Notat
17. januar 2018
J.nr. 2017-7997
Notat til Folketingets Europaudvalg, Skatteudvalg og
Transport, Bygnings- og Boligudvalg om intervention i
EU-Domstolens sag C-591/17, Republikken Østrig mod
Forbundsrepublikken Tyskland
Kontor:
International Koordinering
Initialer:
KS, KLH, HW
1. Indledning
Republikken Østrig har d. 12. oktober 2017 anlagt sag ved Domstolen mod Forbundsre-
publikken Tyskland vedrørende den tyske vejafgift for person- og varebiler, der er plan-
lagt indført pr. 1. januar 2019. Stævningen er offentliggjort i EU-Tidende C 402 den 27.
november 2017.
Østrigs overordnede synspunkt er, at den planlagte vejafgift tidsmæssigt og indholdsmæs-
sigt hænger så uløseligt sammen med planlagte afgiftslempelser specifikt for tyske bilister,
at foranstaltningerne samlet set er diskriminerende og strider mod varernes og tjeneste-
ydelsernes frie bevægelighed samt artikel 92 i TEUF.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Det centrale spørgsmål i sagen er, om Tyskland vil tilsidesætte sine forpligtelser i henhold
til artikel 18 TEUF, 34 TEUF, 56 TEUF og 92 TEUF ved at indføre afgift på personbiler
og ved (reelt) at fastsætte en samtidig undtagelse for ejere af køretøjer, der er indregistre-
ret i Tyskland.
Den tyske infrastrukturlov vil pr. 1. januar 2019 forpligte alle brugere af det tyske motor-
vejsnet til at betale en afgift for anvendelse af infrastrukturen, der er inddelt i trin efter
køretøjets udledningsklassificering. Vejbrugere, der er hjemmehørende i Tyskland, får en
godtgørelse i form af et nedslag i ejerafgiften, og denne godtgørelse svarer som minimum
til det samme beløb som vejafgiften.
Tyskland planlagde oprindeligt en 1:1 kompensation for tyske bilister, dvs. at de skulle
kompenseres for præcist det samme beløb, som de skulle betale i vejafgift i medfør af
infrastrukturloven. Kommissionen fandt denne oprindelige ordning diskriminerende, da
vejafgiften måtte anses for målrettet udenlandske køretøjer, og Kommissionen indledte
derfor en traktatkrænkelsessag mod Tyskland.
På denne baggrund har Tyskland tilpasset forslaget om vejafgiften og kompensationsord-
ningen. Ændringen indebærer, at kompensationen til tyske bilister ikke længere er præcist
1:1, bl.a. fordi der nu differentieres efter bilernes miljøpåvirkning. Kommissionen har på
den baggrund tilkendegivet, at Kommissionen herefter anser den planlagte ordning for at
være i overensstemmelse med EU-retten.