Letbanestation
Byggeri på idéstadiet
Byggeri færdigt efter 2017
Byggeri færdigt i 2012-2017
Fordelingen af etagemeter
Færdig før 2017
17%
Idéstadie
49%
Færdig efter 2017
34%
12
Note: Tal er ekskl. DTU's byggeri.
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0013.png
78% af alle ejendomsinvesteringer nær letbanestationerne i LOOP CITY
er enten bolig- eller kontorbyggeri
Letbanestation
Boliger
Detailhandel
Industri
Kontorbyggeri
Andet (skoler)
Fordeling af etagemeter
Andet
4%
Industri
7%
Detailhandel
11%
Boliger
49%
Kontorbyggeri
29%
78%
Note: 'Andet' indeholder skoler,
hvor bygherren er en privat
investor eller en fond.
13
Note: Tal er ekskl. DTU's byggeri.
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0014.png
46% af ejendomsinvesteringerne nær letbanestationerne i LOOP CITY
er placeret i de tre nordlige kommuner
DTU alene
130.269 m
2
Lyngby-Taarbæk
ekskl. DTU
796.590 m
2
Gladsaxe
324.323 m
2
Fordeling af etagemeter
Rødovre
Vallensbæk
1% Ishøj
3%
2%
Byggeri (etagemeter)
Herlev
420.083 m
2
Brøndby
13%
Rødovre
36.670 m
2
Glostrup
9%
Albertsl
und
16%
Lyngby-Taarbæk
29%
Albertslund
429.700 m
2
Glostrup
240.755 m
2
Herlev
15%
Gladsaxe
12%
Brøndby
346.730 m
2
46%
Note: Andele er ekskl.
DTU's byggeri.
Ishøj
54.548 m
2
Vallensbæk
69.771 m
2
14
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0015.png
52% af ejendomsinvesteringerne nær en letbanestation ligger også nær
en S-togsstation
Mindre end 1200 m fra til S-
togsstation og letbanestation
537.495
573.724
Mere end 1200 m til S-togsstation,
men mindre end 1200 m til en
letbanestation
788.990
293.397
355.520
170.044
Færdig efter
2017
38%
Færdig før
2017
21%
Idéstadie
41%
1.404.616
52%
1.314.554
48%
Færdig efter
2017
60%
Færdig før
2017
13%
Idéstadie
27%
15
Note: Tal er ekskl. DTU's byggeri.
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0016.png
Eksempler på to af de største projekter
Byggeri (størrelse indikerer etagemeter)
Lundtoftegårdsvej
Byudvikling i tracéet giver
nye muligheder for at
udbygge vidensmiljøet i
tilknytning til DTU med
videnserhverv, hotel- og
konferencefaciliteter,
undervisning og boliger samt
detailhandel. Planlægningen
understøtter bæredygtig
byudvikling omkring
letbanen.
Kirkebjergterrassen
Projektet omfatter nybyggeri
til blandet erhverv,
detailhandel og boliger.
Området er delt i tre
delområder, hvor det første
er udlagt til erhverv og
detailhandel, mens de øvrige
er blandede bolig- og
erhvervsområder. Der må
bygges i op til seks etager
med en bebyggelsesprocent
på 120 eller 150.
16
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0017.png
Kirkebjergterrassen er et stort projekt med blandet bolig, kontor og
detailhandel
Området omkring
Kirkebjerg Parkvej er
med sine mere end
2
780.000 m det største
planlagte byggeri i
Brøndby Kommune og
blandt de største
byggerier i de ti
kommuner.
Bebyggelsesprocent
Der må bygges i op til
seks etager med en
bebyggelsesprocent på
120 eller 150, hvis
parkering etableres i
konstruktionen.
Der er i alt planlagt
mere end 8.000
boliger i området.
Lokalplanen giver
mulighed for
byggeriet. Projektet er
stadig i idéfasen.
Totalprisen er for
nuværende fastsat til
ca. 4,4 mia. kr.
Byggestart: 2019
Første byggeri
forventes færdigt:
2020
Detailhandel
Området er delt i tre
områder. Det første er
udlagt til erhverv og
detailhandel, herunder
pladskrævende
butikker, mens de
øvrige er blandede
bolig- og
erhvervsområder.
