Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 108
Offentligt
1
Til Folketinget
Redegørelse om flytning af statslige virksomheder:
I denne tid går mange tusinde familier og afventer regeringens planer om flytning af statslige
virksomheder. Erfaringerne fra første bølge af udflytninger giver anledning til bekymringer. Måske
er det en uhensigtsmæssig strategi for at gavne vækst og udvikling i Danmark og man burde
overveje, om der findes bedre måder at opnå dette på - inden man får ødelagt for meget.
Lad os se på nogle konkrete eksempler, der illustrere dette:
Eksempel 1. For at fremme vækst og udvikling i Grønland indgik den danske stat en aftale med Det
Grønlandske Hjemmestyre om at fremskynde produktionen af digitale søkort. Der sker mange
grundstødninger i de klippefyldte farvande, hvor de eksisterende søkort kan vise en kilometer
forkert. De manglende digitale søkort udgør selvsagt en stor hæmsko for udviklingen i Grønland,
som er meget afhængig af skibssejladsen. Produktionen af søkort gik fuldstændigt planmæssigt, og
frem til 2015 blev fremstillet 32 ud af de aftalte 73 søkort. I følge aftalen skulle dette arbejde
afsluttes i 2018. De ansatte var en lille hær, der dedikerede og med stor omhu i en årrække havde
sat sig for at udarbejde de nye søkort. De vidste, at hvis de lavede fejl kunne det koste
menneskeliv.
Da det i oktober 2015 blev kendt, at afdelingen for Arktis og Søopmåling skulle flytte til Jylland,
sagde 14 ud af 15 medarbejdere op. Siden er der ikke
blevet produceret et eneste søkort, og den
ansvarlige minister kan ikke love, hvornår de resterende søkort vil blive produceret. Man kunne
ikke skaffe den nødvendige arbejdskraft i det Nordjyske. Nu er man gået i gang med at rekruttere
medarbejdere fra udlandet (Letland, England, Spanien), men uddannelsen af nye medarbejdere
kan nemt tage 2 år.
Ministeriet var advaret om, at medarbejderne ikke ville flytte med, men regeringen gennemførte
alligevel beslutningen. Ministeren følte sig ikke ansvarlig for at overholde den indgåede aftale med
Det Grønlandske Hjemmestyre. Hvis det havde været en privat virksomhed, var direktøren
(ministeren) omgående blevet afskediget på grund af inkompetence.
Dette er desværre ikke et enkeltstående eksempel, men snarere reglen for Regeringens
administrative beslutninger om at flytte statslige arbejdspladser. Der mangler dokumentation for,
at den nye lokalisering vil forbedre virksomhedens muligheder for at kunne udføre arbejdet.
Valget af den nye placering sker ikke på baggrund af en grundig analyse af virksomhedens
arbejdsprocesser, sådan som det ville være sket i en privat virksomhed.
Holder flytningerne sig indenfor bevillingerne?
Vi har set med den første bølge af flytninger, at den nye placering giver virksomheden ringere
muligheder for effektivt at udføre deres arbejde.
Eksempel 2. Som et konkret eksempel er udflytningen af Børnerådet foregået på denne måde. Fra
nogle kontorer i et baghus på Vesterbrogade i København blev de flyttet til Billund i Jylland.
(Rejsetiden til København med tog og bus er ca. 3 timer i alt. Fra Vejle station er der ca. 1 time
med bus).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Henvendelse af 3/1-18 vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser, fra Mogens Nygaard Christoffersen
1841148_0002.png
2
Børnerådet har gennemgået deres mødeaktiviteter med brugerne igennem et helt år. For at kunne
udføre deres arbejde fra Billund kræves der forøgede rejseaktiviteter, der tidsmæssigt svarer til tre
årsværk, og det vel at mærke efter, man har taget hensyn til alt det, der i dag kan klares ved den
moderne teknologi, videomøder mv. Den nye placering betyder med andre ord et produktionstab
på tre årsværk. Folketingets finanslovsudvalg er ikke blevet oplyst om denne relativt store varige
merudgift, der er pålagt denne lille offentlige arbejdsplads med 16 ansatte. Og der er ikke afsat
midler til at ansætte tre ekstra medarbejdere. Den nye placering svarer til en svækkelse på anslået
20 pct.
