Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 138
Offentligt
Stefan G. Rasmussen
Fhv. MF,
fhv
Luftkaptajn & R.a.d.
Knud den Storesvej 6
DK-3600 Frederikssund
+45 2025 8877
[email protected]
22. januar 2018
Folketingets Transport Udvalg
Christiansborg.
Kære medlemmer af Folketingets Transport udvalg
Alt andet lige, så må ideen ved “brugerbetaling” vel være, at det er økonomisk
bæredygtig.
For at sikre sig dette må et “brugerbetalings scenarie” være godt gennemarbejdet og
veldokumenteret.
Her er det, at jeg bliver nød til - overfor Folketingets Transportsudvalg - at rette
opmærksomheden på den eventuelle “brugerbetaling” for benyttelse af Kronprinsesse
Marys Bro ved Frederikssund, hvor denne forbindelse - parallelt med den eksisterende
Kronprins Frederiks Bro - knytter to dele af Frederikssund Kommune sammen.
I det materiale, hvortil Folketingets medlemmer har skelet, da de i sin tid skulle træffe
beslutningen om en “betalings løsning” (L21-2014 -1. samling) fremgår det af
“Delrapport vedrørende Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder”
at spørgsmålet om
“betalingsvillighed” er baseret på et meget spinkelt grundlag. Idet undersøgelsens
konklusion om “betalingsvillighed” tager sit afsæt i kun 976 besvarede spørgeskemaer,
hvilket i realiteten svarer til 2,14% af kommunens indbyggere.
Meget værre bliver det, når Vejdirektoratet - i et notat til Transportministerens svar på
fremsendte spørgsmål - afslører, at ud af disse 976 besvarelser er kun 1/3 del (325
besvarelser) fra køretøjer, der bevægede sig internt i kommunen.
Det er altså KUN 0,735% af Frederikssund Kommunens borgere, der repræsenterer
“betalingsvilligheden” med deres besvarelse.
Dette i et spørgeskema, hvis spørgsmål - i deres udforming - der muligvis også kan
stilles spørgsmålstegn ved.
(“Muligvis” fordi jeg og andre - på trods af forespørgsel - endnu ikke har fået adgang til at se dette
spørgeskema)
På baggrund af dette mener jeg, det er nærliggende, at spørge Folketingets
Trafikudvalg:
Er Folketingets medlemmer blevet misinformeret i det materiale, hvorpå
de i sin tid valgte en betalingsløsning for Kronprinsesse Marys Bro, ved
Frederikssund?
Side 1 af 2
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 138: Henvendelse af 22/1-18 vedrørende brugerbetaling på den nye Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund, fra Stefan G. Rasmussen, Frederikssund
1848493_0002.png
Det hele understreges af, at der i øjeblikket er iværksat en undersøgelse hvori det
spørges:
“Hvor
ofte vil du bruge Kronprinsesse Marys Bro, hvis du eksempelvis skal betale kr.
14,- pr. overkørsel?”
Svar på spørgsmål…
Jeg vil kun bruge den gamle gratis bro…
2 gange om ugen…
5 gange om ugen…
10 gange om ugen…
Flere gange om ugen…
Besvarelser…
1.319
21
17
5
6
Dette er en midlertidig opgørelse foretaget den 22. januar kl. 15:00, og KUN lidt over
et døgn efter undersøgelsen blev iværksat…
Denne midlertidige undersøgelse indikerer dog med alt tydelighed, at der er rimelig
stor uoverensstemmelse mellem Vejdirektoratets konklusion omkring
“betalingsvillighed”, og den virkelighed, der hersker blandt de potentielle brugere af
Fjordforbindelsen i Frederikssund Kommune.
Jeg skal derfor anbefale Folketingets Trafikudvalg om, hurtigst muligt at kigge
nærmere på denne sag, således vi ikke får lavet en økonomisk fadæse i et påtænkt
betalings anlæg, hvor meget få vil komme til at benytte det, grundet dets teoretisk
økonomiske konstruktion.
Med venlig hilsen
Stefan G. Rasmussen
Side 2 af 2