Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 197
Offentligt
1861557_0001.png
Økonomi og Miljø, 2018
Fremlagt på møde i Det Miljøøkonomiske Råd
Tirsdag d. 27. februar 2019
De Økonomiske Råd’
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018
1861557_0002.png
Ikke-kvotesektoren frem mod 2030
C02e-reduktion på 39 pct. i forhold til emissionsniveau i 2005
Samfundsøkonomisk gevinst ved at reducere udledningen af
drivhusgasser i 2030 på Ca. 380 mio. kr. pr. år
—
—
Gevinsten afspejler afledte miljøgevinster ud over C02e
Gevinst forudsætter, at det er de rigtige sektorer, som bidrager
•
Dyrt at reducere udledningen af CO2 fra personbiler
—
Personbiler allerede højt beskattet i forvejen
•
Billigt at reducere udledning af C02e fra landbruget
—
—
—
Afledte miljøgevinster (f.eks. kvælstof og ammoniak)
I dag ingen direkte regulering af C02e fra landbruget
Omkostning ved fortsat at friholde landbruget fra regulering (310 mio. kr. pr. år)
De Økonomiske Råds”
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018
1861557_0003.png
Ikke-kvotesektoren frem mod 2030
C02e-reduktion på 39 pct. i forhold til emissionsniveau i 2005
Samfundsøkonomisk omkostning
pr. ton C02e-reduktion i 2030
kr. pr. ton
1.000
-1.000
—2.000
-——
——-—--—
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
3,0
Mio, ton C02e
Personbiler
—4
2,5
i
—---
—-——-—-
3,5
4,0
4,5
—Landbrug
--
—øvrig
De Økonomiske Rådb1
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018
1861557_0004.png
Landbrugets udledning af drivhusgasser
Forslag til regulering af landbrugets udledning
Afgift på beregnet C02e-udledning fra landbrugsaktiviteter, som
medfører udledning af drivhusgasser:
—
—
Afgifter på dyr, kunstgødning og forskellige afgrøder
Afgifter skal afspejle udledning af C02e
•
Kræver ikke nødvendigvis flere oplysninger fra bed rifterne end i dag
—
C02-afgiften kan relativt enkelt kombineres med afgifter på betegnet udledning
af anden forurening som f.eks. ammoniak og kvælstof
•
Reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser, hvis kvælstof
reduceres i henhold til EU’s vandrammedirektiv
—
—
Fjerner 2 ud af 11 mio. ton C02e fra landbruget i 2030
Reducerer behov for yderligere regulering af drivhusgasser i ikke-kvotesektor
De Økonomiske Råd”
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018
1861557_0005.png
Landbrugets ud ledning af drivhusgasser
Kvælstofregulering afgørende for omkostningerne
Samfundsøkonomisk C02e-reduktionsomkostning i 2030
afhængig af opnåelse af 2027 mål for kvælstof
Kr. pt. ton C02e
5.000
4.000
2.000
2.000
T
H
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
-
-‘-
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
Mio, ton C02e
—Kvælstofmål ikke opfyldt
Kvælstofmål opfyldt
De Økonomiske Råd
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018
1861557_0006.png
Personbiler og 002
Nuværende beskatning for høj og ikke målrettet miljøeffekter
•
Tredobbelt C02-beskatning på biler
—
—
—
Afgift på benzin og diesel
(-i-)
Difterentiering af registreringsafgift
(±)
Difterentiering af ejerafgift (±)
•
Største miljøproblemer fra biler er trængsel, ulykker og støj
—
I mindre grad CO2
•
Beskatning af personbiler bør sænkes og omlægges
—
—
Kørselsafgifter i stedet for registrerings- og ejerafgifter
Brændstofafgifter bør reduceres
De Økonomiske Råd
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018
1861557_0007.png
Personbiler og CO2
Nuværende beskatning for høj og ikke målrettet miljøeffekter
Beskatning og eksterne omkostninger pt. km
Kr. pt. km
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
I.
[*
cl)
1.
cl)
I.
cl)
i5
i5
cl)
CO
cl)
(0
cl)
ø
w
Benzin
0
Afgifter
D
Afgifter
w
Diesel
El
w
(bil)
(brændstof)
o Eksterne effekter (kørsel)
o Eksterne effekter (brændstof)
e
De Økonomiske Råd
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018
1861557_0008.png
Nationalt mål om VE-andel på 50 pct. i 2030
Er et selvvalgt delmål for VE-andel fornuftigt?
Hvis langsigtet mål er et lavemissionssamfund bør delmål også
være på emissionsniveauer
—
—
Mål for VE-andel
skævt
(f.eks indgår landbruget ikke og VE-mål sikrer ikke, at
udledningen af drivhusgasser reduceres)
Dyrere at mindske udledning af drivhusgasser via mål for VE-andel (og
energisparremål)
•
Delmål på vej til 2050
—
—
Vanskeligt at sætte omkostningseffektivt
Bør være fleksibelt
•
Hvis mål for VE-andel fastholdes:
—
—
Bør opfattes som pejlemærke
Politik bør tilrettelægges efter omkostningseffektiv reduktion af
drivhusgasudledningen
De Økonomiske Råd1”
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018
1861557_0009.png
Kvotesektoren frem mod 2030
Ny aftale om 4. fase af EU’s C02-kvotesystem
Ny aftale fra november2017 ændrer p EU’s C02-kvotesystem
—
—
—
Kvoter fjernes permanent, når kvoteoverskuddet bliver stort
Mindsker C02-udledning i kvotesektor i hele EU med
4-16
pct. på langt sigt
Øger kvoteptis med Ca. 9 pct.
•
Ændrer effekt af nationale tiltag i kvotesektoren:
—
—
—
Før ny aftale:
Ingen langsigtet effekt af f.eks. VÉ støtte og 100% effekt af
kvoteannullering
Efter ny aftale:
Langsigtet effekt af både VÉ støtte og kvoteannullering (men ikke
fuld effekt)
Kvoteannullering gennem fleksibilitetsmekanismen har mere end 100% effekt
•
Ny aftale gør kvotesystemet mere komplekst
—
—
Usikker effekt af nationale tiltag (VÉ, kvoteannullering m.v.)
Usikker effekt af overflytning til kvotesektor (elbiler i stedet for benzinbiler
øger
udledning i kvotesektoren i EU)
De
Økonomiske Råd’