Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 136
Offentligt
1848317_0001.png
OFFENTLIGHEDENS REAKTIONER
UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK
PÅ DRONER I BOLIG- OG OFFENTLIGE OMRÅDER
DECEMBER 2017
AALBORG UNIVERSITY
Offentlighedens reaktioner
på droner i bolig- og
offentlige områder
Domen Bajde, Niklas Woermann, Maja Hojer Bruun, Rasmus Gahrn-Andersen,
Jannek K. Sommer, Mikkel Nøjgaard, Sofie H. Christensen, Heiko Kirschner,
Rune Hagel Skaarup Jensen, Jan Hendrik Bucher
ALLBORG UNIVERSITET
SYDDANSK UNIVERSITET
UNIVERSITY OF
SOUTHERN DENMARK
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 136: Resultaterne af undersøgelser vedrørende befolkningens viden om og holdning til brugen af droner i offentlige områder og beboelsesområder, fra transport-, bygnings- og boligministeren
OFFENTLIGHEDENS REAKTIONER PÅ DRONER I BOLIG- OG OFFENTLIGE OMRÅDER
RESUMÈ
Offentligheden vil komme til at spille en afgørende rolle i udformningen af dronesektorens fremtid.
Sektoren skal være beredt på at adressere offentlighedens bekymringer, og det vil være afgørende
at overbevise offentligheden om, at droner kan være til gavn for samfundet.
Denne rapport omhandler offentlighedens reaktioner på droner i bolig- og offentlige områder og
har til formål at hjælpe beslutningstagere og virksomheder med at udforme regler og udvikle dro-
ner, der tager hensyn til offentlighedens bekymringer.
I rapporten præsenterer vi resultaterne af to undersøgelser, der blev gennemført som et led i et
samarbejdsprojekt mellem Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU) og Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen. Rapporten bygger på og supplerer den forskning, der blev gennemført i projek-
tets indledende fase (Bajde et al. 2017).
Den første undersøgelse ser på reaktioner på droner i offentlige områder, og har to klare konse-
kvenser for effektiv regulering. For det første har droneflyvninger i 50 meters højde og derover min-
dre betydning for tilstedeværende, mens flyvninger på 20 meter forstyrrer social aktivitet. For det
andet skal myndigheder der arbejder med regulering og industrielle designere tænke på måder at
gøre det let for folk at forstå hvad en drone gør, hvem der er ansvarlig, og hvordan dens legitimitet
kan bestemmes. Usikkerhed og forstyrrelser forekommer primært i situationer, hvor en drones for-
mål og legitimitet netop ikke let kan afklares. Hvis disse aspekter forbedres, vil droner være lettere
at forstå og stole på og derved blive bedre accepteret af offentligheden.
Den anden undersøgelse undersøger reaktioner på droner i folks private hjem. Ved at undersø-
ge offentlighedens privatlivsproblemer nærmere, afdækker vi to primære bekymringer: ubuden
indtrængen i privat rum og mangelfuld information. Begge disse aspekter af privatliv påvirkes af of-
fentlighedens usikkerhed vedrørende droner og den måde de benyttes på. Desuden afdækker vi, at
oplevelsen af privatlivets beskyttelse afhænger af drones type og den højde der flyves i. Vores data
viser, at tilstedeværelsen af større droner i 25 meters højde påvirker menneskers oplevelse af det
private rum i væsentlig grad. Dette problem viser sig at være mindre signifikant i forbindelse med
legetøjsdroner, men offentlighedens behov for information om dronens tilstedeværelse vedbliver,
særligt hvis den fotograferer og optager video.
Vi foreslår derfor, at bekymringer skal ses som en trekant bestående af tre indbyrdes forbundne
dimensioner: informationsbaseret privatliv, rumlig privatliv og usikkerhed. Information vedrører
uautoriseret indsamling af personlige oplysninger, det rumlige aspekt er tæt forbundet med ubu-
den indtrængning og fare, og usikkerhed omhandler manglende kendskab til drone operatøren,
formålet med at flyve i området, og aktivitetens legitimitet. Vi kalder dette for privatlivs-trekanten.
Den fulde rapport kan hentes på www.sdu.dk/dronepublic
ALLBORG UNIVERSITET
•
SYDDANSK UNIVERSITET