17
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt Vesthardt Arkitekter (2016).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0018.png
Investeringsoversigt nær letbanestationerne i hver kommune
1
Lyngby-Taarbæk
Total:
796.590 m
2
+ 130.269 m
2
på DTU
Etagemeter
12
%
34
%
444.310 m
2
45
%
150.000
100.000
50.000
0
2011
Etagemeter
43.900 m
2
308.380 m
2
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
2012
2013
2014
2
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2
2022
2023
200.000
150.000
100.000
50.000
Idefase
85.000 m
2
2
Herlev
Total:
420.083 m
2
31
%
4%
52
%
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2011
2012
143.557 m
191.526 m
12
%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
0
Idefase
100.000 m
2
200.000
150.000
3
Gladsaxe
Total:
324.323 m
2
16%
34
%
49
%
Etagemeter
80000
60000
40000
20000
0
2011
2012
105.273 m
2
121.260 m
2
100.000
50.000
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Idefase
153.200 m
2
200.000
150.000
100.000
50.000
0
Idefase
100.000 m
2
200.000
150.000
100.000
50.000
0
56.497 m
2
Etagemeter
137.033 m
2
4
Brøndby
Total:
346.730 m
2
92
%
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
2011
60000
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
5
Glostrup
Total:
240.755 m
2
14
%
48
%
Etagemeter
35
%
50000
40000
30000
20000
10000
0
2011
2012
59.680 m
2
81.075 m
2
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Idefase
År byggeri står færdigt
Boliger
Detailhandel
Industri
Kontorbyggeri
Andet
18
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0019.png
Investeringsoversigt nær letbanestationerne i hver kommune
Etagemeter
6
Ishøj
Total:
54.548 m
2
40000
30000
20000
10000
0
2011
2012
2013
19.548 m
2
35.000 m
2
0 m
2
200000
150000
100000
50000
0
100% boliger
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Idefase
15.975 m
2
200.000
150.000
100.000
50.000
0
7
Vallensbæk
Total:
69.771 m
2
29%
44%
Etagemeter
25000
20000
15000
10000
30.896 m
2
22.900 m
2
27%
5000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Idefase
0 m
2
200000
150000
100000
50000
0
Etagemeter
8
Rødovre
Total:
36.670 m
2
27%
70%
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2011
2012
2013
4.600 m
2
32.070 m
2
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
Idefase
428.000 m
2
9
Albertslund
Total:
429.700 m
2
45%
34%
Etagemeter
12%
2.000
1.500
1.000
500
0
2011
2012
2013
1.700 m
2
0 m
2
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Idefase
År byggeri står færdigt
Boliger
Detailhandel
Industri
Kontorbyggeri
Andet
19
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0020.png
Etagemeter fordelt på letbanestationer og type i hver kommune
Lyngby-Taarbæk
Lyngby St.
0 m
2
10.280 m
2
12.000 m
2
3.000 m
2
Total: 796.590 m
2
+ 130.269 m
2
på DTU
0 m
2
Lyngby C
34.400 m
2
186.200 m
2
19.500 m
2
33.000 m
2
0 m
2
Akademivej Vest
0 m
2
50.510 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Anker Engelunds
Vej
15.000 m
2
27.400 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Lundtofte
39.000 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Lyngbygårdsvej
0 m
2
24.000 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
DTU-Rævehøjvej
(ekskl. DTU-
byggeri)
180.000 m
2
50.000 m
2
0 m
2
5.500 m
2
99.800 m
2
Gladsaxe
Gammelmosevej
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Buddinge St.
14.260 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Buddinge Centret
0 m
2
119.344 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Gladsaxevej
58.957 m
2
22.400 m
2
0 m
2
37.600 m
2
1.400 m
2
Gladsaxe Trafikplads
40.800 m
2
10.810 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Dynamovej*
0 m
2
4.552 m
2
200 m
2
14.000 m
2
0 m
2
Total: 324.323 m
2
Herlev
Dynamovej*
0 m
2
0 m
2
0 m
2
800 m
2
0 m
2
Herlev Hospital
0 m
2
1.250 m
2
0 m
2
0 m
2
800 m
2
Herlev Hovedgade
0 m
2
24.064 m
2
18.000 m
2
42.000 m
2
1.500 m
2
Herlev St.
19.100 m
2
108.769 m
2
0 m
2
87.500 m
2
0 m
2
Lyskær*
31.174 m
2
85.126 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Total: 420.083 m
2
* Station er placeret ved en kommunegrænse. Ejendomsinvesteringer inden for 1200 m er derfor fordelt på flere kommuner.
