DE ØKONOMISKE KONSULENTER
ØKONOMINOTE
Fortrolig indtil den 27. februar 2018 kl. 12.
TIL ORIENTERING AF MILJØ- OG FØDEVAREUDVALGET, ENERGI-,
FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET SAMT TRANSPORT-, BYGNINGS- OG
BOLIGUDVALGET
Notat om vismændenes miljøøkonomiske rapport for 2018
Sammenfatning
Vismændenes rapport omhandler i år følgende tre temaer: Regulering af
landbrugets udledning af drivhusgasser, reduktion af CO
2
fra personbiler
og klimapolitik frem mod 2030. Vismændene præsenterer rapporten på et
møde for MOF, EFK og TRU onsdag den 28. februar kl. 9.30-10.30.
Vismændene konkluderer, at det samfundsøkonomisk er en overkommelig
opgave at reducere udledningen af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren
med 39 pct. i 2030,
svarende til DK’s forventede EU-forpligtelse
i 2030, og
at der faktisk er en samfundsøkonomisk gevinst ved at reducere
udledningen, hvis det gøres omkostningseffektivt. Vismændene
konkluderer endvidere, at det er relativt billigt at mindske udledningen af
drivhusgasser i landbruget, mens det til gengæld er dyrt at mindske
udledningen af CO
2
fra personbiler. Det afspejler, at personbiler er for højt
beskattet i forvejen.
Endelig konkluderer vismændene, at den nye aftale om det europæiske
kvotemarked vurderes at medføre en reduktion i udledningen af
drivhusgasser i EU, men at aftalen giver større usikkerhed om de globale
effekter af danske klimatiltag, hvilket gør det mere kompliceret for
Danmark at føre klimapolitik.
Notatet opridser hovedpunkter og anbefalinger fra årets miljøøkonomiske
vismandsrapport, hvori det undersøges hvordan Danmark
omkostningseffektivt kan reducere udledninger af drivhusgasser i ikke-
kvotesektoren
1
i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser.
Danmark skal frem mod 2030 reducere udledninger af drivhusgasser i ikke-
kvotesektoren med 39 pct.
2
i forhold til 2005
(se tabel 1), som led i EU’s
klimapolitik. Det skønnes, at Danmarks reduktion i 2030 skal udgøre ca. 2,5
mio. ton CO
2
e (CO
2
-ækvivalenter), for at nå forpligtelsen.
26. februar 2018
Kontaktperson
Økonomisk konsulent Sara de
Roepstorff
1
Udledninger i ikke-kvotesektoren kommer fra landbruget (31 pct.), personbiler (21 pct.),
boligopvarmning, erhverv som ikke er omfattet af kvotesektoren og tung transport (vare- og
lastbiler samt busser).