1
Henvendelse og foretræde for TRU torsdag d. 25. januar 2018 kl.10.15
I foretrædet vi gerne tale om beboerdemokrati, serviceforringelser i forbindelse med flytning af
ejendomskontor, manglende rationel drift og effektivisering, manglende konkurrenceudsættelse af
arbejder i bebyggelsen og det manglende vedligehold af de særligt bevaringsværdige huse på
Bellahøj og konsekvenserne af dette.
Baggrund
I januar 2017 gjorde en driftslederassistent i Bellahøj l og ll, SAB driftslederen samme sted
opmærksom på bekymrende uregelmæssigheder i den daglige drift i form af stigende priser på
håndværkeropgaver, tvivlsom praksis med udbud af opgaver og ulovlig slutrengøring i
flyttelejligheder, som blev pålignet afdelingen og en løbsk økonomi i forbindelse med håndtering af
skimmelsvampeopgaver i bebyggelsen.
Kort efter driftslederassistenten havde rejst de kritiske spørgsmål internt, bortviste KAB ham uden
løn med 10 minutter til at forlade sin arbejdsplads.
Afdelingsbestyrelsen fik kendskab til dette og rejste bekymringen og spørgsmålene i flere
henvendelser til KAB´s ledende medarbejdere og administrerende direktør Jens Elmelund.
Afdelingsbestyrelsen opfordrede KAB til at undersøge og analysere forholdene.
KAB afviste at hjælpe og mistænkeliggjorde i stedet bestyrelsen og dens motiver til at undersøge de
problematiske forhold.
Vi forsøgte at få bilagsindsigt for at se om, der var overforbrugt penge. KAB har imidlertid aktivt
træneret afdelingsbestyrelsens adgang til bilag og fakturaer. Det har de gjort siden 2013, så det har
været vanskeligt at følge med i pengeforbruget og udøve kvalificeret kontrol med bilagsmateriale,
driftsbudgetter og årsregnskaber.
Vi rettede på denne baggrund to henvendelser til Transport- Bygnings- og Boligudvalget med
foretræde henholdsvis 23. Maj 2017 og tirsdag d. 19. September 2017.
Vi fremsendte på opfordring fra udvalget et notat med forslag, der kan bidrage til at løse problemer
i den almene boligsektor (TRU Almen del, Bilag 349, 31. Maj 2017).
I ministerens svar af 8. juni 2017 på vores første henvendelse blev det præciseret, at
afdelingsbestyrelsen har ret til at se ethvert bilag:
“…
afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. Til
brug herfor har afdelingsbestyrelsen efter de gældende normalvedtægter ret til at se
ethvert bilag vedrørende
afdelingens budget og regnskab.“
(Ministerens svar 8. juni
2017).