TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 105
Offentligt

Status for anlægs- og byggeprojekter

2. halvår 2017

Status for anlægs- og byggeprojekter

2. halvår 2017

4.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Status for anlægs- og byggeprojekter, 2. halvår 2017

Udgivet af:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Udarbejdet af:

ISBN netudgave:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

978-87-93292-31-4

Indhold

| 5.

Indhold

4.1.

4.1.1.

INDLEDNING....................................................................................................... 8

STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE .............................. 11

EU-STØTTE ......................................................................................................... 12

JERNBANER ....................................................................................................... 14

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................ 15

Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpolitik ..................................................... 16

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense .......... 16

Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød) ................................................................................... 16

4.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK ..................................................................................................... 18

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg .................................................................... 19

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg .......................................................20

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro ................................................................................... 21

VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af Nordvestbanen .................................... 22

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn .......................................................................... 23

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer ............................................................................................ 23

VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager................................................................................ 23

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn........................................................................................... 24

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord .................................................................................... 24

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger .................................................................... 25

Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg ................................................................................................. 25

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund ........................................................................................... 26

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet .................................................................. 27

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor .......................................................................................... 27

4.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik........................................................................28

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer .........................................................................28

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen .................................................. 29

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Station) ............................... 29

Beslutningsgrundlag for station i Jerne ...................................................................................................30

Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane ..............................................................................................30

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station .................................................................................30

Ny station ved Kalundborg Øst ................................................................................................................ 31

Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg ............................................................................................ 31

Beslutningsgrundlag for station i Stilling ................................................................................................ 31

4.2.

Baneprojekter............................................................................................................................................ 32

4.2.1. Projekter under gennemførelse ................................................................................................................ 32

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov ..................................................................................................... 32

Ny bane København-Ringsted .................................................................................................................. 33

Signalprogrammet .................................................................................................................................... 35

Ny bane til Aalborg Lufthavn ...................................................................................................................40

Fordelingsstation Vestfyn .........................................................................................................................40

Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved .................................... 41

Elektrificering af Aarhus

–

Aalborg (Lindholm) ..................................................................................... 42

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ............................................................................................................ 43

Internet i Tog ............................................................................................................................................ 43

4.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder ........................................................................... 45

4.3.

Fornyelsesprojekter på baneområdet ...................................................................................................... 46

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup ........................ 46

Valby-Svanemøllen ................................................................................................................................... 47

6.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Klampenborg

–

Helsingør (Kystbanen) .................................................................................................. 48

Sporombygning Ryomgård

–

Grenaa ...................................................................................................... 49

Valby-Frederikssund ................................................................................................................................ 49

Sporfornyelse af Ringsted

–

Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station .................................... 50

4.4.

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet .............................................................................................52

5.1.

VEJE ................................................................................................................... 54

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet ....................................................................55

Særligt vedrørende genberegninger af større vejprojekters samfundsøkonomi .....................................55

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede ................................................................................... 56

Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns ....................................................................................... 57

Undersøgelser af en midtjysk motorvej .................................................................................................... 57

VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød ............................................ 57

Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København .......................................................... 58

VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle

–

Skanderborg S .......................................................... 58

VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd

–

Aarhus Nord .................................................. 58

VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord

–

Randers N.................................................... 59

5.2.

Anlægsprojekter på vejområdet ............................................................................................................... 60

5.2.1. Igangværende projekter ........................................................................................................................... 60

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 ............................................................................................................. 60

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ............................................................................................. 61

Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) ..................................................... 62

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ................................................................................................... 62

Storstrømsbroen ...................................................................................................................................... 63

Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej) .......................................................................... 64

Haderup omfartsvej ................................................................................................................................. 64

Udvidelse af E45, Aarhus S

–

Skanderborg S.......................................................................................... 65

Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V ......................................................... 65

5.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder .......................................................................... 66

5.3.

Større vedligeholdelsesprojekter ............................................................................................................. 68

Mønbroen ................................................................................................................................................. 68

Spunsvæggen på Lyngbyvej ..................................................................................................................... 68

Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbroen

–

fornyelse af vejbanen ............................................................. 69

Limfjordstunnelen

–

sætningsskader og indtrængning af havvand....................................................... 69

Efterslæbsnedbringelse mv. ...................................................................................................................... 71

5.4.

6.1.

BYGNINGER ....................................................................................................... 74

Større igangværende byggeprojekter........................................................................................................ 77

Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Tårnet), Københavns Universitet .................... 77

Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet .............................. 78

Copenhagen Plant Science Center 1, Københavns Universitet ................................................................79

Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg samt byggemodning af Campus Vest, Aalborg

Universitet ................................................................................................................................................ 80

Pharma Science Building, Københavns Universitet................................................................................ 80

Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet ...................................................................................... 81

KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet ..................................................................... 82

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Universitet ............................... 82

Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet .............................................................. 83

Genopretning af Københavns Politigård ................................................................................................. 84

Køb og ombygning af Augustenborg Slot ................................................................................................ 84

Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet ............................................................ 85

Ny Politistation i Torshavn ...................................................................................................................... 85

Politiets Uddannelsescenter Vest ............................................................................................................ 86

Indhold

| 7.

6.2.

6.3.

6.4.

Status på UNILAB-midlerne ....................................................................................................................88

OPP-projekter ...........................................................................................................................................90

Christiania ................................................................................................................................................. 91

LETBANER......................................................................................................... 93

Aarhus Letbane ......................................................................................................................................... 93

Odense Letbane ........................................................................................................................................ 96

Letbane i Ring 3 ........................................................................................................................................ 97

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet ............................................................ 99

FEMERN BÆLT .................................................................................................100

Kyst til kyst-forbindelsen........................................................................................................................ 100

Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen .............................................................. 103

9.1.

9.2.

9.3.

METROEN ......................................................................................................... 107

Cityringen ................................................................................................................................................ 107

Nordhavnsmetroen ..................................................................................................................................112

Sydhavnsmetroen ....................................................................................................................................114

10.

ØVRIGE PROJEKTER ......................................................................................... 117

Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund) .............................................................. 117

Undersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Tårs ................................................................................118

11.

11.1.

11.2.

11.3.

11.4.

11.5.

11.6.

PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................ 119

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik .......................................................................... 120

Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik ...................................... 124

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK .......................................................................................... 126

Pulje til overkørsler ................................................................................................................................. 127

Pulje til øget tilgængelighed ................................................................................................................... 128

Brintpuljen .............................................................................................................................................. 129

12.

BILAG ............................................................................................................... 130

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på baneområdet .......................................................... 130

Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen .................................................................. 131

Bilag 3: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på S-banen...................................................................... 132

Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet .......................................................................... 133

Bilag 5: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der foreligger et godkendt aktstykke ........................................... 134

8.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Indledning

Status for anlægs- og byggeprojekter, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig orientering til

Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg om status og

udvikling i anlægsprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Forbruget for

igangværende projekter er i denne publikation opgjort pr. 30. september 2017. Der afrapporte-

res på projekter igangsat med aftalerne om en grøn transportpolitik, om bedre og billigere kol-

lektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler, samt enkelte tidligere igangsatte projekter.

Tabel 1.1 | Politiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus

Aftale

Aftale om en grøn transportpolitik

Aftale om en moderne jernbane

Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer

Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen af

puljer

Aftale om visse vejprojekter

Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

2010-2012

Aftale om finansloven for 2010

Aftale om bedre veje mv.

Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og om

modulvogntog

Aftale om bedre mobilitet

Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i

overkørsler

Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.

Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområdet

Aftale om elektrificering af jernbanen mv.

Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive

trafik

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kol-

lektive trafik

Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv.

Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.

Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen

Aftale om supercykelstier mv.

Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler

Aftale om kollektiv trafik i yderområderne

Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafik-

sikkerhedsbyer

Aftale om finansloven for 2014

Dato

29. januar 2009

22. oktober 2009

5. november 2009

Forligskreds

Grøn transportpolitik

Venstre, Det Konservative Folke-

parti, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre

Venstre, Det Konservative Folke-

parti og Dansk Folkeparti

Grøn transportpolitik, dog uden

Radikale Venstre

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Venstre, Det Konservative Folke-

parti, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti

Togfonden DK

Grøn transportpolitik

Forligskredsen bag Lov om en

Cityring (lov nr. 552 af 6. juni

2007), dog uden Det Konservative

12. november 2009

2. december 2009

1. september 2010

26. november 2010

16. december 2010

5. maj 2011

17. november 2011

7. februar 2012

1. marts 2012

12. juni 2012

20. juni 2012

21. marts 2013

25. april 2013

16. maj 2013

19. juni 2013

25. juni 2013

14. november 2013

26. november 2013

Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK

Aftale om fremme af veterantogskørsel

Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen

14. januar 2014

28. januar 2014

21. februar 2014

Indledning

| 9.

Aftale

Dato

Forligskreds

Folkeparti

Aftale om ungdomskort og fjernbusser

Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af en

cykelstitunnel ved Kildedal Station

Aftale om indkøb af dobbeltdækkere

Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK

Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler

Trafikaftale 2014

–

Udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-

fonden

Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering

Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområ-

der

Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling

Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen

Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe

mv.

Aftale om finansloven for 2017

26. februar 2014

13. marts 2014

1. april 2014

28. maj 2014

12. juni 2014

24. juni 2014

10. december 2014

22. maj 2015

26. maj 2015

4. marts 2016

26. august 2016

18. november 2016

Bedre og billigere kollektiv trafik

Togfonden DK

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Femern-forligskreds

Grøn transportpolitik

Venstre, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti og Dansk

Folkeparti

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Togfonden DK

Togfonden DK og Bedre og billigere

kollektiv trafik

Venstre, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti og Dansk

Folkeparti

Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motor-

vej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.

Aftale om udmøntning af midler i 2016 til nationale cykelruter

Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv

trafik

Aftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Syd motorvejen

(Rønnede)

Konklusioner fra møde i forligskredsen bag Togfonden DK

Aftale om togfonden og bedre/billigere kollektiv trafik

Aftale om finansloven for 2018

13. december 2016

16. december 2016

10. februar 2017

19. april 2017

30. juni 2017

7. september 2017

8. december 2017

1) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-

stisk Folkeparti.

2) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

3) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

4) Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Som en del af regeringen er

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti siden trådt ind i forligskredsen.

5) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-

stisk Folkeparti.

Orienteringen for 1. halvår 2017 blev fremsendt til Folketinget i juli 2017.

De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse.

Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status

indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en Infrastruktur-

fond til finansiering af infrastrukturprojekter frem til og med 2020. Følgende tabel viser status

for Infrastrukturfonden pr. december 2017:

10.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Tabel 1.2 | Status for Infrastrukturfonden pr. december 2017

Midler i Infrastrukturfonden

Status på Infrastrukturfonden ultimo 2015

Tilførsler med tillægsbevillingslov 2016 (tilbageførsler fra billiggjorte vejprojekter)

Tilførsler med bevillingsafregning 2016 (tilbageførsler primært fra billiggjorte vejprojekter)

Tilførsler med finansloven for 2017 (tilbageførsler primært fra billiggjorte vejprojekter og Ny Bane Kø-

benhavn-Ringsted)

Udisponerede midler i alt

Reservation, Ringsted-Odense

Reservation, Havnerelateret infrastruktur (”Havnepakke”)

Udisponerede midler og reservationer i alt

Mio. kr.

(2017-priser)

974,7

777,9

483,5

1335,6

3571,8

552,1

107,2

4231,1

Status for træk på den centrale anlægsreserve

| 11.

Status for træk på den centrale anlægsreserve

Det følger af Budgetvejledningen 2016, punkt 2.8.3.1, at Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I tabel-

len nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve for så vidt angår

igangværende projekter. Ved nye ændringer siden forrige Anlægsstatus redegøres konkret for

baggrunden for udmøntningen. Dette gøres til sidst i kapitlet.

Tabel 2.1. Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter

(mio. kr. 2017-priser)

Projekt

Opgradering Hobro-Aalborg, 1. del

Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Signalprogrammet

Odense Letbane

Oprindelig

reserve

26,9

6,9

57,1

160,8

3.049,7

176,7

Tidligere udmøn-

tet reserve

63,6

6,6

49,7

91,7

3.049,7

119,3

Udmøntning siden

forrige anlægsstatus

0,0

Resterende

reserve

-36,7

0,3

7,4

69,1

0,0

57,4

Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end dét, der

er skudt ind. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven.

Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering

–

en række principper for, hvor-

dan der for større vej- og baneprojekter på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område

budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med akt. 16 af 24.

oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række dokumenter udarbejdet af

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg) svaren-

de til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrelser, som erfa-

ringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig viden, mv. Af disse sva-

rer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndigheden. De resterende 20 pct. er

projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler i den centrale reserve skal godken-

des af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement og Finansministeriet efter

nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-

reserverne.

Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig fordy-

relse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog med. Hvis

projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så vidt angår vejpro-

jekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter) forelægges projektet dog

for Finansudvalget, før der kan disponeres.

Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvejnettet fra

2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013.

Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vej-

vedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler fra anlægsprojekternes

centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-priser) på finansloven for 2014 til

en styrket vedligeholdelse af banenettet i 2015-2020, der på samme måde finansieres af pro-

jekternes centrale anlægsreserver. Midlerne overføres i takt med, at de centrale reserver frigi-

ves, idet indsatsen reduceres, hvis der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. På finansloven

for 2017 er midlerne til vedligeholdelse af banenettet reduceret med 278,7 mio. kr. som led i

Signalprogrammets træk på den centrale anlægsreserve, jf. beskrivelsen af projektet under

kapitel 4.

12.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

EU-støtte

En række statslige anlægsprojekter modtager økonomisk støtte fra EU, enten fra TEN-T-

programmet (2007-2013) eller CEF-programmet (2014-2020).

Nedenstående tabeller viser EU-støtte, som er

tildelt

(dvs. givet tilsagn om) på nuværende

tidspunkt hhv. er

udbetalt

pr. ultimo november 2017.

Tabel 3.1 | EU-støtte til projekter finansieret via Infrastrukturfonden, igangværende tildelinger

Projekt

Signalprogrammet*

Tildelt EU-

støtte, mio. kr.

110,0

Udbetalt EU-

støtte, mio. kr.

35,4

* Den oprindeligt tildelte støtte til Signalprogrammet for indeværende EU-støtteperiode på 134,1 mio. kr. var baseret på en

fejl i støtteaftalen vedr. Ny Bane København-Ringsted. Fejlen er korrigeret, og støttebeløbet følgende reduceret med 24,1

mio. kr. Det samlede, tildelte støttebeløb til Signalprogrammet for indeværende EU-støtteperiode er således på 110 mio. kr.

Der er tildelt i alt 110,0 mio. kr. til to projekter inden for Banedanmarks Signalprogram: 57,8

mio. kr. til udrulning på Ny Bane København-Ringsted og ca. 52,2 mio. kr. til installation af

ombordudstyr. Begge støtteaftaler udløber ultimo 2018. Banedanmark er i dialog med Europa-

Kommissionen om, hvordan EU-støtten bedst muligt sikres i lyset af Signalprogrammets situa-

tion, jf. kapitel 4.2.1.

Tabel 3.2 | EU-støtte til projekter finansieret via Infrastrukturfonden, afsluttede tildelinger

Projekt

Ny Storstrømsbro (projektering)*

Udbygning af hhv. Køge Bugt-motorvejen og Helsingørmotorvejen (projektering)*

Forlængelse af motorvej E-20 til Esbjerg Havn (anlæg)*

Omfartsvej ved Nykøbing Falster (anlæg) *

Etablering af sikker rasteplads ved Kongsted Nord (anlæg)*

Ny bane til Aalborg Lufthavn (projektering)*

Elektrificering Esbjerg-Lunderskov (anlæg)**

Ny bane København-Ringsted (projektering)***

Dobbeltspor Vamdrup-Vojens (projektering + anlæg) *

Signalprogrammet****

Tildelt EU-

støtte, mio. kr.

111,8

14,2

25,3

42,4

3,0

3,7

86,1

227,9

95,9

118,5

Udbetalt EU-

støtte, mio. kr.

108,0

10,4

11,6

34,1

2,3

2,4

23,3

192,8

81,2

0,0

* Den udbetalte EU-støtte afviger fra den oprindelige tildeling, da projekterne blev afsluttet med et mindre forbrug i forhold

til det oprindeligt forventede. Idet EU-støtten beregnes ud fra en procentsats af de støtteberettigede omkostninger, betyder

et mindre forbrug en reduceret EU-støtte, men fortsat en samlet besparelse for projektet.

** Færdiggørelsesdato på Elektrificering Esbjerg-Lunderskov blev ændret fra den oprindelige forventning om ultimo 2015 til

foråret 2017, hvorfor hovedparten af den tildelte EU-støtten ikke har kunnet udnyttes, da støtteperioden ikke kunne forlæn-

ges udover 2015.

*** EU-støtten vedr. projektering af Ny Bane København-Ringsted kunne ikke udnyttes fuldt ud. Dette skyldes primært, at

delaktiviteterne bag to milepæle ikke kunne afsluttes fuldt ud inden for projektperioden.

**** For EU-budgetperioden 2007-2013 blev Signalprogrammet tildelt 118,5 mio. kr. i alt til to projekter (hhv. udrulning

–

early deployment

–

på strækningen Langå-Frederikshavn + et Onboard-projekt). Denne støtte kunne dog ikke udnyttes, da

Banedanmark pga. replanlægningen af programmets tidsplan ikke havde mulighed for at ibrugtage de støttede delprojekter

inden ultimo 2015, hvilket var en betingelse for den pågældende EU-støtte. Den udbetalte EU-støtte for EU-budgetperioden

2007-2013 endte således på 0 kr.

EU-støtte

| 13.

Tabel 3.3 | EU-støtte til Femern Bælt-projektet

Projekt

Kyst-til-kyst, projektering og forberedende anlægsarbejder*

Kyst-til-kyst, anlægsfasen

Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), projektering**

Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), anlægsfasen

Tildelt EU-

Udbetalt EU-

støtte, mio. kr. støtte, mio. kr.

1.526

4.389

271

920

1.377

266

* Ultimo 2017/primo 2018 forventes det endeligt afklaret, hvor stor en andel af de tildelte 1.526 mio. kr., der kan udnyttes.

Idet der har været afholdt færre støtteberettigede omkostninger i perioden end forudsat i støtteaftalen, vil den udbetalte

støtte blive mindre end den tildelte støtte.

** Er slutafregnet med Europa-Kommissionen og dermed afsluttet.

EU-medlemslandene godkendte på møde i CEF-komiteen d. 12. december 2017 Kommissio-

nens indstilling om, at Ringsted-Femern Banen tildeles en støtte på 123,5 mio. EUR svarende

til ca. 920 mio. kr. Denne støtte er derfor føjet til tabellen ovenfor. EU-støtten tildeles konkret

til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster samt ni broer på Lolland. Støtte-

tildelingen falder først endeligt på plads, når der i løbet af foråret 2018 indgås en støtteaftale

imellem Kommissionen og støttemodtagerne.

14.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Jernbaner

Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyelsespro-

jekter på baneområdet

I afsnit 4.1 gives en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet. I

afsnit 4.2 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på baneområdet. I

afsnit 4.3 gives en status for de større fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 4.4

gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.

For en oversigt over puljeprojekter under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Banedanmark,

se kapitel 10.

Det bemærkes afslutningsvist, at en række projekter beskrevet i dette kapitel er afhængige af

Signalprogrammets udrulning på fjernbanen. Forligskredsen bag Signalprogrammet blev på et

møde d. 15. november orienteret om de kritiske forhold omkring fremdriften af projektet, og

forligskredsen bakkede op om en ny strategi for Signalprogrammets udrulning. Der tages i

løbet af 2018 stilling til en række konsekvenser for øvrige anlægsprojekter som følge af den nye

strategi, og det bemærkes, at dette kan medføre visse ændringer i forhold det i denne publika-

tion beskrevne.

Boks 1 | Markedssituationen på jernbaneområdet

Det er Banedanmarks opfattelse, at markedet for rådgivning er tæt på mætningspunktet med stigen-

de priser til følge. På markedet for entreprenørydelser har Banedanmark inden for det sidste års tid

oplevet, at entreprenørerne er blevet meget mere selektive i forhold til at søge om prækvalifikation i

forbindelse med udbud og at afgive tilbud. Dette betyder, at der ikke afgives helt så attraktive priser i

forbindelse med tilbudsgivningen som tidligere, hvor der var flere entreprenører om hvert udbud. I

forbindelse med Banedanmarks store sporombygninger i 2016 på hhv. strækningen Nyborg-Odense

og Køge Bugt-banen har Banedanmark også måttet sande, at sporombygningsprojekterne er blevet så

komplekse, at det volder problemer for entreprenøren at gennemføre dem. Banedanmark har derfor

iværksat en større evaluering af den samlede strategi for gennemførelsen af fornyelsesprojekter, samt

Banedanmarks rolle i projektforberedelsen. Dette har bl.a. ført til, at sporombygningen af Kystbanen

nu gennemføres over to år (i 2017 og 2018) i stedet for ét år som oprindeligt planlagt.

Totaludgifterne for en række projekter i dette kapitel er fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud af

projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.

Jernbaner

| 15.

4.1.

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-

rådet

I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. på

baneområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik (Infrastrukturfonden),

Togfonden DK samt aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.

Tabel 4.1 | VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet

(mio. kr. 2017-priser)

Hjemmel / Aftale

Total-

udgift

Overholdelse af Forbrug pr.

totaludgift

30.09.17

Nej

Infrastrukturfonden

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af

banen mellem Ringsted og Odense

Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)

Togfonden DK

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-

Aalborg

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro

VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af

Nordvestbanen

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer

VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn

VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord

akt. 116 2008/2009

Aftale 7. februar 2012 og

Aftale 26. november 2010

Aftale 21. marts 2013

Aftale af 14. januar 2014

akt. 74 af 27. februar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

19,2

1,5

19,3

2,5

6,0

71,1

54,6

19,4

20,5

32,7

63,1

38,8

91,6

24,2

5,4

20,5

Nej

6,0

69,0

45,7

16,6

0,0

44,1

36,4

92,1

2,3

0,4

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

Bedre og billigere kollektiv trafik

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer

Nej

19,4

0,0

1,8

Aftale af 12. juni 2014

12,7

12,0

3,3

1,3

4,0

3,6

1,6

2,0

11,9

11,3

3,2

1,2

1,9

3,8

1,5

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-

Aftale af 12. juni 2014

banen

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl.

Aftale af 12. juni 2014

Enghave Station)

Beslutningsgrundlag for station i Jerne

Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 22. maj 2015

akt. 139 af 6. sept. 2017

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station

Ny station ved Kalundborg Øst

Laurbjerg station

Stilling station

1) Gennemføres af Vejdirektoratet

2) Gennemføres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

3) Heraf 2,1 mio. kr. til VVM af hastighedsopgradering på strækningen. Disse midler er omdisponeret fra projektet vedr.

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger. De resterende 17,3 mio. kr. vedrører analyse af elektrificering på

strækningen.

4) Overskridelsen af totaludgiften for VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord finansieres af et mindreforbrug på

VVM-undersøgelsen af en ny bane på Vestfyn. Derudover er bevillingen til VVM-undersøgelsen af en ny bane på Vestfyn

reduceret på bevillingsafregningen for 2016.

5) Der er disponeret 2,1 mio. kr. i VVM-midler fra øvrige regionale hastighedsopgraderinger til VVM-analysen af ha-

stighedsopgradering af Nordvestbanen.

6) I foråret 2016 er der tilført yderligere 6,0 mio. kr. til analyse af en linjeføring fra Gadbjerg.

7) Totaludgifterne for disse projekter er ændret siden de oprindelige tildelinger, hvilket skyldes omprioritering mellem

undersøgelserne samt omdisponering af overskydende midler til en analyse vedr. organiseringen af privatbaner.

Anm.:

”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige

ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet

overholdes.

16.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

4.1.1.

Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpoli-

tik

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem

Ringsted og Odense

Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense har til formål at nedsætte rejsetiden på

jernbanens hovedstrækning mellem København og Odense. I projektet undersøges muligheder

for hastighedsopgraderinger af den eksisterende bane på strækningen gennem tekniske opgra-

deringer og ændringer i infrastrukturens fysik med sigte på at realisere en reduceret rejsetid på

4-5 minutter mellem Ringsted og Odense.

Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende justerin-

ger, afsat 19,2 mio. kr. (2017-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der blev derud-

over reserveret 0,6 mia. kr. (2009-priser) til de efterfølgende anlægsarbejder.

Banedanmark har arbejdet med en række alternative muligheder for hastighedsopgradering af

banen. I marts 2016 er der foretaget testkørsler på de eksisterende kørestrømsanlæg på Store-

bæltsforbindelsen for at verificere, at anlæggene kan anvendes til kørsel med 200 km/t. Afrap-

portering af testkørslerne viser, at det med mindre justeringer af kørestrømsanlægget vil være

muligt at køre 200 km/t på såvel Banedanmarks del af strækningen Ringsted-Odense som i

Sund & Bælts Storebæltstunneller.

Banedanmarks arbejde med beslutningsgrundlaget er gennemført i samarbejde med Sund &

Bælt. Beslutningsgrundlaget blev fremsendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i no-

vember 2016. Det fremgår af dette, at en løsning, som reducerer rejsetiden mellem de to byer

med 4-5 minutter ved anvendelse af togmateriel, som kan køre 200 km/t, vil koste 570 mio. kr.

(2017-priser). Den samfundsøkonomiske forrentning af projektet er ca. 16 pct. (intern rente),

hvilket er højt for et opgraderingsprojekt.

Sund & Bælt har indledt deres del af projektet. Hvis statens del af projektet besluttes gennem-

ført, kan projektet først realiseres efter 2023 og med forventede meromkostninger på ca. 50

mio. kr. grundet udrulningen af Signalprogrammet og en udførelse, der er adskilt fra den plan-

lagte fornyelse, som gennemføres i 2019. Det konkrete tidspunkt vil afhænge af koordinerin-

gen med andre infrastrukturprojekter.

Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der afsat 48,7 mio. kr.

(2017-priser) som statsligt bidrag til etablering af en station i Favrholm (syd for Hillerød) ved

det planlagte regionshospital i Hillerød.

I samarbejde med kommunerne, regionerne og med Lokaltog (i Hillerød) er der udarbejdet

idéoplæg med muligheder og anbefalinger for en station i Favrholm.

Beslutningsgrundlag for projektet er offentliggjort i september 2017. Det samlede projekt vur-

deres at koste 140,5 mio. kr., hvoraf de anslåede statslige udgifter er 62,7 mio. kr. og overstiger

Jernbaner

| 17.

dermed den afsatte bevilling til projektet med 14,0 mio. kr. Forligskredsen bag aftalerne om en

grøn transportpolitik har på et møde d. 28. september 2017 besluttet at finansiere merudgif-

terne ved at overføre midler fra projektet vedr. modernisering af Nordhavn Station, der er sat i

bero, jf. kapitel 11. Udover den statslige bevilling medfinansieres det samlede stationsprojekt af

DSB, Hillerød Kommune og Lokalbanen/Region Hovedstaden.

