Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 14
Offentligt
Uddrag af Rigsrevisionens beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed afgivet til Folketinget med
Statsrevisorernes bemærkninger.
Statsrevisorernes bemærkning
BERETNING OM TOGENES PUNKTLIGHED
DSB indgik i april 2015 en ny 10-årig kontrakt med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om driften af
togtrafikken for perioden 2015-2024. Kontrakten indeholder et nyt mål for kundepunktlighed. Der er tale
om et fælles mål for både DSB og Banedanmark, hvor der måles på, hvor stor en del af kunderne der ikke
bliver forsinket mere end 3 minutter.
Målet for kundepunktlighed stiger i henhold til trafikkontrakten gradvist fra 81,3 % i 2015 til 88,7 % i 2024.
Bag stigningen ligger en optimistisk forventning om, at forbedringer af infrastrukturen (nye baner og
sporfornyelse) og et nyt signalsystem vil give mere stabil togdrift.
Statsrevisorer e fi der, at DSB’s og Ba eda arks i dsats for at å ålet for ku depu ktlighed ikke har
været tilfredsstillende. Det skyldes bl.a., at DSB har haft mange fejl på togene, og at der har været mange
signalfejl ved Banedanmarks sikrings- og signalanlæg.
Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende:
at den køreplan for 2016, som DSB udarbejdede i 2016, ikke var tilstrækkelig robust til at sikre en
stabil togdrift med høj punktlighed
at DSB’s levera e af tog fra værksted til drift har været a gelfuld, og at værkstedskapa itete
har været utilstrækkelig
at Banedanmark har haft en mangelfuld projektstyring af sporfornyelsesprojekter, og at
forsinkelsen af Signalprogrammet har medført, at planlagte udskiftninger af gamle sikrings- og
signalanlæg ikke er blevet gennemført.
Både DSB og Banedanmark har ydet en indsats i 2017 for at forbedre kundepunktligheden, men
Statsrevisorerne konstaterer, at kundepunktligheden stadig ligger under målet.
Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at Banedanmarks gamle sikrings-
og sig ala læg og DSB’s
gamle og problemfyldte tog også i de kommende år vil udfordre en stabil togdrift med høj punktlighed.
[…]
1.1. FORMÅL OG KONKLUSION
1. De e eret i g ha dler o DSB’s og Ba eda arks i dsats for at å det fælles ål for
ku depu ktlighed for DSB’s trafik på fjer
- og regionalbanen. Kundepunktligheden for fjern- og regionaltog
har ligget under målet i 2015 og langt under målet i store dele af 2016, hvilket har været til stor gene for
passagererne. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2016.
2. Baggrunden for beretningen er, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (herefter
Transportministeriet) i april 2015 indgik en ny 10-årig kontrakt med DSB om driften af togtrafikken for
perioden 2015-2024. I den forbindelse blev der indført et nyt mål for kundepunktlighed. Vores
undersøgelse omfatter de første 2 �½ år af kontraktperioden.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Rigsrevisionens beretning om togenes punktlighed afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
Baggrunden er desuden, at det nye mål gradvist skærpes over den 10-årige kontraktperiode, og det sker,
samtidig med at Banedanmark skal gennemføre store anlægsarbejder på jernbanenettet, og DSB skal levere
øget trafik og kortere rejsetid. Det stiller krav til DSB og Banedanmark om løbende at optimere arbejdet
med at sikre en høj punktlighed.
3. Kundepunktligheden er tæt knyttet til kvaliteten af køreplanen. Køreplanen udarbejdes i et tæt samspil
med materielplaner, personaleplaner, vedligeholdelsesplaner og andre trafikoperatører og forudsætter
detaljeret viden om infrastrukturen og det kørende materiel. I beretningen undersøger vi, om DSB i
samarbejde med Banedanmark har udarbejdet en robust køreplan. Med en robust køreplan mener vi, at
køreplanen bidrager til at sikre en stabil togdrift med god præcision.
Kundepunktligheden er også tæt knyttet til kvaliteten af infrastrukturen (skinner og signaler) og det
kørende materiel. Banedanmark har som infrastrukturforvalter ansvaret for at sikre en velfungerende
infrastruktur, mens DSB som materielejer og togoperatør har ansvaret for at vedligeholde togene og sikre
en velfungerende drift af togtrafikken. I beret
i ge u dersøger vi, o DSB’s og Ba eda arks i dsats
for
at nå kundepunktlighedsmålet har været tilfredsstillende. Med en tilfredsstillende indsats mener vi, at DSB
og Banedanmark har nået det fælles kundepunktlighedsmål. Hvis det ikke er tilfældet, bør DSB og
Banedanmark løbende have arbejdet med at forbedre kundepunktligheden og styrke målopfyldelsen.
4. Formålet med undersøgelse
er at vurdere, o DSB’s og
Banedanmarks indsats for at
kundepunktlighedsmålet har været tilfredsstillende. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Har DSB i samarbejde med Banedanmark udarbejdet en robust køreplan?
Har DSB’s i dsats for at å kundepunktlighedsmålet
været tilfredsstillende?