Boliger
Detailhandel
Industri
Kontorbyggeri
Andet
20
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0021.png
Etagemeter fordelt på letbanestationer og type i hver kommune
Rødovre
Lyskær*
0 m
2
2.340 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Islevbro*
0 m
2
23.330 m
2
10.000 m
2
1.000 m
2
0 m
2
Total: 36.670 m
2
Glostrup
Islevbro*
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Ejbydal
114.600 m
2
0 m
2
0 m
2
22.300 m
2
0 m
2
Hersted Industripark
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Glostrup Hospital
0 m
2
5.000 m
2
0 m
2
10.000 m
2
800 m
2
Glostrup St.*
0 m
2
78.185 m
2
8.000 m
2
1.870 m
2
0 m
2
Total: 240.755 m
2
Albertslund
Hersted Industripark
226.500 m
2
192.500 m
2
4.000 m
2
5.000 m
2
0 m
2
Glostrup St.*
1.700 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Total: 5.340 m
2
* Station er placeret tæt ved en kommunegrænse. Ejendomsinvesteringer inden for 1200 m er derfor fordelt på flere kommuner.
Boliger
Detailhandel
Industri
Kontorbyggeri
Andet
21
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0022.png
Etagemeter fordelt på letbanestationer og type i hver kommune
Brøndby
Glostrup St.*
0 m
2
65.000 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Total: 346.730 m
2
Park Allé Vest
4.500 m
2
249.500 m
2
0 m
2
7.200 m
2
9.622 m
2
Vallensbækvej
2.700 m
2
0 m
2
1.675 m
2
1.000 m
2
0 m
2
Vallensbæk
Vallensbæk St.
19.075 m
2
29.501 m
2
0m
2
19.934 m
2
0 m
2
Bækkeskovvej
0 m
2
1.261 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Total: 69.771 m
2
Ishøj St.
Vejlebrovej
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
0 m
2
Ishøj
0 m
2
54.548 m
2
0 m
2
0 m
2
Total: 54.548 m
2
0 m
2
* Station er placeret ved en kommunegrænse. Ejendomsinvesteringer inden for 1200 m er derfor fordelt på flere kommuner.
Boliger
Detailhandel
Industri
Kontorbyggeri
Andet
22
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0023.png
3. EFFEKT PÅ
INVESTERINGER
Hvilken betydning har letbanen for
ejendomsinvesteringer?
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0024.png
Oversigt: Letbanen er en blandt flere faktorer, der har betydning for nye
ejendomsinvesteringer
Grundlæggende drivere
Lokaliseringsfaktorer
Samlet efterspørgsel
Ejendomsinvesteringer
Ny letbane
Initiativer fra
kommuner og
LOOP CITY
24
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0025.png
Tre grundlæggende drivere giver vækst i nybyggeriet frem mod 2040
Forventet vækst i nybyggeriet frem til 2040
1
Ændrede præferencer
Nye præferencer for fx boliger eller kontorers indretning betyder, at
efterspørgslen kan stige, selvom der er ledige ejendomme. En del nyt
kontorbyggeri er således drevet af efterspørgsel efter et mere moderne
indtryk.
Et andet eksempel på ændrede præferencer er et stigende antal enlige, der
kan være med til både at øge den samlede boligefterspørgsel og øge
efterspørgslen efter mindre boliger.
Ændrede præferencer, voksende befolkning og økonomisk vækst er
tre grundlæggende drivere for øget efterspørgsel efter nybyggeri.
Den uafhængige modelgruppe DREAM har analyseret
boligefterspørgslen i kommuner frem til 2040. De forventer en
gennemsnitlig vækst for LOOP CITY-kommunerne på 24% frem til
2040 med særlig høj vækst i Vallensbæk og Ishøj.
Væksten i antallet af boliger (befolkning) skaber grundlag for øgede
investeringer i detailhandel og arbejdspladser.
2
Befolkningsvækst
Forventet vækst i antallet af boliger pr. kommune, 2013-2040
Når befolkningen øges, stiger behovet for alle typer ejendomsinvesteringer.
Folk er villige til at pendle. Det betyder, at boliger og arbejdspladser
(industri og kontorer) ikke behøver at være placeret i de samme kommuner.
