Til medlemmerne af Transportudvalget
Orehoved den 7. februar 2018.
Emne: Den ny Storstrømsbro og dæmningen på Falstersiden.
Undertegnede repræsenterer de ca. 25 ejendomme, der er direkte naboer til arbejdsområdet for den
ny bro på Falster og dermed stærkt berørte af den planlagte dæmning.
Og lad os præcisere, at vi er store tilhængere af den ny bro - men modstandere af den 400 meter
lange dæmning som brofæste på Falster.
Guldborgsund kommune, Orehoved og Omegns Beboerforening og vi har, både ved høringsmødet
og flere gentagne gange, gjort indsigelser mod dæmningen.
Følgende økonomiske fakta blev overskygget af den nylige debat om mulig korruption i det
italienske konsortium, så vi tillader os at gøre opmærksom på fakta:
Pkt. 1:
Ved høringsmødet i december 2014, oplyste Niels Gottlieb, at det vil koste ca. kr. 300.000 pr.
meter, hvis dæmningen skal forkortes og broen forlænges.
Skal hele dæmningen erstattes af en forlænget bro på piller fra kystlinjen, som på Masnedø, vil de
400 meter koste ca. 120 mio. kroner.
Pkt. 2:
Vi henviser til
"Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen "-
"Besigtigelsesforretning den 14. og 15. september 2015", hvor der på side 8 "Indledende møde:" i
spalte 2 står - citat:
"For så vidt angår dæmningen på Falstersiden oplyste Vejdirektoratet, at det i bemærkningerne til
anlægsloven er anført, at denne eventuelt kan forkortes og erstattes med et eller flere brofag,
såfremt det kan lade sig gøre indenfor anlægsbudgettet.
På grund af terrænforholdene er det
Vejdirektoratets synspunkt, at det ikke giver mening at forkorte dæmningen med mere end ca. 160
meter svarende til to brofag" - citat slut.
Pkt. 3:
Vi henviser til svarbrev af 21. november 2017
fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til
Orehoved og Omegns Beboerforening vedr. spørgsmålet om en kortere dæmning på Falstersiden.
Spørgsmål som ministeren har forelagt Vejdirektoratet, der oplyser følgende - citat:
"Der har i dialogen med tilbudsgiverne i udbudsprocessen været drøftet en forlængelse af broen og
en afkortning af dæmningen med ca. 150 meter. Det blev som følge af denne dialog vurderet, at
denne forlængelse ville koste ca. 50 mio. kr.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at den visuelle forbedring ville være begrænset.
Meromkostningerne forbundet med en længere bro ville øge risikoen for, at budgettet ikke kunne
holdes" -
citat slut.