Den nye station i Favrholm var tidligere planlagt åbnet i december 2021 forud for åbning af det

kommende regionssygehus i Region Hovedstaden i 2022. Banedanmarks udrulning af det ny

signalsystem på S-banen afsluttes imidlertid først i 2021, og det vil derfor først være muligt at

gennemføre ændringer i banestrækningen efterfølgende, hvilket betyder, at stationen tidligst

kan åbne i 2022.

18.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

4.1.2.

Undersøgelser i regi af Togfonden DK

Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK blev indgået d. 14. januar

2014 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og

Enhedslisten. Efterfølgende har forligskredsen indgået en række togfondsaftaler, hvoraf afta-

len af 30. juni 2016 opdeler projekterne i en såkaldt fase 1 (projekter der ønskes realiseret på

kort sigt) og fase 2 (projekterne der ønskes realiseret på lang sigt).

Af finanslovsaftalen for 2017 (V, DF, LA og K) fremgår følgende:

”Regeringen

noterer sig, at forligspartierne bag Aftale om Togfonden DK (S, DF, SF, RV, og

EL) d. 30. juni 2016 har indgået aftale om en fase 1, der ud over de indbudgetterede tog-

fondsprojekter på regeringens finanslovsforslag for 2017 omfatter en ny bane på Vestfyn,

hastighedsopgradering Fredericia-Hobro og hastighedsopgradering Hobro-Aalborg. Det er i

aftalen alene hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg, som er forudsat igangsat i 2017.

[…]

”Transport-

og Bygningsministeren vil i foråret 2017 indkalde forligspartierne bag togfon-

den DK til en tilbudsgående drøftelse af økonomien vedr. projekterne i fase 1”.

Regeringen har i maj-juni 2017 haft tilbundsgående drøftelser med forligskredsen om økono-

mien bag Togfondens fase 1-projekter, og der er blevet fremsendt kvalitetssikrede beslutnings-

grundlag og anlægsoverslag til forligskredsen for elektrificering af Fredericia-Aarhus-Aalborg

og Roskilde-Kalundborg samt for opgradering mellem Fredericia og Hobro. Desuden er der

blevet fremsendt beslutningsgrundlag for opgradering Hobro-Aalborg til 160 km/t samt øget

kapacitet til togtrafikken i Nordjylland på strækningen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring.

Derudover modtog forligskredsen d. 23. juni 2017 en særskilt orientering om status for fase 1-

projekterne.

I oktober 2017 offentliggjorde Banedanmark beslutningsgrundlag for projekter med ombyg-

ning af Aarhus H. I den forbindelse blev økonomien for projekter med elektrificering, kapaci-

tetsudvidelse og perronforlængelse på Aarhus H gennemgået med forligskredsen.

For god orden skyld er projekterne i det følgende angivet som tilhørende henholdsvis fase 1

eller fase 2 i Togfonden.

Status for forlodsovertagelser i Togfonden

Der er i forligskredsen tidligere afsat midler på finansloven til forlodsovertagelser (det vil sige

tidlig/fremrykket ekspropriation) i forbindelse med en række projekter under planlægning, jf.

projekterne under dette delkapitel. Nedenstående tabel viser status for afholdte udgifter til

forlodsovertagelser pr. 1. november 2017 på de pågældende projekter.

Projekt

Projekter under forberedelse af Banedanmark

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Ny bane til Billund

Hastighedsopgradering Fredericia-Hobro

Finansiering

Pulje afsat på finansloven for 2015

20,0

Forbrug pr. 1.

november 2017

26,5

19,5

5,4

1,6

Jernbaner

| 19.

Udlæg af § 28.63.08 Anlægsprojekter på jernbanen

6,5

Projekter under forberedelse af Vejdirektoratet

Ny bane på Vestfyn

Ny bro over Vejle Fjord

Finansiering

Pulje afsat på finansloven for 2015 og 2016

143,3

65,9

77,4

174,1

Udgiften til forlodsovertagelser udlignes på et senere tidspunkt. Hvis projektet sættes i gang,

vil udgiften indgå i den kommende projektbevilling. Hvis det besluttes at sætte projektet i be-

ro, afhændes de erhvervede ejendomme.

Udgifter ud over de pt. afsatte på finansloven afholdes indtil videre ved udlæg af Banedan-

marks og Vejdirektoratets anlægsbevillinger. Udlæggene tilbageføres ved afklaring af projek-

terne, jf. ovenfor. Hvis der på et senere tidspunkt viser sig ikke at være midler på de relevante

bevillinger til at opretholde udlæggene, vil der blive søgt en særskilt bevilling.

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Med afsæt i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 er der tidligere gennemført

en VVM-undersøgelse af en hastighedsopgradering af strækningen til 160 km/t inkl. nedlæg-

gelse af de sidste overkørsler. Forligskredsen bag aftalen om en grøn transportpolitik har be-

sluttet at foretage en supplerende VVM-vurdering af en opgradering fra 160 km/t til maksi-

malt 200 km/t. Der er i denne forligskreds reserveret 76,1 mio. kr. (2017-priser) til opgrade-

ringen til 160 km/t.

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der

i forligskredsen bag Togfonden DK besluttet at afsætte yderligere 114,1 mio. kr. (2017-priser)

til opgraderingen fra 160 km/t til 200 km/t mellem Hobro og Aalborg. Projektet indgår endvi-

dere som en del af opgraderingen og forberedelse til elektrificering mellem Fredericia-Aalborg,

som indgår i Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014.

Projektet tilhører Togfondens fase 1.

Det opdaterede anlægsoverslag for opgraderingen til 160 km/t beløber sig til 167,6 mio. kr.

Dermed er der tale om en fordyrelse på 91,5 mio. kr. i forhold til det i 2012 estimerede.

For så vidt angår opgraderingsprojektet til 200 km/t vurderedes der at være tale om en så væ-

sentlig fordyrelse, at undersøgelsen tidligere blev sat i bero, jf. tidligere orientering herom i

Anlægsstatus.

Efter aftale på et møde den 14. juni 2017 med forligskredsen bag Togfonden DK har transport-,

bygnings- og boligministeren bedt Banedanmark om at igangsætte detailprojekteringen af en

hastighedsopgradering til 200 km/t på strækningen Hobro-Aalborg koordineret med en plan-

lagt sporfornyelse på samme strækning.

Hastighedsopgraderingen til 200 km/t etapeopdeles dog i en sydlig strækning (Hobro-

Skørping) og en nordlig strækning (Skørping-Aalborg). Det er Banedanmarks vurdering, at

20.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

udgifterne til den sydlige strækning svarer til den samlede afsatte bevilling til hastighedsop-

gradering (både til 160 km/t og til 200 km/t) på 190 mio. kr.

Den nordlige strækning projekteres med to løsninger: enten en hastighed på 200 km/t eller

nuværende hastighed på 120 km/t

–

svarende til at der alene gennemføres den planlagte spor-

fornyelse.

Projektet med en hastighedsopgradering til 200 km/t på hele strækningen igangsættes med

finansloven for 2018.

Det bemærkes, at hastigheden på strækningen først kan øges til 200 km/t i forbindelse med

udrulning af de nye signaler (ERTMS) på strækningen, forventeligt i 2024.

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og

efterfølgende akt 74 af 27. februar 2014 er der afsat 71,1 mio. kr. (2017-priser) til projektering

af de forberedende arbejder, herunder en VVM-undersøgelse af en elektrificering af stræknin-

gen mellem Fredericia og Aalborg.

Projektet tilhører Togfondens fase 1.

Den offentlige høring om VVM-undersøgelse af elektrificering af delstrækningen Aarhus-

Aalborg/Lindholm (inkl. Aarhus H) blev gennemført i oktober og november 2016, mens tilsva-

rende høring for delstrækningen Fredericia-Aarhus blev gennemført i maj-juni 2017.

Beslutningsgrundlag for elektrificering af begge delstrækninger blev fremsendt til forligskred-

sen i maj 2017. Resultatet af den offentlige høring om strækningen Fredericia-Aarhus er siden

sendt til forligskredsen og Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i oktober 2017 i et notat

med ændringer i forhold til miljø og økonomi.

Der var i forligskredsen oprindeligt reserveret 4.740 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse af

selve anlægsarbejderne for elektrificeringen af den samlede strækning Fredericia-Aalborg. I

beslutningsgrundlagene er elektrificeringen af den samlede strækning vurderet til 5.355 mio.

kr. (2017-priser) svarende til en samlet fordyrelse på 615 mio. kr. i forhold til reservationen.

Finansudvalget har med fortroligt akt X af 29. juni 2017 tiltrådt igangsættelse af projektet

vedr. elektrificering af delstrækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H. Der hen-

vises til kapitlet over igangværende projekter.

Projektet vedrørende delstrækningen Fredericia-Aarhus igangsættes med finansloven for

2018.

Ud over beslutningsgrundlag for elektrificering af de to delstrækninger har Banedanmark i

oktober 2017 afrapporteret et beslutningsgrundlag for ombygninger på Aarhus H, herunder

elektrificering af stationen. Anlægsøkonomien for elektrificeringen af stationen er inkluderet i

den samlede anlægsøkonomi for elektrificeringen, som nævnt ovenfor.

Jernbaner

| 21.

Forligspartierne bag Togfonden DK har på et møde den 25. oktober 2017 valgt at følge trans-

port-, bygning- og boligministerens indstilling om at sænke sporene på Aarhus H, således at

der etableres den nødvendige frihøjde til at elektrificere banegården. Derved bevares Bruun

Bro og Bruuns arkade ved Aarhus H.

Denne ”sporsænkeløsning”

medfører en besparelse på ca.

64 mio. kr. (2017-priser) i forhold til den afsatte ramme for projektet med elektrificering af

Aarhus H, hvilket indebærer, at den samlede fordyrelse for elektrificering på strækningen Fre-

dericia-Aalborg nu er på ca. 551 mio. kr.

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og

efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 54,6 mio. kr. (2017-priser) til at gennemføre

en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgradering af eksisteren-

de jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård, samt kapacitetsudbyg-

ning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-Hobro.

Projekterne tilhører Togfondens fase 1.

Jernbanestrækningerne mellem Fredericia og Hobro

Den offentlige høring om VVM-undersøgelse af hastighedsopgradering af delstrækningen Aar-

hus-Hobro blev gennemført i oktober og november 2016, mens tilsvarende høring for dels-

trækningen Fredericia-Aarhus blev gennemført i maj-juni 2017.

Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) for hastighedsopgradering på delstræk-

ningen Aarhus-Hobro samt Fredericia-Aarhus blev fremsendt til forligskredsen og til Trans-

port-, Bygnings- og Boligudvalget i maj 2017. Beslutningsgrundlagene afrapporterer på gevin-

ster og anlægsomkostninger forbundet med hastighedsopgraderingen. Resultatet af den of-

fentlige høring om strækningen Fredericia-Aarhus er siden sendt til forligskredsen og til

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i oktober 2017 i et notat.

Der er i forligskredsen reserveret 1.788 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelsen af anlægsar-

bejderne på strækningen, dvs. eksklusiv kapacitetsudvidelse og perronforlængelser på Aarhus

H. I beslutningsgrundlagene er hastighedsopgradering af den samlede strækning vurderet til

2.537 mio. kr. (2017-priser), svarende til en samlet fordyrelse på 749 mio. kr.

Forudsat politisk beslutning i foråret 2018 vil arbejderne på delstrækningen Aarhus-Langå

kunne indgå i forbindelse med fornyelsesarbejder på strækningen og gennemføres i 2021. Som

forligspartierne i Togfonden DK blev orienteret om i juni 2017 kan hastighedsopgraderingen

mellem Fredericia og Aarhus dog tidligst gennemføres efter udrulning af Signalprogrammet og

elektrificering af strækningen, hvilket vil sige tidligst i 2024. Det samme gør sig gældende for

delstrækningen Langå-Hobro, der tidligst kan gennemføres i 2025.

Projektet vedr. delstrækningen Aarhus-Langå igangsættes med finansloven for 2018.

Kapacitetsombygning af Aarhus H

Udover beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering af strækningerne mellem Fredericia og

Hobro har Banedanmark i oktober 2017 offentliggjort et beslutningsgrundlag for ombygninger

22.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

på Aarhus H, herunder en kapacitetsudvidelse af stationen. Anlægsøkonomien for kapacitets-

udvidelsen af stationen er, som nævnt ovenfor, ikke inkluderet i anlægsøkonomien for ha-

stighedsopgraderingerne.

Det har været vurderet, at gennemførelsen af kapacitetsudvidelsen samt et ny perronspor 8

samlet ville beløbe sig til 129 mio. kr. (2017-priser). I beslutningsgrundlaget er kapacitetsudvi-

delsen imidlertid vurderet til 59 mio. kr., og det nye perronspor 8 er vurderet til 40,4 mio. kr.

forudsat samtidig gennemførelse med øvrig kapacitetsudvidelse. Udgifterne til kapacitetsudvi-

delsen vil kunne finansieres af mindreforbrug i elektrificeringsprojektet mellem Fredericia-

Aarhus H., da forligskredsen på et møde den 25. oktober 2017

har besluttet sig for ”Sporsæn-

keløsningen” til elektrificeringen af Aarhus H,

som medfører en besparelse på 64,0 mio. kr.

Beslutningsgrundlaget for Aarhus H indeholder desuden vurdering af anlægsomkostningerne

ved to muligheder for perronforlængelser på stationen. Disse er vurderet til hhv. 261 mio. kr.

og 299 mio. kr. (2017-priser). Der er i forligskredsen reserveret midler til perronforlængelser-

ne i Togfondens fase 2.

VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af Nordvestbanen

Med den politiske aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014 blev det besluttet at gennemføre

en elektrificering af strækningen mellem Roskilde-Kalundborg og en opgradering af hastighe-

den fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t mellem Holbæk og Kalundborg. Derudover udrul-

les Signalprogrammet på strækningen, ligesom der er planlagt gennemførelse af fornyelsesar-

bejder.

Projektet med elektrificering mellem Roskilde-Kalundborg tilhører Togfondens fase 1, mens

opgraderingsprojektet tilhører Togfondens fase 2.

Elektrificeringen er koordineret med fornyelsen og udrulningen af nye signaler på stræknin-

gen, mens hastighedsopgraderingen først kan gennemføres på et tidspunkt efter 2024, når

udrulningen af nye signaler er afsluttet. Det præcise tidspunkt vil afhænge af koordinering

med andre infrastrukturprojekter.

Beslutningsgrundlaget for elektrificeringen blev udarbejdet i perioden 2016-2017 inden for en

samlet økonomisk ramme på 17,3 mio. kr. Beslutningsgrundlaget blev fremsendt til forligs-

kredsen i maj 2017, og den offentlige høring om projektet blev gennemført i maj og juni 2017.

Der er i forligskredsen reserveret 1.203 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelsen af anlægsar-

bejderne. I beslutningsgrundlaget er elektrificering af den samlede strækning vurderet til 1.139

mio. kr. (2017-priser) svarende til en billiggørelse på 64 mio. kr.

Resultatet af den offentlige høring om elektrificering af banen er sendt til forligskredsen og

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i oktober 2017 i et notat, som konkluderer, at hørings-

svarene ikke har givet anledning til ændringer i forhold til miljø og økonomi.

Forudsat politisk beslutning om igangsættelse senest ultimo 2017 kan elektrificeringen ibrug-

tages ultimo 2021.

Jernbaner

| 23.

Projektet vedr. elektrificering af Roskilde-Kalundborg igangsættes med finansloven for 2018.

Den nye strategi for udrulning af Signalprogrammet indebærer, at de eksisterende signaler på

strækningen Roskilde-Holbæk immuniseres, så de kan tåle den elektriske støj fra de kommen-

de kørestrømsanlæg.

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt

124 af 19. juni 2014 blev der afsat 20,5 mio. kr. (2017-priser) til at gennemføre en VVM-

undersøgelse af en elektrificering af strækningen Aalborg-Frederikshavn.

Projektet tilhører Togfondens fase 2.

VVM-undersøgelsen forventes igangsat i perioden 2021-23.

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt

124 af 19. juni 2014 blev der afsat 32,7 mio. kr. (2017-priser) til at gennemføre en VVM-

undersøgelse af en elektrificering af strækningen Vejle-Struer.

Projektet tilhører Togfondens fase 2.

VVM-undersøgelsen forventes igangsat i perioden 2021-23.

VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der

afsat 63,1 mio. kr. (2017-priser) i perioden 2015-17 til at gennemføre en VVM-proces for en ny

23 km lang højhastighedsbane fra Hovedgård nord for Horsens til Hasselager syd for Aarhus

og udarbejde beslutningsgrundlag for projektet, som sammen med de øvrige projekter i Tog-

fonden DK muliggør en gennemførelse af kapacitets- og rettidighedsfremmende initiativer.

Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante forslag

vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutningsgrundlag. Der

er således tre linjeføringer, som indgår i VVM-undersøgelsen: henholdsvis vest for, øst for og

ved Solbjerg by. På den sydlige del af strækningen undersøges også en alternativ linjeføring øst

om Hovedgård skov.

Forligskredsen bag Togfonden besluttede på et møde i februar 2017, at VVM-undersøgelsen

først færdiggøres i 2018 af hensyn til Banedanmarks arbejde med øvrige beslutningsgrundlag i

Togfondens fase 1, jf. finanslovsaftalen for 2017.

24.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Offentliggørelse af VVM-redegørelsen er udskudt til årsskiftet 2017/18, hvor der gennemføres

en otte ugers offentlighedsfase. Efterfølgende udarbejdes et høringsnotat og medio 2018 en

indstilling om projektet.

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og

efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,3 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse

af en VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn med henblik på rejsetidsreduktion og øget

kapacitet. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.

Projektet er en del af Togfondens fase 1.

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar 2015, og

der er offentliggjort et høringsnotat.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de to optimerede linjeføringsforslag, som vil

indgå i det videre VVM-arbejde. I efteråret 2015 blev der i samarbejde med Energinet besluttet

at udarbejde et tillæg til VVM-analysen vedr. gas og el ledninger på strækningen. Der er siden

tilføjet en tredje linjeføring, et kombiforslag af den nordlige og sydlige linjeføring.

Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring), indeholdende en indstilling vedr. den

sydlige linjeføring til 4.217 mia. kr. (2017-priser), blev oversendt til Transport-, Bygnings- og

Boligudvalget i december 2016.

Forligskredsen bag Togfonden DK har med en aftale af d. 7. september truffet beslutning om at

gennemføre den nordlige linjeføring. I den forbindelse ophæves byggelinjer og byggelinjepå-

læg på det sydlige forslag og kombiforslaget.

Tidsplanen for projektet indebærer igangsættelse i 2020, hvorfor der ud over udgifter til for-

lodsovertagelser (jf. ovenfor) ingen udgifter er i 2018-19.

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og

efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,6 mio. kr. (2017-priser) til en VVM-

undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord, bl.a. med henblik på øget kapacitet. Undersøgel-

sen gennemføres af Vejdirektoratet.

Projektet indgår i Togfondens fase 2.

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar 2015, og

der er offentliggjort et høringsnotat. Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de fire

linjeføringsforslag, som vil indgå i det videre VVM-arbejde. Disse omhandler tre broforslag

samt en tunnelløsning.

Jernbaner

| 25.

VVM-undersøgelsen blev offentliggjort i december 2016, og høringsfasen løb frem til primo

februar 2017, hvor der blev afholdt to borgermøder. Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvali-

tetssikring) er oversendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i maj 2017, herunder en

indstilling af to ligeværdige linjeføringer: Linjeføringsforslag A (broløsning) til ca. 4,9 mia. kr.

(2017-priser) og linjeføringsforslag D (tunnelløsning) til 5,2 mia. kr. (2017-priser)

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der

afsat 1.102,4 mio. kr. (2016-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennemføre ha-

stighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indførelsen af det nye

signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder.

Projekterne er del af Togfondens fase 2.

De regionale hastighedsopgraderinger omfatter følgende strækninger: Aalborg-Frederikshavn,

Sønderborg-Tinglev, Bramming-Tønder, Esbjerg-Holstebro, Langå-Struer, Vejle-Struer, Stru-

er-Thisted samt Skanderborg-Skjern.

I perioden 2014-2015 er der indenfor en økonomisk ramme på 2,5 mio. kr. skabt et samlet

overblik over en mulig tidsplan for opgradering af strækningerne.

Undersøgelsen indikerede, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser på de fleste af

strækningerne, men også at opgraderingerne vil være væsentligt dyrere end tidligere antaget.

Undersøgelsen indikerede endvidere, at rejsetidsbesparelser, anlægsudgifter og tidsplan i vidt

omfang afhænger af en række forudsætninger, som kan ændre sig (f.eks. fremtidigt valg af

køreplan, krydsningsstationer m.v.). Der foretages derfor yderligere konsolideringer i forbin-

delse med det videre arbejde med beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger.

Beslutningsgrundlag for de regionale hastighedsopgraderingsprojekter udarbejdes i 2018-

2019. I den forbindelse vil det blive vurderet, om der er behov for egentlige VVM-

undersøgelser.

Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt

124 af 19. juni 2014 blev der afsat 5,4 mio. kr. (2017-priser) til at gennemføre en VVM-

undersøgelse af perroner mv. på Ny Ellebjerg Station. Der er på finansloven for 2017 reserve-

ret 164,7 mio. kr. til anlæg af projektet.

Projektet er en del af Togfondens fase 1.

Undersøgelsen var planlagt igangsat i 2020. Men da det har vist sig, at placeringen af kom-

mende perroner på Ny Ellebjerg Station er væsentlig for en udformning af adgangsveje og

gangtunnel til den kommende Ny Ellebjerg metrostation, er visse aktiviteter i projektet med at

undersøge placering af perroner fremrykket til perioden februar-november 2017. Arbejdet

koordineres med Metroselskabet og DSB.

26.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Med de hidtidige undersøgelser er der foretaget en screening af en række tænkelige løsninger

for etablering af perroner på Øresundssporene. På den baggrund kan visse muligheder fravæl-

ges, eftersom de vurderes at medføre markant højere omkostninger end det reserverede beløb,

og eftersom løsningerne desuden vil være meget indgribende for trafikken under anlægsperio-

den. Det gælder ø-perronløsninger og visse løsninger med sideperroner. Tilbage står løsninger

med sideperroner. Der findes endvidere to principielle løsninger til udformning af gangforbin-

delse til Følager. Alle foreslåede løsninger er koordineret med de indtil nu besluttede elemen-

ter i det ny fælles stationsanlæg, som kan håndtere det stærkt øgede passagertal på Ny Elle-

bjerg Station i fremtiden. Endeligt valg af løsning hænger bl.a. sammen med, hvilke adgangs-

veje, der anlægges som primære, samt til de endelige rammer for byggeprojektet henover ba-

nearealet, jf. kapitel 9.3 om Sydhavnsmetroen. Denne koordination pågår i en arbejdsgruppe i

samarbejde med Metroselskabet og Københavns Kommune. Desuden vil der fremadrettet blive

udarbejdet mere dybdegående analyser og mere grundige anlægsoverslag med henblik på be-

slutning af valg af løsning.

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersøgelser

af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af investeringer

mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye baneforbindelse til Billund

skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg til Billund. Der er afsat

770,3 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse af selve projektet, og derudover er der afsat 20,5

mio. kr. til gennemførelse af VVM-analyse. Banen vil først kunne anlægges efter Signalpro-

grammet er udrullet på strækningen Vejle-Struer, hvilket pt. forventes at ske i 2022.

Projektet er en del af Togfondens fase 2.

Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane til

Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den eksiste-

rende Vejle-Herning-bane ved Jelling eller ved Gadbjerg. Der undersøges tre linjeføringer: En

sydlig og en nordlig linjeføring fra Jelling til Billund og en linjeføring fra Gadbjerg til Billund.

Der har desuden været screenet en Farre linjeføring, men denne er efterfølgende fravalgt.

Som en del af VVM-undersøgelsen afdækkes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse mellem

Vejle og Jelling. Der foretages desuden supplerende VVM-undersøgelser af tre alternative sta-

tionsplaceringer ved Billund Lufthavn. Banedanmark gennemfører og afholder udgifterne til

en analyse af to stationsplaceringer: en foran terminalen og en langs Lufthavnsvej. Lufthavnen

gennemfører og afholder udgifterne til en analyse af en nedgravet stationsløsning ved termina-

len.

Forligskredsen bag Togfonden har på et møde i februar 2017 besluttet, at VVM-undersøgelsen

først kan færdiggøres i 2018 af hensyn til Banedanmarks arbejde med øvrige beslutnings-

grundlag i Togfondens fase 1, jf. finanslovsaftalen for 2017.

VVM-redegørelsen er offentliggjort i december 2017, hvorefter der gennemføres en otte ugers

offentlighedsfase. Efterfølgende udarbejdes et høringsnotat og medio 2018 en indstilling om

projektet.

Jernbaner

| 27.

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det

besluttet at afsætte 52,2 mio. kr. (2017-priser) til at undersøge og udbygge kapaciteten på

strækningen Herning-Holstebro med henblik på at skabe grundlag for at køre direkte tog mel-

lem Aarhus og Holstebro.

Projektet er en del af Togfondens fase 2.

VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2021.

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev det besluttet at etablere

en station ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup, der er udskudt fra 2016 til 2019.

Stationen skulle umiddelbart kun have ét spor, men Banedanmark har vurderet, at etablerin-

gen af et ekstra spor, som vil forbedre mulighederne for trafikering af stationen, vil koste 42

mio. kr., hvis det etableres efter Signalprogrammets udrulning på strækningen i 2020.

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der

afsat i alt 43,9 mio. kr. (2017-priser) til VVM-undersøgelse og anlæg af projektet.

Projektet er en del af Togfondens fase 2.

VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020-2021.

28.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

4.1.3.

Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik

Den 12. juni 2014 blev der mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten indgået Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler. Ifølge aftalen skal Ba-

nedanmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 2014-16 udarbejde beslutnings-

grundlag for en række projekter, jf. akt 148 af 4. september 2014 og tabel 4.1. Derudover er der

i forligskredsen indgået Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområ-

der af 22. maj 2015. Endelig er der i forligskredsen indgået en aftale af 10. februar 2017 og af 7.

september 2017, der udmøntes ved akt 138 af 6. september 2017 og finansloven for 2018.

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at igang-

sætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Ellebjerg til Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-projektet er bl.a., at

kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved anlæg af nye spor og perroner.

Der udarbejdes derfor et beslutningsgrundlag på fase 2-niveau af stationsombygninger i Glos-

trup og Ørestad. Der er afsat i alt 12,7 mio. kr. (2017-priser) til undersøgelserne, idet der er

omdisponeret overskydende midler til andre undersøgelser. Projektet er kendt ikke VVM-

pligtigt.

Kapacitetsudvidelsen på Ørestad Station omfatter en udbygning fra to til fire spor og ændring

af de eksisterende perroner fra sideperroner til Ø-perroner. Stationen er forberedt til en sådan

udvidelse.

