Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 114
Offentligt
1842543_0001.png
4
Miljøstyrelsen Virksomheder
Strandgade 29
1401 København K
Til
DANMARKSJERNBANE
Gestvet 9 6270 Ttnder
-
FOLKETINGETS TRAFIKUDVALG
CHRISTIANSBORG
1240
KØBENHAVN
K.
Nakskov
122.
februar 2017
Kommentar vedr, ansøgning om miljogodkendelse til dognäbent for roemodtagelse
i kampagnen fra Nordic Sugar
Nakskov og Nykøbing f
Hermed indsender Landsforeningen Danmarks Jernbaner bemærkninger til Miljøstyr
elsen, idet Nordic Sugar har søgt om
miljogodkendelse til ændret åbningstid for modtagelse af roer i roekampagnen, som
er perioden fra september til januar. d
der ønskes mulighed for modtagelse for roer alle dage hele døgnet i perioden. Ligeledes
ønsker Nordic Sugar at overtage
roekørslen og vil benytte lastbiler.
Lancisforen ingen Danmarks Jernbaner udttykker undren over den kommende lastbiltransport
af sukkerroer som
ansøgningen fra Nordic Sugar indeholder, I en tid, hvor der fra politisk side ønskes mere gods
på iembanen. er det svært a
forstå, hvorfor der skal transporteres store mængder gods med store, tunge lastvognstog på
et i forvejen overbelastet venet.
mens jernbanen ligger ubenyttet på nøjagtig samme strækning.
Det er netop ved transport af store mængder gods i lange tidsperioder, at jembanens miljø-
og trafiksikkerhedsmæssige
fordele udnyttes optimalt. Derudover er der kombinationen mellem hastighedsbegrænsninger og
trafiksikkerheden. Med alle
de lastbiler på landevejen som ansøgningen fra Nordic Sugar ligger op til kan der ikke undgås farlige situatione
r og
muligvis også tragiske ulykker.
-
-
Landsforeningen Danmarks Jernbaner ønsker ikke, at der skat køre store lastbiler med roer igennem
tæt boligbebyggelse 24
timer i døgnet. Der er tale om enorme mængder gods, der dagligt flyttes rundt på en ulogisk transportf
orm. Det er ganskz
naturligt, at store mængder tungt gods skal transporteres på iernbanen. Set i lyset af, at Nordic Sugar ønsker
at overtage
roekørslen fra roedyrkerne skal hele sukkerroedyrkerområdet revolutioneres. Målet må vel være at mindske
miijø- og
stojgenerne betydeligt gennem nytænkning i modtagelsen af roer. Det foreslås derfor at undersøge fordelene ved
at anvende
jernbanetTansport i tilfbrslen af roer til Nordic Sugar.
Samtidig forventer Landsforeningen Danmarks Jernbaner, at der i behandlingen af ansøgningen indgår svar på, hvorvidt
den
kommende lastbiltrafik vil belaste vejnettet yderligere samt oplysninger, der sammenligner udgifterne til
trafiksikkerhedsforanstaltnhiger som ny asfalt med stærkere bæreevne. etablering af ekstra trafiklys og diverse
vej justeringer med investeringer
i
jernbaneinfrastruktur på fabrikkerne og omladningspiadser ved eksisterende
sporanlæg.
Det skal dertil påpeges, at banelinjen på Sjælland, Falster og Lolland paradoksalt nok ligger på samme strækning
som
lastbilerne kører! I den konkrete virkelighed er der ligeledes eksisterende sporforbindelse med fuldt funktionelle sporskifte
r
mellem fabrikken og stationen i både Nakskov og Nykøbing F.
Landsforeningen Danmarks Jernbaner er oplyst om, at Danisco sammen med Dansk Sukkerroedyrkerforening havde
forhandlinger med DSB og Banedanmark vedr. jembanetransport af roer fra Sjælland i år 2000. Af forskellige grunde førte
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 1/1-18 vedrørende ansøgning om miljøgodkendelse til lastbiltransport frem for gods på bane af sukkerroer, fra Landsforeningen Danmarks-Jernbaner
1842543_0002.png
dette ikke til noget og af vores efterfølgende korrespondance med
sukken-oedyrkerforeningen fremgàr det. at Banedannia
ikke onskede investering og vedligehold af vitale dele af infrastruk
turen. I Landsfreninen Danmarks Jernbaner sidde! v
med en oplevelse af, at der ikke er sammenhæng mellem det der er
politisk besluttet og hvad man i embedsværKet anse
som aet rigtig at go.
Rent praktisk er lokomotivtrækkraften bestemt til rådighed og der finde
s godsvogne som er velegnet til iandbrugsproduktei
litra Eaos er en meget alsidig og anvendelig godsvogn med læsse og
-
lossemulighed samt høje vognsider og kvalificeret til
tungt massegod’
-
Helt urealistisk erjembanedrift ikke. BMe i Finland og Sverige findes coetr
ansporter med embanen. Om det er store
mængder roer eller færdigt sukkerprodukter, er det indlysende at beny
tte jernbanen. Længere nede i Europa er væksten i
godstrafik flyttet fra lastbil til godstog. Selvom der politisk synes at være
stor opbakning ti] at lade en større del af
godstransportarbejdet udføre på jernbanen, er det beskæmmende at følge
udviklingen i den indenlandske godstrafik pà
jernbanen i Danmark. Her er det vigtigt, at en myndighed som Miljøstyre
lsen tager bolden op og gør noget konkret. der kan
bryde det nuværende mønster. Et opgør med vanetænkning erstattes af en
helhedstænkning i tbrbindelse med miljømæssige
mål til transporttunge erhvervsvirksomheder, hvor der udarbejdes retningsli
njer, der styrker godstransporten på iernbaneo.
Sideløbende er det en forhåbning, at Miljøstyrelsen gør sin indflydelse gæld
ende i det samspil mellem erhvervslivet.
kommuner og regioner, som er nødvendigt for at forbedre vilkårene og frem
me godstrafikken på skinner, I modsat fald vii
den indenlandske godstrafik på jernbanen i Danmark have svært ved at leve
op tit de politiske intentioner om en styrkelse af
godstrafikken på jernbanen til gavn for miljøet og i den sidste ende til gavn tbr
samfundsøkonomiert.
Derfor opfordrer Landsforeningen Danmarks Jernbaner til, at Miljøstyre
lsen benytter behandlingen af ansøgningen om
miljogodkendelse som udgangspunkt til at udarbejde en overordnet strate
gi for anvendelsen afjernbaneinfrastruktur i
forbindelse med transporten afsukkerroer til fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing
F.
vegne
af Landsforeningen Danniarks Jernbaner.
Med venlig hilsen
Anders Madsen
Maribovel 157 Ä
4900 Nakskov
EJLIF SOMMER—JØRGENSEN
GESTVEJ
9
6270
TØNDER
Gccj 9 6270 TØr6cr
Tlf. 74 72 49 40 20 3
39 97
-
-
Landsforeningen Danmarks Jernbaner er oprettet 27. februar
1973
og har udgangpwtkt i Tønder,
foreninge
n
arbejder
udvikle Danmarks jernbaner igennem oplysning over for offentlighed, folketing, trafikministedum, regioner, kommune hir at
bevare
og
r, DSB o
privatbanebestvrelser. Oplysningerne drejer sig om alle a.spekter afjernbanens betydning for lokalsamfund og
erhvervsliv okonomisL
mii jomæssigt mm.
-