Har Banedanmarks indsats for at nå kundepunktlighedsmålet været tilfredsstillende?
KONKLUSION
Rigsrevisio e vurderer, at resultatet af DSB’s og Ba edanmarks
indsats for at nå kundepunktlighedsmålet
ikke har været tilfredsstillende. Kundepunktligheden har ligget under målet i 2015 og langt under målet i
store dele af 2016. I 2016 lå kundepunktligheden på 74 % mod et mål på 81,8 %. Rigsrevisionen kan dog
konstatere, at DSB og Banedanmark løbende har arbejdet med at forbedre kundepunktligheden og
nedbringe de største årsager til forsinkelser. Denne indsats har haft en positiv effekt i 2017, men
kundepunktligheden ligger stadig under målet. I de første 8 måneder af 2017 lå kundepunktligheden på
79,2 % mod et mål på 82,4 %.
Køreplanen for 2016, som DSB har udarbejdet i samarbejde med Banedanmark, var ikke tilstrækkelig robust
til at sikre en stabil togdrift med god præcision. Det skyldes bl.a., at en række data og forudsætninger, som
DSB var ansvarlig for, var fejlbehæftede. Hertil kommer, at DSB måtte foretage sene ændringer af
køreplanen, efter at det blev politisk besluttet at indføre ID-kontrol til Sverige og grænsekontrol fra
Tyskland. Efter køreplanen for 2016 trådte i kraft, har DSB og Banedanmark lagt mere tid ind i køreplanen
for på den måde at bidrage til at forbedre kundepunktligheden. DSB har også igangsat et arbejde med at
sikre retvisende data. Disse data er så vidt muligt indarbejdet i køreplanen for 2017.
Resultatet af DSB’s i dsats for at
å kundepunktlighedsmålet har ikke været tilfredsstillende. Den
væsentligste årsag til den dårlige kundepunktlighed, som DSB er ansvarlig for, er fejl på togene. Det store
antal fejl har betydet, at togene har kørt et kortere antal kilometer mellem forsinkende hændelser, og at
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Rigsrevisionens beretning om togenes punktlighed afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
behovet for værkstedskapacitet har været stigende. Problemet skyldes bl.a., at DSB har haft en mangelfuld
styring af leverancen af tog fra værksted til drift. DSB har i 2016 arbejdet med at nedbringe antallet af fejl
på togene ved at styrke den daglige styring og ledelse af togleverancen. I den forbindelse har DSB besluttet
at ansætte op mod 200 nye medarbejdere
på DSB’s værksteder for at øge værkstedskapa itete . DSB’s
indsats for at nå kundepunktlighedsmålet er udfordret af, at DSB har mange forskellige og gamle togtyper,
og at DSB’s
IC4-tog har en dårlig driftsstabilitet og derfor ikke kan bidrage til driften i samme grad som
forventet.
Resultatet af Banedanmarks indsats for at nå kundepunktlighedsmålet har ligeledes ikke været
tilfredsstillende. Den væsentligste årsag til den dårlige kundepunktlighed, som Banedanmark er ansvarlig
for, er signalfejl. Det store antal fejl skyldes, at Banedanmark har gamle sikrings- og signalanlæg. En anden
væsentlig årsag er forsinkelser på de store sporfornyelsesprojekter. Det skyldes bl.a., at Banedanmark har
haft en mangelfuld projektstyring. Banedanmark har siden 2015 arbejdet på at nedbringe antallet af
signalfejl gennem en øget forebyggende vedligeholdelsesindsats. Herudover har Banedanmark i januar
2017 besluttet at indføre nye planlægningsprincipper for store sporfornyelsesprojekter, der skal sikre en
rettidig gennemførelse af fremtidige projekter. Banedanmarks indsats for at nå kundepunktlighedsmålet er
udfordret af, at Banedanmark har gamle signaler, der på kort sigt skaber stor risiko for forsinkelser.
Kundepunktligheden vil være udfordret i mange år fremover, da Banedanmarks udrulning af
Signalprogrammet er blevet forsinket, og da DSB vil have problemer med gamle og problemfyldte tog i
mange år fremover. Rigsrevisionen finder, at Transportministeriet som overordnet ansvarlig for togdriften i
Danmark bør forholde sig til, hvordan en mere stabil togdrift med høj punktlighed kan nås, set i lyset af at
grundforudsætningerne for at nå kundepunktlighedsmålet har ændret sig siden indgåelsen af
trafikkontrakten.
Transportministeriet har hertil oplyst, at en mulig løsning kan være at vurdere, om der er strækninger, hvor
der i dag er en højere frekvens (antal togafgange), end antallet af passagerer tilsiger. På den baggrund kan
ministeriet undersøge, om reduktioner i frekvensen på bestemte strækninger vil kunne bidrage til at højne
kundepunktligheden. Efter ministeriets opfattelse er det derimod ikke en oplagt løsning at reducere
kontraktkravene til kundepunktlighed, da ændrede kontraktkrav ikke ændrer ved passagerernes oplevelse
af punktligheden.
[…]