Kapaciteten på Glostrup station udvides til fire spor samt etablering af nye perroner. Der etab-

leres en forplads på den sydlige side af stationen med fodgængertunnel fra Letbanens kom-

mende forplads til en ny kommunal forplads fra den sydlige side. Arbejdet med de tekniske

undersøgelser og prissætning af udbygningerne pågår. Der gennemføres desuden trafikale

analyser for at vurdere, i hvilket omfang projekterne kan medvirke til gennemførelsen af Ring

Syd-projektet.

De trafikale analyser har vist, at der er behov for yderligere udbygninger af infrastrukturen,

hvis det skal være muligt at afvikle det fulde betjeningskoncept på Ring Syd med en tilfredsstil-

lende punktlighed. Infrastrukturen skal i så fald udbygges med et overhalingsspor til brug for

overhaling af godstog mellem Ørestad og Ny Ellebjerg stationer. Banedanmark prissætter

overhalingssporet på fase 1-niveau.

Et beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) er oversendt til forligskredsen i oktober

2017 og offentliggjort i november 2017. Udgifterne til Glostrup og Ørestad stationerne samt

behovet for et overhalingsspor afhænger af de trafikale ambitioner i Ring Syd projektet (bl.a.

antallet af direkte tog til lufthavnen).

Jernbaner

| 29.

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at udarbej-

de et beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen. Der er i alt afsat

12,0 mio. kr. (2017-priser) til udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget, idet der er omdispone-

ret overskydende midler til andre undersøgelser. Den højest tilladte hastighed på S-banen er i

dag 120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige år-

sager.

Projektet skaber grundlaget for at kunne opgradere hastigheden til 120 km/t efter udrulning af

Signalprogrammet på S-banen. Det sker ved

–

i videst muligt omfang

–

at fjerne sporstykker

med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan nedbringes.

Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt.

Der er i september 2017 offentliggjort beslutningsgrundlag for projektet. Det samlede anlægs-

overslag lyder på 343,8 mio. kr. (2017 priser). Den samfundsøkonomiske forrentning ligger fra

ca. 55 pct. og nedefter for de i alt 17 projekter.

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Sta-

tion)

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at udarbej-

de et beslutningsgrundlag for etablering af et nyt vendespor ved Carlsberg Station (tidligere

Enghave Station). Der er afsat i alt 3,3 mio. kr. (2017-priser) til undersøgelserne, idet der er

omdisponeret overskydende midler til andre undersøgelser. Vendesporet medfører, at der kan

indføres reel 10 minutters drift på Frederikssundsbanen.

Med 10 minutters drift på Frederikssundsbanen skabes mulighed for en højfrekvent hurtig for-

bindelse mellem Frederikssundsbanens yderste stationer og hhv. metroen i Vanløse, Ringba-

nen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til S-, Regional- og IC-tog.

Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget for projektet omfatter teknisk

projektering for udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau. I samarbejde med DSB gen-

nemføres trafikmodelberegninger af trafikken på Frederikssundsfingeren som grundlag for

samfundsøkonomiske beregninger.

Beslutningsgrundlaget er offentliggjort i oktober 2017 og viser, at der kan anlægges et vende-

spor i området ved den tidligere Enghave station for 156,8 mio. kr. Projektet giver mulighed

for at udvide driften på Frederikssundsbanen, hvilket vil medføre en passagertilvækst og giver

projektet en samfundsøkonomisk gevinst med en intern rente på 7 pct.

Udførelsen af projektet kan tidligst ske, når Signalprogrammet er udrullet på hele S-banen

(forventeligt i 2021). Udførelsen kan derfor tidligst ske i 2022, men det præcise tidspunkt for

projektets udførelse skal afklares som en del af en større prioritering af projekter på både

fjernbanen og S-banen. For at projektet eventuelt kan gennemføres i 2022, skal der tages en

politisk beslutning senest ultimo 2017.

30.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Beslutningsgrundlag for station i Jerne

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 blev der afsat 5 mio. kr.

(2014-priser) til et beslutningsgrundlag for en nærbane ved Esbjerg. Heraf er 1,3 mio. kr.

(2017-priser) afsat til et beslutningsgrundlag for anlæg af en ny station i Jerne (Esbjerg Øst),

idet der tillige er omdisponeret visse overskydende midler fra andre undersøgelser. Der blev

desuden afsat 26,9 mio. kr. (2017-priser) til selve anlægget af den nye station i Jerne.

Banedanmark har undersøgt den nye station i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune, som

skal stå for etablering af forplads ved stationen.

Beslutningsgrundlag for projektet blev afleveret primo 2017 og viser en væsentlig fordyrelse af

stationen, idet anlægsoverslaget nu estimeres til 58,0 mio. kr. (2017-priser) inkl. korrektions-

tillæg. Fordyrelsen skyldes primært, at det tidligere anlægsoverslag ikke var baseret på de loka-

le forhold, men derimod på anlæg af nærbanestationer ved Aarhus og Aalborg omkring 2003.

Jerne station vil fx skulle anlægges på en dæmning. Siden 2003 er der desuden sket en udvik-

ling i forhold til den generelle udstyring af stationer.

Der er på finansloven for 2018 afsat midler til at dække fordyrelsen, således at stationen kan

ibrugtages i 2020.

Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 blev der afsat 5 mio. kr.

(2014-priser) til et beslutningsgrundlag for en nærbane ved Esbjerg. Heraf blev der afsat 4,0

mio. kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag for etablering af Esbjerg Nærbane inkl. et an-

lægsoverslag for nødvendige anlæg på fase 1 niveau.

En nærbane vil give direkte tog mellem Varde og Ribe, uden skift i Esbjerg.

Beslutningsgrundlaget er offentliggjort i november 2017.

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at igangsæt-

te undersøgelser af en flytning af Herlev station. Der er i alt afsat 3,6 mio. kr. (2017-priser) til

undersøgelserne, idet der er omdisponeret overskydende midler til andre undersøgelser. Un-

dersøgelserne sammenfattes i en fase 2-rapport, der forventes færdig i medio 2017.

Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3-broen kan

der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.

Der er i oktober 2017 offentliggjort et beslutningsgrundlag for projektet, som omfatter projek-

tering til fase 2-niveau.

Jernbaner

| 31.

Hovedstadens Letbane har i grundlaget for udbud af anlægsarbejdet for Letbane Ring 3 indar-

bejdet et projektforslag om at etablere trappe midt på Ring 3-broen som en kommende direkte

adgang til den nye S-togsperron. Banedanmark har desuden belyst adgang dels fra Ring 3 bro-

en, dels fra den eksisterende perrontunnel, hvor trappe og elevator vendes i retning af den nye

perron, således at der er adgang i begge ender af perronen.

Ny station ved Kalundborg Øst

Der er med Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder afsat 15,3

mio. kr. (2017-priser) til anlæg af en ny station ved Kalundborg Øst. Der er derudover afsat i

alt 1,6 mio. kr. (2017-priser) til en undersøgelse af projektet, idet der er omdisponeret over-

skydende midler fra andre undersøgelser.

Kalundborg Kommune, Novo Nordisk og Banedanmark arbejder tæt sammen om projektet, da

Kalundborg Kommune skal stå for etablering af forplads til stationen, og Novo Nordisk i til-

knytning hertil skal etablere adgang til Novo Nordisks indhegnede fabriksområde på den ene

side af stationen. Perronen etableres på den anden side.

Der er i maj 2017 udarbejdet et beslutningsgrundlag for projektet, som viser en fordyrelse, idet

anlægsomkostningerne til den statslige del af projektet er vurderet til 25,7 mio. kr. Der er på

finansloven for 2018 afsat midler til at dække fordyrelsen, således at arbejderne kan udføres i

2018.

Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg

Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015

blev der afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en passageranalyse af effekterne af genåbning af

stationerne i Laurbjerg og Stilling.

Efterfølgende er der ved akt 139 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollekti-

ve trafik af 6. september 2017 afsat 2,0 mio. kr. (2017-priser) til udarbejdelse af beslutnings-

grundlag for genåbning af en station ved Laurbjerg. Beløbet afspejler, at projektet ikke forven-

tes erklæret VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget udarbejdes af Banedanmark.

Beslutningsgrundlag for station i Stilling

Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015

blev der afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en passageranalyse af effekterne af genåbning af

stationerne i Laurbjerg og Stilling.

Efterfølgende er der ved akt 139 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollekti-

ve trafik af 6. september 2017 afsat 2,0 mio. kr. (2017-priser) til udarbejdelse af beslutnings-

grundlag for reetablering af en station ved Stilling. Beløbet afspejler, at projektet ikke forven-

tes erklæret VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget udarbejdes af Banedanmark.

32.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

4.2.

Baneprojekter

4.2.1.

Projekter under gennemførelse

I det følgende gives en status for igangværende større anlægsprojekter på baneområdet.

Tabel 4.2 | Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse

(mio. kr. 2017-priser)

Hjemmel / Aftale

Total-udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.17

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Ny bane København-Ringsted

Lov 609 af 12. juni 2013 /

FL13

Lov 527 af 26. maj 2010

Akt. E af 8. dec. 2011

Akt. J af 19. maj 2011

Akt. 194 af 27. marts 2008

Akt. 154 af 18. juni 2009

Akt. 95 af 11. feb. 2010

Akt. 69 af 3. juni 2010

Lov 1542 af 13. dec. 2016

FL07

FL13 /

Lov 609 af 12. juni 2013

1.020,4

11.194,2

869,1

7.801,2

100%

93%

2017

2019

Signalprogrammet

1) 2)

19.611,9

6.772,4

100%

2021/2030

Ny bane til Aalborg Lufthavn

Øvrige projekter

Fordelingsstation Vestfyn

Elektrificering Køge Nord - Næstved

Togfonden DK

Hastighedsopgradering Køge Nord-

Næstved

Elektrificering af Aarhus - Aalborg

(Lindholm)

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Internet i Tog

Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring

(Ramme til godstrafik i Nordjylland)

284,8

31,9

653,0

Nej

7,2

341,8

44%

2020

2018

2020

Akt. 124 af 19. juni 2014

Lov 609 af 12. juni 2013

Akt. X af 29. juni 2017

Lov 543 af 29. april 2015

Akt. 9 2016/2017

Akt. C af 4. okt. 2017

45,3

(fortroligt)

371,6

103,4

(fortroligt)

30,2

149,7

95,2

4,0

3,3

100%

2020

2024

2019

2020/2024

1) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til gennemførelse af myndighedsgod-

kendelse af projektet.

2) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.

3) Totaludgiften er inkl. midler afsat til anlæg af niveaufri udfletning ved Ringsted Station. Totaludgiften er lavere end op-

rindeligt afsat, da der finansloven for 2017 blev tilbageført midler som følge af en forventet billiggørelse af projektet.

4) Jf. beskrivelsen af projektet i teksten er der i 2017 gennemført et eksternt review af Signalprogrammet, og på baggrund

heraf har Banedanmark fremlagt en ny strategi for gennemførelse af projektet, som forligskredsen på et møde d. 15. novem-

ber 2017 har bakket op om.

Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte afviger

beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-støtte.

”Hjemmel”

angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige ændringer. ”Overhol-

delse af totaludgift” angiver, hvorvidt

anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret

projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Formål

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der i forligskredsen bag

aftaler om en grøn transportpolitik truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af

strækningen Esbjerg-Lunderskov.

Jernbaner

| 33.

Status

De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået

endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015. Ibrugtagningstidspunktet

for Esbjerg-Lunderskov blev i efteråret 2014 ændret fra 2015 til 2. halvår 2016 med ibrugtag-

ning fra og med køreplanen for 2017, idet ingen af leverandørerne afgav et konditionsmæssigt

tilbud på en tidsplan, hvor elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov kunne ibrugtages i 2015.

Elektrificeringsprogrammets Early Deployment strækning Esbjerg-Lunderskov samt Esbjerg

Station spor 0-6 blev imidlertid klar til kommerciel drift i april 2017, og i august blev spor 8-10

på Esbjerg Station samt elektrificeringen under det nyetablerede shoppingcenter ved Esbjerg

Station og af spor til Esbjerg Havn klar til kommerciel drift. DSB har kørt el-tog på stræknin-

gen siden 7. august 2017. .

Frem til april 2018 sikrer Banedanmark udbedring af mangler og meddeler arbejdet færdigt til

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til ibrugtagningstilladelsens Tillæg 2.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en totaludgift på 1.020,4 mio. kr. (2017-priser), som er

overholdt. Projektet blev dog tilført 91,7 mio. kr. fra den centrale anlægsreserve. Projektet har

modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.

Ny bane København-Ringsted

Formål

Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlægges en

ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye korridor styrker

grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og banegodstrafikken.

Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er vedtaget af Folketinget den 18.

maj 2010.

Den nye bane forventes grundet forsinkelser af Signalprogrammet først at kunne blive ibrug-

taget i fra maj 2019 med fem tog i timen hver vej. Banen ibrugtages med eksisterende signal-

teknologi og med senere udrulning af nye signaler.

Status

Projektets opførelse af broer, tilhørende konstruktioner og vejomlægninger forbundet med den

nye bane er færdigt, og de resterende arbejder (mangeludbedring og afslutning af arbejdet på

tunnellerne ind mod København) forventes færdige ved udgangen af 2017.

Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet har påbegyndt installationsarbejderne som

planlagt.

Ledningsomlægninger er for hovedpartens vedkommende afsluttet, og der udestår kun at få

afklaret betalingsspørgsmål med fem ledningsejere. Tilsvarende er nedrivning af bygninger og

rydning af bevoksninger samt de arkæologiske arbejder afsluttet. Ekspropriationer er ligeledes

afsluttet, men afregningsmæssigt udestår betydelige beløb, idet ekspropriationsafregningen i

forbindelse med de tekniske aftaler med kommunerne om tilbagelevering og drift af arealer

skal endeligt afklares i forbindelse med overleveringen af konstruktioner og arealer til tredje-

34.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

part. Endvidere skal der udarbejdes servitutter på arealer, som grænser op til banens skel, for

at sikre, at naboer til banen ikke skader banens konstruktioner, ligesom banens grænser til

naboer skal berigtiges. Arbejdet med tilbagelevering af midlertidigt eksproprierede arealer er

påbegyndt og forventes endeligt afsluttet, når projektet i sin helhed afsluttes, da nogle af area-

lerne anvendes af projektet indtil færdiggørelsen.

Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. Entreprenøren er i fuld gang

med arbejderne. Selve udførelsen af den nye station er i samråd med Køge Kommune udskudt

i forhold til den oprindelige plan, så den står færdig i 2018 i stedet for 2017. Dette optimerer

projektet og medfører ikke forsinkelse i forhold til ibrugtagning af banen.

Ved Ringsted station er det besluttet at gennemføre udfletningen som den såkaldte 0+løsning.

Arbejdet udføres på baggrund af et tidligt udbud, hvilket indebærer et meget tæt samarbejde

mellem entreprenøren og Banedanmarks byggeledelse, ligesom der er aftalt en klar ansvars-

fordeling for uforudsete forhold. Denne fremgangsmåde blev valgt, da tilslutningerne i Ring-

sted og Vigerslev har afgørende betydning for gennemførelsen af testprogrammet, der i sidste

ende skal sikre ibrugtagningstilladelse til åbning af banen. Tidsplanen følges.

Ifølge den reviderede strategi for Signalprogrammet kan ibrugtagning af den nye bane ikke ske

i december 2018 som tidligere forventet. Ibrugtagning forventes i stedet at ske i maj 2019, hvor

der bliver kørsel med fem tog i timen i hver retning. Banen åbner med eksisterende signaltek-

nologi og med senere udrulning af de nye signaler. Ved anlæg af et stationssikringsanlæg ved

Køge Nord Station, forventeligt inden udgangen af 2020, opnås yderligere funktionalitet på

den nye bane, herunder mulighed for kørsel fra Næstved via Lille Syd-banen og videre på den

nye bane mod København. De væsentligste risici i forhold til at kunne ibrugtage anlægget som

forudsat er fortsat udfærdigelsen og etablering af kørestrøm, etablering af signaler (jf. afsnittet

om Signalprogrammet nedenfor), tilslutningerne i henholdsvis Ringsted og Vigerslev, samt

udstedelse af ibrugtagningstilladelse.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Der er med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.

Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning København-

Ringsted over Køge blev det som en del af København-Ringsted projektet besluttet at etablere

en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg med dertilhørende anlæg.

Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresundsbanen

(Kastrup

–

Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye spor. Pro-

jektet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.

Projektets omkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser) for en broløs-

ning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende kolonihaver.

Forberedende arbejder samt ekspropriationsforretningerne pågår, og der udestår enkelte for-

handlinger med lodsejere.

Der er udarbejdet en udbudsstrategi, hvor det er besluttet at udbyde anlægsarbejder som to-

talentreprise og øvrige arbejder som hovedentrepriser. Kontrakt med vindende totalentrepre-

nør blev underskrevet i januar 2017. Arbejderne, der omfatter projektering og udførelse af

Jernbaner

| 35.

ikke-jernbanetekniske anlæg, niveaufri udfletning, samt støttevægge, pågår efter planen. Efter-

følgende igangsættes hovedentrepriserne, som dækker sporarbejder, signalsystem samt køre-

strøm. Kontraktforhandlinger på disse arbejder er planlagt i 2018 med afslutning i 2019.

Den første vigtige milepæl for projektet er færdiggørelsen af fundamenter, støttevægge og søj-

ler, som er placeret ved tilslutningen til København-Ringsted banen i februar 2018.

Den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg forventes ibrugtaget i 2019.

Den budgetmæssige situation

På baggrund af en forventning om et væsentligt mindreforbrug er der på finansloven for 2017

tilbageført 674,5 mio. kr. (2017-priser) til Infrastrukturfonden, og den bevilgede totaludgift på

finansloven for 2017 er nu 11.194,2 mio. kr. (2017-priser) ekskl. Niveaufri udfletning Ny Elle-

bjerg

–

se nedenfor. Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift udgør 371,6 mio. kr. (2017-priser) og finansieres

i regi af Togfonden DK.

Den bevilgede totaludgift for den nye bane København-Ringsted forventes overholdt. Imidler-

tid bemærkes, at den ændrede strategi for Signalprogrammet medfører merudgifter, herunder

til anlæg af eksisterende signalteknologi frem mod udrulning af de nye signaler på stræknin-

gen. Der tages nærmere stilling til håndtering af disse udgifter ult. 2017 og i løbet af 2018.

For den niveaufri udfletning Ny Ellebjerg forventes det også, at projektet kan gennemføres

inden for den afsatte totaludgift. Projektet blev dog tilført 49,7 mio. kr. fra den centrale an-

lægsreserve grundet forudsætningsændringer omkring ekspropriationserstatninger samt stør-

re kompleksitet i de jernbanetekniske forhold, jf. kapitel 2.

Signalprogrammet

Formål

Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at etablere et

nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et signalsystem base-

ret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2. Dette forventes pt. at ske inden

udgangen af 2030, jf. uddybningen i det følgende. På S-banen etableres et moderne bybanesy-

stem (CBTC), forventeligt inden udgangen af 2021.

Status

–

overordnet

På et møde 15. november 2017 orienterede Banedanmark forligskredsen bag Signalprogram-

met om behovet for en ny udrulningsstrategi.

Forligskredsen, som består af regeringen (Ven-

stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti bakkede i forlængelse af mødet op om strategi-

en, som har til formål at give passagererne stabil togdrift. Den nye strategi udspringer af resul-

taterne fra det eksterne review, som Deloitte har foretaget af Signalprogrammet for

Transport-

, Bygnings- og Boligministeriet i

april-november 2017.

Deloitte peger på, at udrulningen af nyt signaludstyr (CBTC) på S-banen langt hen ad vejen

følger den plan, der blev lagt i 2016 (jf. foregående Anlægsstatus), og

–

det samlede risikobille-

36.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

de taget i betragtning– realismen i tids- og aktivitetsplanerne vurderes at være tilstrækkeligt

robust. Deloitte forventer derfor på nuværende tidspunkt, at projektet kan gennemføres uden

væsentlige forsinkelser og budgetoverskridelser. Banedanmark udfordrer dog løbende realis-

men i leverandørens tidsplaner, jf. uddybning nedenfor.

For fjernbanen viser reviewet, at installation af det nye signalsystem (ERTMS) i infrastruktu-

ren på fjernbanen er under pres og ikke efterlader tid til yderligere forsinkelser. Deloitte frem-

hæver dog usikkerhed vedrørende installationen af ombordudstyr i den eksisterende togflåde,

hvortil Alstom er leverandør, som en afgørende udfordring for Signalprogrammets nuværende

tidsplan.

Installation af ombordudstyr i eksisterende tog til det nye signalsystem er en forudsætning for,

at systemet kan tages i brug. Tog, som ikke har fået installeret det nødvendige udstyr, kan ikke

køre på strækninger, hvor trafikken styres af det nye signalsystem. Hvis denne problemstilling

ikke håndteres, risikerer man at stå med et nyt signalsystem, men uden et tilstrækkeligt antal

tog, som kan køre på skinnerne. Der er derfor en risiko for markant forringet togtransport for

passagererne, hvis der ikke gøres noget. Deloitte finder, at denne usikkerhed er så betydelig, og

kan have så stor indflydelse på de andre igangværende infrastrukturprogrammer, at der er

behov for handling, indtil nye eltog er indkøbt og sat i drift. Disse tog vil fra start være installe-

ret med det nye ombordudstyr, og vil derfor kunne køre på det nye signalsystem.

Banedanmark har på den baggrund med bistand fra Deloitte udarbejdet en ny strategi for Sig-

nalprogrammet, hvor der er lagt vægt på stabil togdrift og understøttelse af overgangen til

elektrisk drift. Samlet set vurderer Deloitte, at denne strategi fremstår som den bedst mulige

alternative udrulningsplan, såfremt driftsstabiliteten for jernbanevirksomhederne skal tilgode-

ses mest muligt.

Den nye strategi for Signalprogrammet er udformet efter en fasegodkendelsesmodel med fast-

satte tidspunkter, hvor der på baggrund af Signalprogrammets fremdrift skal tages stilling til

den videre strategi.

Som led i strategien vil der på enkelte strækninger skulle etableres traditionel signalteknologi

eller foretages andre tilpasninger i infrastrukturen for at sikre togdriften.

Den ny bane København-Ringsted skal i en periode udstyres med konventionelle signaler, så

den kan bruges til drift med op til fem tog i timen i hver retning, og der skal gennemføres en

række tilretninger af jernbaneinfrastrukturen i Nordjylland. Endvidere vil de gamle signaler på

strækningen Roskilde-Holbæk skulle immuniseres, så de kan tåle elektrificering, og elektrifice-

ringen af strækningen Ringsted-Næstved skal fremrykkes. Endelig igangsættes en indledende

forberedelse af immunisering af en række strækninger over hele landet som en sikkerhed for,

at der kan skiftes til eldrift med nye eltog som forudsat, hvis Signalprogrammet ikke er udrul-

let.

Den nye strategi indebærer, at Signalprogrammet gennemføres over en længere årrække end

oprindeligt planlagt

–

nemlig frem til 2030

–

og derfor også, at de gamle signaler skal bruges i

længere tid. Det betyder, at der går længere tid, inden de økonomiske gevinster fra Signalpro-

grammet i form af lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger slår igennem.

Jernbaner

| 37.

Selve Signalprogrammet forventes ikke at blive fordyret, da Banedanmark i forbindelse med

Deloittes review har identificeret besparelsesmuligheder, som kan dække de forventede mer-

udgifter i den længere udrulningsperiode.

Den udskudte udrulning af det nye signalsystem merfører dog forventede meromkostninger til

blandt andet immunisering af gamle signaler og længere tid med vedligeholdelse af og trafik-

styring med gamle signaler. De gamle signaler er nemlig væsentligt dyrere i drift end det nye

system.

Status

–

S-banen

S-banens nye signalsystem på Early Deployment-strækningen Jægersborg-Hillerød blev taget i

brug den 29. februar 2016. Efter en indkøringsfase i fem uger, hvor trafikken mellem Køge og

Hillerød blev afviklet efter en udvidet weekendkøreplan, overgik trafikken den 4. april 2016 til

normal køreplan. Det nye signalsystem virker overordnet som forudsat, om end der har været

nogle uforudsete udfordringer. Siden foråret 2017 har der været en positiv udvikling i redukti-

onen af CBTC-systemets negative påvirkning på punktligheden på strækningen samt på den

øvrige S-bane.

I Kristi Himmelfartsferien blev den såkaldte linjeblok på Hillerød Station installeret. Integrati-

onen på Hillerød Station betyder, at trafikken på hele stationen nu kan fjernstyres, samt at alle

spor er dækket af det nye signalsystem.

I oktober og november 2016 blev der registreret tre hændelser med glatte skinner, hvor tog på

strækningen Jægersborg-Hillerød overskred den normale bremseafstand og fortsatte forbi

deres beskyttelsesafstand. Hændelserne udgjorde ikke nogen sikkerhedsmæssig risiko, men

for at sikre sig, at hændelserne ikke gentager sig, har Banedanmark som en midlertidig løsning

besluttet, at alle tog på strækningen skal starte opbremsningen til stationerne tidligere end

normalt. De resulterende længere rejsetider på strækningen er indarbejdet i justeringen af

køreplanen for S-banen fra 2017. En langsigtet løsning er under udarbejdelse af en arbejds-

gruppe bestående af Banedanmark, DSB og Siemens (leverandøren af CBTC-systemet). Det er

forudsat, at opbremsningen kan begrænses, og at køretiden dermed igen kan reduceres. Det

undersøges desuden, om der på lang sigt er behov for tekniske ændringer for at løse den kon-

krete problemstilling.

Der har desuden på S-banen været en hændelse, hvor sne og slud betød, at en radar under

toget (som er en del af det system, som sikrer, at toget stopper præcist), isede til. Det nedsatte

præcisionen. Problemet løses dels gennem softwareopdateringer, som er gennemført, dels ved

at der installeres yderligere baliser i infrastrukturen, som sikrer, at toget stopper mere præcist.

Løsningen vil være på plads i forbindelse med udrulning af softwarepakken DORF (Delivery of

Remaining Functionality), som leverer hovedparten af den funktionalitet, der er nødvendig i

forbindelse med ibrugtagning af de næste strækninger i maj 2018.

Det næste skridt for S-banen er således udrulning af softwarepakken DORF. Herefter ibrugta-

ges strækningen Jægersborg-Svanemøllen og Klampenborg-Ryparken.

I forhold til den tidsplan, som blev fremlagt i oktober 2016, jf. foregående Anlægsstatus, er der

sket en række mindre justeringer i tidsplanen for at sikre, at det system, der rulles ud, bliver så

robust som muligt. Det indebærer, at den næste strækning tages i brug i 4. kvartal 2018 i ste-

det for 2. kvartal 2018 som anført i oktober 2016, samt at næstsidste strækning rykkes fra

2020 til 2021. Siemens har dog fremlagt en samlet tidsplan, som fortsat viser, at udrulningen

38.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

er afsluttet i december 2021. Banedanmark er kritisk overfor om tidsplanen kan holdes, hvor-

for Banedanmark er i tæt dialog med leverandøren Siemens herom.