3
Økonomisk vækst
Når BNP pr. person vokser, bliver vi rigere. En del af den ekstra indkomst
bruger vi på boliger. Det samme gør sig gældende i efterspørgslen efter
kontorer.
Men økonomisk vækst kan også skyldes øget beskæftigelse. Det medfører
stigende behov for industri- og kontorbyggeri.
25
Kilde: Incentive på baggrund af bl.a. DREAM (2015).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0026.png
Der er frem til 2040 et stort potentiale for yderligere
ejendomsinvesteringer i de kommuner letbanen kører igennem
Boligbyggeri frem til 2040
5
5
Potentiale for
Kontorbyggeri frem til 2040
4
Potentiale for
kontorbyggeri,
hvis alle de nye
borgere også får
arbejdsplads i
LOOP CITY.
Mio. m
2
4
3
3
Mio. m
2
2
2
2,4
1
1
1,0
0
Boligbyggeri
0
Kontorbyggeri
Boligbyggeriet frem til 2040 er beregnet ud fra
ændringen i det forventede antal boliger i de ti
kommuner i 2040, jf. (DREAM 2015).
Hertil kommer yderligere investeringer som
letbanen og andre initiativer som tiltrækker.
Potentialet for kontorbyggeri frem til 2040 er
beregnet ud fra Danmarks Statistiks
befolkningsfremskrivning og baseret på at alle nye
borgere får arbejdsplads i LOOP CITY.
26
Note: Tal er beregnet for kommunerne Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Herlev, Rødovre, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk. Beregninger er
uddybet i ''Baggrundsnotat til investeringsanalyse' (Incentive 2016).
Kilde: Incentive på baggrund af Byggefakta (2017), DREAM (2015), Danmarks Statistik (2016) samt spørgeskema til kommunerne i LOOP CITY.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0027.png
Potentiale for boligbyggeri frem til 2040 fordelt på kommuner
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
Glostrup
Brøndby
Herlev
Rødovre
Albertslund
Lyngby-Taarbæk
Gladsaxe
Ishøj
Vallensbæk
27
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0028.png
Infrastruktur er én blandt mange faktorer, der har betydning for, hvor man
vælger at bo eller placere sin virksomhed
Primære lokaliseringsfaktorer
Arbejdskraft og kunder / arbejdspladser
Afstand til arbejdskraft og kunder er afgørende for virksomheder. Og afstanden
til ens arbejdsplads er vigtig for valg af bopæl.
Relationer til lokalområdet
Relationer til lokalområdet har stor betydning for både valg af bopæl og for
virksomheders valg af placering.
Infrastruktur
God infrastruktur reducerer tidsforbruget og dermed omkostningerne til
transport. Infrastruktur inkluderer kollektiv transport, veje og parkering. Dette
uddyber vi på næste side.
Omkostninger
Leje- og ejendomspriserne samt kommunale skattesatser er en vigtig del af
business casen for virksomheder og for valget af bopæl.
Sekundære lokaliseringsfaktorer
Kultur og natur
Et lokalmiljø med mange kulturtilbud og adgang til grønne områder og vand har
betydning for valg af bopæl, men kan også have betydning for særligt service-
og vidensvirksomheder.
Bymiljø
Et attraktivt bymiljø kan bl.a. bestå af gode byrum med liv og butikker, caféer,
spisesteder og kulturtilbud. Det har betydning for valg af bopæl og for nogle
kontorvirksomheders lokalisering.
Områdets image
Områdets generelle image bliver påvirket af mange ting, fx. kan oplevelsen af
fremgang og aktivitet påvirke imaget positivt. Det har betydning i den samlede
beslutning om, hvilket sted man foretrækker.
Kommunens service
Kvaliteten af de kommunale services som fx. institutioner og skoler har
betydning for børnefamilier. For virksomheder har det kommunale
serviceniveau betydning ved fx. byggesager og miljøtilsyn.
28
Kilde: DI (2015), Rambøll (2010), Realdania (2009), Gehl Architects (2013).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0029.png
Infrastruktur har en stor betydning, fordi det giver mobilitet
Rangering af kollektiv infrastruktur
For erhvervslivet
Infrastruktur har betydning for erhvervslivet, fordi det giver mobilitet. Bedre
infrastruktur reducerer tid og dermed omkostninger til:
+
transport af varer og gods til og fra virksomheden.
+
rejser i forbindelse med møder og kundebesøg.