Man kunne fristes til at minde om, at der er en grund til, at hovedkontoret for Landbrug og
Fødevarer, som er en privat interesseorganisation, har valgt at forblive placeret lige midt i
København på Axeltorv og ikke har flyttet interessevaretagelsen til billigere kontorer i Billund, eller
på Lolland, hvor roerne gror.
Eksempel 3. Det undrede mange, at Rådet for Socialt Udsatte skulle flyttes til Rønne på Bornholm.
Rådet arbejder uafhængigt af Velfærdsministeriet, og er sat i verden for at være talerør for socialt
udsatte grupper i Danmark. På deres hjemme side kan se, at de behandler emner som for
eksempel: hjemløshed, fattigdom, udsatte grønlændere, sindslidende, misbrug og prostitution.
Noget tyder på, at de har taget deres rolle alt for alvorligt, så Venstre-Regeringen placerer dem
længst muligt på afstand af deres brugergrupper. De fleste af rådets mødeaktiviteter ligger i
København og i en lille håndfuld byer. Da den enkelte institution selv skal bære de økonomiske
tra sportudgifter og tids æssige bøvl, så er Rådet blevet stækket ’e ke de’ so følge af
flytningen, som Rådets formand, Jann Sjursen udtrykker det.
Hvad med brugerne?
På den ene side er der ved nogle af flytningerne af offentlige arbejdspladser sket en centralisering
for at spare penge og for at kunne levere en service af højere kvalitet. Det har vi set på
sygehusområdet.
Men på den anden side ser vi, at Regeringen glemmer, at fremlægge beregninger for de øgede,
varige meromkostninger ved den modsatte proces, hvor man flytter rundt på offentlige
arbejdspladser som fx Børnerådet, Socialstyrelsen og DIIS.
Eksempel 4. Af uransaglige grunde skulle Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) flyttes til
Aarhus.
Et respekteret ude rigspolitisk a alysei stitut s adres på de e åde’ skriver Kaare R.
Skou i en kritisk bog om Lars Løkkes første 520 dage. Men meget imod regeringens ønske blev
DIIS, hvor den var, efter voldsomme protester, hvor Folketinget greb ind. Det kom efterfølgende
frem, at 98 procent af DIIS' samarbejdspartnere og brugere bor i Hovedstadsområdet. Det ville
have givet en unødig ekstra rejsebyrde og arbejdsbyrde, konkluderede man i Folketinget.
Det kunne Regeringen have vidst, hvis de havde analyseret virksomhedens arbejdsgange. Hvis
Regeringen var kommet igennem med flytningen, var virksomheden blevet sat i stå, og det ville
havde taget flere år, inden de var kommet nogenlunde på fode. Alt arbejdet ville i fremtiden være
tungere og meget mere besværligt på grund af den nye placering.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Henvendelse af 3/1-18 vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser, fra Mogens Nygaard Christoffersen
1841148_0003.png
3
Gårdejer Skou mener, at det måske også var meningen, at stække DIIS.
’I stituttet, der bla dt
andet beskæftiger sig med menneskerettigheder, havde længe været på Dansk Folkepartis
dødsliste, og Venstre er heller ikke begejstret for forskere og eksperter, der jævnligt taler partiets
linje imod i forskningsrapporter og på TV. Hvis det gennem en flytning kan pacificeres for en
periode, er eget vu det’ skriver Kaare R. “kou.
Flytningerne fik dermed et ekstra formål, men
det efterlod folketingsmedlemmer, der er valgt i Aarhus storkreds i en loyalitetskonflikt. Aarhus
kommune og Universitet ville ellers gerne have taget imod de statslige arbejdspladser.
Regeringen havde ingen som helst betænkeligheder ved at ødelægge en offentlig virksomhed, som
det vil tage nogle år at bygge op igen: Der var således ingen af de tidligere ansatte, der flyttede
med til Billund, hvis vi skal blive i eksemplet med Børnerådet. Mange embedsmænd fandt et andet
arbejde, da Socialstyrelsen blev tvangsforflyttet eller bruger i dag tid og ressourcer på at pendle.
Børnerådet er sat i verden for at rådgive om, hvordan vi kan forbedre børns menneskerettigheder.