Status

–

Fjernbanen

Østdanmark: På Early Deployment-strækningen Roskilde-Køge-Næstved planlægges der med

overgang til overvåget prøvedrift af det nye signalsystem på strækningen Roskilde-Køge i ef-

teråret 2018, mens den resterende del først forventes taget i brug i slutningen af 2019 (ibrug-

tagningstidspunktet i planen fra oktober 2016 var angivet som årsskiftet 2018/2019). Forsin-

kelsen på den sidste del af strækningen skyldes primært forsinkelser i leverancen af det trafik-

styringssystem (TMS), som er del af leverancen på den første strækning i Østdanmark. Denne

forsinkelse medfører også forsinkelse af den simulator, som skal anvendes i uddannelsen af de

medarbejdere hos både Banedanmark og DSB, som skal tage det nye system i brug. Derfor er

der også en vis risiko for forsinkelse på strækningen Roskilde-Køge.

På den ny bane København-Ringsted er det, som det fremgår af den overordnede status og af

afsnittet om Ny bane København-Ringsted ovenfor, besluttet at tage strækningen i brug uden

det nye signalsystem (ERTMS). Indbygning og test af det nye system fortsætter dog på stræk-

ningen med henblik på at få systemet testet og godkendt.

Efter den første strækning fortsætter udrulningen på Odense-Svendborg samt Sydbanen. Den

endelige plan herfor fastlægges i efteråret 2018. Det er fortsat planen, at ibrugtagningen af det

nye signalsystem i Københavnsområdet sker til sidst, og først når DSB har ibrugtaget alle

fremtidens tog

(dvs. DSB’s kommende eltog).

Vestdanmark: På Early Deployment-strækningen Frederikshavn-Hobro planlægges der med

overgang til overvåget prøvedrift på strækningen Frederikshavn-Lindholm i efteråret 2018.

Den sydlige del af strækningen udskydes, da ibrugtagning forudsætter, at tilstrækkeligt mange

IC3-tog er udrustet. De efterfølgende strækninger vil i stedet være strækninger i Nord- og

Vestjylland: Struer-Thisted, Langå-Struer og Vejle-Struer. Strækningen mellem Fredericia og

Padborg/Sønderborg og dermed grænsen til Tyskland samt Esbjerg-Holstebro og Skander-

borg-Skjern udrustes til sidst.

Status

–

Ombordudstyr

Installering af ombordudstyr i jernbanevirksomhedernes rullende materiel til aflæsning af det

nye signalsystem er forsinket og den direkte årsag til, at udrulningen på fjernbanen forsinkes.

Det første Desiro-tog hos Nordjyske Jernbaner er godkendt og har gennemført den forudsatte

testkørsel på 10.000 km. Serieindbygningen af Nordjyske Jernbaners tog forventes igangsat i

december 2017. Det første af Arrivas Lint-tog

og DSB’s Desiro-tog

(MQ) forventes godkendt i

januar 2018, hvorefter også serieindbygningen af disse tog kan igangsættes, efter at de første

tog hver har kørt 10.000 km.

Den store udfordring er DSB’s

tog, i første omgang IC3-togene. For at kunne sikre landsdels-

trafikken er det nødvendigt at udstyre disse tog, før det nye signalsystem tages i brug på ho-

vedstrækningerne. Derfor vil der i 2018 være fuldt fokus på at løse udfordringerne med IC3,

herunder at få godkendt udrustningen af det første IC3-tog. Forsinkelsen af IC3 har givet an-

ledning til at revurdere den samlede installationsplan, særligt for DSB’s tog. Det er således

besluttet at sætte installation i IC4- og IR4-tog i bero og om nødvendigt afvente leverancen af

fremtidens tog

(dvs. DSB’s kommende eltog),

inden hovedstrækningen København-Fredericia-

Esbjerg og Padborg tages i brug.

Jernbaner

| 39.

Den budgetmæssige situation

Med fortroligt akt. J af 10. maj 2011 og fortroligt akt. E af 30. november 2011 fik Banedanmark

bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis S- og fjernbane-

projektets projektafslutning i 2022 og 2023.

Med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn af 20. juni 2012 samt

med finansloven for 2013 blev bevillingen efterfølgende reduceret med 4,8 mia. kr. (2012-pl),

heraf 4,1 mia. kr. frem mod 2020, som blev tilbageført til Infrastrukturfonden. Besparelserne

blev gennemført som følge af Signalprogrammets indgåede kontrakter for de nye signalsyste-

mer samt en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring, projektering og tilsyn af

projektet.

I forbindelse med revisionen af udrulningsplanerne for programmet i oktober 2016, jf. foregå-

ende Anlægsstatus, blev der i samarbejde med KPMG udarbejdet en revideret prognose for

Signalprogrammet. Den reviderede prognose viste, at Signalprogrammet forventer at anvende

19.611,9 mio. kr. (2017-pl), svarende til hele den afsatte totaludgift eksklusiv tilskud fra tredje-

parter, det vil sige inklusiv den central anlægsreserve på 20 pct. Den opdaterede prognose lå

ca. 5,3 mia. kr. (2017-pl) under det forudsatte i det oprindelige ankerbudget fra 2008.

I forbindelse med Deloittes review i 2017 vurderes det af Banedanmark, at den nye strategi for

Signalprogrammet isoleret set ikke vil medføre en fordyrelse af Signalprogrammet i forhold til

udmeldingen fra 2016. Banedanmark forventer derfor fortsat at kunne gennemføre program-

met inden for den nuværende samlede bevilling inklusiv den centrale reserve (19,6 mia. kr. i

2017-priser). Programmets gennemførelse inden for budgettet forudsætter, at der ikke kom-

mer store uforudsete ting til i resten af programmets levetid, jf. dog nedenstående.

Banedanmark har foretaget beregning af merudgifter ved en forlængelse af programmet (fra

2023 til 2030), inklusiv at færre tog udrustes med ombordudstyr frem til 2030, samt at kon-

trakter med leverandører forudsættes tilpasset. Merudgifterne svarer til et beløb på 0,7 mia.

kr.

Med afsæt i den nye strategi for Signalprogrammet har Banedanmark vurderet, at der er be-

sparelsesmuligheder på op til 1,5 mia. kr. blandt andet ved at reducere udgiften til nedtagning

og bortskaffelse af gammelt signaludstyr, hjemtagning af konsulentopgaver, reduktion af or-

ganisatoriske kompleksitet i Signalprogrammet, centralisering af programreserven mv.

Merudgifterne på 0,7 mia. kr. sammenholdt med besparelsesmulighederne på 1,5 mia. kr. gør

det muligt at etablere en reserve på 0,8 mia. kr., som kan bidrage til at dække øvrige uforudse-

te merudgifter i programmets levetid.

Den nye strategi betyder også, at der i årene 2021-2030 vil være afledte omkostninger for Ba-

nedanmark, fordi Signalprogrammet ikke udrulles som planlagt, og de forventede effektivise-

ringer som følge af Signalprogrammet derfor kommer senere. Omkostningerne vedrører vedli-

geholdelse af de gamle signalanlæg, forsinket opnåelse af effektivisering af trafikstyringen,

samt øgede udgifter til andre anlægsprojekter i forbindelse med ændringer i traditionelle sig-

nalanlæg og/eller immunisering. Banedanmark har estimeret samlede meromkostninger for

2,8 mia. kr. (2017-priser). Der vil i 2018 blive foretaget en række nærmere analyser heraf, lige-

som der vil skulle anvises finansiering af disse omkostninger.

Projektet er blevet tildelt EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.

40.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Ny bane til Aalborg Lufthavn

Formål

Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der etable-

res ved Aalborg lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af togserviceanlæg et egnet

sted omkring lufthavnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm. Herudover skal

der anlægges banedæmninger og en vejbærende bro over Thistedvej samt en sporbærende bro

hen over Lindholm Å.

Status

Der er vedtaget anlægslov for projektet d. 29. november 2016.

Anlægsarbejderne forventes gennemført, så jernbanen kan tages i brug i 2020, forventeligt

med eksisterende sikringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem

(ERTMS). I 2017 og 2018 foregår nærmere projektering af projektet, mens der er udførelse i

både 2019 og 2020. Projektet forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme en-

trepriser som projektet Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjør-

ring, jf. nedenfor. Desuden koordineres med de forberedende arbejder for elektrificering.

Der er omfattende blødbundsforhold i området, og banen er på en stor del af strækningen for-

udsat funderet på pæle. Projektet undersøger derfor muligheden for en bedre funderingsmeto-

de.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 284,8 mio. kr. (2017-priser).

Projektet er i programfasen og i gang med granskning af projektøkonomien. Den bevilgede

totaludgift forventes overholdt.

Fordelingsstation Vestfyn

Formål

Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation på

Vestfyn. Formålet var at forsyne den eksisterende elektrificerede jernbane samt aflaste de øv-

rige fordelingsstationer.

Status

Som oplyst i Anlægsstatus fra og med 2. halvår 2013 forventes det, at der kan opnås stordrifts-

fordele, og dermed besparelser, ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vestfyn sammen

med elektrificeringen af de øvrige strækninger. I Banedanmarks kontrakt med kørestrømleve-

randøren indgår en option på etablering af en kombineret fordelingsstation, der forsyner både

den nye bane over Vestfyn og den eksisterende bane over Fyn. Optionen på fordelingsstationen

er en del af Ny bane over Vestfyn og dermed en del af reservationen af samme navn i Togfon-

den DK.

Det bemærkes, at Banedanmark sideløbende med den strækningsspecifikke elektrificering

desuden planlægger at foretage en modernisering af det eksisterende kørestrømssystem. Re-

Jernbaner

| 41.

servationen i Togfonden DK er benævnt Kørestrøm. Dette projekt består af opgradering af fire

fordelingsstationer, f.eks. fordelingsstationen i Fredericia, samt etablering af en ny i hoved-

stadsområdet. På grund af moderniseringen af fordelingsstationen i Fredericia, som forvente-

ligt vil blive taget ud af drift i 2021, er det påkrævet at have etableret fordelingsstationen på

Vestfyn på dette tidspunkt for opretholdelse af forsyningen til den elektriske togdrift. Et be-

slutningsoplæg herom er under udarbejdelse i Banedanmark og koordineres med Vejdirekto-

ratet, der varetager projektet vedr. Ny bane over Vestfyn.

Den budgetmæssige situation

Den oprindelige bevilling indgik senest af finansloven for 2013 og har en bevilget totaludgift på

32,2 mio. kr. (2017-priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på finans-

loven. Projektet forventes at koste mere end denne totaludgift. Den budgetmæssige situation

vil blive afklaret, når beslutning omkring Ny bane over Vestfyn foreligger.

Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved

Formål

I Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 blev der truffet beslutning

om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der

desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og Næstved til 160

km/t.

Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af stræk-

ningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig politisk beslut-

ning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen. Med projekterne

spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge.

Status

Elektrificeringen: Inden udrulningen af selve elektrificeringen udføres de forberedende arbej-

der for elektrificeringen, som i hovedtræk omhandler udskiftning af lave vejbroer for at give

plads til køreledningsanlægget, etablering af beskyttelses- og potentialudligning (jording) af

broer, stationsområder, hegn mv. samt rydning af beplantning langs med banen.

Ekspropriationskommissionen har gennemført ekspropriationer for arealerhvervelsen til bro-

erne. 10 broer på strækningen er nu udskiftet til nye moderne broer med to vognbaner, og to

broer er revet ned. Endvidere er ekspropriation med henblik på pålæggelse af eldriftservitut og

magnetfelt også gennemført.

P.t. pågår etablering af beskyttelses- og potentialudligning af stationsområder, hegn m.v., samt

rydning af beplantning på banearealet og i private haver. Rydningen forventes afsluttet i 2017.

Dette efterår gennemføres projekteringen af køreledningsanlægget og kortlægning af kabler

ved prøvegravning/sugning af fundamentsplaceringer langs banen, så risikoen for overgravede

kabler reduceres mest muligt.

Arbejdet med at sætte kørestrømsmaster op mellem Køge Nord og Næstved begynder i 2018.

42.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Der udarbejdes pt. koordinerende tidsplaner mellem Elektrificeringsprogrammet, Signalpro-

grammet og Femernprojektet. Banedanmark er i dialog med DSB om en etape-opdeling, såle-

des at der fra udgangen af 2019 kan køre el-tog til Køge Station som første etape og videre til

Næstved Station i sommeren 2020 som anden etape.

Der indsættes togbusser fra 8. oktober til 31. januar 2018. Aktiviteterne i sporspærringer efter

den 31. januar 2018 er under detailplanlægning på grund af den ændrede udførelse af Signal-

programmet.

Hastighedsopgraderingen: Hastighedsopgraderingen omfattede banetekniske arbejder som

justering af spor og øget længde af sporsænkninger. Arbejderne er afsluttet, dog tilbydes faca-

deisolering i 2017 til 5 ejendomme langs strækningen, og der er reserveret omkostninger til

ekspropriation af ejendomme i forbindelse med vibrationer, som først kan udføres efter elek-

trificeringen og Signalprogrammets udrulning på strækningen, forventeligt efter 2020. Ligele-

des kan hastigheden først hæves fra 120 km/t til 160 km/t efter udrulning af elektrificeringen

og Signalprogrammet på strækningen.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2017 en bevilget

totaludgift på 653,0 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.

Hastighedsopgraderingen af Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2017 en bevilget to-

taludgift på 45,3 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.

Elektrificering af Aarhus

–

Aalborg (Lindholm)

Formål

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der

truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Jf.

afsnit 4.1.2 om status for udførelsen af VVM for projektet, blev den samlede strækning opdelt i

to delstrækninger.

Projektet vedr. elektrificering af delstrækningen Aarhus

–

Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H

blev igangsat med fortroligt akt. X af 29. juni 2017.

Jernbanen mellem Aarhus (ekskl. Aarhus H.) og Aalborg/Lindholm er ca. 140 km lang og dob-

beltsporet bortset fra strækningen over Limfjordsbroen. Jernbanen elektrificeres ved at hænge

køreledninger op i master langs sporene. Til at forsyne de eldrevne tog med strøm anlægges to

fordelingsstationer på strækningen vest for Randers og syd for Svenstrup, ligesom der på hver

side af banen opstilles et antal autotransformere, som har til formål at fordele strømmen

jævnt. For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller

hæve i alt 52 broer, der leder hen over jernbanen.

Status

De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået

aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015.

Jernbaner

| 43.

Som led i elektrificeringen er der udarbejdet en overordnet udbudsstrategi for de forberedende

arbejder, som omhandler udskiftning eller ombygning af broer, ekspropriation for disse og

eldrift-servitut samt rydning langs banen. Bro-ombygningerne er planlagt til udførelse i årene

2018-2023.

På delstrækningen mellem Langå og Hobro skal de forberedende arbejder til elektrificeringen

udføres i 2018 samtidig med strækningens fornyelsesaktiviteter. For de øvrige delstrækninger

mellem Aarhus H og Lindholm gennemføres de forberedende arbejder for elektrificeringen i

2020 (mellem Hobro og Lindholm) og 2021 (mellem Aarhus og Langå). Elektrificeringen af

strækningen mellem Aarhus og Lindholm finder sted i 2024-2025 efter udrulning af det nye

signalprogram på strækningen. Det bemærkes dog, at tidsplanen for udrulning af det nye sig-

nalprogram på strækningen er under afklaring.

Den budgetmæssige situation

Den med akt. X af 29. juni 2017 bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Projektet gennemføres som en del af projektet Ny Bane København-Ringsted, og der henvises

til afsnittet herom for en status for projektet.

Internet i Tog

Formål

Med et politisk mål om at passagerer på hele statens jernbanenet skal kunne anvende toget

som arbejdsplads senest med udgangen af 2019, er det overordnede projekt, Internet i Tog,

igangsat i 2016. Følgende parter indgår i det etablerede samarbejde: DSB, Arriva, Hi3G, Telia,

Telenor, TDC og Banedanmark. Det overordnede projekt består af tre hovedelementer, der er

indbyrdes afhængige: 1)

indbygning af signalforstærkere fra mobiloperatørerne i DSB’s tog,

indbygning af WiFi-system

for datatransmission i DSB’s tog, samt

3) forbedret radiodækning

langs Banedanmarks jernbanenet.

Hvad sidstnævnte angår, er der med akt. 9 af 13. oktober 2016 afsat en statslig totaludgift på

101,0 mio. kr. (2016-priser) med henblik på at sikre de størst mulige forbedringer af brugerop-

levelsen ved internet i tog via investeringer i radiomaster langs jernbanenettet samt fibernet til

transmission og teknikhytter. De 101,0 mio. kr. er øremærket til den infrastrukturudbygning,

som Banedanmark skal gennemføre, mens mobiloperatørerne afholder udgifterne til radioud-

styr og driften heraf.

Status

Arbejdet med de tre hovedelementer, som er indbyrdes afhængige, er igangsat i 2016 og for-

ventes afsluttet senest med udgangen af 2019.

Som et af hovedelementerne vil infrastrukturudbygningen (af radiomaster, teknikhytter og

fiberforbindelser) i en væsentlig del af 2017 være i projekteringsfasen, hvor der er tæt samar-

bejde bl.a. om placering af radiomaster/radioudstyr mellem mobiloperatørerne og Banedan-

44.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

mark. Et omfattende beregningsarbejde fra mobiloperatørerne med henblik på at udarbejde en

revideret liste over netudbygningen, herunder opdatering og finjustering af placeringen af ra-

diomasterne ud fra den aktuelle og planlagte radiodækning langs Banedanmarks jernbanenet

er væsentligt forsinket og pågår fortsat. Derudover gennemføres resterende surveys af de øn-

skede placeringer af udstyr.

Arbejdet med kommunale byggeansøgninger for hver placering, der er behov for i forhold til

radiodækning, og som er fysisk mulige i forhold til jordbundsforhold mv., fortsættes. Ba-

nedanmark har p.t. indsendt 19 ansøgninger og fået kommunal godkendelse af to, hvilket ef-

terlader projektet med en mere presset udførelsesfase. Der afsøges derfor alternative tilgange

for at sikre projektets realisering. Det kan oplyses, at det samlede antal radiomaster, der skal

etableres langs jernbanenettet vurderes at være op til 75.

Inden etablering af ny radiomast eller ombygning af eksisterende radiomast indgår minimum

én mobiloperatør en lejeaftale med Banedanmark. Banedanmark har af hensyn til den over-

ordnede tidsplan aftalt med mobiloperatørerne, at lejeaftaler efter modtagelsen af kommunale

byggetilladelser vil blive indgået i puljer for at sikre en tidligere opstart af etableringsarbejdet

af radiomasterne.

Den budgetmæssige situation

Totaludgiften for Banedanmarks infrastrukturudbygning er på 103,4 mio. kr. (2017-priser),

som forventes overholdt.

Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring

Formål

Projektet omfatter et dobbeltspor nord for Lindholm station, hvor den nye bane til Aalborg

Lufthavn afgrener ud mod lufthavnen, samt et dobbeltspor syd for Hjørring station. Kapaci-

tetsudvidelserne er nødvendige for at opnå den nødvendige robusthed og punktlighed i trafik-

afviklingen, herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken.

Status

Projektet er igangsat med akt. C af 12. oktober 2017.

Den ændrede strategi for Signalprogrammet medfører imidlertid visse ændringer for projektet.

Anlægsarbejderne forventes for så vidt angår dobbeltsporet ved Lindholm gennemført, så

jernbanen kan tages i brug i 2020, forventeligt med eksisterende sikringsteknologi og med

senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). I 2017-2019 foregår nærmere projektering

af projektet, mens der er udførelse i 2020. Dobbeltsporet ved Hjørring forventes anlagt i 2024

i forbindelse med ibrugtagning af ERTMS på strækningen op til Lindholm.

Projektet ved Lindholm forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme entrepri-

ser som den nye bane til Aalborg Lufthavn. Desuden koordineres med de forberedende arbej-

der for elektrificering.

Den budgetmæssige situation

Den med akt. C af 12. oktober 2017 bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Jernbaner

| 45.

4.2.2.

Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder

Tabel 4.3 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder

(mio. kr. 2017-priser)

Hjemmel / Aftale

Total-udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.17

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Hastighedsopgradering Ryomgård-

Grenå

FL15

55,1

9,4

0,0%

2017

1) Det lave forbrug i forhold til totaludgiften skyldes, at aktiviteterne især er gennemført i juni-september 2017, og at udgifter forbundet

hermed i væsentlig omfang ikke er konteret pr. 30. september 2017.

Projekter anført i tabellen er enten åbnede eller afsluttede siden forrige anlægsstatus.

Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenaa

Der er i juni-september 2017 gennemført en hastighedsopgradering mellem Ryomgård og

Grenaa fra nuværende maksimalt 75 km/t til 100 km/t med henblik på betjening af Aarhus

Letbane I/S’

kommende materiel,

samt etableret en krydsningsstation i Trustrup, således at

der bliver mulighed for halvtimesdrift i myldretiden. Der udestår udelukkende justeringsar-

bejder, som er afhængige af, hvornår Aarhus Letbane åbner til drift. Hastigheden kan først i

fuldt omfang sættes op, forventeligt i 2018, når nedlæggelsen af usikrede overkørsler på

strækningen og opgradering af de resterende overkørsler er gennemført. Arbejderne med

overkørslerne på strækningen finansieres primært af rådighedspuljen til overkørsler, jf. kapitel

11. Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenaa har på finansloven for 2017 en bevilget totalud-

gift på 55,1 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.

46.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

4.3.

Fornyelsesprojekter på baneområdet

I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.) under

gennemførelse.

Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den samle-

de bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår således til at

finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter.

Tabel 4.4 | Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet

(mio. kr. 2017-priser)

Hjemmel

Total-

udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.17

Åbningsår

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020

Udskiftning af køreledningsanlæg på S -

banestrækningen Albertslund - Høje Taastrup

Sporombygning af Køge Bugt -banen

Valby-Svanemøllen

Sporombygning Klampenborg - Helsingør (Kystbanen)

Sporombygning Ryomgård - Grenaa

Sporfornyelse Valby-Frederikssund

Sporfornyelse Langå -Hobro samt ombygning af

Randers Station

Sporfornyelse Ringsted -Nykøbing F. inkl. Nykøbing F.

Station

Akt. N af 12.

maj 2015

Akt. R af 3.

september 2015

Akt. M af 30.

marts 2017

Akt. H af 23.

februar 2017

Akt. S af 3. maj

2017

Akt. D af 12.

okt. 2017

Akt. H af 7. dec.

2017

Akt 42 af 7. dec.

2017

(fortroligt)

181,2

79,0

623,1

382,6

291,7

76,7

29,0

28,5

2016

2018

2017

2018

2017

2018

2021

1) Se dog beskrivelsen af projektets status i teksten.

Anm.:

”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige

ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for

projektet

overholdes. "Åbningsår" angiver, hvornår arbejderne i al væsentlighed er gennemført, og almindelig drift af banen påbe-

gyndt, idet der dog kan udestå mindre mangelarbejder.

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje

Taastrup

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemførte Banedanmark i 2015-

2017 bl.a. en udskiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje

Taastrup. Fornyelsen gennemføres for fremadrettet at reducere risikoen for driftsforstyrrelser

samt sikre en levetid for anlægget på 50 år.

Status

I aktstykket for projektet var det forudsat, at projektet ville blive gennemført fra primo august

2015 til ultimo januar 2016. Projektet blev imidlertid forsinket af flere forhold, hvilket resulte-

rede i, at det nye køreledningsanlæg blev ibrugtaget i juni 2016. Udførelsen af mangelarbej-

Jernbaner

| 47.

derne forventes nu afsluttet ultimo 2017 under forudsætning af, at der opnås de nødvendige

sporspærringer og kørestrømsafbrydelser.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. N af 12. maj 2015 om igangsættelsen af udskiftning

af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup. Den bevilgede

totaludgift forventes overholdt.

Sporombygning af Køge Bugt-banen

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en

sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlægget fra

Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016-2018 for at opretholde det nuværende trafikom-

fang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og reduceret drift på

strækningen.

Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskifter

samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a. fornyelse

af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres arbejde på broerne

på strækningen.

Status

Sporfornyelse på strækningerne Hundige-Åmarken og Køge-Hundige-Køge er gennemført i

2016 med de forsinkelser, som blev beskrevet i Anlægsstatus for 2. halvår 2016. Slutjustering

af disse sporarbejder er afsluttet. Ombygning af en sporskæring og fire sporskifter i Hundige

er gennemført som planlagt i påsken 2017.

Kørestrømsarbejderne med sætning af fundamenter, rejsning og montering af master, samt

ombygning af selve kørestrømsanlægget pågår. Alle fundamenter er pt. sat ned. Kørestrømsar-

bejderne var planlagt til udførelse i totalspærring i sommeren 2016 samt en række natspærrin-

ger mv. i 2. halvår 2017. Dog er arbejderne mellem Enghave og Køge blev forsinket fem måne-

der primært på grund af 10 ugers manglende sporspærringer i sommeren 2017. Alle de udestå-

ende kørestrømsarbejder udføres i 8-timers natspærringer (fra kl. 20-06) samt korte 3-4 ti-

mers spærringer hver nat fem nætter om ugen indtil april/maj 2018. I henhold til aftalen med

entreprenøren skal alle arbejder være udført senest 31. maj 2018, og ikke ultimo 2017 som

tidligere oplyst.”

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af for-

nyelse af Køge Bugt-banen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Valby-Svanemøllen

Formål

48.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en

sporombygning af dele af S-banestrækningen Valby-Svanemøllen, dog ekskl. Valby St. Alle

arbejderne udføres i april-december 2017 fordelt over fem udførelsesetaper. Sporombygningen

omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskifter samt afledte sikrings-,

kørestrøms- og stærkstrømsarbejder.

Status

Projektet har den 7. april 2017 indgået kontrakt med konsortiet Aarsleff/Spitzke om udførelse

af opgaven. Planlægning og mobilisering forud for den første spærring i påsken 2017 har været

ekstraordinær kort.

Projektet er opdelt i fem overordnede etaper, hvoraf den sidste etape ikke har indvirkning på

togtrafikken. De to første etaper blev gennemført i april-juni 2017. De to næste etaper var hhv.

strækningen Østerport-Svanemøllen (i begge spor) i juni-juli måneder og strækningen Køben-

havn H-Valby (i venstre spor) i juli-august måneder. For sidstnævnte strækning måtte hoved-

spærringen udvides.

Sidste etape vedrører syv opstillingsspor ved Dybbølsbro St og løb frem til og med 1. december

2017. Med denne etape blev arbejderne i marken færdiggjort i december og ikke som tidligere

oplyst september, men uden at det havde trafikal betydning.

Budgetmæssig situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. M af 30. marts 2017 om igangsættelse af sporfor-

nyelse af dele af S-banestrækningen Valby-Svanemøllen, dog ekskl. Valby St. Den bevilgede

totaludgift forventes overholdt.