+
arbejdskraften, fordi tidsforbruget til pendling falder.
For virksomheder i hovedstadsområdet er det i forbindelse med arbejdsrejser og
medarbejdernes pendling vigtigt med adgang til både kollektiv transport, motorveje og
parkeringsfaciliteter. Vare- og godstransporten derimod sker primært på vejnettet. For
virksomheder med transportbehov er adgang til særligt motorvejsnettet afgørende.
DI (2015) vurderer på baggrund af en række undersøgelser, at
”(…) infrastruktur er
blandt de fem vigtigste faktorer, når virksomheder vælger, hvor de skal investere og
lokalisere nye aktiviteter."
Værdien af kollektiv infrastruktur afhænger bl.a. af, hvor hurtig den er, hvor tit den
kører (frekvens), komforten, og hvilke områder den forbinder. Dernæst er
ejendomsinvesteringer langsigtede. Det er derfor af stor betydning, at der er en
forventning om, at de også er der i fremtiden. Det giver typisk en rangordning med
metro øverst, efterfulgt af S-tog, letbane og bus.
For boliger
Infrastruktur spiller også en betydelig rolle for boligbyggeri. Kort rejsetid til
arbejdspladsen og uddannelsesinstitutioner er ofte en afgørende faktor for boligsøgende.
29
Kilde: DI (2015), Rambøll (2010), Realdania (2009).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0030.png
Letbanen trækker nye investeringer til LOOP CITY
”Letbanen har en stor effekt på de fremtidige investeringer.”
Marius Møller
Ejendomsdirektør
Pension Danmark
”Det
er blevet mere afgørende for virksomhederne at være tæt på
højfrekvent og hurtig offentlig transport som fx en letbane og metro,
når de skal vælge, hvor de vil placere sig.”
”Vi
har valgt at placere vores nye innovationscenter i Vidensbyen
i Lyngby i forventning om en kommende letbane (…)"
Lau Melchiorsen
Director, partner, MRICS
Sadolin & Albæk A/S
Jørgen Ove Svendsen
Director, Global Facility Management
Novozymes A/S
”Der
er stor konkurrence mellem kvartererne i København om
placeringen af virksomhedernes kontorer. Letbanen vil give en
konkurrencefordel til kommunerne i Ring 3.”
”Du flytter ikke ud til Ring 3 uden at prioritere placeringen
ved et letbanestop højt.”
Henrik Fich Mortensen
Ejendomsmægler & DiplomV
aluar, MDE
Ring3 Erhverv
Jan Hougaard
Projektchef
EDC Erhverv
30
Kilde: Interviews med erhvervsejendomsmæglere samt LOOP CITY (2016a).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0031.png
Kommunerne kan tiltrække flere investeringer
8 råd fra erhvervsmæglerne til kommunerne
Sørg for, at vejtrafikken glider
De fleste investorer foretrækker adgang til både kollektiv transport og gode
vejforbindelser. Sørg for at reducere trængslen på vejene. Og fortæl det.
Tydeliggør økonomisk gevinst
Økonomien er afgørende for investorer. Gør det attraktivt med fx højere
bebyggelsesprocenter og tydeliggør fordelene.
Lav klare planer for byrum
Lav attraktive byrum, og markedsfør jeres planer. Gerne i sammenhæng med
stationsnærhed.
Skab en klar lokal identitet
Tænk utraditionelt, og skab skæve værdier. Fremhæv, hvad der gør området
anderledes, og skab en klar lokal identitet.
Øg bebyggelsesprocenter med omtanke
Højere bebyggelsesprocenter nær letbanestop kan medføre højere
grundværdier og et øget beskatningsgrundlag. Det er en markant ulempe for
uattraktive grunde, der er svære at udvikle.
Øg den kommunale service
Giv hver virksomhed/investor én kontaktperson hos kommunen, der hjælper
virksomheden med at navigere i den kommunale verden.
Forkort den kommunale sagsbehandlingstid
Sørg for, at de kommunale sagsbehandlingstider er korte, og at der er
mandskab nok i fx byggesagsafdelingerne, hvis væksten i byggeriet stiger.
Minimér investorernes risici
Risici er afgørende for investorerne. Overvej, hvordan I kan minimere risici.
