Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 224
Offentligt
1866855_0001.png
Jesper Ravn
Vagnmakarebyn 4 B
218 40 Bunkeflostrand
Sverige
Sverige
STATSADVOKATEN I KØBENHAVN
KAMPMANNSGADE 1
1604 KØBENHAVN V
TELEFON: 72689000
FAX: 45150119
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 23. februar 2018
JOURNAL NR.
SAK-2017-1300202-5
SAGSBEHANDLER: LVA/
Vedr. Deres henvendelse af 29. maj 2017
Jeg vender hermed tilbage til Deres henvendelse af 29. maj 2017, hvori De er
fremkommet med en række bemærkninger til Statsadvokaten i Københavns afgørelser af
22. september 2016, hvorved sagerne mod Michael Borre og Jesper Hansen, vedrørende
embedsmisbrug efter straffelovens § 155, blev sluttet i medfør af retsplejelovens § 721,
stk. 1, nr. 2.
Rigsadvokaten tiltrådte den 21. november 2016 afgørelserne.
Jeg har forstået Deres henvendelse således, at De ønsker at klage over, at Statsadvokaten
i København i forbindelse med sagens behandling efter Deres opfattelse tillagde
87287664
spørgsmålet om økonomisk tab for stor vægt.
I Deres henvendelse af 29. maj 2017 har De således stillet en række spørgsmål, som i det
væsentligste knytter sig til det tab, som De har oplyst, at Deres virksomhed led som følge
af Michael Borre og Jesper Hansens handlinger. Jeg har navnlig forstået det således, at
det er Deres opfattelse, at oplysningerne om Deres firmas omsætning i 2013-2014 har
været tillagt for stor vægt i forbindelse med sagens behandling og som en del af
afgørelsernes grundlag.
1
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Henvendelse af 7/3-18 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn
Jeg skal i den anledning bemærke, at afgørelserne i sagen er baseret på en samlet
vurdering af alle sagens omstændigheder, hvori som delelement er indgået spørgsmålet
om, hvorvidt der kunne godtgøres et økonomisk tab som følge af hændelsesforløbet i
relation til den af Michael Borre afsendte e-mail.
Afgørende for vurderingen har således været, om der kunne føres bevis for, at Michael
Borre og Jesper Hansen handlede på en sådan måde, at det kunne karakteriseres som
stillingsmisbrug, og at forholdet dertil kunne siges at være af grovere karakter, og det er
fortsat min opfattelse, at dette ikke er tilfældet.
Der henvises i øvrigt i det hele til afgørelserne af 22. september 2016 og til
Rigsadvokatens afgørelse af 21. november 2016.
Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i anledning af sagen.
Min afgørelse kan inden 4 uger påklages til Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220
København K. De kan sende klagen hertil eller direkte til Rigsadvokaten.
Endelig skal jeg meget beklage, at mit svar til Dem har trukket ud.
Med venlig hilsen
Nanna Flindt Grønning
senioranklager
2