BORGMESTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligminister
Ole Birk Olesen
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf.: 9628 2828
www.herning.dk
Kontaktperson:
Borgmester Lars Krarup
Dato: 4. januar 2018
Færdiggørelse af cykelsti mellem Kibæk og Herning langs Varde-
vej, statsvejsrute 12
Kære Ole Birk Olesen,
Herning Kommune har tidligere fremsendt ønske til ministeriet om færdiggørelse af
cykelstien langs Vardevej mellem Kibæk og Herning, men der er ingen udmeldinger
om hvornår de sidste ca. fem kilometer mellem Velhustedvej og Studsgård bliver an-
lagt.
I forbindelse med finanslovsaftale for 2018, er der afsat 94 mio. kr. til at gøre en
række vejstrækninger klar til højere hastigheder, heriblandt Rute 12 mellem Kibæk
og Herning.
En højere hastighed på Rute 12 vil gøre det endnu mere utrygt og trafikfarligt for de
bløde trafikanter at færdes på Vardevej, som er den eneste reelle og mest direkte
rute mellem Kibæk og Herning for cyklister. En af forudsætningerne for at øge ha-
stigheden på vejstrækningen må derfor være, at cykelstien mellem Kibæk og Herning
færdiggøres nu.
Vi har i Herning, et strategisk mål om at 5 % af den private biltrafik bliver til cykeltra-
fik, og har derfor i en årrække og til stadighed investeret store beløb på at forbedre
forholdende for cyklisterne. Her har ministeriets cykelpulje været en god hjælp til at
løfte os mod denne målsætning.
Det er ligeledes kommunens mål, at det skal være muligt for alle i oplandsbyerne til
Herning, at kunne cykle sikkert til arbejde og fritidsaktiviteter. En cykelsti mellem
Herning og Kibæk vil yderligere understøtte en sikker afvikling af en stærk stigende
brug af de overordnede veje til motionscykling.
En færdiggørelse af cykelstien mellem Kibæk og Herning er bl.a. vigtigt fordi:
Det skaber sammenhæng mellem eksisterende sti og vej egnet til cykeltrafik
mellem Kibæk og Herning by.
Vardevej er udpeget som trafikfarlig skolevej. Til orientering viser tællingerne
en årsdøgntrafik på ca.7.700 køretøjer hvoraf 12 % er lastbiler. Gennemsnits-
hastigheden er målt til 86,2 og 96,2 km/t som 85 % fraktil ligeledes på en
hverdag
-1
–
Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så
kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk