TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 190
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 7221 8800

[email protected]

tbst.dk

Notat

19-01-2018

UDKAST: Radonhandlingsplan

Indhold

1 Indledning

2 Sundhedsrisiko og radonudsættelse i Danmark

3 Strålebeskyttelsesdirektivet, hidtidig indsats og regler på

området

4 Ansvarsfordeling

5 Målsætning

6 Indsatsområder i radonhandlingsplanen

Spor 1: Måling og bestemmelse af radonniveauer

Spor 2: Undersøgelse og vurdering af hvorvidt byggelovens bestemmel-

ser bliver fulgt

Spor 3: Målrettet vejledning og informationskampagne

Spor 4: Radon og arbejdspladser

7 Partnerskab og følgegruppe

8 De fire spor og initiativer

Side 1 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

1. Indledning

I 2013 blev Rådets strålebeskyttelsesdirektiv

vedtaget. Direktivet

fastsætter de basale principper for beskyttelse imod de risici, der er

forbundet med alle former for brug og udsættelse for ioniserende strå-

ling, inklusiv strålingen fra naturligt forekommende radioaktive stof-

fer.

Det største strålingsbidrag fra naturligt forekommende radioaktive

stoffer i Danmark stammer fra radon, og strålebeskyttelsesdirektivet

sætter rammerne for, hvornår radonudsættelse bør søges reduceret,

og hvordan reduktionen bør optimeres.

Direktivet fordrer endvidere, at medlemsstater udformer nationale ra-

donhandlingsplaner med det formål at reducere langtidsrisici ved ra-

donudsættelse under hensyntagen til medlemsstaternes specifikke

nationale forhold, såsom geologi, bygningsmasse samt de øgede risici,

som radonudsættelse af rygere medfører.

Radonhandlingsplanen skal bl.a. formulere strategier for begrænsning

af indholdet af radon i nye bygninger samt fastsætte anbefalinger for

radonindholdet (referenceniveauer) i eksisterende bygninger og skal

også omfatte radonudsættelse på arbejdspladser. Disse strategier skal

formuleres på baggrund af kortlægning af risici for radonudsættelse

og formulering af langsigtede målsætninger for reduktion af radonud-

sættelsen. Nedenfor under afsnit 3 er dette nærmere uddybet.

Den hidtidige danske indsats for reduktion af radonudsættelsen hviler

på mere end 30 års samarbejde imellem offentlige myndigheder med

bidrag fra private aktører, og omfatter tiltag med effekt på områder,

som over tidsperioder på flere tiår kan forventes at bidrage til en sam-

let reduktion af radonudsættelsen i Danmark.

Indsatsen spænder fra kortlægning af radonudsættelse over anbefa-

linger om radonsænkende tiltag for eksisterende bygninger til bygge-

teknisk regulering for nye bygninger, samt information om risiciene

forbundet med radonudsættelse, for rygere såvel som ikke-rygere.

Formålet har været at fastlægge det aktuelle niveau for radonudsæt-

telse, og på den baggrund at definere målsætninger, som sikrer, at

radonudsættelsen i Danmark fremover kan forventes at blive mind-

sket. Alt sammen med baggrund i de veldokumenterede sundheds-

mæssige risici forbundet med radonudsættelse.

Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæg-

gende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse

for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom,

96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom

Side 2 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

På grundlag af det allerede gennemførte langsigtede arbejde findes

den grundlæggende infrastruktur for, og en stor del af komponenterne

i, en national radonhandleplan som fordret af strålebeskyttelsesdirek-

tivet allerede i Danmark.

Den danske radonhandlingsplan beskriver derfor, hvordan gennemfør-

te tiltag med tillæg af nye initiativer skal bidrage til fortsat at fremme

opnåelsen af det langsigtede mål om stadig reduktion af radonudsæt-

telsen i Danmark.

2. Sundhedsrisiko og radonudsættelse i Danmark

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der findes overalt

i undergrunden i større eller mindre mængder afhængigt af de geolo-

giske forhold. Fra undergrunden kan radon sive ind i bygninger og bli-

ve en del af bygningers indeklima. Radonindholdet i luften måles i en-

heden becquerel pr. kubikmeter (Bq/m

Når man indånder radonholdig luft, kan cellerne i lungerne blive på-

virket af det radioaktive henfald fra radon og henfaldet af de radioak-

tive henfaldsprodukter. Over lang tid (adskillige tiår) kan denne på-

virkning medføre en øget risiko for lungekræft. Det er anslået, at ra-

don i boliger hvert år er medvirkende årsag til omkring 9 pct. af alle

nye lungekræfttilfælde i Danmark, svarende til ca. 300 tilfælde årligt.

Risikoen for at udvikle lungekræft som følge af radonpåvirkning er 25

gange større for rygere end for ikke-rygere, og er også markant høje-

re for tidligere rygere. Derfor findes langt de fleste tilfælde af de ca.

300 nye årlige tilfælde af lungekræft blandt rygere. Risikoen for ikke-

rygere er begrænset, men den er dog veldokumenteret.

Resultaterne fra en europæisk fællesanalyse af epidemiologiske studi-

er viser, at en livslang udsættelse (75 år) for radonkoncentrationer på

0, 100 og 400 Bq/m3 medfører henholdsvis 4, 5 og 7 ud af 1000 ikke-

rygere vil dø af lungekræft. For rygere er de tilsvarende tal 100, 120

og 160 ud af 1000.

Disse tal er illustreret på nedenstående figur.

Side 3 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figuren viser antal lungekræftdødsfald efter 75 år blandt 1000 rygere

eller aldrig-rygere, hvis disse livet igennem udsættes for den samme

radonkoncentration, og illustrerer at såvel rygning som radon bidrager

til en forøgelse af ”baggrundsrisikoen” for udvikling af lungekræft af

andre årsager end rygning (radonkoncentration = 0), i takt med sti-

gende radonkoncentration.

I 2009 offentliggjorde WHO anbefalinger om, at helbredsrisikoen for-

bundet med radonudsættelse bør minimeres ved at holde radonind-

holdet i indeluften under 100 Bq/m

Der er gennemsnitligt et mindre radonindhold i bygninger i Danmark

end i Sverige, Norge og Finland. Dette skyldes primært geologiske

forhold, idet grundfjeld, der er mere radonholdigt, forekommer langt

hyppigere ved jordoverfladen i Sverige, Norge og Finland end i Dan-

mark.