Deres rådgivning til brugerne baseres på et kompetent, og velargumenteret analyse- og
forskningsarbejde, blandt andet baseret på interview med børn og unge. Rådets oplysningsarbejde
og mødeaktivitet vanskeliggøres ved den nye placering med dårlige transportmuligheder.
Regeringen kunne ikke få politisk opbakning til at nedlægge Børnerådet, i stedet fandt man så på
denne løsning, der var næsten ligeså effektiv som en nedlæggelse, fordi alle medarbejderne
udskiftes. Flere af de nye medarbejdere vil sandsynligvis bo i Århus og pendle til Billund.
Hvis Regeringen undlader at fremlægge en dokumentation for at en flytning af en statslig
virksomhed vil gavne virksomhedens produktivitet, så burde Folketinget stoppe flytninger af
offentlige arbejdspladser. Der bør foreligge dokumentation for at flytteudgifterne står i rimeligt
forhold til den forventede højere produktivitet, og herunder rekruttering af den nødvendige
arbejdskraft.
Der bør i stedet fremlægges en plan for, hvordan man på den mest effektive måde styrker
udviklingen i hele landet. Det kan vise sig, at netto resultatet af flytningen af de statslige
arbejdspladser skader væksten og udviklingen i samfundet, og at der findes mere hensigtsmæssige
metoder til at opnå en bedre balance?
Argumentet for at flytte Børnerådet til Billund var, at den lokale borgmester gerne ville have nogle
statslige arbejdspladser. Det kan synes at være en nem løsning for en borgmester, der har svært
ved at tiltrække flere private arbejdspladser.
Uvildig rådgivning eller ministerbetjening?
Eksempel 5. I Regeringens erklærede målsætning for den første bølge af flytninger står der, at
flytninger skal ske fra Hovedstadsområdet til andre dele i Danmark. I enkelte tilfælde benytter
man lejligheden til at flytte statslige arbejdspladser indenfor samme region. Havarikommissionen,
der for nogle år siden er flyttet ind i nye specialbyggede lokaler, der var designet til dette særlige
formål, skal nu flytte fra Roskilde kommune til Ringsted, begge kommuner er beliggende i Region
Sjælland. Der gives ingen fornuftig forklaring på dette, medmindre man tillægger det betydning, at
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Henvendelse af 3/1-18 vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser, fra Mogens Nygaard Christoffersen
4
flytningen sker fra en kommune med en socialdemokratisk borgmester til en kommune, der har en
Venstre borgmester.
Flytningen af Havarikommissionen er imidlertid kommissionens mindste problem. Som led i en
række besparelser har Trafikministeriet allerede tvangsflyttet eller afskediget de erfarne fly
havariinspektører med det resultat, at kommissionen har måttet opgive at forestå en uvildig
undersøgelse af det seneste større havari på dansk territorium. En Airbus A380 med 496
passagerer havarerede den ene af fire motorer over Grønland. Dele af motoren blev senere fundet
ved hjælp af flyets sorte bokse. Flyet kunne uden problemer lande i Canada med tre motorer.
Ingen kom noget til. Men i dag har den danske havarikommission ikke mere de erfarne
havariinspektører, der kunne have forestået undersøgelsen. Havarirapporten bliver i stedet udført
af den franske havarikommission. Dette strider imod Danmarks forpligtigelser i henhold til
indgåede internationale aftaler både med EU og FN. I forbindelse med flyhavarier er det ellers kun
visse u-lande, der ikke kan overholde deres internationale forpligtigelser. Den danske Kommission
er i øvrigt ophørt med at komme med anbefalinger, der kan nedbringe antallet af fremtidige
ulykker. Ministeren har valgt at overhøre medarbejdernes nødråb.
Det efterlader et underskud af redelighed.
Når statslige virksomheder bliver sat ud af drift, kan det ramme forskellige befolkningsgrupper og
virksomheder. I flere tilfælde er det sikkerhed og tryghed, der sættes overstyr. Vi så det med de
grønlandske søkort og nu her Havarikommissionen. I andre tilfælde er det sagsbehandlingstider,
borgernes retssikkerhed eller det kan være rådgivning og forskning. Folketinget bliver ikke oplyst
om de samfundsmæssige konsekvenser af, at dele af den statslige sektor bliver sat ud af kraft
nogle år eller vedvarende må køre på et lavere blus. Hvis dette havde været oplyst, kunne det
have givet Folketinget mulighed for at overveje, om der ikke havde været andre mere effektive
måder til at skabe økonomisk vækst og udvikling i hele Danmark.
