Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 106
Offentligt
Til
Transportminister Ole Birk Olesen, [email protected]
Kopi til
Region Nordjylland, Sven Tøfting, [email protected]
Region Midtjylland, Per Tankred Holm, [email protected]
Region Sjælland, Lars Bosendal, [email protected]
Nordjyske Jernbaner, Adm. Direktør Peter Hvilshøj, [email protected]
Midtjyske jernbaner, Adm. Direktør Martha Vrist, [email protected]
Sydtrafik, [email protected]
Lokaltog, [email protected]
Transportudvalget, [email protected]
Kære transportminister Ole Birk Olesen
Tak for dit ministeriums svar af 15. december 2017, på mit forslag til dig af 15. november om
”Homogenisering
af materielflåden ved at omfordele Desiro togsæt”. Jeg vedlægger dit svar og mit forslag som bilag.
Essensen af dit ministeriums noget generelle svar er, at ministeriet ikke vil foretage sig noget, da der ikke er
modtaget
”indikationer”
på at det har operatørernes intereesse. Dette står i direkte modsætning til de
samtaler undertegnede har haft med særligt Region Nordjylland, Region Midtjylland, Nordjyske Jernbaner og
Midtjyske Jernbaner.
Region Midtjylland har af gode grunde ikke ”indikeret” noget, da det end ikke er endeligt besluttet at overtage
strækningen Skjern-Holstebro.
Region Nordjylland har ligeledes ikke
”indikeret”
noget, da forslaget pga. øgede renter og afskrivninger isoleret
set ikke er optimalt.
Region Sjælland har ikke haft tid til at se nærmere på forslaget. Hos Lokaltog ved man endnu ikke, hvor mange
togsæt man har brug for til Roskilde-Køge strækningen (men behovet må antageligvis være 2 eller 3 togsæt).
Region Sjælland må derfor antages endnu ikke at være i en situation, hvor man sender
”indikationer”
til
trafikministeriet .
Kopi af denne henvendelse tilsendes derfor de relevante regioner, så de bliver bekendt med at de selv skal
henvende sig til transportministeriet, hvis de ønsker at deltage i rokaden.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Henvendelse af 21/12-17 vedrørende homogenisering af materielflåden ved at omfordele Desiro togsæt, fra Poul Brandt Jensen, Allerød
Tillad mig at resumere essensen af forslaget:
Den allersimpleste udgave af undertegnedes forslag er at Region Nordjylland indkøber 8 nye Lint togsæt og
sælger sine 8 Desiro togsæt til Midtjyske Jernbaner. Hvilket medfører at:
Nordjyske Jernbaner får homogeniseret materielparken med markante årlige besparelser på driften til
følge.
Midtjyske Jernbaner får det nødvendige antal togsæt til den nye strækning samtidig med at udtjent
materiel udskiftes.
Midtjyske Jernbaner får materielparken homogeniseret med markante årlige besparelser på driften til
følge.
Midtjyske Jernbaner slipper for at skulle anvende ressourcer på udbud af nogle få nye togsæt.
De 3 togsæt som Midtjyske Jernbaner skulle have overtaget fra Arriva kan trafikministeriet evt.
anvende til at opfylde behovet for togsæt, hvis en eller flere optioner i udbuddet kaldes. Alternativt
kan 3 Lint togsæt anvendes af Lokaltog, når de overtager Roskilde-Køge strækningen. Lokaltog slipper
dermed for at skulle anvende ressourcer på udbud af nogle få nye togsæt.
Antageligvis er undertegnedes forslag samlet set økonomisk positivt. Men der er den udfordring at, hvis
Nordjyske Jernbaner indkøber nye tog stiger deres renter og afskrivninger, og disse kan ikke helt udlignes af
besparelserne på driften. Men forslagets øgede udgift for Nordjyske Jernbaner modsvares jo af en besparelse
hos Midtjyske Jernbaner, som
får ”billigere” brugte togsæt i
stedet for at købe nye togsæt (til erstatning for det
udslidte materiel). Ligeledes vil Lokaltog opnå en besparelse, ved at overtage brugte togsæt i stedet for at
indkøbe nye. Alt i alt er der således tale om et økonomisk puslespil, som det helt åbenlyst må være
trafikministeriet, der er bedst kvalificeret til at koordinere løsningen af. En løsning kan måske være at
trafikministeriet (eller det nye selskab som skal eje de nye DSB togsæt) ejer nogle eller alle af togsættene. Eller
Nordjyske Jernbaner overtager alle landets 28 Desiro togsæt. Hvor der er en vilje er der en vej
.
Som skatteborger i dette land finder jeg det uacceptabelt, at dit ministerium undlader aktivt at arbejde for den
foreslåede potentielle reduktion af jernbanernes driftsomkostninger. Jeg sender derfor også kopi til
transportudvalget, i håb om at udvalget kan animere dig til at ministeriet aktivt og sammen med aktørerne
deltager i en nærmere undersøgelse af økonomien i forslaget.
Med venlig hilsen og ønsket om en god jul.
Poul Brandt Jensen
Civilingeniør, HD og Fremtidig Jernbaneinfrastruktur Nørd
Mødestensvænge 8
3450 Allerød
61 66 99 90
Allerød december 2017