Radonmængden i jorden varierer geografisk i Danmark alt efter un-

dergrundens sammensætning. Der er generelt mest radon i lerholdige

jordtyper og i granitholdig undergrund. Derfor er forekomsten af ra-

don generelt højest i Østjylland, på Fyn og øerne syd herfor, Lolland,

Falster, Sjælland og på Bornholm. Radonforekomsten er derimod la-

vere i Vest- og Nordjylland, hvor mere sandede jorde dominerer.

I bygninger varierer radonindholdet i indeluften, som en funktion af

undergrundens sammensætning, bygningens alder og dermed den

måde den er opført, og hvordan bygningen bruges.

Side 4 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Undersøgelser har vist, at radonindholdet i enfamilieshuse (inklusive

ældre boliger) i Danmark gennemsnitligt er 59 Bq/m

. Dermed er ra-

donudsættelsen i boliger i gennemsnit lavere end WHOs anbefalinger.

Det kan dog på baggrund af eksisterende undersøgelser anslås, at ca.

350.000 danske enfamilieshuse har et radonindhold i indeluften over

100 Bq/m

, og ca. 65.000 boliger har et radonindhold i indeluften over

200 Bq/m

3. Strålebeskyttelsesdirektivet, hidtidig indsats og regler på området

Strålebeskyttelsesdirektivet

Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirektivet udar-

bejde en national radonhandlingsplan, jf. ovenfor, inden 6. februar

2018. Handlingsplanen skal tage de langvarige risici fra udsættelse for

radon i boliger, bygninger med offentlig adgang og arbejdspladser, for

enhver kilde til radonindtrængning, i betragtning.

Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at der træffes passende foranstalt-

ninger for at forhindre radonindtrængning i nye bygninger. Disse krav

kan omfatte særlige krav i nationale byggereglementer.

Medlemsstaterne skal identificere områder, hvor radonkoncentratio-

nen (som årligt gennemsnit) i et betydeligt antal bygninger forventes

at overstige det relevante nationale referenceniveau. Med reference-

niveau forstås den aktivitetskoncentration, over hvilken radonudsæt-

telse anses for uhensigtsmæssig, og hvor gennemførelse af rimelige

radonsænkende tiltag anbefales.

Handlingsplanen skal tage hensyn til problemstillingerne i bilag XVIII i

strålebeskyttelsesdirektivet (se boks 2) og ajourføres regelmæssigt.

Der er i Danmark gennem de sidste 30 år gennemført en lang række

initiativer i forhold til radon, jf. ovenfor, som betyder, at Danmark i

vid udstrækning allerede lever op til kravene og hensynene i strålebe-

skyttelsesdirektivet.

Hidtidig indsats og regler på området

Siden 1998 har der været krav i bygningsreglementet om, at alle nye

bygninger skal radonsikres fx ved tætte konstruktioner og effektiv

ventilation.

Bestemmelserne i bygningsreglementet blev på baggrund af anbefa-

lingerne fra WHO skærpet i 2010, så der nu er krav om, at radonind-

holdet ikke må overstige 100 Bq/m

i nye bygninger, således at Dan-

mark i dag har de skrappeste krav i Norden til nybyggeri på radonom-

rådet.

Det er derfor især i bygninger, der er opført før 1998, at der er risiko

for, at det anbefalede radonniveau på 100 Bq/m

overstiges. Det er

Side 5 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

derfor vigtigt, at bygningsejere er opmærksomme på radon og på,

hvordan et højt radonniveau kan nedbringes.

For boliger, som er opført, før de skærpede krav trådte i kraft, er der i

bygningsreglementet fra 2015, med henvisning til WHOs anbefalinger

om referenceniveauer, anbefalet, at indholdet af radon i eksisterende

bygninger ikke overstiger indholdet, der maksimalt er tilladt i nybyg-

geri (jf. bygningsreglementet fra 2015 afsnit 6.3.3.2, stk. 2). Måles

værdier over referenceniveauet, skal behovet for radonsænkende til-

tag vurderes i lyset af de målte værdier, sundhedsrisikoen og om-

kostningerne ved tiltaget. Fastsættelsen af et referenceniveau sikrer,

at boligejere generelt ikke pålægges ubegrundede udgifter, samtidig

med, at den samlede radonudsættelse i Danmark nedbringes.

I bygningsreglementet fra 2015 anbefales det derfor for eksisterende

byggeri, at radonniveauet ikke overskrider 100 Bq/m

. Det anbefales

videre, at der iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonind-

holdet er mellem 100 Bq/m

og 200 Bq/m

, og at der iværksættes

mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/

. Måler man radonniveauer mellem 100 og 200 Bq/m

kan det fx

være tilstrækkeligt at tætne utætheder i fundamentet samt rørgen-

nemføringer og/eller øge den naturlige ventilation.

Måler man mere end 200 Bq/m

i sin bygning, anbefales mere omfat-

tende forbedringer som fx at etablere et radonsug under huset, som

kan lede radon væk fra bygningen eller etablere en lufttæt membran.

Der er i den forbindelse udformet specifikke anvisninger på validerede

radonreducerende tiltag (SBi-anvisninger).

Fra 1. januar 2018 vil der gælde et nyt bygningsreglement. I forhold

til radon vil bygningsreglementet blive præciseret således, at bygnin-

gen skal udføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften, vurde-

ret som en estimeret årsmiddelværdi, ikke overstiger 100 Bq/m³. An-

befalingerne/referenceniveauet for eksisterende byggeri, som beskre-

vet ovenfor, vil være indeholdt i en vejledning knyttet til bygningsreg-

lementet.

Det bemærkes, at der i bygningsreglementet for bygninger bygget i

2010 og efterfølgende, foruden kravet til radonindholdet, også er en

række yderligere krav, der ikke direkte er rettet mod en radonreduk-

tion, men som tillige har en positiv radonreducerende effekt. Det dre-

jer sig om krav om, at bygningskonstruktioner mod undergrunden

skal bygges lufttæt, ventilationskrav til beboelsesrum og energikrav i

form af tæthedskrav, hvor kravet hertil løbende er blevet skærpet.

Fejl og/eller mangler i udførelsen af radonsikringen, som fx bygnin-

gens tæthed mod undergrunden, sætningsskader eller for ringe venti-

lation kan medføre en forøgelse af radonindholdet i indeluften. Skader

i bygningens radonsikring indgår derfor i den obligatoriske byggeska-

Side 6 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

deforsikring, som bygherrer må tegne til fordel for bygningsejeren på

nye bygninger.

Der er derudover i de seneste år gennemført en lang række informati-

onstiltag, der skal sikre, at boligejerne har den relevante viden om

radon i boliger.

Der er udarbejdet vejledningsmateriale og værktøjer til både offentli-

ge og private bygningsejere, som er samlet på hjemmesiden

www.radonguiden.dk.

I 2001 blev der offentliggjort en kortlægning af radonforholdene i

danske boliger. Resultaterne blev samlet i et kort, som viser andelen

af bygninger i en given kommune, der har risiko for høje radonni-

veauer. Kortet er tilgængeligt på radonguiden.dk.

Endvidere er der siden 1. maj 2012 i forbindelse med hushandler ble-

vet udleveret en generel hustypebeskrivelse sammen med tilstands-

rapporten, som indeholder information om radon, herunder også re-

sultaterne fra den landsomfattende radonundersøgelse fra 2001.

På baggrund af kravet i bygningsreglementet gældende fra 2010,

kortlægning over radonforholdene i danske boliger og den generelle

tidligere indsats, herunder på informationsområdet, lever Danmark i

høj grad op til de punkter, som strålebeskyttelsesdirektivet lægger op

til, at medlemsstaterne skal overveje i forbindelse med udarbejdelsen

af sin radonhandlingsplan. Der henvises til boks 2 sidst i dokumentet

for en parallel oversigt over de ønskede hensyn i bilag XVIII i stråle-

beskyttelsesdirektivet set i forhold til den danske indsats.

4. Ansvarsfordeling

Det fremgår af

byggeloven,

at det er bygningsejerens ansvar at sikre,

at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Det

gælder også, hvis der er radon i indeluften, der udgør en sundhedsfa-

re for beboere og brugere af bygningen.

I skoler og daginstitutioner er det typisk kommunen, der som byg-

ningsejer har ansvar for, at bygningen ikke er sundhedsfarlig at bo

eller opholde sig i.

Kommunalbestyrelsen har efter byfornyelsesloven en generel pligt til

at føre tilsyn med boliger og bygninger i kommunen. Tilsynet indebæ-

rer, at kommunalbestyrelsen skal reagere, hvis den bliver opmærk-

som på, at der er begrundet mistanke om, at en bolig eller lokaler til

ophold er sundhedsfarlige. Dette gælder, uanset ejerforhold for boli-

gen eller bygningen. Kommunalbestyrelsen har herefter pligt til at un-

dersøge, om der er tale om sundhedsfare for personer, der opholder

sig i bygningen.

Side 7 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sikkert og sundt ar-

bejdsmiljø på arbejdspladsen, herunder de strålebeskyttelsesmæssige

forhold ved radonudsættelse, jf. lov om ioniserende stråling og stråle-

beskyttelse.

5. Målsætning

Regeringen tager problemstillingen med radon i danske bygninger og

på danske arbejdspladser alvorligt. Det er fortsat vigtigt, at danskerne

har en tilstrækkelig viden om radon, og at radonudsættelsen søges

nedbragt og holdes så lavt som rimeligt opnåeligt.

Ifølge strålebeskyttelsesdirektivets bilag XVIII, punkt 13, skal der i

forbindelse med udarbejdelsen af den nationale radonhandlingsplan

overvejes langsigtede mål om reduktion af risikoen for lungekræft,

som skyldes udsættelse for radon (for rygere og ikke-rygere).

Med afsæt i den tidligere radonindsats vil regeringen med handlings-

planen fortsætte og yderligere understøtte grundlaget for den langsig-

tede indsats med at nedbringe antallet af bygninger og arbejdspladser

i Danmark, hvor radonniveauet er højt og dermed reducere risikoen

for lungekræft, som skyldes udsættelse for radon.

Regeringen vil således:



Understøtte at radonindholdet i alle typer bygninger, hvor

mennesker opholder sig, hvor niveauerne er højere end gæl-

dende krav eller anbefalede niveauer, reduceres, og på lang

sigt ligger under givne krav og anbefalede niveauer. Dette

gælder også radonudsættelse på arbejdspladser

Prioritere en indsats på områder, som på baggrund af forudgå-

ende erfaringer har afdækket behov for yderligere undersøgel-

ser eller tiltag til at harmonisere oplysning om radonudsættelse

og fremme ensartede standarder for måling af radon og brug

af måleresultater



6. Indsatsområder i radon-handlingsplanen

Der er uagtet den hidtidige indsats fortsat en række områder, der bør

adresseres i en dansk radonhandleplan.

For eksempel foretages målinger i dag ikke tilstrækkeligt ensartet el-

ler efter de samme metoder. Og der kan være behov for at evaluere,

om bygningsreglementets regler på området fortsat bliver fulgt og har

effekt.

Dertil kommer, at det er bygningsejerens ansvar at sikre, at en byg-

ning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Det er derfor af-

gørende, at bygningsejeren fortsat får solid vejledning i, hvornår eller

om det er relevant at måle for radon, ligesom bygningsejere, som har

Side 8 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

fået målt, og har besluttet at gennemføre tiltag for at sænke radon-

indholdet i deres bolig, skal have den nødvendige anvendelsesoriente-

rede vejledning til at kunne foretage de nødvendige tiltag.

Radonudsættelsen på arbejdspladser og i bygninger med offentlig ad-

gang skal ifølge strålebeskyttelsesdirektivet vurderes, når radonud-

sættelsen i disse bygninger kan forventes at fordre målinger. Der er

derfor behov for at identificere specifikke typer af arbejdspladser,

hvor radonudsættelse kan overstige det nationale referenceniveau.

Handlingsplanen bygger således på følgende spor:

Spor 1: Måling og bestemmelse af radonniveauer

Spor 2: Undersøgelse og vurdering af hvorvidt byggelovens

bestemmelser bliver fulgt

Spor 3: Målrettet vejledning og informationskampagner

Spor 4: Radon og arbejdspladser

Risikoen ved radonudsættelse kommer til udtryk over lange tidsrum.

Indsatsen i forhold til radon har således et langt sigte, jf. regeringens

målsætning som beskrevet ovenfor.

Initiativerne i handlingsplanen strækker sig fra 2018-2019 og adres-

serer områder, hvor der er identificeret umiddelbare behov for tiltag,

som er nødvendige for at sikre den fortsatte fremdrift og effektivitet

af de planer og den infrastruktur til reduktion af radonudsættelsen i

Danmark, som allerede har haft effekt over de seneste tiår. Hand-

lingsplanen vil i 2019 blive revideret, og der vil i den forbindelse blive

gjort status over initiativerne i handlingsplanen og vurderet, om der

er behov for yderligere tiltag. Arbejdet med initiativerne og resulta-

terne heraf vil løbende kunne følges på radonguiden.dk.

7. Partnerskab og følgegruppe

Radon-handlingsplanen er en regeringshandlingsplan, som udspringer

af Rådets strålebeskyttelsesdirektiv. Sundheds- og Ældreministeriet

har det overordnede myndighedsansvar for implementering af stråle-

beskyttelsesdirektivet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

(TRM) har ressortansvaret for radon-handlingsplanen, herunder det

overordnede koordinerende ansvar for handlingsplanen. Handlingspla-

nen er udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) og

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS).

Realdania har siden 2015 haft en oplysningskampagne om radon, der

har til formål at øge danskernes viden om radon, bl.a. gennem websi-

tet

www.radonfrithjem.dk,

samt fremme radonmåling i hjemmet.

Derudover består indsatsen i uddannelse af rådgiverbranchen. Kam-

pagnen er afsluttet ultimo 2017.

Side 9 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Grundejernes Investeringsfond (GI) og Landsbyggefonden (LBF) ar-

bejder løbende med initiativer vedr. radon.

For at handlingsplanen fremmer en samlet målrettet indsats, forven-

tes der indgået et partnerskab med Realdania, GI LBF om implemen-

tering af en række af initiativerne. Formålet med partnerskabsaftalen

er at integrere den viden om og erfaring med radon inden for byggeri,

som Realdania og GI har oparbejdet gennem deres respektive arbejde

med radon i de nye initiativer, som skal indgå i radon-

handlingsplanen. Dermed opnås en væsentlig synergi mellem viden på

tværs af samfundets sektorer.

Derudover vil der i forbindelse med implementeringen af handlings-

planen blive etableret en følgegruppe, som vil bestå af repræsentanter

fra forskellige typer af bygningsejere, fx husejere og kommuner m.m.,

byggeriets parter, videninstitutioner og myndigheder. Formålet er lø-

bende at sørge for koordination, videndeling, og for at de initiativer,

der gennemføres opnår størst mulig effekt.

8. De fire spor og initiativer

Spor 1: Målinger og bestemmelse af radonniveauer

Det fremgår af bygningsreglementet fra 2018, at bygningen skal udfø-

res, så det sikres, at radonindholdet i indeluften vurderet som en

estimeret årsmiddelværdi ikke overstiger 100 Bq/m³.

Der er i dag ikke vished for, om målinger med tilhørende beregnings-

metoder for radonindholdet i indeluften udføres, så resultaterne tilla-

der sammenligning.

For at kunne vurdere, om radonindholdet i indeluften lever op til kra-

vet, og for at kunne sammenligne målinger, er det vigtigt at fastlæg-

ge, hvordan der måles, hvornår der mest hensigtsmæssigt måles,

samt hvordan den estimerede årsmiddelværdi beregnes med henblik

på at skabe et mere ensartet grundlag for målinger og for anvendelse

af måleresultater.

Der er derfor behov for at præcisere måle- og beregningsmetoder

med henblik på at opnå et fælles grundlag for udførelse af målinger i

første omgang i Danmark og på længere sigt på europæisk plan. Det-

te vil give bedre og mere ensartede måleresultater, give bygningseje-

ren større sikkerhed for målekvaliteten og på sigt sikre et robust

sammenligningsgrundlag både imellem bygninger og over tid i forhold

til at kunne vurdere målinger udført i samme bygninger med flere års

mellemrum fx i forbindelse med en vurdering af, om et konkret radon-

reducerende tiltag har effekt.

Det er samtidig værd at tage højde for, hvordan forskellige bygninger

bruges, når værdien af radonindholdet skal fastlægges. Der kan for

Side 10 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

eksempel for virksomheder, daginstitutioner og skoler m.m. være be-

hov for at tage højde for, at disse bygningstyper kun anvendes i dag-

timerne. Såfremt der måles over hele døgnet i disse bygningstyper,

kan det give et misvisende højt måleresultat for de bygninger, der af

energihensyn slukker for ventilationen, når bygningen ikke er i brug.

Der er derfor behov for at udarbejde måleprogrammer målrettet for-

skellige bygningstyper og den tilhørende brug. Visse digitale målere

kan bestemme variationen i radonindholdet i en bygning i fx brugssi-

tuationen og over et døgn. Der er således også behov for at anvise

korrekt brug af digitale målinger.

Det er ligeledes væsentligt, at resultaterne af de forbedrede målinger

når ud til bygningsejeren, som har fået målt radon i sin bygning, på

en hensigtsmæssig og ensartet måde, som gør den enkelte husejer

eller bygningsejer i stand til at afgøre, hvad der er det mest hen-

sigtsmæssige i den konkrete situation.

Initiativer

Initiativ 1: Korrekt måling og bestemmelse af radonniveauer

Der udarbejdes en SBi-anvisning om måling og bestemmelse af ra-

donniveauer med henblik på at opnå en ensartet tilgang til måling og

beregning af radonniveauer i indeklimaet. Der vil i anvisningen blive

udarbejdet vejledning til måling i forskellige bygningstyper afhængig

af brugssituationen, og det vil i den forbindelse blive anvist, hvorledes

digitale målere kan anvendes. Anvisningen er klar primo 2018.

Initiativ 2: Ensretning af måling og beregning af radon på europæisk

niveau

På baggrund af initiativ 1 undersøges muligheden for på længere sigt

også at opnå en ensrettet tilgang til måling og beregning af radonind-

holdet i indeluften på europæisk niveau, i det omfang det er muligt, i

forhold til variation i byggetradition og anvendelse af boliger og byg-

ninger.

Initiativ 3: Retningslinjer til målefirmaer om kommunikation af måle-

resultater

I regi af SBi-anvisningen om måling og bestemmelse af radonindhol-

det, udarbejdes retningslinjer til målefirmaerne for afrapportering af

måleresultater til bygningsejere med henblik på i højere grad at opnå

ensartede tilbagemeldinger. Der vil også blive henvist til radon-

guiden.dk, hvor al relevant information om radon samles, herunder

spørgsmål vedr. risici for den enkelte, mulige løsningsmodeller m.m.

Retningslinjerne er klar i 2018.