Klampenborg

–

Helsingør (Kystbanen)

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en

sporombygning af strækningen Klampenborg

–

Helsingør (Kystbanen). Arbejderne udføres

henover somrene 2017 og 2018 for at minimere generne for passagererne, samt for at tilpasse

projektet til markedssituationen på jernbaneområdet.

Sporombygningen omfatter bl.a. fornyelse af skinner, sveller, afvanding, sporskifter, sporstop-

pere og ballastrensning samt afledte sikrings- og kørestrømsarbejder. Der indgår desuden en

mindre hastighedsopgradering ved Klampenborg station. Sideløbende med sporarbejdet gen-

nemføres renovering/udskiftning af 12 broer på strækningen.

Status

Projektet har i marts 2017 indgået kontrakt med konsortiet Aarsleff/Spitzke om udførelse af

opgaven. Første etape af projektet henover sommeren 2017 er gennemført som planlagt. I

denne etape har sporarbejderne været fokuseret på stationerne Nivå, Snekkersten og Helsin-

gør, samt det ene gennemgående spor mellem Nivå og Helsingør. Samtidig er der blevet forny-

et en gangbro på Kokkedal station. Strækningen Rungsted Kyst

–

Helsingør genåbnede som

planlagt til drift den 7. august 2017.

Jernbaner

| 49.

Næste etape udføres i sommeren 2018, hvor sporarbejderne foregår på Klampenborg, Skods-

borg og Rungsted Kyst stationer, samtidig med at der udføres broarbejder på 11 broer primært

nord for Rungsted Kyst.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. H af 23. februar 2017 om igangsættelsen af forny-

else af Kystbanen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporombygning Ryomgård

–

Grenaa

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en

sporombygning af strækningen Ryomgård-Grenaa, inkl. begge stationer. Arbejderne udføres i

juni-oktober 2017 i forbindelse med, at strækningen er lukket som følge af etableringen af

Aarhus Letbane.

Sporfornyelsen omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning og -udskiftning,

samt fornyelse af spordele i fem overkørsler på strækningen Ryomgård - Grenaa. På både Ry-

omgård og Grenaa stationer fornys spor 1 og 2. Sporfornyelsen på strækningen og stationerne

medfører afledte arbejder inden for afvanding.

Status

Sporfornyelsen er udført i perioden juni-september 2017, og der udestår nu justeringsarbejder

i form af slut- og etårsjustering, som er afhængige af, hvornår Aarhus Letbane åbner til drift,

og restarbejder såsom reprofilering af grøfter, belægningsarbejder i overkørsler og kabelrepa-

rationer i overkørsler. Arbejdet er koordineret med Aarhus Letbanes anlægsarbejder for elek-

trificering, tilpasning af perroner, udskiftning af sikringsanlæg mv. Sporet blev overdraget til

Aarhus Letbane den 20. september 2017 i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. S af 3. maj 2017 om igangsættelsen af fornyelse af

strækningen Ryomgård-Grenaa. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Valby-Frederikssund

Formål

Formålet med projektet er en fornyelse af S-banestrækningen Valby-Frederikssund, så den

funktionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til nuværende standard. I samme

periode gennemfører Banedanmark fornyelse af ni broer.

Sporfornyelsesprojektet indebærer 12 ugers totalspærring i juni-august 2018, og inden for

denne spærring planlægges det at stille spærringer til rådighed for projektet vedr. anlæg af

Vinge Station.

Status

50.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Projektet er udbudt i 6 fagentreprisepakker i november 2017.

Der er afholdt kommunemøder ultimo oktober/primo november 2017, hvor DSB deltager med

henblik på at få nedsat en arbejdsgruppe til håndtering af den trafikale koordinering på vejnet-

tet. I øvrigt drøftes de nødvendige tilladelser og dispensationer i forbindelse med fornyelses-

projektet samt fælles kommunikation med hver enkelt kommune til borgerne.

Den budgetmæssige status

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. D af 12. oktober 2017 om sporfornyelse af Valby-

Frederikssund. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporfornyelse af Langå

–

Hobro samt ombygning af Randers Station

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en

sporombygning af strækningen Langå-Hobro, inkl. Stevnstrup, Randers, Fårup og Hobro sta-

tioner.

Sporfornyelsen omfatter skinne- og svelleudveksling samt ballastrensning på fri strækning.

I Stevnstrup nedlægges alle spor og sporskifter, så der fremover kun er en gennemkørselsstati-

on. Randers st. ombygges til fire nye spor i nyt tracé med nye perroner og nyt sikringsanlæg. I

Fårup udveksles alle sporskifter. I Hobro ombygges spor 2 og 3, og alle sporskifter og perron-

forkanter ved spor 2 og 3 udskiftes. Sikringsanlægget på strækningen (Randers)–Hobro op-

graderes.

Status

Arbejderne udføres i april–november 2018, dels med enkeltsporsdrift og dels i totalspærring.

Udførelsen er opdelt i to entrepriser: en sporentreprise og en sikringsentreprise.

Udbudsmaterialet for spordelen er udsendt i oktober 2017, og entreprenørtilbud modtages i

december 2017. Der forventes indgået kontrakt for spordelen lige inden jul 2017. Udbudsmate-

riale for sikringsdelen af projektet udsendes i november 2017.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. H af 7. december 2017 om igangsættelse af spor-

ombygning af strækningen Langå - Hobro, inkl. Stevnstrup, Randers, Fårup og Hobro statio-

ner. Projektets bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporfornyelse af Ringsted

–

Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en

sporombygning af strækningen Ringsted - Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station.

Sporfornyelsen omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning og sporskifter

Jernbaner

| 51.

på strækningen. Sporfornyelsen på strækningen og stationerne medfører afledte arbejder in-

den for afvanding.

Projektet indgår som en integreret del af en hovedentreprise, hvor Banedanmark på vegne af

A/S Femern Landanlæg gennemfører en sporteknisk forberedelse af strækningen Ringsted

–

Nykøbing Falster til senere hastighedsopgradering og elektrificering, jf. kapitel 8 om de danske

landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.

Status

Sporfornyelsesprojektet blev sammen med den sportekniske hastighedsopgradering udbudt i

oktober 2016. Banedanmark har med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse

indgået kontrakt med den vindende entreprenør i august 2017.

Arbejderne udføres i en række længere totalspærringer fra marts 2018 til primo 2022.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt akt. 42 af 7. december 2017 om igangsættelse af sporombygning

af strækningen Ringsted

–

Nykøbing Falster inkl. Nykøbing Falster Station. Projektets bevil-

gede totaludgift på 181,2 mio. kr. forventes overholdt.

52.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

4.4.

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet

I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelses- og vedligeholdelsesindsatser på

Banedanmarks jernbanenet.

Tabel 4.5 | Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)

Mio. kr. (2017-pl)

Bevilling

Forbrug / Prognose

Merforbrug

2015

2.254,2

2.342,0

87,8

2016

2.107,3

2.139,5

32,2

2017

1.869,9

2.294,1

424,2

2018

2.488,5

2.608,8

120,3

2019

2.793,5

2.581,6

-211,9

2020

2.396,1

2.483,4

87,3

Total

13.909,5

14.449,4

539,9

Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på konto § 28.63.05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr.

Rækken ”Bevilling”

er baseret på finansloven for 2017, idet der dog er indarbejdet en fremrykning af 200 mio. kr. fra 2019 til 2018, jf. teksten

nedenfor.

Beløbet for ”Forbrug/Prognose”

for 2017 er baseret på udgiftsopfølgning 1, 2017.

Formål

Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for forny-

else og vedligehold for perioden 2015-2020.

Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet frem til

2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de nyanlæg, som

skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.

Status

Banedanmark replanlægger udførelsen af hele anlægsporteføljen, herunder også fornyelses-

projekterne, for perioden 2018-2026 som følge af den nye udrulningsplan for Signalprogram-

met, jf. det særskilte afsnit for Signalprogrammet tidligere i denne publikation. Den reviderede

anlægsplan er én sammenhængende plan med gensidig afhængighed mellem projekterne og er

baseret på realistiske tidsterminer opnået gennem de seneste erfaringer fra både fornyelses-

projekterne, samt udrulningen af hhv. Signalprogrammet og kommende elektrificering af en-

kelte strækninger.

Det bemærkes, at Banedanmark i stigende omfang har oplevet problemer med udførelse af

større sporfornyelsesprojekter. Det ses bl.a. i form af forsinkelser, overskredne totalspærrin-

ger, mange restarbejder, samt overskridelse af planlægningsbudgetter. Samtidig oplever Ba-

nedanmark, at flere af de udenlandske entreprenører, der har opereret på det danske marked,

ikke længere byder på de store sporfornyelsesprojekter. Årsagerne er flere, men der peges især

på kompleksiteten kombineret med de pressede tidsplaner. For at imødegå denne situation

arbejder Banedanmark nu målrettet med at forbedre planlægningsprincipperne for anlægs- og

fornyelsesarbejder på jernbanen. Der arbejdes blandt andet på at reducere kompleksiteten i

opgaverne, forbedre udbudsprocessen og sikre, at de udbudte opgaver matcher entreprenør-

markedets ydelser.

Den budgetmæssige situation

Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug på ca. 540 mio. kr.,

hvilket svarer til opsparingen på Banedanmarks finanslovskonto § 28.63.05 (fornyelse og ved-

ligehold) primo 2015.

Jernbaner

| 53.

I 2017 forventes et større forbrug på fornyelse og vedligehold end bevilget primært som følge

af, at sporfornyelsen af Kystbanen blev flyttet fra 2015 til 2017 som en del af den politiske afta-

le om ændret udførselstidspunkt for aktiviteter i Togfonden fra maj 2014.

På finansloven for 2018 er der indarbejdet en fremrykning af 200 mio. kr. fra 2019 til 2018.

Fremrykningen sker med henblik på at forbedre overensstemmelsen mellem forbrugsforvent-

ningen og den indbudgetterede bevilling på kontoen de kommende år.

I perioden 2018-2020 forventes et højt aktivitetsniveau, hvilket primært vedrører fornyelses-

området, jf. også foregående kapitel 4.3. Af de største fornyelsesprojekter til udførelse i 2018

kan nævnes Kystbanen, Valby-Frederikssund, Langå-Hobro og kørestrømsfornyelse Øster-

port-Holte. Sidstnævnte udføres i 2018-2020. Ringsted-Korsør, Nyborg-Odense og Høje Taa-

strup-Roskilde planlægges udført i 2019, Ringsted-Nykøbing Falster udføres i 2019-2021,

mens København-Høje Taastrup, Hobro-Aalborg og Fredericia-Århus ventes udført i 2020.

Den ændrede strategi for udrulning af Signalprogrammet kan dog medføre væsentlige ændrin-

ger i planen for fornyelsesprojekter i 2018-2020.

54.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Veje

I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende større anlægsprojekter på vejområ-

det.

Afsnit 5.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet, mens

afsnit 5.2 giver en status for igangværende større anlægsprojekter. Afsnit 5.3 giver en status for

større bygværker, og afsnit 5.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.

I kapitel 10 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet.

Boks 2 | Markedssituationen på vejområdet

På vejområdet vurderes markedssituationen at være præget af en fortsat gunstig konkurrencesituati-

on, hvilket underbygges af de positive resultater

–

i form af gunstige priser og tilfredsstillende budin-

teresse

–

som Vejdirektoratet har opnået ved seneste gennemførte udbud. Vejdirektoratet følger lø-

bende udviklingen i aktivitets- og prisniveauet for til stadighed at vurdere konkurrencesituationen på

markedet.

Veje

| 55.

5.1.

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområ-

det

Tabel 5.1 giver en oversigt over samt status for igangværende VVM-undersøgelser, forundersø-

gelser mv. på vejområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik samt even-

tuelle øvrige aftaler.

Tabel 5.1 | Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet

(mio. kr. 2017-priser)

Infrastrukturfonden

VVM af Næstved-Rønnede

Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns

Undersøgelser af en midtjysk motorvej

VVM af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød

Finansloven

Forundersøgelse af en østlig ringvej

(havnetunnel)

i København

VVM-undersøgelse

for udbygning af E45 Vejle – Skanderborg S

VVM-undersøgelse

for udbygning af E45 Aarhus Syd – Aarhus N

VVM-undersøgelse

for udbygning af E45 Aarhus Nord – Randers N

Hjemmel/

Aftale

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 26. aug. 2016

Aftale af 13. dec. 2016

Aftale af 18. nov. 2016

Aftale af 8. dec. 2017

Total

udgift

14,9

3,5

65,0

12,0

24,0

30,0

18,0

30,0

Overholdelse

af totaludgift

Nej

Forbrug pr.

30.09.17

16,3

1,3

3,7

1,8

2,4

1) Der er tidligere gennemført en forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Projektet er afsluttet og fremgår

derfor ikke af tabellen, men der er i forligskredsen reserveret 10 mio. kr. til en evt. kommende VVM-undersøgelse af stræk-

ningen, jf. Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010.

2) Heraf udgør det statslige bidrag 8,0 mio. kr. og bidrag fra interessenter 16,0 mio. kr.

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige

ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden

forventer, at bevillingen til projektet over-

holdes. Eventuelle merudgifter i forhold til et projekts totaludgift afholdes inden for den samlede ramme til undersøgelser.

Særligt vedrørende genberegninger af større vejprojekters samfundsøkono-

I efteråret 2014 blev der igangsat trafikale og samfundsøkonomiske genberegninger af en ræk-

ke større anlægsprojekter, hvor der forelå et færdigt beslutningsgrundlag i form af en anlægs-

lov eller VVM-undersøgelse. Genberegningerne blev den 1. april 2016 fremsendt til forligs-

kredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik fra 2009.

I det fremsendte notat blev der

–

for både de oprindelige beregninger og genberegningerne

–

taget udgangspunkt i projekternes projektbevilling (basisbevilling inkl. 10 pct. reserve), hvilket

fraviger fra normen om, at den interne rente udregnes på baggrund af totalbevillingen (total-

udgiften), dvs. inkl. 30 pct. reserver. Dette har betydet, at Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet i forbindelse med bl.a. besvarelse af TRU 2015-16, L 102 spm. 26 og TRU alm del.,

2016-2017 spm. 381 har anvendt genberegninger med udgangspunkt i projektbevillingen.

På den baggrund medtages nedenstående oversigt over genberegningerne med udgangspunkt i

totalbevillingen. Ved at beregne den interne rente ud fra totalbevillingen er den interne rente

lavere

–

både i VVM-undersøgelserne og ved genberegningerne. Grundlæggende ændres der

imidlertid ikke ved, om projekterne er samfundsøkonomisk rentable, eller ved rangeringen af

projekternes interne rente i genberegningerne.

56.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Tabel 5.2 | Opdateret oversigt over beregnede interne renter fra genberegningerne hhv. VVM-undersøgelserne

ved brug af totalbevilling (totaludgift)

Projekt

Sønderjyske Motorvej

Fredericia S - Kolding

Etape

Udbygning af strækningen mellem MVK Kolding og

Kolding V

Intern rente,

Genberegninger

13,8 %

5,6 %

4,5 %

4,0 %

4,2 %

1,5 %

3,0 %

1,9 %

1,2 %

Intern rente, VVM-

undersøgelserne

14,3 %

8,6 %

6,4 %

5,5 %

7,8 %

4,5 %

14,9 %

6,4 %

2,8 %

Frederikssund-motorvejen 3. etape + 4. etape (Fjordvejen

–

J. F. Willumsensvej)

Fynske Motorvej

Odense V

–

Middelfart

Kalundborg-motorvejen

Nordjysk motorvej

3. Limfjordsforbindelse *

Helsingørmotorvejen

Øverød

–

Isterød

Fynske Motorvej

Syd om Odense **

Rute 26

Aarhus

–

Viborg ***

Udbygning af strækningen Nørre Aaby - Odense Vest (2.

etape + 3. etape)

3. etape Regstrup

–

Kalundborg

Egholmlinjen

2. etape + 3. etape (tilslutningsanlæg ved Isterød)

2. etape (udbygning af hele motorvejen syd om Odense)

Udbygning/anlæg af Viborg V

–

Rødkærsbro

Søbyvad

–

Aarhus

*For 3. Limfjordsforbindelse er der tidligere gennemført nye trafikberegninger med Landstrafikmodellens lavere trafik-

vækst. Der blev derfor i genberegningerne gennemført samfundsøkonomiske beregninger af projektet med Landstrafikmo-

dellen (version 1.0.8.3). På grund af Landstrafikmodellens begrænsninger i modellering af trængsel er disse beregninger dog

behæftet med stor usikkerhed.

**Udbygning syd om Odense gav en meget høj intern forrentning i VVM undersøgelsen, men giver en relativ lav forrentning

i genberegningerne. En væsentlig årsag til dette er, at der i genberegningerne er sammenlignet med en basissituation, hvor

TSA 50 er forudsat ombygget inklusiv en udvidelse af motorvejen til 6 spor frem til MVK Odense. Endvidere er Munkebjerg-

vej forudsat forlænget blandt andet med adgang til det nye Universitetshospital. I VVM undersøgelsen indgik disse anlæg

som en del af selve projektet.

*** Udbygning/anlæg af Søbyvad - Aarhus på rute 26 gav en forholdsvis høj forrentning i VVM-undersøgelsen og den sup-

plerende høring, men giver en lav intern forrentning i genberegningerne. En væsentlig årsag til det er, at den tilladte ha-

stighed mellem Rødkærsbro og Viborg er hævet til 90 km/t i basissituationen i genberegningerne. Endvidere er der i genbe-

regningerne i basissituationen, i modsætning til VVM-undersøgelsen, forudsat motorvej mellem Herning og Holstebro.

Der gennemføres nye genberegninger, når den næste version af landstrafikmodellen (LTM2.0)

er klar, forventeligt i 2018.

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede

I Trafikaftale 2014

–

udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014

fremgår det, at:

”Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en forundersøgelse af

mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede. Forundersøgelsen om-

fatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder, hvor en motorvej i linjeføring

A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast.

Parterne reserverede med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 15,0 mio. kr. til en

VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede. Parterne er på bag-

grund af forundersøgelsens resultater enige om at igangsætte en VVM-undersøgelse af rute

54, Næstved

–

Rønnede. Der afsættes 15,0 mio. kr. til undersøgelsen.

Parterne er samtidig enige om at afsætte 350,0 mio. kr. til en 1. etape af Rute 54 fra Sydmo-

torvejen (ved Rønnede) mod Næstved."

VVM-undersøgelsen på rute 54 Næstved-Rønnede blev igangsat af Vejdirektoratet i 2014, hvor

de fire forslag til linjeføringer fra forundersøgelsen udbygget i motorvejsstandard indgår.

Veje

| 57.

VVM-undersøgelsen blev afsluttet i efteråret 2016 og VVM-redegørelsen blev offentliggjort den

21. november 2016. Den var i høring indtil den 20. januar 2017.

Med aftale om Linjeføring af motorvej mellem Næstved og Sydmotorvejen (Rønnede) af 19.

april 2017 blev parterne enige om, at linjeføringen for en motorvej mellem Næstved og Sydmo-

torvejen (ved Rønnede) fastlægges i VVM-undersøgelsens forslag A, inkl. mindre justeringer

svarende til Vejdirektoratets indstilling. Ud af den oprindelige reservation til en 1. etape på

336,4 mio. kr. (2017-priser) afsættes en pulje på 56,5 mio. kr. til forlodsovertagelser af ejen-

domme i den valgte linjeføring. Den resterende reservation opretholdes, indtil der er truffet

beslutning om hel eller delvis finansiering af anlægsprojektet. Der arbejdes med at pålægge

byggelinjer på det besluttede forslag.

Den afsatte bevilling til VVM-undersøgelsen blev overskredet, men merforbruget dækkes af

mindreforbrug på andre af Vejdirektoratets undersøgelser.

Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns

I Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august 2016

fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 3,5 mio. kr. til en forundersøgelse af en aflast-

ningsvej på Stevns.

Projektet er startet op og Vejdirektoratet er i kontakt med Køge og Stevns Kommuner omkring

processen og projektet. Undersøgelserne og skitseprojekteringen pågår som forventet.

Undersøgelser af en midtjysk motorvej

I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotor-

vejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår, at

”Parterne er

enige om at afsætte 40

mio. kr. til en VVM-undersøgelse af Give-Billund-E20-Haderslev, hvor en linjeføring hhv. øst

og vest om Billund undersøges. Parterne er herudover enige om at afsætte 25 mio. kr. til en

forundersøgelse af en nordlig korridor mellem Hobro-Viborg-Rute 15-Give med udgangs-

punkt i linjeføringskorridorer over hhv. Herning og tættere på Silkeborg.”

Projekterne er igangsat i Vejdirektoratet. For strækningen Give-Billund-Lunderskov er offent-

lighedsfasen gennemført, og undersøgelserne pågår som forventet. For strækningen Hobro-

Viborg-Give er undersøgelserne, heriblandt en erhvervsanalyse, påbegyndt.

VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød

I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotor-

vejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 12

mio. kr. til en VVM-undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen fra Allerød til Hille-

rød.

58.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Projektet er igangsat i Vejdirektoratet. Vejdirektoratet er i kontakt med Allerød og Hillerød

kommuner. Offentligheds- og høringsfasen er overstået, og undersøgelserne er igangsat som

planlagt.

Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København

Med Aftale om finansloven for 2017 har parterne afsat midler til en forundersøgelse af en øst-

lig ringvej i København. Forundersøgelsen skal blandt andet kortlægge omkostningerne for-

bundet med en østlig ringvej og undersøge mulighederne for privat medfinansiering for derved

at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag. Formålet er at tilvejebringe et bedre fagligt

grundlag for en politisk drøftelse og eventuelt principbeslutning om projektet, herunder for-

hold om finansiering, organisering, trafik, miljø, teknik, samfundsøkonomi mv. En østlig ring-

vej i København vil blandt andet kunne binde det overordnede vejnet sammen øst om Køben-

havn og aflaste biltrafikken i byen.

Det ventes at tage omkring 2 år at gennemføre forundersøgelsen, der blev igangsat i foråret

2017. Undersøgelsen forløber som planlagt.

Forundersøgelsen forventes at koste 24 mio. kr. (2017-priser). På finansloven for 2017 er der

afsat 8 mio. kr. som et statsligt bidrag til forundersøgelsen. De resterende 16 mio. kr. finansie-

res af projektets øvrige interessenter, som er Københavns Kommune, Region Hovedstaden og

Refshaleøens Ejendomsselskab A/S.

VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle

–

Skanderborg S

Med Aftale om finansloven for 2018 afsætter parterne midler til en VVM-undersøgelse af en

udbygning af den ca. 35 km lange motorvejsstrækning mellem Vejle (Hornstrup) og Skander-

borg Syd. Undersøgelsen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konse-

kvenser af en udbygning af strækningen fra 4 til 6 spor.

En VVM-undersøgelse af strækningen mellem Vejle og Skanderborg S kan gennemføres på ca.

2 år indenfor en ramme på 30 mio. kr. og igangsættes i 2018.

VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd

–

Aarhus Nord

Med Aftale om finansloven for 2018 afsætter parterne midler til en VVM-undersøgelse af en

udbygning af den ca. 16 km lange strækning vest om Aarhus mellem Aarhus Syd og Aarhus

Nord. Undersøgelsen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konse-

kvenser af en udbygning af strækningen fra 4 til 6 spor.

En VVM undersøgelse af strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord kan gennemføres på

ca. 2 år indenfor en ramme på 18 mio. kr. og igangsættes i 2019.

Veje

| 59.

VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord

–

Randers N

Med Aftale om finansloven for 2018 afsætter parterne midler til en VVM-undersøgelse af en

udbygning af den ca. 35 km lange strækning mellem Aarhus Nord og Randers N. Undersøgel-

sen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en udbyg-

ning af strækningen fra 4 til 6 spor.

En VVM undersøgelse af strækningen mellem Aarhus Nord og Randers N kan gennemføres på

ca. 2 år indenfor en ramme på 30 mio. kr. og igangsættes i 2018.

60.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

5.2.

Anlægsprojekter på vejområdet

5.2.1.

Igangværende projekter

Nedenfor gives en status på igangværende større anlægsprojekter på vejområdet. Næste afsnit

indeholder en oversigt over projekter, som er åbnet for trafik, og hvor kun mindre færdiggørel-

sesarbejder udestår. Bilag 4 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangvæ-

rende større anlægsprojekter på statsvejnettet.

Tabel 5.3 | Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter

(mio. kr. 2017-priser)

Hjemmel/

Aftale

FL2000

Akt. 90 2008/2009

Akt. 85 2012/2013

Total-

udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.17

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)

1.310,5

3.718,1

2.333,6

429,8

4.082,7

182,7

281,0

1.014,0

2.156,3

1.683,1

70,8

129,1

3,6

2,8

17%

48%

57%

14%

44%

59%

2013 (Hønsinge

omfartsvej: 2017)

Sydlige del: 2017

Nordlige del: 2018

1. etape: 2015

2. etape: 2017

2019

Vejforbindelse: 2022

Baneforbindelsen: 2023

2020

Anlægslov L1533 af

Greve S.-Køge S. (udbygning af Køge Bugt-

21. dec. 2010 Akt. 83

motorvejen, 1. og 2. etape)

2012/2013

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)

Storstrømsbroen

Udbygning af rute 11 gennem Ribe (Ribe

omfartsvej)

Haderup Omfartsvej

Finansloven

Udvidelse af E45, Aarhus S - Skanderborg

FL17

Anlægslov L526 af

29. april 2015

Anlægslov L175 af

26. maj 2015

Akt. 24 2016/2017

Anlægslov 382 af

26. april 2017

519,0

2.400,0

32,6

29%

2020

2022

Udvidelse af Vestfynske Motorvej, Nr. Aaby-

FL18

Odense V

Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige

ændringer.

”Totaludgift” svarer til

den samlede bevilling (inkl. 30 pct.-reserve) på seneste finanslov.

”Overholdelse af total-

udgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes.

"Disponeret projektreser-

ve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.

Note: Åbningsåret for E45, Aarhus S

–

Skanderborg S er i tabellen angivet til 2020 jf. finansloven for 2017. Det antages

imidlertid, at udbygningen af E45, Aarhus

–

Skanderborg ikke nødvendiggør gennemførelse af en VVM-undersøgelse. Hvis

projektet ikke er VVM-pligtigt, vil den udvidede strækning i stedet kunne tages i brug ved udgangen af 2018 med udestående

færdiggørelsesarbejder i 2019.

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem Holbæk og

Vig ved at opgradere til en 2+1 motortrafikvej på hele strækningen.

Status

Selve motortrafikvejen åbnede for trafik i 2013.

Anlæg af Hønsinge Omfartsvej er imidlertid en del af projektet, jf. akt. 170 af 2. august 2011.

Grundet kravet om udarbejdelse af VVM-redegørelse og efterfølgende supplerende VVM-

Veje

| 61.

redegørelse kunne omfartsvejen ikke åbne i 2014 som forudsat i aktstykket. Anlægsarbejderne

er i stedet startet op primo september 2016, og omfartsvejen åbnede d. 24. oktober 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 1.310,5 mio. kr. (2017-priser).

