Fra:
Sendt:
19. januar 2018 13:56
Emne:
Re: Henvendelse til Transport- og Bygningsudvalget fra hjemmesiden
I aftale mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro,
letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014, hedder det p. 6
"Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
Køretiden kan nedbringes på hele S-banen ved at reducere omfanget af sporstykker med lokale
hastighedsnedsættelser. Den højest tilladte hastighed på S-banen er 120 km/t, men på flere
strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige årsager. Udrulningen af et nyt
signalsystem på S-banen i 2018 muliggør hastighedsopgraderinger til 120 km/t på disse stræk-
ninger, hvilket vil give kortere rejsetider for passagerer over hele S-togsnettet.
De samlede omkostninger for disse hastighedsopgraderinger i S-banenettet er vurderet til 440 mio.
kr. Parterne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til udarbejdelse et beslutningsgrundlag for
kapacitetsmæssige forbedringer af S-banen".
Det bedes oplyst, hvad status er for det i teksten anførte beslutningsgrundlag, og hvorvidt et
sådant er udarbejdet. Er dette ikke tilfældet, da bedes oplyst årsagen hertil.
I samme aftale hedder det p. 7:
Udredning om omlægning af S-banen til metrodrift
Tidligere undersøgelser har peget på, at en omlægning af S-banen til metrolignende drift med en
markant højere frekvens, korte ventetider for passagererne og et ensartet standsningsmønster vil
kunne tiltrække væsentlig flere passagerer til S-togssystemet. Der regnes eksempelvis med 30
afgange per time i myldretiden på Ringbanen, hvilket er en markant stigning fra de nuværende 12
afgange i timen. Køreplanen bliver overflødig, fordi S-toget kører hele tiden.
En omlægning vil imidlertid også have ulemper fordi det ikke er muligt at køre gennemkørende tog,
og der bliver dermed længere rejsetid til de yderste stationer. En omlægning forudsætter endvidere
en automatisering af S-togsdriften i forbindelse med et fremtidigt indkøb af næste generation S-tog
og ændringer på stationerne. Der er formentlig tale om et omkostningsneutralt projekt, hvor
forbedret driftsøkonomi kan finansiere investeringerne, men der er behov for at undersøge
omkostningerne, de teknologiske løsninger og passagereffekterne nærmere.
De foreløbige beregninger viser, at metrolignende S-banedrift vil betyde 31 pct. flere rejser i S-
togsnettet og 4,5 pct. flere rejser i den kollektive trafik generelt sammenlignet med en frem-
skrivning af den nuværende køreplan for S-banen. Det kan derfor være et meget interessant
projekt, men også et projekt, der rummer væsentlige uafklarede problemstillinger. Der er derfor
behov for en grundigere udredning af fordele, ulemper og risici ved en hel eller delvis overgang til
metrolignende drift på S-banen.
Parterne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til en udredning om metrolignende drift på S-
banen".
Hverken i ministeriets rapport fra maj 2017
Reorganisation of the S-bane for driverless operation,
eller i den aftale som regeringen, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre indgik d. 12. december