Spor 2: Efterlevelse af byggelovens bestemmelser

Side 11 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Med handlingsplanen skal tilvejebringes øget viden om, hvorvidt byg-

gelovens bestemmelser i forhold til radon bliver fulgt og har effekt.

I 2008 gennemførte Statens Byggeforskningsinstitut en undersøgelse

af, om stramningerne i bygningsreglementet fra 1998 har resulteret i,

at radonkoncentrationen er sænket i enfamilieshuse, der er opført ef-

ter, at reglerne blev indført i forhold til tidligere opførte huse. Under-

søgelsen viste, at byggelovgivningens bestemmelser om radonsikkert

nybyggeri blev fulgt og har effekt.

I 2010 blev bestemmelserne i bygningsreglementet, som anført oven-

for, yderligere skærpet. Der er behov for opdateret viden om, hvorvidt

byggelovens bestemmelser bliver fulgt og har effekt.

Samtidig har Realdania i forbindelse med sin oplysningskampagne si-

den 2015 indsamlet en lang række målinger i bygninger i de områder

af landet, som potentielt er mest udsat for radon, og som med fordel

kan vurderes nærmere.

Initiativer

Initiativ 4: Vurdering af hvorvidt byggelovens bestemmelser bliver

fulgt og har effekt

Realdanias data vurderes med henblik på at opnå mere og opdateret

viden om, hvorvidt byggelovens bestemmelser fra 2010 om radonsik-

kert nybyggeri bliver fulgt og har effekt. Vurderingen afsluttes i 2019.

Initiativ 5: Vurdering af udvalgte bygninger

For det tilfælde, at der i Realdanias datasæt er indikationer på, at

byggelovens bestemmelser om radonsikkert nybyggeri siden 2010 ik-

ke bliver fulgt, undersøges det nærmere, hvilke forhold der har gjort

sig gældende. Det undersøges, om byggeriet er forsøgt radonsikret,

og i givet fald hvorfor den anvendte radonsikring ikke har været til-

strækkelig. Formålet er at identificere årsagen til, at byggelovens be-

stemmelser evt. ikke er blevet fulgt, for bedre at kunne tilrettelægge

den fremadrettede indsats. Der vil i arbejdet blive taget udgangspunkt

i Realdanias data og tidligere undersøgelser. Initiativet gennemføres,

som nævnt, i 2019.

Spor 3: Målrettet vejledning og informationskampagner

Information og sundhed

Som anført ovenfor i afsnit 1 har relevante myndigheder i de seneste

år gennemført en lang række informationstiltag. Det er fortsat vigtigt,

at bygningsejere har let tilgængelig relevant information og vejled-

ning, men indsatsen vil i højere grad end tidligere tilrettelægges såle-

des, at der gives solid faglig oplysning, som i højere grad gør det mu-

ligt for den enkelte bygningsejer at vurdere behovet for evt. at måle

for radon og for evt. at foretage radonsænkende tiltag og herunder

Side 12 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

vægte indsatsen i forhold til de omkostninger, som er forbundet med

konkrete radonsænkende tiltag.

I informationsindsatsen vil der indgå en præsentation af de øgede risi-

ci, som rygere og tidligere rygere er udsat for i forhold til aldrig-

rygere i forbindelse med radonudsættelse.

Der informeres endvidere om radonudsættelsen af den danske befolk-

ning samt vurderingen af strålingsdoserne som resultat heraf. Æn-

dringer i disse forhold vil løbende blive evalueret og fremgå af infor-

mationen. Eventuelle nytteeffekter af koordinering af information om

radon og informationstiltag vedrørende sundhedsrisici forbundet med

rygning, som varetages som et særskilt tema af Sundhedsstyrelsen,

bliver løbende evalueret i de konkrete sammenhænge.

Målrettet vejledning til de enkelte målgrupper

Der er stor forskel på det informations- og vejledningsbehov, som den

enkelte husejer har behov for, og det behov, som fx en kommune, der

som bygningsejer af en større bygningsportefølje, har brug for. Dertil

kommer, at håndværkere og målefirmaer har et andet behov for vej-

ledning og information af byggeteknisk karakter om bl.a. anvisning til

måling, reglerne i bygningsreglementet m.m.

Der er derfor behov for at målrette vejledningen og informationen til

de enkelte målgrupper.

Endelig er der et særligt behov for, at husejere og andre bygningseje-

re, som har besluttet at forsøge at sænke radonkoncentrationen i de-

res bygning, får den rette vejledning i form af anvendelsesorienterede

lettilgængelige løsningsforslag.

Samling af viden og udbredelse af viden

Der eksisterer i dag flere forskellige indgange til information om ra-

don. Indgangen til informationen og vejledninger vil derfor blive sam-

let, således at husejere, andre bygningsejere m.fl. kun skal lede et

sted.

Foretages der målinger af radon, bør målingerne ske over mindst to

måneder i fyringssæsonen. Der vil derfor udvikles et koncept for en

årlig oplysningskampagne, der gør opmærksom på, at sæsonen for

radonmåling er i gang.

Initiativer

Initiativ 6: Én indgang til viden om radon

Der indledes et samarbejde med relevante parter, herunder Realdania

og radonfrithjem.dk om at integrere viden og resultater på radon-

guiden.dk. Formålet er at skabe én indgang til information og vejled-

ning og for at styrke indsatsen om radon. Ny viden og resultater af de

Side 13 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

øvrige initiativer implementeres løbende på radonguiden.dk. Den nye

struktur og implementering af viden på radonguiden er klar i 2018.

Initiativ 7: Informations- og vejledningspakker til relevante målgrup-

per, herunder husejere og øvrige bygningsejere

Der udvikles målrettede, lettilgængelige og overskuelige informations-

og vejledningspakker til relevante målgrupper, herunder husejere og

øvrige bygningsejere, som fx kommuner og større virksomheder,

samt til håndværkere, målefirmaer m.m.

Som et led i vejledningspakkerne informeres om bl.a. måling af radon,

herunder hvorfor, hvordan og hvem det kan være relevant for. Samti-

dig informeres om måleresultatets betydning sammenholdt med krav

eller referenceniveau, og hvordan det kan indgå i en eventuel beslut-

ning om at nedbringe radonudsættelse.

I forhold til håndværkere, rådgivere m.m. informeres om gældende

regler, byggetekniske løsninger, vejledning til bygningsejeren m.m.

Materialet suppleres af relevante cases tilrettet de forskellige mål-

grupper. Informations- og vejledningsmaterialet er klar i løbet af

2018.