31
Kilde: Interviews med erhvervsejendomsmæglere.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0032.png
Stationsnærhed kan give flere ejendomsinvesteringer og prisstigninger
Flere ejendomsinvesteringer
Folk er villige til at betale mere for at købe eller leje
ejendomme tæt ved stationerne.
Nye ejendomsinvesteringer forudsætter både:
+
efterspørgsel efter ejendomme og
+
ledige grunde.
Ny letbane
Det er attraktivt at bo tæt ved god kollektiv trafik,
fordi det giver mobilitet og reducerer tidsforbruget til
transport.
Prisstigninger på eksisterende ejendomme
Folk er villige til at betale mere for at købe eller leje
ejendomme tæt ved stationerne.
Prisstigningerne er større jo:
+
flere der anvender den kollektiv trafik
+
mere den kollektive trafik forbedres
+
lavere udbuddet af stationsnære ejendomme er.
32
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0033.png
Betydelige ejendomsinvesteringer nær letbanen i Bergen
Ejendomsprojekter realiseret efter 2007. Øjebliksbillede 2013, mia. NOK.
12 gange større
end anlægs-
omkostningerne
Fakta
+
Bergen Kommune har kortlagt planlagte og
realiserede ejendomsprojekter for området fra
centrum til Nettun på letbanens 1. linje.
Ejendomsinvesteringerne udgør 30 mia. NOK.
Til sammenligning er anlægsomkostningerne
for letbanen 2,6 mia. NOK. For hver NOK
anvendt til anlægsomkostninger er der således
realiseret eller planlagt ejendomsinvesteringer
for 12 NOK.
30% af de realiserede eller planlagte
ejendomsprojekter er boliger, mens 60% er
erhverv (kontor, industri, detailhandel, etc.).
Fra 2009 til 2040 er det forventningen, at
indbyggertallet i det centrale Bergen vokser
med 33%-52%. Det er den grundlæggende
vækstdriver for ejendomsinvesteringerne i
Bergen.
Bergen Kommune tillader højere
bebyggelsesprocenter nær letbanen. Det har
sammen med letbanen trukket byudviklingen
til området nær letbanen.
+
+
+
+
33
Kilde: Bergen Kommune (2013), Skoglie (2014) og Statens vegvesen (2011).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0034.png
Prisstigninger giver incitament til ejendomsinvesteringer
Fakta
+
De største prisstigninger finder vi for
kontorejendomme i København, hvor
ejendomsprisstigningerne er op til 35%.
Studierne er ikke direkte sammenlignelige
bl.a. pga. metodeforskelle.
Effekten på priserne afhænger bl.a. af, hvor
meget letbanen forbedrer den kollektive
transport. Jo større forskel mellem
serviceniveauet af den kollektive trafik før og
efter letbanen, jo større effekt på
ejendomspriserne.
På stationer med mange brugere af den
kollektive transport er der potentiale for en
højere frekvens og dermed bedre trafikudbud.
Samtidig vil mange brugere af den kollektive
trafik også betyde, at der er en større andel af
medarbejderne, der bruger den kollektive
transport. Dermed er betalingsviljen for
stationsnærhed større.
Effekter på ejendomspriser ved europæiske letbaner og S-tog:
Paris T3 (Frankrig)
Manchester Metrolink (England)
Sheffield Supertram (England)
Saarbrucken (Tyskland)
Croydon Tramlink (England)
0
0
0
0
0
+
London Docklands (England)
Bergen (Norge)
0
>
>
5%
6%
9%
10%
11%
20%
+
Nantes (Frankrig)
Paris T2 (Frankrig)
Rouen (Frankrig)
Strassbourg (Frankrig)
Freiburg (Tyskland)
+
Newcastle (England)
København (Danmark)
20%
35%
34
Note: Effektestimaterne for Nantes og København er for kontorbyggeri, mens resten af er for boliger. For København er tallet baseret på nærhed til S-tog.
Kilde: Atisreal et.al (2004), Boucq (2011), Dabinett et.al (1999), Fredriksen (2013), Fritsch (2005), Hass-Klau, et.al (2004), Martínez (2009) og Papon
et.al (2015).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
Litteraturliste
Atisreal, Geofutures, UCL, Group, S. (2004).
Land Value and Public Transport
–
Stage Two: Testing the Methodology on the Croydon Tramlink.
Bergen Kommune (2013).
Bybanens innvirkning på boligpriser i Bergen, Universitetet i Agder, Institutt for økonomi. Rapport.