Der er tidligere tilbageført i alt 397,8 mio.kr. af projektets oprindelige totaludgift til Infrastruk-

turfonden. Der forventes en mindre yderligere billiggørelse af projektet.

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)

Formål

Der er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved Aulum og

Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på hovedlandeve-

jen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set i lyset af det

kommende sygehus i Gødstrup.

I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokratiet,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti anføres følgende:

”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motorvej

i en

linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som motorvej på vej-

forbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.

Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem motorvejs-

forbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.

I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”

Status

Projektet forløber planmæssigt. 1. etape fra Snejbjerg til Sinding S åbnede 28. maj 2017 med

visse efterfølgende arbejder. Strækningen mellem Tvis og Sinding åbnede d. 27. november

2017. Hele motorvejen forventes at kunne åbne i 2018.

Projektets syv totalentrepriser, fire hovedentrepriser og 10 mindre fagentrepriser er alle ud-

budt og kontraheret.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 3.718,1 mio. kr. (2017- priser),

som forventes overholdt. Der blev med finansloven for 2017 og i henhold til Aftale om linjefø-

ring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 tilbageført 50,0 mio. kr. (2017-priser) fra pro-

jektets oprindelige bevilling til den generelle offentlige investeringsramme som følge af en

forventet billiggørelse af projektet. Der forventes en yderligere billiggørelse af projektet.

62.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape)

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejen mellem

Greve Syd og Køge, herunder at styrke muligheden for at kombinere biltrafikken med kollektiv

transport ved den kommende station i Køge Nord.

Status

Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) åbnede 31. august 2015, godt og vel et år tidlige-

re end oprindeligt planlagt.

Strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape) blev åbnet i efteråret 2016 i 4 smalle spor. 2. etape

blev som følge af de gode erfaringer fra 1. etape udbudt som to strækningsopdelte hovedentre-

priser samt en række fagentrepriser.

I sommeren 2017 blev der udført slidlagsarbejder og strækningen blev i den forbindelse redu-

ceret til 3 spor med en fjerde reversibel vognbane for at opretholde kapaciteten i myldretiden.

Strækningen blev færdig i sensommeren 2017 og dermed godt et år tidligere end oprindeligt

planlagt. Der vil dog pågå mindre færdiggørelsesarbejder frem til 2018.

Projektet blev udført i tæt koordination med Banedanmarks projekt om anlæg af en ny jernba-

ne mellem København og Ringsted. Alle arbejder i relation til Banedanmark er færdiggjort.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 2.333,6 mio. kr. (2017- priser).

Der blev med finansloven for 2017 tilbageført i alt 49,5 mio. kr. (2017-priser) til Infrastruktur-

fonden fra projektets oprindelige bevilling som følge af en forventet billiggørelse af projektet.

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)

Formål

Regionalt betjener Skovvejen byområderne Kalundborg og Holbæk samt ferie- og fritidstrafik

til sommerhusområderne på Røsnæs vest for Kalundborg. Strækningen har en del pendlertra-

fik. Pendlingen i retning fra Kalundborg mod Holbæk og hovedstadsområdet er størst og har

samtidig været støt stigende de seneste 10 år. Samtidig medfører erhvervsområderne i den

vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung erhvervstrafik på strækningen. Projektet

er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidige trafikvækst samt erhvervs- og

samfundsudviklingen i området.

Status

Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven den 21. april 2015. Der var første

spadestik d. 28. september 2017. Projektet forløber planmæssigt og forventes åbnet ultimo

2019.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 429,8 mio. kr. (2017-priser),

som forventes overholdt.

Veje

| 63.

Storstrømsbroen

Formål

Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren

mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive

styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kom-

mende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen og udvidelsen af jernba-

nelinjen mellem Ringsted og Rødby. Ved Femern Bælt-forbindelsens åbning vil en stor mæng-

de passager- og godstog mellem Skandinavien og Centraleuropa blive ført over Storstrømsbro-

en. Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne

holde til den øgede jernbanegodstrafik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.

Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen vil den

fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres.

Status

Anlægslov er vedtaget 26. maj 2015. Der er 1. juli 2016 truffet politisk aftale om at fremrykke

færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro til 2022 for vejforbindelsen og til 2023 for banefor-

bindelsen.

Ekspropriationer er gennemført. Der er afsagt en taksaktionsafgørelse d. 19. september 2017

vedrørende ekspropriation af gartneri på Masnedø.

Udbud af totalentreprisen (indeholdende størstedelen af entreprisearbejderne) er gennemført

ved anvendelse af konkurrencepræget dialog med tre dialogrunder. Det økonomisk mest for-

delagtige tilbud er afgivet af JV Itinera s.p.a, Condotte s.p.a og Grandi Lavori Fincosit s.p.a.

Kontrakt forventes indgået primo 2018.

I bemærkningerne til anlægsloven er angivet, at projektet skal undersøge, om der indenfor

anlægsbudgettet er mulighed for at forkorte dæmningen og i stedet forlænge broen. Der har i

dialogen med tilbudsgiverne i udbudsprocessen været drøftet en forlængelse af broen og af-

kortning af dæmningen med ca. 150 m. Det er Vejdirektoratets vurdering, at den visuelle for-

bedring vil være begrænset. Meromkostningen for en længere bro ville øge risikoen for, at

budgettet ikke kunne holdes, hvorfor Vejdirektoratet anbefalede ikke at afkorte dæmningen.

Forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik, blev d. 1. maj 2017 orienteret om denne

anbefaling og blev anmodet om at tage stilling hertil. Forligskredsen havde ingen indvendinger

imod Vejdirektoratets anbefaling.

Opfyldning af de lavvandede områder ved kysten har ligesom dæmningslængden været drøftet

med tilbudsgiverne i udbudsprocessen, og alle entreprenører har i deres tilbud set en fordel i

at nyttiggøre og genanvende materialer fra projektet som opfyldning på begge sider af den nye

dæmning, hvorfor dette nu er indarbejdet i projektet. Forligskredsen vil på et senere tidspunkt

skulle tage stilling til, hvorvidt der skal ske en yderligere opfyldning af området mellem dæm-

ningerne, for eksempel med materiale fra den eksisterende dæmning som angivet i bemærk-

ningerne til anlægsloven.

Arkæologiske undersøgelser er afsluttet i efteråret 2017. Energinets søkabel er omlagt, og eksi-

sterende kabel er fjernet i november 2016.

64.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Det bemærkes, at sen fastlæggelse af tidsplan både for dette projekt og de tilstødende jernbane-

projekter (Ringsted-Femern Banen) samt Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet gi-

ver udfordringer for grænseflader og anlægstidsplan, herunder koordinering af sporspærringer.

Forventningen er dog, at det ikke påvirker Storstrømsbroens samlede tidsplan og økonomi.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 4.082,7 mio.kr. (2017-priser).

Projektøkonomien er forbedret som følge af et gunstigt licitationsresultat, men vurderes fort-

sat at være stram. Detailprojekteringen har således givet anledning til en række merudgifter,

bl.a. til arkæologi, sikring af konstruktionen mod skibsstød og islast samt til fundering. Total-

udgiften forventes overholdt.

Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.

Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej)

Formål

Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer på den mest belastede strækning på rute

11 gennem Ribe by. Samtidig vil projektet begrænse påvirkningen af den omkringliggende na-

tur, herunder Ribe Marsken. Projektet indebærer en udbygning af den eksisterende rute 11 til

to spor i hver retning. Endvidere omfatter projektet etablering af støjskærme på østsiden af

rute 11, ombygning af signalregulerede kryds og etablering af to shunts på rundkørslen ved

Plantagevej. Endelig etableres en klapbro over Ribe Å, således at høje skibe igen får mulighed

for at sejle til skibsbroen i Ribe.

Status

Projektet er blevet tiltrådt og igangsat ved akt. 23 af 1. december 2016. Der er gennemført of-

fentligt informationsmøde 9. marts 2017. Der er identificeret særlige problemstillinger vedr.

meget høj grundvandsstand og problematiske funderingsforhold for den planlagte klapbro,

som der arbejdes med at finde en løsning på.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 182,7 mio. kr. (2017-priser),

som forventes overholdt. Grundet de ovenfor nævnte problemer med grundvand og fundering

vurderes budgettet at være stramt.

Haderup omfartsvej

Formål

En omfartsvej vest om Haderup anlagt som 2+1 motortrafikvej med midterautoværn og di-

mensioneret til en hastighedsbegrænsning på 100 km/t har et højt samfundsøkonomisk afkast.

Vejdirektoratet afsluttede i 2014 VVM-undersøgelsen af omfartsvejen. Undersøgelsen viste, at

en omfartsvej ved Haderup vil kunne aflaste strækningen gennem byen for tung trafik og bi-

drage til at forbedre fremkommeligheden gennem byen.

Veje

| 65.

Status

Projektets anlægslov blev vedtaget d. 4. april 2017 og trådte i kraft d. 1. maj 2017.

Projektet er under opstart. Linjebesigtigelsen blev gennemført den 4. og 5. oktober 2017, og

ekspropriationskommissionen har godkendt det fremlagte projekt.

Vejen forventes at åbne i efteråret 2020, med færdiggørelsesarbejder i 2021.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på anlægsloven en bevilget totaludgift på 281,0 mio. kr. (2017-priser), som for-

ventes overholdt.

Udvidelse af E45, Aarhus S

–

Skanderborg S

Formål

Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte midler til en udvidelse af

motorvejen E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S.

Den østjyske motorvej E45 er en central transportkorridor med afgørende betydning for den

økonomiske udvikling i Østjylland. På strækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S er der

imidlertid allerede i dag trængselsproblemer i myldretiden. Disse problemer vil blive værre i

takt med yderligere trafikvækst i hele den østjyske korridor, og strækningen risikerer i stigende

grad at blive en trafikal flaskehals.

Projektet skal afhjælpe disse problemer og forbedre fremkommeligheden på E45.

Status

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har truffet beslutning om, at projektet ikke er VVM-pligtigt.

Forberedende arbejder (forstærkning af nødspor) blev udbudt april 2017 og gennemført i løbet

af sommeren 2017. Der blev gennemført ekspropriationsforretning i oktober 2017.

Projektet blev udbudt som en stor totalentreprise, og kontraheret den 26. oktober 2017.

Projektet forløber planmæssigt og forventes færdigt i løbet af 2019. Vejdirektoratet arbejder

dog på at åbne de nye spor for trafik allerede med udgangen af 2018. Derefter følger et slid-

lagsarbejde i sommeren 2019, hvorefter vejen står helt færdig.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 519,0 mio. kr. (2017-priser),

som forventes overholdt.

Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V

Formål

66.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Der er voksende trængselsproblemer i myldretidsperioderne på E20 Fynske Motorvej på

strækningen mellem Nr. Aaby og Odense V, og omfattende kødannelse ved trafikulykker og

andre hændelser. Der er tidligere vedtaget en anlægslov for udbygning af Fynske Motorvej

mellem Middelfart og Odense V fra 4 til 6 spor, og første etape fra Middelfart til Nr. Aaby er

gennemført.

Med aftale om finansloven for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at gennemføre

anden etape af det samlede projekt, og der udvides således fra 4 til 6 spor mellem Nr. Aaby og

Odense V.

Status

Projektet igangsættes med finansloven for 2018.

Inden anlægsarbejdet kan igangsættes, skal der gennemføres en opdatering af plangrundlaget,

detailprojektering, myndighedsbehandling, arealerhvervelse, udbud af anlægsarbejdet samt

forberedende anlægsarbejder.

Vejdirektoratet vil her foretage en vurdering af forudsætningerne som beskrevet i anlægsloven

og VVM-undersøgelsen, som næsten er 10 år gamle. Dette omhandler bl.a. gennemførelse af

støjberegninger og vurdering af udformningen af tilslutningsanlæg. Det forventes, at evt. pro-

jektændringer vil ligge indenfor rammerne af den gennemførte VVM-undersøgelse.

Vejdirektoratet forventer, at den færdige udvidelse kan stå klar i 2022.

Den budgetmæssige situation

Projektet bevilges på finansloven for 2018 en totaludgift på 2.400,0 mio. kr. (2018-priser),

som forventes overholdt.

5.2.2.

Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder

Tabel 5.4 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder

(mio. kr. 2017-priser)

Hjemmel / Aftale

Total-

udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.17

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Tilslutningsanlæg 50 ved Odense

Øverødvej-Hørsholm S.

(Helsingørmotorvejen 1. etape)

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)

Nordlig Omfartsvej ved Næstved

Udbygning af strækning i forlængelse af

Djurslandsmotorvejen

Rundkørselsforhold ved Viborg

Forbedring af kapaciteten ved den

eksisterende Limfjordsforbindelse

Akt. 81 2012/2013

Anlægslov L528 af

26. maj 2010

Anlægslov af 6. maj

2009

Anlægslov L459 af

18. maj 2011

Akt 48 af 4.

december 2014

FL2015

Akt. 48 2014/2015

200,0

1.238,8

5.082,5

714,1

55,1

23,1

32,4

142,2

885,3

3.740,0

571,0

42,8

16,9

16,4

47%

59%

81%

86%

100%

38%

2016

2015

Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige

ændringer.

”Totaludgift” svarer til bevillingen på seneste finanslov. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægs-

myndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektre-

serven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.

Veje

| 67.

Projekterne i tabellen er åbnet, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Der udestår

mindre færdiggørelsesarbejder. De fleste af projekterne færdiggøres med mindreforbrug i for-

hold til projektbevillingerne.

For projektet Tilslutningsanlæg 50 ved Odense er der en forventning om en mindre billiggørel-

se.

Projektet Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape) åbnede i 3 ful-

de spor i hver retning og med fuld hastighed den 3. august 2016. Der er tilbageført 200,8 mio.

kr. til Infrastrukturfonden.

For Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) åbnede første delstrækning mellem Hårup og Låsby i

december 2014, mens strækningen fra Funder til Hårup åbnede 11. september 2016. Der er

tilbageført ca. 1,5 mia. kr. til Infrastrukturfonden som følge af en billiggørelse af projektet.

Efter åbning af strækningen fra Funder til Hårup har det vist sig, at beboerne langs enkelte

delstrækninger har et højere støjniveau end forventet, og der vil blive igangsat supplerende

tiltag for at reducere dette.

Projektet Nordlig omfartsvej ved Næstved åbnede 30. oktober 2016. Projektet gennemføres

inden for projektbevillingen.

Projektet Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurslandsmotorvejen åbnede for trafik i

alle spor 5. november 2016. Projektet forventes gennemført inden for projektbevillingen.

Anlægsarbejderne for projektet Rundkørselsforhold ved Viborg er afsluttet i december 2016

som planlagt. Dog lægges slidlag først i 1. halvår 2017. Projektet gennemføres inden for pro-

jektbevillingen.

For projektet Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende Limfjordsforbindelse er der til-

bageført 4,8 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

68.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

5.3.

Større vedligeholdelsesprojekter

I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse.

Tabel 5.5 | Økonomioversigt over vedligeholdelsesprojekter på vejområdet

(mio. kr. 2017-priser)

Hjemmel

Akt 41 af 19. dec. 2013

Akt 59 af 29. okt. 2015

Akt 68 af 21. nov. 2011

Akt 67 af 22. aug. 2013

Akt C 2016/2017

Total-

udgift

253,2

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.17

222,9

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Skibsstødssikring

Finansloven

Mønbroen

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Gl. Lillebæltsbro

124,6

159,3

Fortroligt

104,8

105,7

2,2

2016

2017

2020

2015/2016

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet

har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige

ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet

overholdes.

Mønbroen

Formål

Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende konstruk-

tionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.), der på længe-

re sigt vil nedsætte behovet for reparationer.

Status

Hovedistandsættelsen af bropladen er færdig, der udestår kun enkelte garantiarbejder. Som et

led i færdiggørelsen genetableres vej-/stibelysningen på broen.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevilget to-

taludgift på 124,6 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Formål

Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der forhindrer

jorden i at skride) ved etablering af nye jordankre, da de eksisterende flere steder er i meget

ringe stand.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 67 af 22. august 2013.

Det samlede forstærkningsprojekt forløb i fire etaper: Én hvert år i perioden 2014-17. Første

års etape (vestlig side nær Kildegårdsplads) blev afsluttet ultimo oktober 2014, og andet års

Veje

| 69.

etape (østlig side nær Kildegårds plads) blev afsluttet primo oktober 2015. Tredje års etape

(vestlig side ved Tuborgvej) blev afsluttet i oktober 2016. Fjerde og sidste etape (østlig side ved

Tuborgvej) blev påbegyndt i april 2017 og forventes at være afsluttet ved udgangen af 2017.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 67 af 22. august 2013 har projektet en bevilget totalud-

gift på 159,3 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.

Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbroen

–

fornyelse af vejbanen

Formål

Formålet med projektet er en fornyelse af vejbanen på Gl. Lillebæltsbroen. Fornyelsen er nød-

vendig, efter at en række eftersyn de seneste 15 år har konstateret, at kørebanebetonen er i så

ringe en stand, at en hovedistandsættelse skal udføres nu for at hindre hyppige driftsreparati-

oner med gener for trafikken. Fornyelse af vejbanen vil endvidere mindske risikoen for pludse-

lig længerevarende lukning af hele broen på grund af større skader ved de tværgående fuger.

Yderligere vil en fornyelse af vejbanen, nu hvor den underliggende konstruktionsbeton (den

bærende del) stadig kan fornyes og levetidsforlænges ved hjælp af betonreparationer, være

betydelig mindre omkostningstung, end hvis arbejdet udskydes i en længere årrække.

Projektet forventes at forlænge holdbarheden af Gl. Lillebæltsbroen med ca. 50 år.

Status

Projektet blev igangsat med Finansudvalgets tilslutning til fortroligt akt. C af 24. november

2016.

Akt. C afsætter to år (2017 og 2018) til gennemførelse af projektet. Imidlertid vil en del af ar-

bejdet skulle foretages inden for jernbanens sikkerhedszone, hvilket ikke var forudsat i den

oprindelige tidsplan. Tidsplanen er derfor ikke længere realistisk, idet arbejdet kræver koordi-

nering flere år forud med hensyn til sporspærringer.

Arbejdet forventes kontraheret primo 2018. Anlægsarbejdet gennemføres hovedsageligt i 2018

og 2019, men mindre følgearbejder, der hverken forstyrrer banen eller vej-trafikken, forventes

i 2020:



I 2018 arbejdes i kørebanen længst væk fra jernbanen.

I 2019 arbejdes i kørebanen tættest på jernbanen.

Den budgetmæssige situation

Den med fortroligt akt. C af 24. november 2016 bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Limfjordstunnelen

–

sætningsskader og indtrængning af havvand

Formål

Formålet med projektet er at finde årsagen til, at Limfjordstunnelen mod forventning fortsæt-

ter med at sætte sig. Når dette er klarlagt, skal der findes den mest optimale måde at sikre en

70.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

levetidsforlængelse af tunnelen, idet der pt. forventes, at opretholdelse af tunnelens funktion

efter ca. 2050 kan være vanskelig.

Der er således behov for at finde en langtidsholdbar løsning på sætningerne og den deraf for-

øgede vandindtrængning.

Status

For at kortlægge årsagerne til, at Limfjordstunnelen fortsat sætter sig, er der nedsat en geotek-

nisk ekspertgruppe, og der er foretaget drøftelser med Aalborg Universitet og planlagt målin-

ger af jordbundslagenes indhold.

Vejdirektoratet forventer at være klar med en indstilling til løsning i efteråret 2018.

Veje

| 71.

5.4.

Efterslæbsnedbringelse mv.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der afsat

1,4 mia. kr. for årene 2014 til 2017 med henblik på fortsat at sikre den på lang sigt billigste

vedligeholdelsesindsats. Der overføres midler hertil fra anlægsprojekternes centrale reserver i

takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis der ikke kan frigives

tilstrækkelige midler.

På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse for perioden 2014-2017 er målsæt-

ningen, at efterslæbet på statsvejnettet samlet set skal nedbringes i et omfang svarende til i alt

480 mio. kr. (2010-priser), jf. tabel 5.6. Målsætningen ligger i forlængelse af den i 2012 gen-

nemførte midtvejsevaluering af Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdelsesplan for 2010-2013.

Tabel 5.6 | Nedbringelse af efterslæb 2014-2017 (beregningsteknisk opgørelse i 2010-priser)

Nedbragt efterslæb i 2010-priser (akkumuleret)

Mio kr.

Mål

2014

Faktisk

Mål

2015

Faktisk

Mål

2016

Faktisk** Mål

2017

Faktisk

Mål

2014-2017

Faktisk

Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt

efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb

Belægninger*

Små bygvær-

ker

Store byg-

værker

I alt

155

153

124

134

302

169

276

124

201

391

399

155

609

124

268

480

124

268

480

Anm.: Beregningsteknisk opgørelse angivet i 2010-priser (jf. forudsætningsindeks, finansloven) med angivelse af måltal for

aftaleperioden 2014-2017 hhv. faktisk nedbragt efterslæb i 2014- 2016. Måltallene er baseret på midtvejsanalysen fra 2012.

*) Det faktisk resterende efterslæb på belægninger primo 2014 udgjorde 55 mio. kr., mens der var forudsat et resterende

efterslæb på 124 mio. kr.

**) Det samlede efterslæb på statsvejnettet er fuldt nedbragt ved udgangen af 2016. En del af årsagen er en justering af

efterslæbets størrelse, som følge af Vejdirektoratets opdaterede tilstandsvurderinger vedrørende bygværker, jf. beskrivelse

nedenfor.

Vejdirektoratet arbejder løbende på at forbedre de metoder, der anvendes til at vurdere akti-

vernes tilstand med henblik på at muliggøre en stadig mere præcis fastlæggelse af det økono-

misk optimale tidspunkt for udførelse af vedligeholdsarbejder. I 2016 blev der på baggrund af

visuelle eftersyn og opdaterede tilstandsvurderinger foretaget en teknisk justering af det op-

gjorte efterslæb på bygværker, da efterslæbet viste sig at være mindre end forudsat (inden den

opdaterede tilstandsvurdering var forventningen, at det resterende efterslæb på bygværker

ultimo 2016 ville udgøre 242 mio. kr. (2010-priser)). Det svarer til en generel forlængelse af

levetidsforventningen for kritiske bygværkselementer. Som konsekvens heraf er der på nuvæ-

rende tidpunkt ikke nogen bygværker, der har overskredet det optimale tidspunkt for vedlige-

hold, og dermed er der ikke et efterslæb på små og store bygværker.

Efterslæbet på statsvejnettet er løbende blevet nedbragt i henhold til de politiske aftaler om en

forstærket vedligeholdelsesindsats. De forestående vedligeholdelsesopgaver i tilknytning til

statsvejnettet har henset til udviklingen i efterslæb på baggrund af de senest gennemførte til-

standsvurderinger karakter af ”tilkomne arbejder”. Det vil sige, at aktiver

til udførelse i 2017

72.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

repareres på det økonomisk optimale tidspunkt. Vejnettet forventes overordnet at være i vedli-

geholdelsesmæssig balance frem mod aftaleperiodens udløb ultimo 2017.

Grundet aftaleperiodens snarlige udløb, har der været gennemført en analyse vedrørende det

fremadrettede behov for kapitalbevarende vedligeholdelse. Analysen viser et samlet behov på

2.781 mio. kr. (2017-priser) i perioden fra 2018 til 2021, såfremt den vedligeholdelsesmæssige

balance på vejnettet skal fastholdes. Den nuværende finanslovsbevilling i samme periode ud-

gør 2.063 mio. kr. (2017-priser). Det vil medføre, at der igen opbygges efterslæb

–

med mer-

omkostninger for staten til følge, da det vil være nødvendigt at udskyde arbejder for i alt 718

mio. kr. i perioden, hvilket medfører ekstra omkostninger.

Vejdirektoratet vil prioritere vedligeholdelsesarbejderne indenfor de bevillingsmæssige ram-

mer med henblik på at minimere meromkostningerne ved udskydelse af arbejder, og at der

dermed ikke opbygges unødigt efterslæb. Det betyder i praksis, at Vejdirektoratet vil prioritere

belægningsarbejder (da belægninger nedbrydes hurtigere og dermed har højere udskydelses-

omkostninger), idet man dog så vidt muligt vil opretholde sikkerhed og funktionalitet for byg-

værker

Med den nuværende prioritering forventes der meromkostninger på 191 mio. kr. som følge af

periodens udskudte arbejder. Meromkostningen udgør 26,6 pct. af den samlede udskydelse og

svarer til en intern rente af samlet pengestrøm (ÅOP) på 7,9 pct.

Opgørelse over bevilling og forbrug

Nedenstående tabel viser en oversigt over Vejdirektoratets bevilling i aftaleperioden 2014-

2017, det faktiske forbrug og prognose for det faktiske forbrug sammenholdt med det forudsat-

te forbrug i tilknytning til den kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats. Det forudsatte for-

brug følger af den beregnede optimale strategi, jf. ovennævnte midtvejsevaluering, som danner

baggrund for udmøntningen i aftaleperioden.

Tabel 5.7 | Kapitalbevarende vedligehold 2014-2017 (mio. kr.), forbrug hhv. bevilling

2014

Økonomisk optimal strategi fra Midtvejsanalyse

(forudsatte 2010-priser)

Bevilling (forudsatte 2010-priser)

Faktisk forbrug omregnet til 2010-priser (realise-

rede priser)

Bevilling (løbende priser)

Faktisk forbrug/prognose (løbende priser)

762,2

757,6

609,2

779,5

644,5

2015

699,6

630,3

728,6

646,4

751,0

2016

609,3

604,5

517,5

610,6

544,8

2017

585,6

580,6

574,9

628,7

2014-2017

2.656,8

2.573,0

2.611,4

2.569,0

1) Baseret på Midtvejsanalysen fra 2012, jf. ovenfor.

2) Omregnet til 2010-priser

pba. ØAV’s

forudsætningsindeks for vejanlægsudgifter.

3) Omregnet til 2010-priser

pba. ØAV’s fastprisindeks for vejanlægsudgifter.

4) Jf. bevillingslove for finansårene. 2017 er inkl. tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til forsøg med klimavenlig vejbelægning.

5) Faktisk forbrug opgjort af Vejdirektoratet på baggrund af regnskabstal. Det fremadrettede forventede forbrugsafløb i 2017

er baseret på en foreløbig vurdering.

Forbruget i 2016 var noget lavere end årets bevilling, hvilket bl.a. skyldes, at nogle aktiviteter

blev udskudt fra 2016 til 2017 som en del af den løbende indsats for en økonomisk optimal

tilrettelæggelse af indsatsen. Hovedårsagen er dog den tekniske justering af efterslæbsmæng-

den for bygværker på baggrund af opdaterede tilstandsvurderinger. Dette indebærer, at en del

reparationsarbejder med fordel kan udskydes i henhold til princippet om totaløkonomisk op-

timalitet, og at reparationsarbejderne således gennemføres senere end tidligere forudsat. Lige-

ledes er tilkomne arbejder billigere at udføre end efterslæbsarbejder, da aktiverne ikke er ned-

Veje

| 73.

brudt i samme omfang. For den samlede 4-årige bevillingsperiode forventes det, at aktiviteter-

ne til opretholdelse af vejnettets vedligeholdelsesmæssige balance vil kunne udføres indenfor

den afsatte bevilling.