Initiativ 8: Løsningskatalog

Der udarbejdes et katalog over eksisterende løsninger til støtte for

husejere og andre bygningsejere, som har fået målt radon, og har be-

sluttet at gennemføre tiltag for at sænke radonindholdet i deres byg-

ning. Løsningskataloget udarbejdes i 2018.

Initiativ 9: Koncept for årlig oplysning om radonmålesæsonens start

Der etableres et koncept for en tilbagevendende markering af, at ra-

don målesæsonen påbegyndes. Den europæiske radondag, den 7. no-

vember, vil danne udgangspunkt for indsatsen. Mulige informations-

kanaler til de relevante målgrupper overvejes, herunder OBS-

kampagner, borger.dk, lokale medier, nyhedsbrev gennem radon-

guiden.dk, sparenergi.dk og danske byggemarkeder.

De involverede myndigheder og øvrige parter koordinerer deres op-

lysning på radonguiden.dk og gennem nyheder. Initiativet vil henven-

de sig til såvel husejere, øvrige bygningsejere, herunder kommuner,

almene boligselskaber som håndværkere, rådgivere m.fl. Konceptet

udvikles og gennemføres i 2018-2019.

Spor 4: Radon og arbejdspladser

I medfør af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 54 og 74 skal der ind-

føres et referenceniveau for den årlige gennemsnitlige radonaktivi-

tetskoncentration i luften for boliger og på arbejdspladser, der ikke

overstiger 300 Bq/m

Side 14 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bygningsreglementet 2015 fastsætter regler for nybyggeri, hvor ra-

donsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m

i luften i bygninger. I bygningsreglementet for 2018 præciseres, at

bygninger skal udføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften,

vurderet som en estimeret årsmiddelværdi, ikke overstiger 100

Bq/m

. Bygningsreglementet fastsætter endvidere, med henvisning til

WHOs anbefalinger om referenceniveauer, anbefalinger om byg-

ningsmæssige tiltag med henblik på at opnå radonkoncentrationer

under 100 Bq/m

for eksisterende bygninger.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om ioniserende stråling og stråle-

beskyttelse fastsætter, at der på arbejdspladser, hvor radonkoncen-

trationen overstiger et referenceniveau på 100 Bq/ m

, skal foretages

optimerende foranstaltninger med henblik på at nedbringe stråleud-

sættelsen så meget som rimeligt opnåeligt.

Det vurderes, at radon ikke udgør et generelt problem på danske ar-

bejdspladser. Dette vurderes på baggrund af dels Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (tidl. Arbejdsmiljøinstituttet) og

Sundhedsstyrelsens undersøgelse: Radon på arbejdspladser fra 1987,

der fandt radonkoncentrationer på under 100 Bq/m

for 80 % af de

undersøgte arbejdspladser, dels den landsdækkende radonundersø-

gelse offentliggjort i 2001.

Samlet vurderes det derfor, at der ikke kan identificeres områder,

hvor radonkoncentrationen (som årligt gennemsnit) i et betydeligt an-

tal bygninger forventes at overstige det relevante nationale referen-

ceniveau. Dog vurderes det, at radonkoncentrationen på nogle ar-

bejdssteder i enkeltstående tilfælde kan overstige referenceniveauet.

Såfremt radonkoncentrationen kan medføre effektive strålingsdoser,

der overstiger grænsen for krav om dosisovervågning af arbejdstage-

re (som fastsat i bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebe-

skyttelse) kan øvrige krav til strålebeskyttelsesmæssige foranstaltnin-

ger blive nødvendige. Det forventes dog ikke, at der eksisterer ar-

bejdspladser i Danmark, hvor denne grænse overskrides.

Ikke alle arbejdspladser er lokaliserede i bygninger (metro- tunnel- og

andre underjordiske anlægsbyggerier, underjordiske lageranlæg, eller

lignende). For disse arbejdspladser vurderes det, at opholdstiderne for

arbejdstagere i disse omgivelser er begrænsede (få timer dagligt eller

i perioder på få år). Endvidere vil øvrige arbejdsmiljømæssige krav

vedr. fx ventilation, reducere radonkoncentrationen og sænke den

samlede radonudsættelse i forbindelse med tidsbegrænsede projekter

som fx tunnelbyggerier.

Initiativ 10: Vurdering af radonudsættelse på arbejdspladser med po-

tentiale for radonkoncentrationer over det nationale referenceniveau

Side 15 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det foreliggende grundlag for vurdering af radonudsættelse på ar-

bejdspladser vil blive opdateret med henblik på at identificere speci-

fikke typer af arbejdspladser, hvor radonudsættelse kan overstige det

nationale referenceniveau. Specifikt vil følgende typer af arbejdsplad-

ser blive vurderet:



Arbejdspladser, hvor specifikke erhverv kan forbindes med særlige

bygningstyper og forventes at afstedkomme radonudsættelser over det

nationale referenceniveau.

Arbejdspladser som ikke er lokaliserede i bygninger, og hvor radonud-

sættelsen er bestemt af opholdstider og øvrige tiltag med henblik på at

sikre overholdelse af øvrige arbejdsmiljømæssige krav.

For bygninger med offentlig adgang udføres vurderinger af risici for ra-

donudsættelse højere end det nationale referenceniveau på grundlag

af offentlig tilgængelighed, udførsel og rammer for indeklima.

Side 16 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Boks 1: Oversigt over handlingsplanens initiativer

Initiativ 1: Korrekt måling og bestemmelse af radonniveauer

Initiativ 2: Ensretning af måling og beregning af radon på europæisk niveau

Initiativ 3: Retningslinjer til målefirmaer om kommunikation af måleresultater

Initiativ 4: Vurdering af hvorvidt byggelovens bestemmelser bliver fulgt og har effekt

Initiativ 5: Vurdering af udvalgte bygninger

Initiativ 6: Én indgang til viden om radon

Initiativ 7: Informations- og vejledningspakker til relevante målgrupper, herunder hus-

ejere og øvrige bygningsejere

Initiativ 8: Løsningskatalog

Initiativ 9: Koncept for årlig oplysning om radonmålesæsonens start

Initiativ 10: Vurdering af radonudsættelse på arbejdspladser med potentiale for radon-

koncentrationer over det nationale referenceniveau

Side 17 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Boks 2: Oversigt over implementering af strålebeskyttelsesdi-

rektivets bilag XVIII

Strålebeskyttelsesdirektivets bilag XVIII indeholder en række punkter,

der skal overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af en national

handlingsplan til håndtering af langvarige risici fra udsættelse for ra-

don.

