Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 160
Offentligt
1851932_0001.png
Brønshøj, den 1. februar 2018
PRESSEMEDDELELSE
Glem ikke elbilerne i energiaftalen
Frem til 2030 står Danmark til at skulle reducere CO2-udledningen fra ikke-kvotebelagte sektorer med 39 procent i
forhold til 2005. Derfor må elektrificering af transportsektoren nødvendigvis spille en vigtig rolle i de kommende
forhandlinger om en ny energiaftale for perioden frem til 2030.
Elbiler er 3-5 gange mere energieffektive end benzin- og dieselbiler. Strømmen i vores kontakter er allerede i dag for
halvdelens vedkommende baseret på vedvarende energikilder og dermed CO2-neutral. Med en stigende andel af
vedvarende energi i vores elsystem bliver klimabelastningen fra eldreven transport stadig mindre pr. kørt kilometer.
Elbilerne er klimavenlige og belaster ikke luftkvaliteten i vores byer. Hertil kommer, at elbilerne med de rette
rammebetingelser kan spille en vigtig rolle i stabiliseringen af fremtidens elnet. Gennem nye digitale og eltekniske
løsninger kan elbilerne medvirke til at udjævne elforbruget og sikre strømkvaliteten.
Elbilernes mange fordele for klima, miljø og samfund må afspejles i energi- og afgiftspolitikken, så vi fremmer og ikke
hæmmer overgangen til elbaseret transport:
Spørgsmål vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til
Forenede Danske Elbilister - FDEL
Sekretariatet v/ Camilla Messer Thomsen
Astersvej 11
2700 Brønshøj
tlf. 9392 1499
[email protected]
FDEL er forbrugerforening for elbilisterne i Danmark. Vi arbejder for bedre forhold for elbiler og for den grønne
omstilling. Læs mere om foreningen på www.fdel.dk og følg os på Twitter og Facebook.
Omlæg registreringsafgiften, så den ikke blot er en afgift på forbrug, men afspejler biltransportens reelle
omkostninger for klima, miljø og samfund;
Nedsæt afgifterne på strøm til transport til et niveau, der svarer til afgifterne på benzin og diesel;
Tænk elbilerne ind i fremtidens sammenhængende energisystem, så vi udnytter elbilernes muligheder for at
stabilisere elnettet og gør det muligt at integrere endnu mere vedvarende energi i elsystemet.