Fra:
Sendt:
10. oktober 2017 12:11
Emne:
Brev til transportudvalgets medlemmer og kommunalbestyrelsen Stevns kommune
Kære
Lennart Damsbo-Andersen, Formand
Henrik Brodersen
Villum Christensen
Louise Schack Elholm
Magnus Heunicke
Udvalgs dokument 226 (samling 2016-2017): Transportpriser med offentlig transport fra det sydlige
Stevns til Hovedbanegården, dateret 13.3.2017
Rødvig Borgerforening og Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening skrev i Marts til udvalget som
vedlagt. Skrivelsen er rundsendt til udvalgets medlemmer, og initiativ til yderligere handling ligger efter det
oplyste hos udvalgets medlemmer.
Foreningerne er stadig meget interesserede i at Takst Sjælland tager emnet omkring Rejsekort priser og
alm. billetpriser op med henblik på at reducere den meget store stigning i priser som var resultatet af den
ændrede takststruktur for hele Sjælland for Rødvig og Store Heddinge til Hovedbanegården.
Ministeren har i samråd den 28.2.2017 henvist til at pendler priserne fra det sydlige Stevns blev nedsat
efter kritik af stigningerne (kopi af talepapir vedlagt med markering af relevant tekst side 11-12), men der
er ikke endnu taget initiativer til at foretage lignende justeringer for andre transportpriser, hvor
stigningerne ligger på over 80 %. Var Sydstevns ikke blevet sat ned fra 14 til 12 zoner havde vi været tæt på
en fordobling af prisen. Når ministeren siger at takstændringerne overordnet set skal være udgiftsneutral
for passagererne og indtægtsneutral for trafikselskaberne, bruger han følgende eksempel. Hvis en
strækning stiger med kr. 5 er der en anden strækning der falder med kr. 5.
Når nu Sydstevns stiger med kr. 40, er der så 8 andre steder det er faldet med kr. 5? Sagt med andre ord,
Sydstevns betaler en forholdsmæssig stor andel af de besparelser de 97% har fået.
Foreningerne beder venligst om at udvalgets medlemmer - valgt på Sjælland - overvejer en passende
reaktion overfor Takst Sjælland i overensstemmelse med denne henvendelse.
Vi vil samtidig bede om en positiv tilbagemelding snarest muligt.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Freddie Larsen
Formand Rødvig Borgerforening
Tim Warner
Formand Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening
Cc:
Udvalgssekretær Per Movritzen
Kommunalbestyrelsen Stevns kommune