Nr.

Punkter til overvejelse

Strategi for gennemførelse af un-

dersøgelser af indendørs radon-

koncentrationer eller jordgaskon-

centrationer med henblik på at

anslå fordelingen af indendørs

radonkoncentrationer, for håndte-

ring af måledata og for fastlæg-

gelse af andre relevante paramet-

re (såsom jord- og klippetyper,

gennemtrængelighed og radium-

226-indhold i klipper eller jord)

Implementering

Strategien for fastlæggelse af fordelingen af indendørs ra-

donkoncentrationer i Danmark er at gennemføre måling af

relevante dele af bygningsmassen i landet. Af afsnit 4 oven-

for fremgår det, at der i 2001 blev offentliggjort en kortlæg-

ning af radonforholdene i danske boliger. Resultaterne blev

bl.a. samlet i et kort, som viser andelen af bygninger i en

given kommune, der på baggrund af målingerne vurderes at

have risiko for høje radonniveauer. Kortet er tilgængeligt på

radonguiden.dk.

Radonkortet over Danmark beskriver den forventede forde-

ling af radonkoncentrationer i boliger, og er dermed en ud-

møntning af direktivets bestemmelse på dette punkt.

I forhold til håndtering af måledata henvises til initiativ om

korrekt måling og beregning af radon, jf. spor 1, initiativ 1-3

ovenfor.

Strategi, data og kriterier, der

ligger til grund for afgrænsning af

områder eller fastlæggelse af an-

dre parametre, der kan benyttes

som særlige indikatorer for situa-

tioner med potentielt høj udsæt-

telse for radon

Det nationale radonkort, jf. afsnit 4 ovenfor, er en udmønt-

ning af strategien, der bidrager til at afgrænse områder med

potentiel høj udsættelse (i betydningen over et referenceni-

veau) for radon. Den landsomfattende undersøgelse og alle

bagvedliggende studier dokumenterer, at parametre, der

kan benyttes som særlige indikatorer for situationer med po-

tentielt høj udsættelse for radon er af byggeteknisk eller

geologisk karakter, herunder bygningsalder, bygningstype

Side 18 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

eller lokale jordbundsforhold.

Fastlæggelse af typer af arbejds-

pladser og bygninger med offent-

lig adgang, såsom skoler, ar-

bejdspladser under jordniveau og

dem, der ligger i visse områder,

hvor der kræves målinger, på

grundlag af en risikovurdering,

som eksempelvis tager højde for

opholdstid

Grundlaget for fastlæggelse af

referenceniveauer for boliger og

arbejdspladser. Hvis det er rele-

vant, grundlaget for fastlæggelse

af forskellige referenceniveauer

for forskellige anvendelser af

bygninger (boliger, bygninger

med offentlig adgang og arbejds-

pladser) samt for eksisterende og

nye bygninger

Det foreliggende grundlag for vurdering af radonudsættelse

på arbejdspladser vil blive opdateret med henblik på at iden-

tificere specifikke typer af arbejdspladser, hvor radonudsæt-

telse kan overstige det nationale referenceniveau, jf. afsnit

8, initiativ 10 ovenfor.

Bygningsreglementet indeholder krav om, at radonindholdet

i nye bygninger ikke må overstige 100 Bq/m

, jf. afsnit 4

ovenfor.

I bygningsreglementet for 2015 og i vejledningen til byg-

ningsreglementet for 2018 anbefales det for eksisterende

byggeri, inklusiv bygninger med arbejdspladser, at radonni-

veauet ikke overskrider 100 Bq/m

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om ioniserende stråling

og strålebeskyttelse fastsætter, at der på arbejdspladser,

hvor radonkoncentrationen overstiger et referenceniveau på

100 Bq/m

, skal foretages optimerende foranstaltninger med

henblik på at nedbringe stråleudsættelsen så meget som ri-

meligt opnåeligt.

Ansvarsområder fremgår af afsnit 6. Heraf fremgår det, at

Sundheds- og Ældreministeriet har det overordnede myn-

dighedsansvar for implementering af strålebeskyttelsesdirek-

tivet.

Transport-,

Bygnings-

Boligministeriet

(TRM)/Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ressortansvaret

for radon-handlingsplanen, det vil sige det overordnede ko-

ordinerende ansvar for handlingsplanen, herunder udform-

ning, opdatering, revision og gennemførelse. Handlingspla-

nen er udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med

bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse.

Der forventes indgået et partnerskab mellem Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen, Realdania og Grundejernes Investerings-

fond, ligesom der etableres en følgegruppe i forbindelse med

implementering af handlingsplanen.

Fordeling

ansvarsområder

(statslige og ikke-statslige), ko-

ordineringsmekanismer og res-

sourcer, der er til rådighed til

gennemførelse af handlingspla-

nen

Strategi for reduktion af udsæt-

telse for radon i boliger og for,

hvordan løsning af de situationer,

der omhandles i punkt 2), får høj

Bygningsreglementets krav til nyt byggeri og anbefalinger til

eksisterende byggeri samt udformning af specifikke anvis-

ninger på validerede radonreducerende tiltag (SBi-

anvisninger), jf. afsnit 4 ovenfor, er en udmøntning af direk-

Side 19 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

prioritet

tivets krav på dette punkt. Dertil kommer, at der over de

seneste år er gennemført en lang række informationstiltag til

både offentlige og private bygningsejere, som er samlet på

hjemmesiden

www.radonguiden.dk,

jf. afsnit 4 ovenfor.

Endelig henvises til, at der med handlingsplanen vil være en

styrket informations- og vejledningsindsats, jf. afsnit 8, initi-

ativ 6-8 ovenfor.

Strategier for lettelse af afhjæl-

pende foranstaltninger efter opfø-

relse

Der er udarbejdet en radonguide.dk, som er et informations-

værktøj til borgere angående bl.a. afhjælpende foranstalt-

ninger, jf. afsnit 4 ovenfor.

Vejledningsindsatsen styrkes med handlingsplanen gennem

bl.a. udviklingen af et løsningskatalog, jf. afsnit 8, initiativ 6-

8 ovenfor.

Strategi, herunder metoder og

værktøjer, til at undgå, at radon

trænger ind i nye bygninger, her-

under identificering af byggema-

terialer med væsentlig radonud-

dunstning

For bygninger bygget i 2010 og frem er der foruden kravet

til radonindholdet også yderligere en række krav i bygnings-

reglementet, der kan have en positiv indflydelse på radonbe-

skyttelse af indeklimaet: såsom krav om, at undergrunden

skal bygges lufttæt, ventilationskrav til beboelsesrum og

energikrav i form af tæthedskrav, hvor kravet hertil løbende

er blevet skærpet, jf. 2015 bygningsreglementets kapitel

6.3.1.2 og 7.2.1, stk. 4, svarende til §§443-446 (ventilation

og beboelsesbygninger) og §263 (tæthed) i 2018 bygnings-

reglementet. Radonguiden indeholder information om meto-

der og værktøjer til at holde radon ude af bygningen, jf. af-

snit 4 ovenfor.

Tidsplaner for revision af hand-

lingsplanen

Risikoen ved radonudsættelse kommer til udtryk over lange

tidsrum. Den danske indsats for nedbringelse af radonud-

sættelsen har udviklet sig over de foregående 30 år, bl.a. på

baggrund af udvikling i det samlede (internationale) videns-

grundlag om radonudsættelse samt øget viden i sundhedsri-

sici.

Initiativerne i handlingsplanen strækker sig i første omgang

fra 2018-2019. Handlingsplanen vil i 2019 blive revideret, og

der vil i den forbindelse blive gjort status over initiativerne i

handlingsplanen og vurderet, om der er behov for yderligere

tiltag, og hvornår planen og eventuelle nye initiativer skal

revideres igen. Arbejdet med initiativerne og resultaterne

heraf vil løbende kunne følges på radonguiden.dk.

10)

Strategi for kommunikation med

Radonguiden indeholder information om og værktøjer til

Side 20 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

henblik på at øge befolkningens

opmærksomhed og oplyse lokale

beslutningstagere, arbejdsgivere

og arbejdstagere om risiciene ved

radon, herunder i relation til ryg-

ning

11)

Vejledning og metoder til måling

og afhjælpende foranstaltninger.

Kriterier for godkendelse af måle-

og afhjælpningstjenester skal og-

så overvejes

håndteringer af radon, ligesom Sundhedsstyrelsen, Strålebe-

skyttelse på deres hjemmeside informerer om sundhedsrisici

ved radonudsættelse, jf. afsnit 8, spor 3 ovenfor. Med hand-

lingsplanen indledes et samarbejde med relevante parter om

at integrere viden og resultater på radonguiden.dk med hen-

blik på at skabe én indgang til information og vejledning for

dermed at styrke indsatsen.

Radonguiden indeholder information om metoder og værktø-

jer til at holde radon ude af bygningen, jf. afsnit 4 ovenfor.

Dertil kommer, at handlingsplanen indeholder et initiativ om

måling og bestemmelse af radonniveauer med henblik på at

opnå en forbedret og ensartet tilgang til måling og beregning

af radonniveauer i indeklimaet, jf. afsnit 8, spor 1 ovenfor.

Initiativet vil indeholde referencer til internationalt anvendte

standarder for måling af radon og for målevirksomheders

anvendelse heraf.

Endelig udarbejdes der som led i handlingsplanen et løs-

ningskatalog over mulige afhjælpningstiltag, jf. afsnit 8, spor

3 ovenfor.

12)

Hvor det er relevant, foranstalt-

ninger til finansiel støtte til ra-

donundersøgelser og til afhjæl-

pende foranstaltninger, særligt i

private boliger med meget høje

radonkoncentrationer

Langsigtede mål om reduktion af

risikoen for lungekræft, som

skyldes udsættelse for radon (for

rygere og ikke-rygere)

BoligJobordningen, håndværkerfradraget, har i 2016 og

2017 givet mulighed for at opnå fradrag ved etablering af

radonsikring i boliger. Håndværkerarbejde i forbindelse med

bl.a. isolering af gulve er stadig fradragsberettiget i den nye

BoligJobordning for 2018-19.

Regeringen vil, jf. afsnit 3, arbejde for, at radonniveauerne i

alle typer bygninger og arbejdspladser ligger under givne

krav og referenceniveauer, og bidrage til at sænke radonek-

sponeringen i Danmark så langt som rimeligt opnåeligt.

Reduktionen optimeres over tid med bl.a. bygningsmæssige

tiltag for at forhindre radonindtrængning i både nye og eksi-

sterende bygninger.

Der henvises i den forbindelse bl.a. til, at bygningsreglemen-

tet siden 2010 har indeholdt krav om, at radonindholdet i

nye bygninger ikke må overstige 100 Bq/m

, samt at anbe-

falinger for at radonindholdet i bygninger opført før 2010 ik-

ke overstiger 100 Bq/m

13)

14)

Hvis det er relevant, overvejelse

af andre relaterede spørgsmål og

hertil svarende programmer, så-

som programmer for energibe-

I bygningsreglementet stilles der krav til luftskifte i opholds-

rum, jf. 2015 bygningsreglementets kapitel 6.3.1.2 og

6.3.1.3 svarende til 2018 bygningsreglements §443-449.

Luftskiftet har stor betydning for radonkoncentrationen, da

koncentrationen stiger, hvis der ikke sørges for god ventila-

Side 21 (22)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 190: Danmarks nationale radonhandlingsplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

sparelser og indendørs luftkvalitet

tion. Det kan yderligere bemærkes, at der er højere krav til

luftskifte i daginstitutioner end til øvrige bygninger og op-

holdsrum.

Derudover henvises til strategien for energirenovering af den

eksisterende bygningsmasse, hvor emnet radon indgik i et

initiativ om at udvikle nye informationsværktøjer, der lægger

vægt på ”alsidig belysning af energirenovering”, jf. byg-

ningsatlassen

på:

https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/bygningsguiden.

Endelig kan det nævnes, at der i 2018 skal udvikles et oplæg

til en frivillig bæredygtighedsklasse, der muligvis på sigt skal

indarbejdes i bygningsreglementet og være frivillig for byg-

herrer at anvende ved nybyggeri. Bæredygtighedsklassen

skal primært bidrage til samfundsmæssige gevinster og kan

endvidere bidrage til bedre kvalitet og indeklima i boliger og

byggeri. Et af de overordnede emner, der skal undersøges i

bæredygtighedsklassen er sundhed og indeklima. Eksempel-

vis kan det være maksimale niveauer for udvalgte byggema-

terialers afgasning til indeklimaet eller andre emner, der kan

forbedre indeklimaet, herunder nedbringelse af stråling fra

radon.

Side 22 (22)