Boucq, Elise (2011).
Estimating the impact on housing prices brought by a light rail infrastructure in France. Association For European Transport and
Contributors.
Bygningsstyrelsen (2016).
Kontorer der fungerer
–
en eksempelsamling. Rapport.
Byggefakta (2017).
Særudtræk fra Byggefaktas projektdatabasen Parabyg d. 22. august 2016.
Center for Bolig og Velfærd (2009).
Befolkningens boligønsker, Center for Bolig og Velfærd
–
Realdania Forskning. Rapport.
COWI (2013).
Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. Sammenfatning af resultater. Folder.
Dabinett, Gore, Haywood, Lawless (1999).
Transport investment and regeneration. Sheffield: 1992–1997. Transport Policy 6, p. 123–134.
Danmarks Statistik (2016).
Statistikbanken, tabel RKM116 og FOLK1A.
Danske Kommuner (2016).
Vi besluttede at være erhvervsvenlige. Artikel fra nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
Det Økonomiske Råd (2014).
Værdi af rekreative områder, Økonomi og Miljø. Rapport.
DI (2016).
Dansk Industri, Lokalt erhvervsklima, Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet. Rapport.
DI (2015).
Dansk Industri, Infrastruktur og Erhverv, Den trafikale infrastrukturs betydning for erhvervslivet. Rapport.
DREAM (2015).
Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner. Rapport.
Erhvervsministeriet (2000).
Evaluering af innovationsmiljøer. Rapport.
Fredriksen (2013).
Bybanens innvirkning på boligpriser i Bergen. Masteropgave hos Fakultet for økonomi og samfunnsvitenskap, Universitetet i Agder.
Fritsch, B. (2005).
Tramway et valeurs immobilières : une application de la méthode des prix hédoniques au cas de Nantes, Working paper.
Gehl Architects (2013).
Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse, Gehl Architects for Realdania By. Rapport.
Hass-Klau, Crampton and Benjari (2004).
Economic Impact og Ligt Rail: The Result of 15 urban areas in France, Germany, UK and North America.
Environmental and Transport Planning, England.
Incentive (2016).
Baggrundsnotat til investeringsanalyse. Notat.
LOOP CITY (2016a).
Brev til medlemmerne af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg fra Karin Søjberg Holst. Brev. 8. april 2016.
LOOP CITY (2016b).
Arbejdsprogram. Folder.
35
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 23: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den samfundsøkonomiske betydning af Hovedstadens Letbane, fra LOOP CITY
1807858_0036.png
Litteraturliste fortsat
Martínez, Viegas (2009).
Effects of Transportation Accessibility on Residential Property Values. Transportation Research Record, Journal of the
Transportation Research Board. 2115, p. 127–137.
Papon, Nguyen-Luong, Boucq (2015).
Should any new light rail line provide real estate gains, or not? The case of the T3 line in Paris. Research in
Transportation Economics 49, p. 43-54.
Rambøll (2010).
Afdækning af lokaliseringspræferencer for danske virksomheder. For By- og Landskabsstyrelen. Rapport.
Realdania (2009).
Befolkningens Boligønsker. Rapport.
Ringby-Letbanesamarbejdet (2014).
Grøn/blå Strategi for Ringbyen. Rapport.
Sadolin & Albæk (2015).
Markedskommentar: Erhvervs- og investeringsejendomme. Nyhedsbrev.
Skoglie (2014).
Bybanen Utbygging. Præsentation ved konferencen "Byudvikling og letbaner" i København. Præsentation.
Skov & Landskab (2008).
Bynær skovrejsning
—
en grøn fordel og en god forretning, Center for Skov & Landskab Københavns Universitet. Rapport.
Statens vegvesen (2011).
Kjuagutt og stril - mindre bil. Konseptvalgutredning for transportsystemet i Bergensområdet. Rapport.
Trængselskommissionen (2013).
Reduktion af trængsel og forurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. Idékatalog.
Uddannelses og Forskningsministeriet (2012).
Uddannelses og Forskningsministeriets evaluering innovationsmiljøerne. Oxford Research. Rapport.
Vesthardt Arkitekter (2016).
Billede af og information om byggeriet Kirkebjergterrassen.
http://www.vesthardt.dk/Projekter/kronologi/335_Bydelskvarteret_Kirkebjergterrassen,
hentet d. 26. august 2016. Hjemmeside.
36