Kære TRU-medlem, kære folkevalgte.
Om sanktioner i Færdselsloven - Jeg
finder kørsel i påvirket tilstand uforsvarligt, da kørsel skal foregå i ædru tilstand.
Når jeg henvender mig, er det for at påpege nødvendige forbedringer i Færdselsloven grundet
Manglende kvantitative grænseværdier ved narkokørsel
Sanktionen for narkokørsel står ikke mål med alle forseelser
Med vedtagelsen af lempeligere regler for ”THC-kørsel”, der nu - med lidt god vilje ligner reglerne for spirituskørsel,
står sanktionen for narkokørsel i skærende kontrast hertil og er forskelsbehandlende. Mens spirituskørsel operer med
grænseværdier og 4 intervaller, let= 0,0 – 0,5, middel= 0,5 – 1,2, meget= 1,2 – 2,0 og svær >2,0 påvirkning og nu
tilsvarende/analog for hashkørsel, gælder for narkokørsel alene en nultolerance, der ved overskridelse – også alene
marginal straffes med 3 års ubetinget frakendelse af kørekortet uden sondring for skærpende omstændigheder, for
førstegangstilfælde og forvoldt skade.
Hvis narkokørsel i almindelighed forstås som kørsel i påvirket tilstand (”vind & skæv”), så har jeg ingen
forståelsesproblemer. Men når ædrueligheden igen er indtrådt, kan en tilfældighedskoncentration af narko fortsat
måles i flere døgn, præcis som gældende for THC. Det gør ikke nogen hensynsløs eller til en groft uansvarlig trafikant
at køre ædru. Kørsel ved meget lave overskridelser er (måske?) end ikke uforsvarligt.
Sanktionsfri ædruelighed efter spiritusindtagelse indtræder, når promillen falder til <0,51. Straf for narkokørsel i
”upåvirket/næsten ædru” tilstand skaber forståelsesproblemer her hos mig - og formentlig for mange andre vælgere,
når/hvis de bliver opmærksomme herpå. Jeg er netop selv blevet opmærksom på denne helt urimelige sanktion.
Stigende alkoholpromille i blodet medfører stigende risiko for ulykker og for alvorlige ulykker. Det samme formodes at
gælde for hash- og narkokørsel. Derfor er indførelse af grænseværdier for narkokørsel påkrævet. Søg hertil hjælp hos
fagkundskaben for sammenhæng mellem værdi/mængde i blodet og påvirkning, så en trappestigemodel – også gerne
forsigtig/konservativ - kan udarbejdes. Der må foreligge statistikker for trafikulykker, der viser fordelingen mellem
ulykker og alvorlige ulykker forårsaget af narkobilister fordelt på den målte værdi/mængde i blodet. Herved kan
lovgivning og sanktion blive baseret på fakta i stedet for følelser, ”vi kan ikke lide narkobilisterne”, uanset disse
menneskers krav på ret og rimelighed i et værdigt retssamfund.
Sanktionskataloget indeholder mange gode forslag, der kan taksere selv mindre forseelser, simple, men utilgivelige
dumheder, og stadig for nogen/de fleste lovbrydere ved førstegangsforseelse skabe tilstrækkelig læring til at undlade
gentagelser. Og hvis ikke, må sanktionen skærpes efter trappestigemodellen ved næste overtrædelse. Set herfra
burde et klip eller en betinget kunne dække behovet, første gang grænseværdien kun svagt er overskredet, hvorfor
trappestigen bør starte her, for jeg mener jo netop ikke, at overskridelsen af 0,0 skal være sanktionsfri, bare retfærdig!
At straffe folk, der
har været
spiritus- hash- eller narkopåvirket fremmer ikke forståelsen for folk i almindelighed,
herunder min egen omgangskreds, der som jeg finder den nuværende sanktion urimelig, uværdig og umenneskelig.
Ubetinget frakendelse har voldsomme konsekvenser for den enkelte, ung som ældre, arbejdsmæssigt og socialt – og
ja, så husker straffeattesten jo ”forseelsen” i 10 år, en ”alvorlig” forseelse, der med uindskrænket føreevne i
virkeligheden står uden nogen væsentlig begrundelse.
Lad færdselsloven sanktionere overtrædelse af færdselsloven i stedet for overtrædelse af narkoloven.
Må jeg opfordre til at gentænke området som foreslået, og belært fra THC-området at huske overgangsreglerne. Og
ja, jeg har en personlig interesse i, at nuværende sanktion snarest stilles i bero og ændres.
Venlig hilsen
Poul Erik B. Pedersen