Med hensyn til sammenhæng mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse bemærkes det, at en

stor del af bevillingen til vedligehold af statsvejnettet omhandler den løbende kapitalbevarelse

udover den målrettede efterslæbsnedbringelse, og der er derfor ikke en entydig sammenhæng

mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse.

74.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Bygninger

I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter under Bygningsstyrelsen. Bilag

5 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangværende aktstykkeprojekter på

bygningsområdet.

Konsulentfirmaet Ernst & Young har i 2017 for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet gen-

nemført en granskning af Bygningsstyrelsens igangværende etablering af Niels Bohr Bygnin-

gen for Københavns Universitet. Rapporten afdækkede projektforløbet for Niels Bohr Bygnin-

gen samt styringsgrundlaget for større byggeprojekter i Bygningsstyrelsen fremadrettet.

Som opfølgning på rapportens konklusioner, er der iværksat en række initiativer, som skal

styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen:

Der sker i 2018 en midlertidig overflytning af projektansvaret for følgende byggepro-

jekter til Vejdirektoratet med henblik på at styrke den fremadrettede håndtering af sta-

tens byggeprojekter: Niels Bohr Bygningen og Nyt Statens Naturhistoriske Museum på

Københavns Universitet, Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universi-

tet (under forberedelse) samt Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Aalborg Univer-

sitet (under forberedelse).

For at sikre, at gennemførslen af Bygningsstyrelsens tilbageværende byggeprojekter li-

geledes styrkes, er der igangsat et arbejde, hvor Bygningsstyrelsen i samarbejde med

Ernst & Young har gennemgået alle rapportens anbefalinger om styrelsens fremadret-

tede projektstyring. På den baggrund er der udarbejdet en handlingsplan med konkre-

te tiltag, der skal styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen fremadrettet. Handlings-

planen vil blive implementeret i løbet af 2018.

Med virkning fra 1. januar 2017 indførtes et nyt koncept for budgettering af og opfølgning på

større og/eller mere risikable byggeprojekter, som gennemføres af Bygningsstyrelsen.

Følgende anlægsprojekter er omfattet af konceptet:



Projekter over 500 mio. kr.

Projekter under 500 mio. kr., der af Bygningsstyrelsen og/eller Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets departement konkret vurderes som særligt risikofyldte. Særligt følgende

forhold tages med i betragtning ved vurdering af, om et projekt har en risikoprofil, der tilsi-

ger at anvende konceptet:

Hvorvidt der er tale om et moderniseringsprojekt, idet arbejde i eksisterende byg-

ninger er forbundet med større usikkerhed.

Hvorvidt der indgår et væsentligt element af ”vådt” byggeri i projektet, dvs. pro-

jekter med laboratorier mv. Disse projekter er typisk mere teknisk komplicerede

end almindelige projekter.

Bygninger

| 75.

Hvorvidt projektet har et væsentligt element af medfinansiering, fx fra donationer.

Donationer mv. øger interessentkredsen og gør projekterne mere komplicerede at

styre og gennemføre.

Hvorvidt byggeriet er med helt særlig arkitektur eller kvalitet eller er af helt særlig

karakter i øvrigt (fx i tæt by, i særligt terræn o.l.).

Følgende tiltag er implementeret:



Eksterne kvalitetssikringer

Projekternes beslutningsgrundlag inkl. budget underlægges en ekstern kvalitetssikring,

som bestilles af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement. Der er udar-

bejdet et standard-kommissorium, der beskriver de elementer, der granskes.



Fast korrektionstillæg

For projekter, hvor der er indgået

dialogbaserede aftaler

med kunden, til-

lægges budgettet fremover et korrektionstillæg på minimum 10 pct. Budget

inkl. det nye korrektionstillæg udgør den nye dispositionsramme over for Fi-

nansudvalget. Det vil sige, at forelæggelsesgrænsen nu ikke kun beregnes ud

fra Bygningsstyrelsens budget, men ud fra budgettet

tillagt korrektionstillæg-

get.

Ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. i forhold til budgettet

tillagt korrektionstillægget forelægges således Finansudvalget. Transport-,

Bygnings- og Boligministeriets departement orienteres kvartalsvis om træk på

korrektionstillæg, idet orienteringen indeholder en redegørelse for sagen inkl.

begrundelser for, hvorfor det var nødvendigt at trække på korrektionstillægget.

For dialogbaserede projekter er det fortsat projektets endelige udgifter, der lig-

ger til grund for huslejefastsættelsen.

For projekter, hvor der er indgået

fastprisaftaler

med kunden, tillægges

budgettet et korrektionstillæg på 2,5 pct., baseret på hidtidige erfaringer med

den samlede budgetoverholdelse for sådanne projekter. For fastprisprojekter

baseres huslejen på budgettet

inkl.

korrektionstillægget.



Kundeønskede tilvalg og ændringer

Der skal være en klar og konsistent økonomiopfølgning på kundeønskede tilvalg og ændrin-

ger. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement orienteres om kundeønskede

tilvalg og ændringer, der

alt andet lige

(og efter bedste skøn) medfører udgifter på 10 pct. af

den besluttede dispositionsramme, dog minimum 10 mio. kr. Dette sker, uanset om projek-

tet fortsat forventes at kunne holde sig under forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den sam-

lede dispositionsramme

–

eksempelvis i en situation, hvor det oprindelige projekt er blevet

billiggjort i forbindelse med licitationsresultatet. Til brug for orienteringen redegør Byg-

ningsstyrelsen for ændringens effekt på projektet inkl. en vurdering af risiciene forbundet

med ændringen (for det samlede projekt), og en beskrivelse af, hvordan risiciene vil blive

håndteret. Hvis der for et projekt foretages en lang række mindre ændringer/tilvalg over

tid, orienteres Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement, når der

kumulativt

Det bemærkes, at fastprisprojekter over 500 mio. kr. forelægges Finansudvalget ved projektforslagstidspunktet og huslejefastsæt-

telsen er baseret på licitationsbudgettet. Der anvendes en model, hvor der beregnes korrektionstillæg på begge budgetter.

76.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

er sket ændringer på 10 pct. af dispositionsrammen, dog minimum 10 mio. kr. I dette til-

fælde skal Bygningsstyrelsen redegøre for de hidtidige ændringers effekt på projektet og for,

hvordan Bygningsstyrelsen har håndteret risici forbundet med ændringerne.

Bygningsstyrelsen har endvidere i 2017 udviklet et koncept for styrket projektstyring med vægt

på gennemsigtighed, sporbarhed og mere systematisk budgettering, og dokumentation i form

af et økonomistyrings- og rapporteringsværktøj. Værktøjet er udrullet i 2. halvår 2017 med

henblik på virkning fra 2018. Formålet med værktøjet er at styrke og ensarte arbejdet med

udarbejdelse af prognoser for projektøkonomien, samt belyse de potentielle økonomiske virk-

ninger af væsentlige projektrisici. Herudover indeholder værktøjet ledelsesrapportering.

Boks 3 | Markedssituationen på bygningsområdet

Byggeriets fortsat høje aktivitetsniveau tilskrives hovedsagelig den private sektor, som pt. tegner sig for

ca. 65 % af de samlede aktiviteter i byggeriet. På markedet for meget store byggeprojekter over ca. 300

mio. kr., opleves særligt kapacitetsudfordringer med forholdsvis få entreprenørvirksomheder, der kan

byde. Kapacitetsudfordringerne giver anledning til bekymring navnlig i forhold til markedet for beton-

elementer og teknikentrepriser med deraf afledte generelle prisstigninger og leveranceforsinkelser. Dette

kan påvirke Bygningsstyrelsens igangværende og kommende større byggeprojekter. Markedssituationen

kan også påvirke Bygningsstyrelsens rekrutteringsgrundlag.

Nye entreprenør og rådgivervirksomheder ses som tilbudsgivere i forbindelse med større anlægsprojek-

ter og hospitalsbyggerier, hvilket kan øge kapaciteten på markedet. Bygningsstyrelsen oplever dog på

nuværende tidspunkt et passende antal tilbudsgivere, særligt grundet tiltag, som gør Bygningsstyrelsen

interessant overfor markedet. Det omhandler bl.a.:

- Markedsdialog som en integreret del af udbudsmaterialets forberedelse

- Dialog i udbudsprocessen gennem bl.a. udbud med forhandling

- Bringe entreprenørkompetencer i spil ifm. færdigprojektering og projektoptimering

- Klarhed ift. risikoafdækning og placering af risici mellem bygherre og entreprenør

- Eksponering af byggepipeline

- Øge entreprenørers interesse ved at prækvalificere tre frem for fem tilbudsgivere, da konkurrencesitua-

tionen og sandsynligheden for at vinde, skærpes.

Bygninger

| 77.

6.1.

Større igangværende byggeprojekter

Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og om-

bygning) over 100 mio. kr. Bygningsstyrelsens byggeprojekter finansieres, hvor andet ikke

fremgår, ved lånoptagning mod efterfølgende huslejebetaling.

Tabel 6.1 | Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.

(mio. kr. i oprindelige priser)

Kunde

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

Københavns Universitet

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Københavns Politi

Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen,

Miljøstyrelsen

Københavns Universitet

Rigspolitiet

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet,

Beskæftigelsesministeriet

Aktstykke / hjemmel

Akt. 83 af 31. maj 2012

Akt. 45 af 11. dec. 2014

Akt. A af 29. okt. 2015

Akt. 38 af 4. dec. 2014 Akt.

135 af 23. juni 2016

Akt. 47 af 13. dec. 2012

Akt. 138 af 4. sept. 2013

Akt. 91 af 16. maj 2013

Akt. 109 af 30. maj 2013

Akt. G af 14. dec. 2017

Akt. 98 af 7. juni 2012

Akt. 55 af 23. feb. 2017

Akt. 10 af 7. nov. 2013

Akt. 140 af 28. maj 2015

Akt. 115 af 4. juni 2014

Akt. 87 af 4. maj 2016

Akt. E af 8. dec. 2016

Lov 381 af 26. april 2017

Akt. 8 af 27. okt. 2016

Akt. 67 af 20. april 2017

Akt. 115 af 22. juni 2017

Godkendt

budget

(fortroligt)

299,9

250,2

247,4

178,8

(fortroligt)

1.127,2

813,9

247,3

178,7

167,4

1.012,0

105,9

35,0**

126,2

Overholdelse af

godkendt budget

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse*

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Forbrug pr.

30.09.17

(fortroligt)

66,2

263,8

253,7

(fortroligt)

1.160,0

426,3

94,5

155,0

70,8

96,6

45,2

35,0

10,9

Ibrugtag-

ningsår

2017

2021

2017

2019

KUA3: 2016

Torvet: 2018

2020

2019

2017

2018

2021

2019

2020

2018

Opførelse af nye laboratoriebygninger på

Panum (Mærsk-tårnet)

Renovering af laboratorier på Risø

Copenhagen Plant Science Center 1

Nybyggeri samt byggemodning af Campus

Vest på Aalborg Universitet

Pharma Science Building

Niels Bohr Bygningen

KUA3 - inkl. nyt Universitetstorv

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og

Health komplekset

Laboratorigenopretning på Panum

Genopretning af Københavns Politigård

Køb og ombygning af Augustenborg

Nyt Statens Naturhistoriske Museum

Ny Politistation i Torshavn

Politiets Uddannelsescenter Vest

Modernisering af Holmens Kanal 20

Anm: Prisniveau er året for det enkelte projekts seneste aktstykke/hjemmel.

”Kunde” angiver den part, som projektet opføres

på vegne af. "Godkendt budget" udgør projektets totaludgift som angivet i igangsættelsesaktstykke, seneste aktstykke eller

finanslov. ”Overholdelse af godkendt budget” angiver, hvorvidt Bygningsstyrelsen forventer, at totaludgiften for projektet

overholdes. Ved overskridelse af totaludgiften er grænsen for, hvornår overskridelsen skal forelægges Finansudvalget, æn-

dringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr.

*) Nybyggeriet forventes fordyret. Betydningen for det samlede budget afhænger af den igangværende dialog med Aarhus

Universitet om ombygningerne.

**) Aktstykke og godkendt budget omfatter på dette tidlige stadie af projektet kun køb af grund og ejendom. Oplysningerne

opdateres, når et nyt aktstykke og samlet budget for projektet foreligger.

Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Tårnet), Københavns

Universitet

Formål

Panum Instituttet under Københavns Universitet udbygges med nye tidssvarende biomedicin-

ske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorier, kantine, cykelkælder og en ny ho-

vedindgang. I alt bygges 42.700 nye m

fordelt på 15 etager. Herudover etableres udenomsare-

aler.

Nybyggeriet, der består af basebygninger samt et tårn, skal primært huse frontlinjeforskning

inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge,

hjertesygdomme og allergi. Som en del af byggeriet vil Panumområdet blive åbnet, herunder

udenomsarealerne, så der skabes en bedre sammenhæng med byen.

78.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Byggeriet er finansieret med bidrag fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers

Fond til almene Formaal med en donation på 603,3 mio. kr. Bygningen blev forud for indviel-

sen af basebygningerne den 18. januar 2017 navngivet Mærsk Tårnet.

Status

De sidste udenomsarealer blev færdiggjort i august 2017, mens enkelte mindre arbejder på

Nørre Allé er afsluttet i oktober 2017. Der vil fortsat være visse optimeringsarbejder på de tek-

niske installationer og indreguleringsarbejder på de tekniske styringssystemer.

Bygningsstyrelsen har modtaget ibrugtagningstilladelse for basebygningen såvel som for tår-

net, og det samlede byggeri fik dermed ibrugtagningstilladelse i 2016. Alle entreprenører har

pr. september 2017 afleveret til Bygningsstyrelsen.

Alle tårnetager er nu ibrugtaget af KU. Endelig overdragelse forventes i foråret 2018.

Opførelsen af den komplekse bygning har været udfordret på flere fronter, som har presset

projektets tidsplan og økonomi. Især har byggeriet lidt under et yderst mangelfuldt projektma-

teriale, som har besværliggjort opførelsen af bygningerne. Det har derudover vist sig ved efter-

prøvning og indregulering, at flere af de tekniske installationer, som er blevet afleveret som

færdigudført til Bygningsstyrelsen, har været mangelfulde og fejlbehæftede, dels som følge af

fejl og mangler i projektmaterialet og dels som følge af fejl og mangler i entreprenørernes ar-

bejder, hvilket totalrådgivers fagtilsyn og byggeledelsen ikke har konstateret eller entydigt på-

talt undervejs. Derfor har det været nødvendigt efterfølgende og sent i projektets tidsplan at

etablere det manglende og udbedre fejl.

Bygningsstyrelsen har fortsat en styrket projektledelse vedrørende de tekniske installationer

og disses styresystemer for at sikre disse arbejders færdiggørelse. Der følges fortsat meget tæt

op over for rådgivere og byggeledelse samt entreprenører i forhold til de afsluttende arbejder.

Der er fem væsentlige tvister i projektet.

Den budgetmæssige situation

Projektet blev med akt. 45 af 11. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på 1.542,9 mio.

kr. (2014-priser). På grund af ovennævnte udfordringer i projektet kunne det ikke gennemfø-

res inden for denne økonomiske ramme, og med fortroligt akt. A af 29. oktober 2015 blev der

bevilget en ny økonomisk ramme. Bygningsstyrelsen har iværksat en gennemgang af projek-

tets økonomi ved konsulentfirmaet Ernst & Young.

Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Univer-

sitet

Formål

Formålet med renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø er at styrke og understøtte

forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter.

Af den samlede udgift finansieres 146,3 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-

torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,

Bygninger

| 79.

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 153,6 mio. kr. finansieres af midlerne afsat

som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler.

Status

Laboratoriegenopretningen består af 6 faser. Fase 1 og 2 er overdraget til DTU 2016. Opførel-

sen af det nye laboratorie til strukturel test af vindmøllevinger (fase 3) er afsluttet, og bygnin-

gen er overdraget til DTU juli 2017. Arbejdet med fase 4, der indeholder opførelse af nye labo-

ratorie-, test- og værkstedsfaciliteter samt renovering af eksisterende lokaler, pågår. Projektet

udbydes samlet i totalentreprise. Programmeringsfasen er afsluttet, og pt. udarbejdes ud-

budsmateriale. Forundersøgelser for fase 5 pågår. Når indhold og omfang for fasen er afklaret

fastlægges proces- og tidsplan. Fase 6 defineres, når indhold og omfang for fase 5 kendes.

Projekterne planlægges, udføres og overdrages successivt. Fase 4 forventes overdraget til DTU

medio 2021.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 135 af 23. juni 2016 bevilget en økonomisk ramme på 299,9 mio. kr.

(2016-priser), som forventes overholdt.

Copenhagen Plant Science Center 1, Københavns Universitet

Formål

Copenhagen Plant Science Center 1 er et nyt byggeri til brug for det Natur- og Biovidenskabeli-

ge Fakultet under Københavns Universitet. Nybyggeriet opføres på Frederiksberg Campus i

tilknytning til et eksisterende laboratorie- og kontorhus. Formålet er at skabe bedre fysiske

rammer, ligesom forskning og uddannelse inden for planter og plantegenererede fødevarer

samles ét sted.

Byggeriet omfatter i alt ca. 7.285 m

laboratorie- og undervisningsfaciliteter, heraf ca. 5.551 m

over terræn og ca. 1.734 m

kælder.

Af den samlede udgift på 250,2 mio. kr. finansieres ca. 138 mio. kr. af midlerne afsat til mo-

dernisering af laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til

forskning og udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet

medfinansierer ca. 1,0 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

Bygningen blev overdraget til universitetet i juni 2017. Kontorarealerne er ibrugtaget, og der

pågår pt udbedring af visse elinstallationer i laboratorierne. Disse forventes afsluttet primo

2018.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 47 af 4. december 2012 bevilget en økonomisk ramme på 250,2 mio. kr.

(2012-priser). I udførelsesperioden opstod der et øget behov for byggeledelse. Derudover var

der en forlænget byggeperiode med de deraf afledte meromkostninger. Samlet set medførte det

en overskridelse af den bevilgede økonomiske ramme, der er holdt inden for forelæggelses-

grænsen.

80.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg samt byggemodning af Campus

Vest, Aalborg Universitet

Formål

Med henblik på at understøtte og fremtidssikre de faglige lærings- og vidensmiljøer opføres en

ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg under Aalborg Universitet. Den nye bygning bliver

på ca. 9.000 m

over terræn og ca. 1.200 m

under terræn. Bygningen skal afspejle, at der byg-

ges til netop Institut for Byggeri og Anlæg. Det er hensigten, at de studerende skal kunne fore-

tage forskellige målinger på selve bygningen, bl.a. på indeklimaet og på bygningskonstruktio-

nen. Derudover foretages en samlet byggemodning af hele området.

Af den samlede udgift finansieres 29,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-

torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Status

Hele bygningen blev overdraget i december 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 138 af 4. sep. 2013 bevilget en økonomisk ramme på 247,4 mio. kr.

(2013-priser). Projektet er udvidet med udgangspunkt i øgede omkostninger til mangeludbed-

ring samt drift af bygningen. Projektet forventes at holde sig inden for forelæggelsesgrænsen

på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ramme.

Pharma Science Building, Københavns Universitet

Formål

Pharma Science Building er et byggeri i udviklingsprojektet Copenhagen Science City (tidligere

Vidensbydel Nørre Campus). Bygningen skal rumme moderne laboratorier til farmaceutisk

forskning. Den nye forskningsbygning vil afhjælpe et behov for flere laboratoriefaciliteter på

Institut for Farmaci og på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

Af den samlede udgift finansieres 122,7 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-

torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet medfinansierer 9,3

mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

Byggeriet blev taget i brug den 1. marts 2016, og blev endeligt overdraget til Københavns Uni-

versitet i maj 2017.

Bygningsstyrelsen er i gang med de juridiske efterspil med rådgiver og entreprenører. Som et

led i dette pågår afklaring af mangler og funktionsfejl i bygningen.

Bygninger

| 81.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 91 af 16. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr. (2013-

priser). Den godkendte totaludgift er aktuelt overskredet med mere end 10 pct., men hvorvidt

den endelige realiserede totaludgift overskrider forelæggelsesgrænsen, afhænger af udfaldet af

en række krav og tvister.

Finansudvalget har d. 25. januar 2017 modtaget et særskilt orienterende brev om projektet,

der er fortroligt af hensyn til de igangværende tvister.

Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet

Formål

Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, kemiske,

datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner på det Natur- og Biovidenskabeli-

ge fakultet på Københavns Universitet. I alt skal der bygges ca. 52.000 m

Af den samlede udgift finansieres 510,3 mio. kr. af midlerne afsat til et teknologisk løft af labo-

ratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og op til 4,0 mio. kr. finansieres ved donation fra

Industriens Fond.

Status

Finansudvalget er tidligere orienteret om projektets udfordringer, herunder det problematiske

forløb med VVS- og ventilationsentreprenøren Inabensa. I løbet af 2017 er der af Ernst &

Young foretaget en større granskning af projektets forløb og økonomi, der bl.a. har dannet

grundlag for fortroligt akt G af 14. december 2017.

I forhold til byggeriet er de sidste registreringer og skønsforretninger afsluttet i november

2017, og der udestår nu de deraf følgende rapporter. Der er kontraheret med nye entreprenø-

rer efter ophævelsen af kontrakten med Inabensa, og der er fuld produktion og fremdrift på

byggepladsen med forventet AB92 aflevering primo 2019. Dog pågår endelig afklaring af Kø-

benhavns Universitets ønsker til udvidet funktionalitet af stinkskabe, hvilket kan påvirke tids-

planen, økonomien og AB92 afleveringen.

Efter AB92 afleveringen skal der ske mangeludbedring, indregulering, mv. inden overdragel-

sen til Københavns Universitet, der forventes i 2019.

Den videre udførelse af projektet overdrages til Vejdirektoratet primo 2018.

Den budgetmæssige situation

Projektet blev med akt. 109 af 30. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 1.631,8 mio. kr.

(2013-priser). Projektets økonomiske ramme blev udvidet med fortroligt akt. G af 14. decem-

ber 2017. Denne nye økonomiske ramme forventes overholdt.

82.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet

Formål

KUA3 vedrører tredje og foreløbigt sidste udbygning af Søndre Campus på i alt ca. 48.000 m2.

De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er placeret på Søndre

Campus, samt til de teologiske og juridiske fakulteter, som begge udflytter fra deres nuværen-

de lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på én og samme adresse.

Mellem de fire bygningsværker KUA 1, 2 og 3 samt biblioteksbygningen opføres herudover et

nyt byrum bestående af et universitetstorv med cykelparkering og et stort grønt fælles friareal

(Grønningen), som skal forbinde campus til Amager Fælled. Dette er nu betegnet Karen Bli-

xens Plads.

Status

KUA 3 blev overdraget til Københavns Universitet i december 2016. Udførelsen af universi-

tetstorvet blev påbegyndt i juli 2017. Der er imidlertid konstateret mange flere hindringer i

jorden end forventet i de udførte forundersøgelser. Disse hindringer har heller ikke kunnet

aflæses af tegninger og ledningsregistre. Hindringerne omfatter fundamenter, ledninger og

kabler. Der forventes en forsinkelse på godt 1 måned, som betyder en forventet overdragelse til

Københavns Universitet ultimo 2018.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 55 af 23. februar 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.127,2 mio. kr.

(2017-priser), som forventes at blive overskredet, men inden for forelæggelsesgrænsen på 10

pct. af den bevilgede økonomiske ramme. Rammen for Karen Blixens Plads på 76,7 (2017-

priser) mio. kr., forventes overholdt.

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Univer-

sitet

Formål

Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygninger for

Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Det samlede projekt udgør i alt ca.

29.000 m², fordelt på 15.000 m² nybygning og ca. 14.000 m² fordelt på to ombygninger (af

hhv. Bartholin-komplekset og to bygninger vedr. Anatomi). Institut for Biomedicin er placeret

i Universitetsparken i Aarhus.

Af den samlede udgift finansieres 87,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-

torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 165,7 mio. kr. finansieres af midlerne afsat

som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler. Derudover medfinansierer

Aarhus Universitet 63,6 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

Opførelsen af nybygningen er i gang, og bygningen forventes ibrugtaget af Aarhus Universitet

2018.

Bygninger

| 83.

På grund af problemer med en entreprenør, der ikke leverede som aftalt, har Bygningsstyrel-

sen ophævet kontrakten med denne. Den samlede forsinkelse for nybyggeriet vurderes at være

omtrent et halvt år, med heraf afledte udgifter til krav om forlænget byggetid fra de øvrige en-

treprenører.

Efter Aarhus Universitets ønske påbegyndes udbuddet af ombygning af Bartholin-komplekset

–

som er den største af de to ombygninger. Et eventuelt efterfølgende udbud af ombygningen

vedr. Anatomi afventer beslutning fra Aarhus Universitet herom.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 813,9 mio. kr.

(2013-priser) for såvel nybyggeriet som de to ombygninger.

Budgettet for nybyggeriet forventes forøget. Det skyldes først og fremmest valg af spuns-

ningsmetode og ophævelsen af kontrakten på nybyggeriet. Ombygningerne er under projekte-

ringen blevet væsentligt udvidet med bl.a. energitiltag, hvilket har betydet, at budgettet for

genopretningerne er blevet højere end på aktstykketidspunktet. De indkomne tilbud på genop-

retningen skal nu vurderes, og Bygningsstyrelsen skal revurdere projektets bygbarhed, risici,

kompleksitet og reserver. På den baggrund vil Bygningsstyrelsen sammen med Aarhus Univer-

sitet tage stilling til det samlede projekts udformning og økonomi med henblik på et aktstykke

om en projektændring til Finansudvalget i 2018.

Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet

Formål

Laboratoriegenopretning på Panum har til formål at styrke og understøtte forskning ved at

skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske rammer.

Genopretningsarbejdet vil generelt omfatte udskiftning af udtjent laboratorieinventar samt

stinkskabe, udskiftning af væg-, loft- og gulvoverflader samt renovering/udbygning af el- og

ventilationsanlæg.

Af den samlede udgift finansieres 157,7 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af laborato-

rielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Københavns Universitet medfinansierer 70,7 mio.

kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

Laboratoriegenopretningen består af 4 etaper samt en tværgående etape. Første etape er over-

draget i august 2016, og anden etape er overdraget marts 2017. Den tværgående etape er under

udførelse og forventes overdraget til Københavns Universitet ultimo 2018. Genopretningen af

de etager, der skal fraflyttes i forbindelse med fjerde etape, er ikke længere afhængig af gen-

nemførelsen af tredje etape. Tredje etape er i udførelse og forventes overdraget til Københavns

Universitet medio 2018. Fjerde etape er i udbud og forventes ibrugtaget af Københavns Uni-

versitet ultimo 2018.

