Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Peder Kjærsgaard Roulund
Lindeparken 48, 1. tv.
8600 Silkeborg
Silkeborg 27. januar 2018
Kære medlemmer af Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg!
Jeg skriver til Jer for at fortælle Jer om, hvad jeg synes, der er af forskellige fejl og mangler ved de officielle
ghettokriterier. Jeg vil også gerne foreslå et par ændringer af kriterierne for, hvornår et boligområde skal
regnes for en ghetto. Jeg bor ikke selv i et af ghettoområderne, men jeg bor i et almennyttigt boligområde,
hvorfra jeg har en erfaring, som er relevant for diskussionen om ghettoområder.
Allerførst vil jeg gerne takke Jer. Det danske samfund af dybt afhængig af, at gode mennesker som Jer
tjener Danmark ved som folkevalgte samvittighedsfuldt at arbejde for det fælles bedste. Jeg er fuld af
beundring for, at I tager denne opgave på Jer. Tak for Jeres gode arbejde!
Dernæst vil jeg gerne meddele Jer min undren over og min kritik af de officielle ghettokriterier. Min viden
om ghettokriterierne stammer fra et notat fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet af 1. december
2017.
Notatet hedder ”Liste
over ghettoområder pr. 1. december 2017”. I dette notat står der, at et
boligområde, for at komme på ghettolisten, skal være et alment boligområde, hvor der bor mindst 1000
mennesker, der opfylder mindst tre af de fem følgende kriterier:
1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger
40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende
stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst
uddannelse)1., overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området
eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen
Når jeg ser på disse fem kriterier, undrer jeg mig over to forhold.
For det første undrer det mig, at antallet af politiforretninger i et boligområde ikke er et ghettokriterie. Jo
flere opgaver Politiet udfører i et boligområde i løbet af en tidsperiode, jo mere, synes jeg, man kan sige,
at dette boligområde har de problemer, man plejer at have i de områder, vi i dagens Danmark kender som
ghettoer.
For det andet undrer det mig, at antallet af ikke vestlige indvandrere og deres efterkommere i sig selv er
et kriterium for, hvornår et boligområde er en ghetto. Man kan jo sagtens forestille sig, at et boligområde,
hvor mere end 50 procent af indbyggerne har ikke vestlig baggrund, har en lav andel af dømte beboere,