Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 136
Offentligt
1848318_0001.png
Domen Bajde
Maja Hojer Bruun
Jannek K. Sommer
Karen Waltorp
General Public’s Privacy
Concerns Regarding Drone Use
in Residential and Public Areas
Empirical research report, May 2017
Dansk resumé
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 136: Resultaterne af undersøgelser vedrørende befolkningens viden om og holdning til brugen af droner i offentlige områder og beboelsesområder, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Colophon
General public’s privacy concerns regarding drone use in residential and public areas
Dansk resumé
Maj 2017
Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet
Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Forfattere:
Domen Bajde, Syddansk Universitet
Maja Hojer Bruun, Aalborg Universitet
Jannek K. Sommer, Syddansk Universitet
Karen Waltorp, Aalborg Universitet
Forskningsprojektet blev finansieret af Trafik-, bygge- og boligstyrelsen, Syddansk Universitet og
Aalborg Universitet.
For mere information, kontakt:
Syddansk Universitet
Campusvej 55
DK-5230 Odense M
+45 6550 1000
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 136: Resultaterne af undersøgelser vedrørende befolkningens viden om og holdning til brugen af droner i offentlige områder og beboelsesområder, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Resumé
Rapporten opsummerer første del af et
forskningsprojekt mellem Syddansk
Universitet, Aalborg Universitet og Trafik-,
bygge- og boligstyrelsen.
Forskningsprojektets formål er at få indsigt i
offentlighedens viden om og holdninger til
droner, tanker og bekymringer vedrørende
brugen af droner i bolig- og offentlige
områder, især med hensyn til beskyttelse af
folks privatliv, samt synspunkter omkring
regulering og lovgivning. Rapporten
præsenterer de væsentligste fund, der er
opnået via seks fokusgruppeinterview udført i
København, Odense og Aalborg med i alt 58
deltagere.
Fokusgruppedeltagerne tilkendegav deres
holdninger til droner, der strakte sig fra
tolerant negative til tilbageholdende positive
holdninger. På tværs af dette spektrum var
deltagerne opmærksomme på potentielle
farer og mulige former for misbrug af
droneteknologi, og der kunne identificeres tre
former for overvejelser i forbindelse med
privatlivets beskyttelse: For det første blev
der udtrykt bekymring for, at droner kan tage
upassende billeder eller opfange personlige
oplysninger, særligt i nærheden af private
områder, f.eks. folks boliger. For det andet
var der bekymring for, at droner kan trænge
ind i folks privatsfære og forstyrre gennem
fysisk tilstedeværelse eller støj. For det tredje
var der i sammenhæng med begge disse
overvejelser en generel bekymring for ikke at
kunne vurdere og kontrollere situationen.
Desuden efterlyste deltagerne mulighed for at
indhente viden og informationer om 1)
overflyvende droners tekniske egenskaber og
formåen (især hvis der er et kamera påsat,
som er i stand til at producere billeder af høj
kvalitet), 2) dronernes formål
(transport/udbringning, redningsaktioner,
luftfotografering el.lign.) og 3) hvem der
kontrollerer dronerne.
Flere af deltagerne gav udtryk for, at disse
oplysninger var afgørende for, om de
oplevede en drone som forstyrrende for eller
krænkende af deres privatliv.
Bekymringer vedrørende privatlivets fred
varierede således betydeligt i forhold til de
forskellige kontekstafhængige faktorer (hvem,
for hvilket formål, hvor, hvordan). Det er ikke
ligegyldigt, om en drone flyver hurtigt forbi
eller svæver foran én, så man kan blive
iagttaget. Desuden udviste deltagerne større
tolerance over for børns end over for voksnes
brug af droner samt en større grad af mistillid
over for hobby-brugere end over for
professionelle brugere.
Det private rum, karakteriseret som private
boliger og områderne i nærheden af
boligerne, blev generelt forbundet med flere
bekymringer end offentlige steder såsom
parker og gader. Flere deltagere udtrykte
ejerskab af luftrummet over deres grunde,
dog med stor variation og fortolkning af
rummets dimensioner (f.eks. op til huset, op
det højeste træ eller flagstangen). Uindbudt
og uanmeldt droneflyvning i disse private
områder betragtede deltagerne som ulovlig
indtrængen, især hvis der var tale om
langsomt svævende droner og særligt, hvis
dronerne bar kamera eller andre former for
optageudstyr.
Deltagerne havde et generelt og meget
overordnet kendskab til den eksisterende,
relevante lovgivning (f.eks. persondataloven
og straffelovens regler om privatlivets fred),
men de var usikre på, hvilke love og regler,
der gælder for flyvning med droner. De
fremkom med forskellige forslag til regulering
med henblik på at imødekomme de fremførte
problemer, situationer og scenarier.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 136: Resultaterne af undersøgelser vedrørende befolkningens viden om og holdning til brugen af droner i offentlige områder og beboelsesområder, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1848318_0004.png
UNIVERSITY OF
SOUTHERN DENMARK