Stefan G. Rasmussen
Fhv. MF,
fhv
Luftkaptajn & R.a.d.
Knud den Storesvej 6
DK-3600 Frederikssund
+45 2025 8877
17. januar 2018
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Kære Minister Ole Birk Olesen
Idet jeg takker for Deres skrivelse af 17. januar 2018, hvori De venligt informere mig
om:
“Folketinget har med vedtagelse af lov nr. 1519 af 27/12/2014 om anlæg af en ny fjordforbindelse
ved Frederikssund truffet beslutning om, at Fjordforbindelsen skal være delvist brugerfinansieret. Det er
med baggrund i denne lov, at Vejdirektoratet har igangsat udbudsprocessen med henblik på at vælge
leverandør til etablering og drift af betalingsanlægget, som skal stå klar til Fjordforbindelsens åbning i
2019.”
Kan jeg informere Dem, at “lovoplysningen” vidste jeg nu godt, idet jeg har fulgt den
pågældende lov længe før den nåede Folketingssalen.
Deres information afdækker imidlertid ikke på nogen måde, om der i den pågældende
lov har indsneget sig en ulovlighed, idet Vejdirektoratet i henhold til lovens er tildelt en
“dobbeltrolle”.
Dette forhold har jeg - som De ved - til afgørelse hos Folketingets Ombudsmand og
dennes juridiske ekspertise, idet jeg påpeger, at en sammenlignelig “konstruktion” i
energisektoren tilsyneladende er kendt ulovlig. Og da jeg - i lighed med ministeren -
er observant på, at Danmark ikke påføres unødige omkostninger, så mente jeg en
ajournering af udbudsprocessen ville være en rigtig god ide, indtil førnævnte
lovlighed omkring VD’s dobbeltrolle var afklaret.
Men jeg erfarer så, at Ministeren har en anden holdning til dette, hvilket jeg tager ad
notam.
Venlig hilsen
Stefan G. Rasmussen
Denne skrivelse er d.d. tilsendt Folketingets Trafikudvalg til deres orientering.
Side 1 af 1