Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 106
Offentligt
1840832_0001.png
DEPARTEMENTET
Poul Brandt Jensen ([email protected])
Dato
J. nr.
15. december 2017
2017-6309
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Kære Poul Brandt Jensen
Bank
Tak for din henvendelse af 15. november 2017 til transport-, bygnings- og bo-
ligministeren med forslag til omfordeling af togsæt på tværs af operatører.
Det er helt korrekt, at en operatør, der kun kører én type togtrafik, alt andet
lige er bedst stillet med en homogen materielflåde, der passer til netop denne
type trafik. Der vil dog være forskelle mellem operatørerne på, hvor stor gevin-
sten vil være. Fx vil der ikke være fordele ved at kunne koble togsæt på stræk-
ninger, hvor der aldrig er behov for at køre med mere end ét togsæt ad gangen.
Angående dit konkrete forslag til en model for omfordeling har ministeriet ikke
umiddelbart kendskab til de tekniske detaljer i forbindelse med hver enkelt
operatørs materielsituation, herunder om forskellige årgange af samme togtype
kan sammenkobles. Ministeriet kan derfor ikke på det foreliggende grundlag
bekræfte, at den foreslåede omfordeling ville kunne gennemføres eller ville
resultere i de beskrevne fordele for hver operatør.
I praksis vil den foreslåede omfordeling af materiel kræve, at hver enkelt opera-
tør ønsker at indgå i et sådant projekt, hvilket ministeriet ikke har modtaget
indikationer på. Det er således tvivlsomt om eksempelvis Nordjyske Jernbaner
ønsker at skille sig af med sine anvendelige Desiro-togsæt for at foretage en
uforudset investering i nyt materiel.
En større omfordeling ligger således ikke umiddelbart i kortene.
Det skal også ses i lyset af, at det ikke nødvendigvis vil sikre hver operatør en
homogen materielflåde i fremtiden. Der sker således ændringer i operatørernes
materielbehov løbende. I de senere år er der fx sket en regionalisering af flere
jernbanestrækninger, bl.a. i Region Nordjylland og Region Sjælland, og det
samme forventes angående strækningen Holstebro-Skjern i Region Midtjyl-
land. Derved ændres operatørernes materielbehov.
Materielbehov og muligheder for enten overdragelse af materiel eller samar-
bejder mellem flere operatører om nyindkøb overvejes dog ved overdragelser af
statens strækninger.
EAN
CVR
Danske Bank
reg. 0216 kt. 4069 065880
5798000893429
43265717
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Henvendelse af 21/12-17 vedrørende homogenisering af materielflåden ved at omfordele Desiro togsæt, fra Poul Brandt Jensen, Allerød
1840832_0002.png
Side 2/2
Der er således fokus på problemstillingen og på fordelene ved ensartet materi-
el.
Med venlig hilsen
Lasse Winterberg
Kontorchef