Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 131
Offentligt
1847544_0001.png
Fra:
Arne Lund [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. januar 2018 13:56
Emne:
Re: Henvendelse til Transport- og Bygningsudvalget fra hjemmesiden
I aftale mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro,
letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014, hedder det p. 6
"Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
Køretiden kan nedbringes på hele S-banen ved at reducere omfanget af sporstykker med lokale
hastighedsnedsættelser. Den højest tilladte hastighed på S-banen er 120 km/t, men på flere
strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige årsager. Udrulningen af et nyt
signalsystem på S-banen i 2018 muliggør hastighedsopgraderinger til 120 km/t på disse stræk-
ninger, hvilket vil give kortere rejsetider for passagerer over hele S-togsnettet.
De samlede omkostninger for disse hastighedsopgraderinger i S-banenettet er vurderet til 440 mio.
kr. Parterne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til udarbejdelse et beslutningsgrundlag for
kapacitetsmæssige forbedringer af S-banen".
Det bedes oplyst, hvad status er for det i teksten anførte beslutningsgrundlag, og hvorvidt et
sådant er udarbejdet. Er dette ikke tilfældet, da bedes oplyst årsagen hertil.
I samme aftale hedder det p. 7:
Udredning om omlægning af S-banen til metrodrift
Tidligere undersøgelser har peget på, at en omlægning af S-banen til metrolignende drift med en
markant højere frekvens, korte ventetider for passagererne og et ensartet standsningsmønster vil
kunne tiltrække væsentlig flere passagerer til S-togssystemet. Der regnes eksempelvis med 30
afgange per time i myldretiden på Ringbanen, hvilket er en markant stigning fra de nuværende 12
afgange i timen. Køreplanen bliver overflødig, fordi S-toget kører hele tiden.
En omlægning vil imidlertid også have ulemper fordi det ikke er muligt at køre gennemkørende tog,
og der bliver dermed længere rejsetid til de yderste stationer. En omlægning forudsætter endvidere
en automatisering af S-togsdriften i forbindelse med et fremtidigt indkøb af næste generation S-tog
og ændringer på stationerne. Der er formentlig tale om et omkostningsneutralt projekt, hvor
forbedret driftsøkonomi kan finansiere investeringerne, men der er behov for at undersøge
omkostningerne, de teknologiske løsninger og passagereffekterne nærmere.
De foreløbige beregninger viser, at metrolignende S-banedrift vil betyde 31 pct. flere rejser i S-
togsnettet og 4,5 pct. flere rejser i den kollektive trafik generelt sammenlignet med en frem-
skrivning af den nuværende køreplan for S-banen. Det kan derfor være et meget interessant
projekt, men også et projekt, der rummer væsentlige uafklarede problemstillinger. Der er derfor
behov for en grundigere udredning af fordele, ulemper og risici ved en hel eller delvis overgang til
metrolignende drift på S-banen.
Parterne er enige om, at der afsættes 15 mio. kr. til en udredning om metrolignende drift på S-
banen".
Hverken i ministeriets rapport fra maj 2017
Reorganisation of the S-bane for driverless operation,
eller i den aftale som regeringen, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre indgik d. 12. december
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Henvendelse af 19/1-18 vedrørende omlægning af S-togs driften, fra Arne Lund, Humlebæk
1847544_0002.png
2017
Ny aftale om udbud af togtrafik i hovedstadsområdet
omtales de forhold, der er nævnt i 12.
juni-aftalen.
Jeg skal derfor spørge om årsagen til, at 12.decemeber-aftalen ikke omhandler de i aftalen af 12.
december 2017 nævnte forhold. De understregede afsnit i 12. juni-aftalen ønskes desuden
besvaret. Det drejer sig om flg.:
En omlægning vil imidlertid også have ulemper fordi det ikke er muligt at køre
gennemkørende tog, og der bliver dermed længere rejsetid til de yderste stationer.
En omlægning forudsætter endvidere en automatisering af S-togsdriften i forbindelse med
et fremtidigt indkøb af næste generation S-tog og ændringer på stationerne. Der er
formentlig tale om et omkostningsneutralt projekt, hvor forbedret driftsøkonomi kan
finansiere investeringerne, men der er behov for at undersøge omkostningerne, de
teknologiske løsninger og passagereffekterne nærmere.
Det kan derfor være et meget interessant projekt, men også et projekt, der rummer
væsentlige uafklarede problemstillinger. Der er derfor behov for en grundigere udredning af
fordele, ulemper og risici ved en hel eller delvis overgang til metrolignende drift på S-banen.
Endelig bedes gjort rede for, hvorvidt de 15 mio kr., der iflg. aftalen skulle afsættes til en
udredning om metrolignende drift på S-banen, er blevet brugt som anført? Eller om beløbet
er blevet brugt til at producere
Reorganisation of the S-bane for driverless operation?
Jeg håber udvalget vil besvare de stillede spørgsmål, da de må anses for væsentlige i den
videre debat om en mulig omstilling af S-banen til metrodrift.
Med venlig hilsen
Arne Lund
Langebjergvej 260A
3050 Humlebæk
e-post:
[email protected]
2797 3846