Manglende rettidig omhu?
I alt dette er ikke medregnet de store menneskelige omkostninger. Mange børnefamilier, hvor fx
mor er offentligt ansat, og far er ansat i en privat virksomhed, vil have store problemer med at
flytte. Ægtefælden skal finde et nyt arbejde. Børnene skal skifte skole og legekammerater, noget
som de fleste børnefamilier søger at undgå. Det sociale netværk slås i stykket, fordi
børnefamilierne ofte har indrettet sig med bedsteforældre i nærheden.
Mange offentligt ansatte brænder for deres arbejde; der er måske opbygget en holdånd, med
gensidig hjælpsomhed og en virksomhedskultur med kreativitet og kvalitetsudvikling, som det var
tilfældet med Børnerådet. Alt dette slås i stykker og skal bygges op igen, uden at den nye placering
gør det lettere for virksomheden at løse sine opgaver. Af samme grund er private virksomheder
nødt til at være meget omhyggelige med beslutningsprocesser om lokalisering af arbejdspladser.
En omhu som politikere - der i visse situationer kommer til at fungerer som en slags
virksomhedsledere - kunne lære meget af. I dag er vi vidne til, at offentligt ansatte bliver ofre for
en vilkårlighed, der kan være svært at forstå.
Det er efter min personlige mening ikke legitimt, at flytte offentlige arbejdspladser fra fx
Københavns området til Als, Holbæk, Odense, Århus, Odsherred, Lolland, Bornholm eller Ålborg,
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Henvendelse af 3/1-18 vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser, fra Mogens Nygaard Christoffersen
5
blot fordi man synes, der er for få (statslige) arbejdspladser på de pågældende adresser. Statslige
arbejdspladser skal ikke fordeles på landkortet efter et retfærdighedsprincip , men ud fra et
effektivitetsprincip set i forhold til de mål, som Folketinget har sat for de pågældende
virksomheder. På den måde gavner man mest muligt med de knappe ressourcer og skaber dermed
vækst og udvikling i samfundet.
Kan vi lære af fortidens fejl?
Listen over vilkårlige, meningsløse og destruktive beslutninger er lang. For eksempel fastholdt
Regeringen beslutningen om at flytte Jagt- og Skovbrugsmuseet fra Hørsholm til Jylland.
Beslutningen blev kritiseret, fordi det kun handlede om 12-13 stillinger - og der skulle bruges 72
millioner kroner på at flytte så få arbejdspladser. Museet var lokalt og historisk forankret i den jagt
og skovdrift, der havde kendetegnet området nord for København igennem flere hundrede år.
Museet havde inden lukningen et stigende besøgstal og museet varetog et vigtigt
oplysningsarbejde - ikke mindst
–
var der mange skolebørn, der havde glæde af museet. Der forelå
ingen oplysningen om, at den nye placering vil kunne gavne museets virksomhed, således at det
nye museum ville kunne løse disse opgaver på en bedre måde. Lederen af museet protesterede
offentligt imod nedlæggelsen - og blev afskediget.
Hvem skal betale de varige meromkostninger efter flytningen?
I enkelte eksempler foreligger der opgørelser af de tab, de statslige virksomheder permanent lider
under som følge af flytningerne, uden det fremgår klart hvem, der skal bære disse øgede udgifter.
Skal virksomheden indskrænke sine aktiviteter? Vil virksomheden få tilført ekstra arbejdskraft på
Finansloven?
Eksempel 6.
Natur-Erhvervsstyrelsen flytter 392 arbejdspladser fra København til Augustenborg og
Tønder i Sønderjylland. Det er den hidtidigt største af alle flytninger af statslige job.
Miljø- og
Fødevareministeriet skønner, at driften efter flytning af en del af deres aktiviteter fra København
betyder
e sa let årlig ekstrareg i g på 46,6 illio er kro er. Årsage er, at e række
sammenhængende værdikæder og arbejdsprocesser opsplittes, hvilket medfører tab af synergi
v. og tab af stordriftsfordele bl.a. IT-licenser,
udnyttelse af bilpark og husleje
.
Og medarbejderne flytter ikke med. Hele ledelseslaget forsvinder, idet hverken direktører eller
enhedschefer flytter med til Sønderjylland. Der foreligger ikke på forhånd en redegørelse for, om
der i området er ledig arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer eller om medarbejderne
skal rekrutteres i udlandet.
Generelt for flytningerne af de statslige virksomheder gælder, at det gennemsnitligt er under 25
pct. af medarbejderne, der flytter med.
Eksempel 7.
Det gælder også det næste eksempel: Natur- og Miljøklagenævnet flyttes fra
København til Viborg, hvilket betyder, at arbejdet er gået i stå.
Det er dybt utilfredsstille de for
borgere og virkso heder udtaler de a svarlige i ister.
Det er en meget alvorlig sag for
borgere og virksomheder, hvis sagsbehandlingstiden ikke kommer ned. Årsagen er, at
klagenævnets flytning har fået mange af medarbejdere til at sige op. Der skal hyres 10 ekstra
medarbejdere og flytningen bliver 23 mio. kr. dyrere end beregnet. Det er vanskeligt at få den
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Henvendelse af 3/1-18 vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser, fra Mogens Nygaard Christoffersen
1841148_0006.png
6
nødvendige arbejdskraft. Danmarks største advokatfirma, Kammeradvokaten, hyres til at bringe
sagsbehandlingstiden ned. Det bliver samlet set en voldsomt meget dyrere og langsommelig
sagsbehandling, end der var inden flytningen.
Eksempel 8. Tilsvarende ses for flytningen af Ankestyrelsen, hvor
flytningen vil påvirke
sagsbehandlingen, så liggetiderne forøges. Det rammer retssikkerheden for de svageste i
samfundet: dvs. behandlingen af klager om social- og beskæftigelsessager, børnesager og
arbejdsskadesager. Her vil Regeringen dog ikke anvende Kammeradvokaten for at rette op på de
øgede ventetider.
Folketinget mangler at blive oplyst om, hvilke dele af Ankestyrelsens arbejde, der er stillet i bero,
som følge af flytningerne.
Eksempel 9. Arbejdsskadestyrelsen flyttes til Haderslev, Vordingborg og Hillerød med det resultat,
at sagsbehandlingstiderne bliver urimeligt lange, og det finder Ombudsmanden utilfredsstillende.
Sagsbehandlingstiderne er i forvejen over 2 år. For at løse problemet forlænges flytteperioden til
slutningen af 2018, og der arbejdes med dobbeltbemanding, således at de skadelidte ikke kommer
yderligere i klemme. Men det er kun fordi, Ombudsmanden går ind i sagen, at man søger at løse
de problemer, der opstår for brugerne. I intet tilfælde er flytningerne foregået efter en plan, hvor
Regeringen har taget hensyn til brugerne, og på forhånd præsenteret Folketinget for, hvad det
ville koste, hvis dette hensyn skulle have været tilgodeset, således at brugerne ikke kom til at lide.
Folketinget mangler stadig en evaluering af, om de allerede gennemførte flytninger gavnede de
statslige virksomheder eller fortsat i al fremtid vil udgøre varige hindringer for virksomhedernes
arbejdsprocesser på grund af relative fejlplaceringer. Og disse erfaringer kunne være nyttige for at
undgå gentagelser af fortidens fejl
–
inden man begiver sig ud i flere beslutninger med ukendte
konsekvenser. Den manglede rettidige omhu er blevet den første flyttebølges adelsmærke.
Vækst og udvikling i Danmark skabes blandt andet ved at investere i uddannelse, forskning og
infrastruktur og herunder at forbedre driften af de offentlige virksomheder, men ikke ved relativt
fordyrende omkostningstunge fejlplaceringer, der gør tingene vanskeligere for de statslige
virksomheder. Hvis Folketinget på forhånd var blevet oplyst om de varige meromkostninger, så
ville det måske få nogle af Tingets politikere til at overveje, om der er andre mere effektive måder,
at skabe en bedre balance i Danmark. Hvis man tør evaluerer den første udflytningsbølge, så kan
netto resultatet af flytningen af de statslige arbejdspladser vise sig samlet set at være til skade for
væksten og udviklingen i samfundet.
Denne redegørelse er alene udtryk for min egen personlige mening.
Mogens Nygaard Christoffersen, Mag.scient.soc.
Tordenskjoldsgade 31
1055 København K
30130248