Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 155
Offentligt
1851751_0001.png
30-1-2018
Styregruppens forelæggelse for Transportudvalget den 8. februar 2018.
Rigtig mange erhvervsfolk og borgere på Djursland har behov for, daglig sejlads Ebeltoft- Odden
og retur. Nuværende sejles udelukkende i weekenderne i sommerhalvåret samt nogle enkelte dage.
Styregruppen har taget initiativ til at undersøge mulighederne for at få daglig sejlads mellem
Ebeltoft -Sjællands Odde og retur. Styregruppen henvendte sig til Mols-Linien A/S der tilkendegav,
at det ikke var kommercielt forsvarligt for dem at besejle Ebeltoft - Odden mere end det sker i dag.
Vi har derfor indsamlet underskrifter i perioden 7. september 2017 til 30. september 2017 og vil
gerne benytte anledningen til at overrække udvalget 8. 321 underskrifter indsamlet i Syddjurs
Kommune alene.
Både Udvalget og vi er bekendt med, at der i 2013 var et færgeselskab, der ønskede at besejle Århus
–Odden,
men at det ikke kunne ikke lade sig gøre at anløbe Odden Færgehavn af
sikkerhedsmæssige grunde, som anført i en rapport udarbejdet af Force Technology A/S. Som det
fremgår af ministerens svar til udvalget, spørgsmål 211, er rapporten ikke omfattet af lov om
offentlighed i forvaltningen, da Sund og Bælt A/S, der er modtager af rapporten, først blev omfattet
af reglerne om aktindsigt fra 2014. Vi har forgæves søgt meraktindsigt efter lovens § 14.
Begrundelsen for afslaget er, at vi ikke har nogen interesse i indholdet. Vi har en helt anden
opfattelse, idet det er væsentligt at kende baggrunden for et afslag. Det bemærkes at der er tale om
adgangen til Odden Færgehavn.
Både Ebeltoft og Odden Færgehavne har begrænset adgang og efter de givne tilladelser fra 1963 er
det alene Mols-Linien A/S, der må besejle færgehavnene. Fra 1999 blev der givet tilladelse til
Mols-Linien til sejlads mellem Odden og Århus.
Jf. Havnelovens §21.2 forventer vi, at Transport-, Bygnings og Boligministeriet vil se positivt på
en anmeldelse i forhold til at ophæve begrænsningerne for begrænset anvendelsesområde (i tilfældet
Ebeltoft og Odden færgehavne er begrænsningen, at de udelukkende må anvendes til færgefart for
et enkelt rederi).
For nuværende har Mols-Linien monopol på sejladsen over Kattegat, idet det som det eneste rederi
må benytte de 2 statshavne, erhvervet af staten 2005. Dette monopol er yderligere forstærket af, at
Mols-Linien har oprettet eget busselskab, således at det også har monopol på overførsel af busdrift
på Kattegat.
Vi skal derfor opfordre udvalget til at arbejde for at fremme mulighederne for at også andre rederier
end Mols-Linien A/S kan besejle Ebeltoft-Odden.
For at få disse muligheder har Styregruppen brug for:
1. Ophævelse af monopolet for Mols-Linien jf. Havnelovens § 21 stk. 2
2. Aktindsigt i sikkerhedsrapporten fra 2013
På vegne af
Styregruppen for Daglig Sejlads
Odden og retur
Christian Haubuf