Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 112
Offentligt
Før tunnelreparation
Den 4. januar bragte Nordjyske Stiftstidende et debatindlæg med overskriften.: ”Stop uheldige
prestigeløsninger”.
(Overskriften har Nordjyske tilføjet. Mit forslag til overskrift var:
Nytårshilsen til Nordjyllands politikere).
Min hensigt med læserbrevet er, at oplyse om, at den +Bus Aalborgs politikere ønsker, giver stort besvær
for rigtig mange Nordjyder.
Handikappede, dagspatienter eller almindelige pendlere, fra oplandet og Aalborgs egne forstæder, kan ikke
komme direkte frem til supersygehuset i Aalborg Øst. Kun de borgere der bor langs den planlagte rute for
+Bussens kan komme frem uden omstigning.
Limfjordstunnelen sætter sig. Den skal sandsynligvis repareres inden, en ny Limfjordsforbindelse er klar.
Det vil belaste infrastrukturen i Nordjylland særdeles voldsomt. Vi bør derfor allerede nu arbejde på, at få
flest muligt til, at pendle med tog.
Jeg mener, at +Bussen bør stoppes. Der bør i stedet satses på en S-togs forbindelse frem til Gigantium.
Ikke alle læser Nordjyske Stiftstidende, derfor tillader jeg mig at sende notatet til: Folketingets trafikudvalg,
til Regionsudvalget, til kommunerne i Nordjylland. Samt til Danske Handikaporganisationers lobbyister i
folketinget.
Hilsen
Torben Andersen
Søndervang 36
9530 Støvring
Bilag. Nytårshilsen til Nordjyllands politikere
.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Henvendelse af 7/1-18 vedrørende nordjysk infrastruktur, fra Torben Andersen, Støvring