Nils Peter Astrupgaard
12. januar 2018
Til Folketingets Transport- Bygnings- og Boligudvalg
En letbane for fremtiden - nu (2020).
Benyt i stedet statens tilskud til S-station i Vinge/Frederikssund.
Letbanen i Ring 3 skal medvirke til løsning af dagens/fremtidens transportbehov, som er tydelige i
myldretiden. Anlæg af banen er ikke uden problemer pga. af snævre passager og trafik - men også på
miljøsiden med omfattende ledningsomlægninger. Der er nyligt rejst tvivl om funderingsforhold ved tunnel
ved Lyngby viadukten. Banedanmark har ifølge mine oplysninger ikke godkendt passagen under jernbanen.
Teknologiudviklingen står ikke stille. Letbaneteknologi heller ikke. Baseret på teknologiudbuddet i 2010 og
årene forud valgte Folketing, Region og kommuner ikke BRT - men i stedet
at satse på ”letbane” teknologi
-
UDEN at definere denne yderligere.
Eldrevet letbane teknologi leveres i dag 100% kommercielt med kapaciteter op til knapt 250 passagerer i
såkaldte ”trambus”
fra 24 meters længde og opad og opfylder samtlige af de kriterier, som
funktionsudbuddet for ”letbanen” indeholder
- og til brøkdele af
prisen, som sporbunden trafik i ”letbanen”
medfører. I direkte omkostninger (uden ledningsomlægninger mv.) er anlægsøkonomien for bane og
teknik ca. 1,5 milliarder kr. for letbane med trambus og 6,2 milliarder kr. for letbane med spor teknologi.
Letbaneforlig, anlægslov mv.
Trambus teknologi opfylder letbaneforlig, anlægslov og vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S.
Trambus er IKKE BRT. Alene køretøjernes længde gør, at de kræver
deres ”letbane” pga. de lange
køretøjslængder - på linie med spor-vogne. Bortset fra længden af køretøjerne kræver de ikke mere
plads/svingradier end regulære busser og kan problemløst blandes med almindelig trafik.
Letbane med sporvogn/Light Rail Transit (LRT) er problematisk, giver ingen fordele og koster liv.
Anlæg af LRT kræver mange ekspropriationer samt omfattende ledningsomlægninger og indeholder også
uafklarede forhold vedr. stabilitet af banedæmning/bro ifm. tunnel ved Buddingevej jernbane viadukt.
Endvidere er LRT dyrt at etablere ift. alternativerne og giver ikke ekstra gevinster - skinne-/systemfaktor er
lige store ved tilsvarende anlæg på gummihjul. Tværtom vil ballasterede spor ikke give mulighed for anden
trafik i banen og således ikke give redningskøretøjer en mulighed for at benytte dette hurtigt til Herlev eller
Glostrup hospitaler - ligesom +WAY i Nørre Alle/Tagensvej allerede i dag gør ift. Rigshospitalet.
Hvis funktionsudbuddet havde været et egentlig funktionsudbud - UDEN teknologivalg af LRT, så havde
trambusleverandører kunne byde ind på de samme kriterier (Kapacitet X passagerer, transport fra A til B
med Y km/t hastighed, letbanetracée og stationer). Det skete ikke!
Letbane med trambus teknologi
Maksimalt passagertal i Ring 3 er ca. 13 til 14 mio. passagerer pr. år. Passagertallet i 5C er omkring 21
millioner pr. år, som løses med BRT lignende ledbusser med kapacitet på 147 passagerer pr. bus. Disse
kører som udgangspunkt med en separation på 5 minutter pr. vogntog.
27 trambus - på linie med 27 LRT til Ring 3 - løser samme transportopgave som LRT med samme antal
vogntog. Nye licitationer viser priser alene for 27 elektrisk drevne trambus på ca. 200 millioner kr. Inklusiv
opladningsstationer kan man vælge ”opportunity charge” standarden
-
eller ABB’s Flash Charge med
opladning på stationer i 20 sekunder - til 450 mio. kr. - prisen er også her baseret på kommercielt udbud.
Letbane til trambus er langt billigere at anlægge med de samme stationer og kræver ikke massive
ledningsomlægninger med deraf følgende miljøforhold. Endvidere kan systemet leveres allerede i 2020.