Efter gennemført mangeludbedring forventes det samlede projekt således at være ovedraget til

Københavns Universitet primo 2019.

84.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 140 af 28. maj 2015 bevilget en økonomisk ramme på 247,3 mio. kr.

(2015-priser). Budgettet er udvidet med 12,6 mio. på baggrund af en række brugerønsker og

efter aftale med Københavns Universitet. Projektet forventes at overskride den bevilligede

økonomiske ramme inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct.

Genopretning af Københavns Politigård

Formål

Projektet omfatter genopretnings-, renoverings- og energioptimeringsarbejder på Københavns

Politigård fordelt på cirka 42.000 m

Af den samlede udgift finansieres 105,5 mio. kr. af genopretningsmidler, 8,3 mio. kr. finansie-

res af bevilling vedrørende bundløft af statens ejendomme, jf. aftale om finanslov for 2010, og

7,0 mio. kr. finansieres af Bygningsstyrelsens vedligeholdelsespuljer på finanslovens §

28.72.01 Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. Derudover medfinansierer

Københavns Politi 7,1 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.

Status

De afsluttende arbejder samt udbedring af mangler pågår. Projektet blev overdraget til Køben-

havns Politi i november 2017 i overensstemmelse med tidsplanen angivet i aktstykket.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med Akt. 115 af 4. juni 2014 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr. (2014-

priser).

Budgettet er udvidet bl.a. grundet Københavns Politis øgede krav til terrorsikring af bl.a. an-

komstområdet til politigården.

Budgettet forventes holdt inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den bevilgede økono-

miske ramme.

Køb og ombygning af Augustenborg Slot

Formål

Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser

Bedre Balance

–

Statslige

arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder

af 1. oktober 2015 gennemfører Byg-

ningsstyrelsen den geografiske flytning af statslige institutioner. Det er besluttet, at Land-

brugsstyrelsen og Miljøstyrelsen skal lokaliseres på Augustenborg Slot.

Af den samlede udgift vedrører 121,4 mio. kr. udgifter til ombygning, mens 46,3 mio. kr. ved-

rører udgifter til købet af ejendommen.

Status

Projektet vedr. lokaliseringen af Landbrugsstyrelsen samt Miljøstyrelsen på Augustenborg Slot

Bygninger

| 85.

har bestået af dels en midlertidig indretning af arbejdspladser på slotsområdet, dels planlæg-

ning og udførelse af den permanente og omfattende ombygning af slottet. Alle midlertidige

arbejdspladser blev tilvejebragt og ibrugtaget i perioden 2016

–

primo 2017.

Ombygningen af slottet forløber planmæssigt. Projektet udføres i totalentreprise, og selve ud-

førelsesfasen blev igangsat i juni 2017. Bygningen forventes ibrugtaget ultimo 2018.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 87 af 4. maj 2016 bevilget en økonomisk ramme på 167,7 mio. kr. (2016-

priser), som forventes overholdt.

Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Formål

Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks hovedmuseum for naturhistorie og er i dag

placeret i tre bygninger. Formålet med projektet er at etablere et samlet museumsbyggeri, som

vil indeholde både udstillings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter. Udstillingsfaciliteterne

placeres i et nybyggeri under terræn i Botanisk Have, mens de øvrige funktioner indrettes i de

eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset. Den samlede størrelse af Statens Naturhistori-

ske Museum bliver ca. 30.000 m

Status

Anlægsloven for projektet blev vedtaget i april 2017. Projektet er i udbud hos tre prækvalifice-

rede hovedentreprenører. Den videre udførelse af projektet overdrages til Vejdirektoratet pri-

mo 2018.

Projektet er udbudt i ’Udbud

med forhandling’.

Bygningsstyrelsen modtog entreprenørernes

første bud i juni 2017, og der er på baggrund af disse afholdt forhandlinger august 2017. En-

treprenørerne afgav deres sidste og bedste bud ultimo oktober 2017. Bygningsstyrelsen tildelte

i december 2017 hovedentreprisen til Per Aarsleff A/S.

Efter kontraktindgåelsen er der en samprojekteringsperiode med deltagelse af bygherre, kun-

de, bruger, totalrådgiver og hovedentreprenør. Efter samprojekteringsperioden er der en exit-

klausul.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med anlægslov L 131 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.012,0 mio. kr.

(2016-priser), som forventes overholdt.

Ny Politistation i Torshavn

Formål

Færøernes Politi har behov for en ny hovedpolitistation, der opfylder kravene til en moderne,

effektiv og sikker politistation. I dag sidder politiet i et midlertidigt privat lejemål, der ikke

opfylder kravene, hvorfor staten har indkøbt en eksisterende, centralt beliggende bygning i

Torshavn. Bygningen skal inden ibrugtagning gennemgå en om- og tilbygning, der tilvejebrin-

86.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

ger de politimæssige funktioner.

Status

Projekteringen er afsluttet, og der er gennemført prækvalifikation af ansøgere til hovedentre-

prisen. Licitation til hovedentreprisen fandt sted primo december 2017.

Bygningen forventes overdraget til Færøernes Politi medio 2019.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 8 2016 bevilget en økonomisk ramme på 105,9 mio. kr. (2016-priser),

hvoraf de 41,5 mio. kr. er afsat til køb af ejendommen. Det forventes, at den økonomiske ram-

me overholdes.

Politiets Uddannelsescenter Vest

Formål

Formålet med byggeriet er at etablere et uddannelsescenter til politiet i det vestlige Danmark.

Politiskolen (UCV) etableres i eksisterende bygninger og forventes at have et samlet bruttoare-

al på ca. 19.750 m

Status

Finansudvalget har i april 2017 godkendt købet af Soldalen 8, og herefter har Bygningsstyrel-

sen indgået en aftale med en totalrådgiver. Køb af Soldalen 12 samt den indre nedrivning af-

venter godkendelse af aktstykke i 2018.

Udkastet til projektforslaget er under ekstern kvalitetssikring. Når kvalitetssikringen er afslut-

tet i foråret 2018, vil der blive forelagt et aktstykke om iværksættelse af den indre ombygning.

Byggeriet forventes overdraget til Rigspolitiet medio 2020.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 67 af 20. april 2017 bevilget en økonomisk ramme på 35,0 mio. kr. (2017-

priser) til køb af bygning og grund på Soldalen 8, som er overholdt.

Den nuværende økonomiske ramme dækker alene grundkøbet af Soldalen 8, og ikke det sam-

lede budget for ombygningen.

Holmens Kanal 20

Formål

Ejendommen Holmens Kanal 20 rummer ca. 10.000 m2 og er centralt placeret i København, i

umiddelbar nærhed af Christiansborg.

Efter en ombygning og renovering vurderes det, at bygningen kan rumme ca. 400 medarbejde-

re. Bygningens placering og størrelse samt mulighed for fleksibel indretning gør den velegnet

Bygninger

| 87.

til placering af departementer. Bygningsstyrelsen har indgået aftale med Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet og Beskæftigelsesministeriet som fremtidige lejere.

Status

Projektet udføres i totalentreprise, og Bygningsstyrelsen indgik kontrakt med entreprenøren

juli 2017. Nedrivningen er gennemført. Pt. pågår endelig afklaring af brandstrategi

–

i dialog

med kommunen

–

samt indretning og fastlæggelse af projekt. Totalrådgiver afventer på nuvæ-

rende tidspunkt en byggetilladelse fra Københavns Kommune.

Nedrivning i forbindelse med renoveringen har vist, at bygningens grundlæggende fysik er

dårligere end tegningsmateriale, forundersøgelserne samt rådgivernes indledende undersøgel-

ser viste.

Sideløbende med dette projekt pågår renovering af facaden.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 115 af 22. juni 2017 bevilget en økonomisk ramme på 126,2 mio. kr.

(2017-priser) til ombygningen, som forventes overholdt.

88.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

6.2.

Status på UNILAB-midlerne

Formål

I Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. no-

vember 2009 blev der afsat 3 mia. kr. til teknologisk løft af laboratorierne, hvilket inkluderer

opgradering af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne

forskningsstandarder.

Samtidigt blev det besluttet at iværksætte en grundlæggende modernisering af laboratorieloka-

lerne til i alt ca. 3,0 mia. kr., som finansieres inden for huslejeordningens rammer.

Den 28. januar 2010 indgik videnskabsministeren bindende aftaler med universiteterne om de

enkelte universiteters andel af den samlede laboratoriebevilling, jf. nedenstående tabel.

Tabel 6.2 | Fordeling mellem erstatningslokaler og genopretninger, pr. august 2017 i mio. kr. (2012-priser)

Universitet

Københavns Universitet



Mærsk Bygningen (udvidelse af Panum)



Copenhagen Plant Science Center



Pharma Science Center



Niels Bohr Science Park

Laboratoriebidrag i alt

2.439,1

Erstatningslokaler

1.443,0

672,0

138,0

122,7

510,3

145,1

622,9

116,7

237,9

100,4

137,5

206,9

13,4

103,7

18,1

71,7

238,3

70,0

29,9

73,1

29,5

35,8

506,0

279,4

80,3

146,3

28,4

385,0

Genopretning

996,1

Roskilde Universitet



Ny laboratoriebygning

Syddansk Universitet



SUND Nybyggeri, etape I



SUND Nybyggeri, etape II

Aarhus Universitet



Påskehøjgård



Nybyggeri til Health



Nybyggeri Grønnegården



Ikke fordelt rådighedspulje

Aalborg Universitet



Biotek



Byggeri og Anlæg



Nybyggeri Esbjerg



SUND



Institut for Fysik

Danmarks Tekniske Universitet



Samlokaliseringsplan, etape I og II



Samlokaliseringsplan, etape III



Nybyggeri Risø

Bygningsstyrelsens rådighedspulje



Administration



5-års eftersyn



Kunst



Reserve inkl. PL-regulering

I alt

1.394,1

1.187,2

468,5

230,2

659,5

153,5

332,7

5,6

100,0

47,6

139,5

6.062,0

2.748,8

2.980,4

Anm. Ved 2012-priser forstås, at der ved beregningsforudsætningerne er anvendt det for Finansloven for 2012 udmeldte

indeks. Dette er anvendt, da bevillingen blev tildelt fra 2010-2012 og ikke indekseres fremadrettet. 1) Dækker omkostninger

til 5 års eftersyn på de byggerier, hvor laboratoriemidler indgår. Et evt. overskud tilføres Bygningsstyrelsens reserve til

imødegåelse af uforudseelige udgifter.

Bygninger

| 89.

Status

Bygningsstyrelsen har indtil nu igangsat 123 laboratoriegenopretningsprojekter på universite-

terne til en værdi af 2.302 mio. kr., hvoraf 63 projekter er afsluttet, jf. nedenstående tabel.

Herudover er der afsat midler til endnu ikke-igangsatte genopretningsprojekter på de enkelte

universiteter, som skal igangsættes i de kommende år

Arbejdet vedrørende laboratorieerstatningslokaler er godt i gang, og der er afgivet tilsagn til en

værdi af 2.578 mio. kr. til i alt 22 projekter, jf. nedenstående tabel.

Tabel 6.3 | Laboratoriemoderniseringer pr. august 2017

Antal

projekter,

igangsat

Genopretninger

Erstatningslokaler

I alt

123

145

Tilsagn i

alt, mio.

kr.

2.302

2.578

4.880

Afsatte midler, Laborato-

(ikke igangsat) riebidrag

mio. kr.

i alt, mio.kr.

678

171

849

2.980

2.749

5.729

Antal regn-

skabsmæssigt

afsluttede

projekter

Den budgetmæssige situation

I henhold til Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012

af 5. november 2009 blev der bevilget en økonomisk ramme på 6 mia. kr.

90.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

6.3.

OPP-projekter

Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.

Tabel 6.4 | Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen

(mio. kr.)

Kunde/bruger

Banedanmark, Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen,

Vejdirektoratet samt

Energistyrelsen

Udlændingestyrelsen

Banedanmark

Domstolsstyrelsen

Aktstykke / hjemmel

Værdi af

OPP-aftale

1.900,1

Ibrugtagningsår

Kontorbygning på Kalvebod Brygge

Kontorejendom til Udlændingestyrelsen i

Næstved

Kontorejendom til Banedanmark i Ringsted

Ny Østre Landsret

Akt. 34 af 18. dec. 2014

2018

2020

2021

1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter

til udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.

Ibrugtagningsåret for Kalvebod Brygge er fremrykket fra 2019 til ultimo 2018.

For så vidt angår kontorejendommene i Næstved og Ringsted er projekterne pt. i udbudsfasen.

Af hensyn til markedssituation og byggekapaciteten har Bygningsstyrelsen valgt at udskyde

ibrugtagningstidspunktet tre måneder. Det er gjort for at give entreprenørerne en længere

udførelsesperiode at basere deres tilbud på og dermed at reducere prisen på risikotillæg.

Ny Østre Landsret er ligeledes i udbudsfasen. Projektet blev udbudt i december 2017.

Bygninger

| 91.

6.4.

Christiania

Finansudvalget tiltrådte i akt 89 af 25. juni 2012 Aftale for Christianiaområdet af juni 2011.

Aftalen skabte grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til

en fond, Fonden Fristaden Christiania, pr. 1. juli 2012. Fonden har købt området beliggende

uden for det fredede voldanlæg og lejer bygninger og arealer på voldanlægget af staten.

Den kontante købssum udgør i alt 85,4 mio. kr. Fonden Fristaden Christiania betalte 51,8 mio.

kr. ved overdragelsen af bygninger og arealer på området. De resterende 33,6 mio. kr. forfalder

i tre rater i 2014-2018, jf. tabel 6.5 nedenfor.

For at muliggøre fondens finansiering af købet af bygninger og arealer på Christianiaområdet,

kan staten i henhold til akt 89 af 25. juni 2012 yde 100 pct. garanti på Fondens bank- eller re-

alkreditbelåning. Fonden kan således låne 85,4 mio. kr. svarende til den samlede købesum

med 100 pct. statsgaranti.

Det er en del af aftalen, at fonden er ansvarlig for genopretning og vedligeholdelse af voldan-

lægget og de statsbygninger, der fortsat er i statens eje. Fondens udgifter til de med staten af-

talte genopretningsprojekter kan modregnes i købsraterne enten som fradrag i endnu ikke

betalte købsrater eller som refusion i betalte købsrater.

Tabel 6.5 | Oversigt over fondens købsrater

Købssum, mio. kr.

Brutto (før modregning af genopretning)

Netto (efter modregning af genopretning)

2012

51,8

2014

5,6

1,7

2016*

16,8

12,9*

2018**

11,2

I alt

85,4

*Frist for modregning er 30.6.2019 og kan blive yderligere reduceret frem til fristen.

** Frist for modregning er 30.6.2021.

Fonden har siden 2012 gennemført en række mindre projekter samt en større tagrenovering

på den fredede statsbygning Aircondition jf. nedenstående tabel.

Tabel 6.6 | Gennemførte genopretningsprojekter

Gennemført projekter

Aircondition

Nemoland

Genopretning af volden (diverse mindre projekter)

Genopretning af volden (Nordområdet)

Belægning af Syddyssevejen

Modregning i

købesum i kr.

5.923.508

507.166

444.779

368.750

557.513

Fonden har i juni 2017 afsluttet genopretningen af en anden fredet statsbygning, Autogena.

Fonden og Bygningsstyrelsen udarbejder i samarbejde en handlingsplan for genopretning af

statsbygninger og voldanlæg i perioden 2017-2021. Planen skal sikre langsigtet planlægning,

fremdrift og prioritering. Bygningsstyrelsen er jf. tabel 6.7 i øjeblikket i dialog med fonden om

otte projekter, som forventes påbegyndt og afsluttet i perioden 2017-2021.

92.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Tabel 6.7 | Igangværende og planlagte projekter

Igangværende og planlagte projekter

Autogena

Dukkehuset

Okkulte Skole

Hundehuset

Stenhuset

Genopretning af volden på Ulriks Bastion

Oprensning af ferskvandsmagasin, Bjørnekloen

Fakirskolen

Kosmiske Blomst

Forventet modreg-

ning i købesum, år

2017

2018

2019

2018

2020

2021

Letbaner

| 93.

Letbaner

Dette kapitel beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter på

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område.

Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letbaner i

Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 7.1.

For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne, mens

driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter. Der er op-

rettet særskilte kommunalt/regionalt/statsligt ejede letbaneselskaber, som står for at projekte-

re, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens bidrag gives enten i form af et tilskud (Aarhus

og Odense) eller i form af et indskud, hvor staten er medejer af letbaneselskabet (Ring 3).

Tabel 7.1 | Økonomioversigt over letbaneprojekter

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2017-priser)

Aarhus Letbane (inkl. elektri- Lov nr. 432 af 16. maj 2012

ficering af Grenaa-banen)

Aftale af 12. juni 2014

Odense Letbane

Letbane i Ring 3

Aftale om Finansloven for

2014

Lov nr. 165 af 26. februar

2014

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Totalforbrug

pr. 30.09.2017

1.757,7

680,6

456,0

Statsligt

bidrag

Statslig

udbetaling

30.09.17

766,5

137,7

499,6

Åbningsår/

afslutning

2017/2018

2020

2023/24

2.234,0

2.578,0

4.725,0

1.077,5

1.164,7

1.929,9

1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs.

ekskl. driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen, men

ikke Banedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er

totaludgiften ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.

2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud, centrale reserver afsat af staten samt visse bidrag til foregående undersø-

gelser. Der er afsat 284,0 mio. kr. i central reserve til Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til

Aalborg Letbane. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr.

(2014-priser), som blev afsat med Aftale af 12. juni 2014.

3) "Statslig udbetaling" svarer til statsregnskabstal og kan afvige fra den faktiske udbetaling. Det skyldes, at de faktiske

udbetalinger først foretages, når revisorgodkendt regnskab foreligger.

Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til analyser af letbane projekter, jf. tabel 7.2.

Tabel 7.2 | Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

(mio. kr. 2017-priser)

Analyse af et sammenhængende letbanenet i

Storkøbenhavn

Statsligt tilskud til undersøgelser af etape 2

af Aarhus Letbane og af terminal ved

Brabrand

Hjemmel/Aftale

Aftale af 12. juni 2014

Afsat

bevilling

17,7

Overholdelse

af bevilling

Forbrug pr.

30.09.17

0,8

Bevillingsansvarlig

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Akt 139 af 6. sep. 2017

40,0

Aarhus Letbane

Formål

Projektet Aarhus Letbane består af 12 km ny dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus samt

elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Når den sidste

strækning af letbanen åbner, vil der være en sammenhængende letbanestrækning på 110 km.

94.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Tabel 7.3 | Centrale aftaler mv. for Aarhus Letbane

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

29. jan. 2009

26. nov. 2010

31. okt. 2011

16. maj 2012

12. juni 2014

22. juli 2014

5. feb. 2015

22. maj 2015

Lov/aftale

Aftale om en grøn transportpolitik

Aftale om bedre mobilitet

Principaftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab i

forbindelse med anlæg af en letbane i Aarhus

Lov om Aarhus Letbane

Aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler

Parter

Forligskredsen bag Grøn transportpolitik

Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjyl-

land

Folketinget

Forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv

trafik

Interessentaftale i forbindelse med fordyrelse af projektet Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjyl-

land

Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane

Folketinget

Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik Forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv

i yderområder

trafik

Status

Der blev i Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane afsat i alt 1.178 mio. kr. (2009-

priser) fra statslig, regional og kommunal side til anlægget af Aarhus Letbane. Med baggrund i

loven stiftede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten anlægsselskabet Aarhus Letba-

ne I/S i august 2012. Aarhus Letbane I/S var ejet 47,2 pct. af Aarhus Kommune, 5,8 pct. af

Region Midtjylland og 47 pct. af staten. Der blev i forlængelse heraf afsat et statsligt bidrag på

600 mio. kr. (2009-priser), samt 100 mio. kr. (2009-priser) i statslig reserve, på baggrund af

aftaler i forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik, jf. tabel ovenfor.

Da de endelige tilbud på projektet forelå i foråret 2014, stod det klart, at anlægsprojektet på

baggrund af fordyrelser på flere dele af projektet samlet set ville blive ca. 700 mio. kr. dyrere

end forventet. Budgettet for projektets anlægsdel blev på den baggrund forhøjet til ca. 1,9 mia.

kr. inkl. en 10 pct. reserve. Der blev fra statslig side afsat yderligere 330 mio. kr. (2014-priser),

hvoraf de 103 mio. kr. var en udmøntning af den tidligere afsatte statslige reserve.

Med Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane af 5. februar 2015 er staten pr. 1. april 2015

trådt ud af Aarhus Letbane I/S og har overdraget ejerskabet og det fremadrettede økonomiske

ansvar til Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Efter statens udtrædelse af Aarhus Letbane I/S er der indgået en administrationsaftale, som

fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statslige tilskud til

Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt tilsyn med projek-

tet.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er givet yderligere et tilskud

på 105,2 mio. kr. (2014-priser) til en elektrificering af Grenaabanen under forudsætning af, at

elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostninger.

Samtidig er der afsat 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem Ryom-

gaard og Grenaa fra 75 km/t til 100 km/t med det formål at indfri ambitionen om halvtimes-

drift på strækningen mellem Aarhus og Grenaa. Banedanmark står som ejer af Grenaabanen

for at gennemføre hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Grenaa. Aarhus Letbane

I/S og Banedanmark har 10. marts 2016 indgået en samarbejdsaftale om gennemførelsen af

parternes tilpasninger og anlægsarbejder på Grenaa-banen.

Letbaner

| 95.

Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015

er der endvidere reserveret 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager. På baggrund af

et konsolideret anlægsoverslag konstaterede Aarhus Letbane i august 2016, at etablering af et

trinbræt samlet set forventes at udgøre 8,1 mio. kr. Forhøjelsen af anlægsoverslaget er finan-

sieret ved omdisponering af overskydende midler fra annullerede og billiggjorte projekter i

pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder. Første spadestik til trinbrættet statio-

nen i Thorsager blev taget 6. november 2017.

Ved udgangen af tredje kvartal 2017 er arbejdet med transportpakken, der bl.a. inkluderer

etablering af skinner, kørestrøm og signalanlæg, afsluttet på dels den centrale strækning fra

Aarhus H til Skejby, dels strækningen fra Aarhus H til Odder.

Arbejdet med at etablere kørestrøm og signalanlæg på strækningen til Grenaa er indledt. Ba-

nedanmark afsluttede arbejdet med forbedring af selve skinneanlægget på strækningen plan-

mæssigt i september 2017. Herefter udestår arbejdet med at nedlægge usikrede overkørsler, så

man kan hæve hastigheden til fra 80 til 100 km/t. Denne del af Banedanmarks arbejde udføres

i løbet af 2018.

I banegraven er letbanens Trafik- og Service Center opført og det 7.000 m2 store værksted,

depot, opstilling og administrationskontorer taget i brug i november 2016. Operatøren Keolis

er også flyttet ind og i færd med at uddanne i alt 80 nye letbaneførere. Ved udgangen af tredje

kvartal 2017 havde Keolis uddannet flere end 50 letbaneførere.

Leverancerne af letbanetog er foregået planmæssigt, og medio 2017 modtog Aarhus Letbane

det sidste af i alt 26 letbanetog.

Åbning udskudt

Aarhus Letbane skulle være åbnet på den centrale strækning fra Aarhus H til Skejby via havne-

fronten lørdag den 23. september 2017. Åbningen blev dog aflyst, da Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen ikke kunne godkende Aarhus Letbane, herunder operatøren Keolis’ sikkerhedsledel-

sessystem.

Siden har Aarhus Letbane og operatøren Keolis arbejdet på at opnå de nødvendige godkendel-

ser fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Selskabet arbejder efter, at den indre strækning af banen (strækningen i Aarhus by) åbner i

uge 51. Selskabet forventer pt., at strækningen mellem Aarhus og Odder åbner i februar 2018

og at strækningen mod Grenaa åbner medio 2018.

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.077,5 mio. kr. (2017-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S inkl.

bidrag til elektrificering af Grenaabanen og trinbræt i Thorsager.

Selskabet har oplyst, at anlægsprojektet, som staten medfinansierer, forventes at holde det

nuværende budget.

Hertil kommer 54,1 mio. kr. (2016-priser) til hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og

Grenaa, som afholdes af Banedanmark.

96.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Odense Letbane

Formål

Odense Letbane vil bestå af en ny 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via

Odense centrum til Hjallese Station i syd. Linjen vil have 26 stationer, og turen fra den ene

ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 42 minutter. Letbanen vil betjene bl.a. Odense

Banegårdcenter, Rosengårdscenteret, Syddansk Universitet, Nyt Odense Universitetshospital

og Hjallese Station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med Odense Kommunes omfatten-

de planer om byomdannelse i Odense centrum.

Odense Kommune har foretaget tilkøb til Odense Letbane som en del af anlægsfasen, herunder

opgradering af sportyper, etablering af tre stitunneller samt tilkøb af 2 ekstra togsæt. Kommu-

nen står selv for finansieringen heraf.

Tabel 7.4 | Centrale aftaler mv. for Odense Letbane

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

29. nov. 2013

23. juni 2014

5. feb. 2015

Lov/aftale

Aftale om finansloven for 2014

Principaftale for Odense Letbane

Lov om Odense Letbane

Parter

Forligskredsen bag Aftale om finansloven for

2014

Odense Kommune, Region Syddanmark og

staten

Folketinget

Status

Der blev med Aftale om finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014-priser) til et statsligt til-

skud til etableringen af Odense Letbane, svarende til 47 pct. af samlede anlægsomkostninger

på i alt ca. 2,4 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede anlæg og investeringer, som Odense

Kommune selv finansierer.

Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel til

oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af projektet. Odense Kommune har oprettet et 100

pct. kommunalt ejet selskab (Odense Letbane P/S), som står for projektering, udbud, anlæg og

drift af Odense Letbane.

Efter vedtagelsen af Lov om Odense Letbane er der indgået en administrationsaftale, som fast-

lægger rammerne for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets tilsyn med det statslige til-

skud til Odense Letbane P/S. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt tilsyn med pro-

jektet.

Odense Letbane påbegyndte i 2015 arbejdet med eksproprieringer af ejendomme og arealer,

omlægning af forsyningsledninger og andre ledninger i vejnettet, samt forberedende anlægs-

arbejder, som blandt andet omfatter forstærkning af broer, ombygning af tunneller og ned-

brydning af bygninger. Arbejdet forventes i alt væsentlighed at være afsluttet ved udgangen af

2017.

Odense Letbane traf i foråret 2015 af hensyn til markedssituationen en beslutning om at om-

lægge deres udbudsstrategi fra én stor totalentreprise til 4 mindre udbudspakker:



Infrastruktur (skinner, master, køreledninger og teknik mv.)

Rullende materiel (letbanetog)

Letbaner

| 97.



Civil Works (anlægsarbejde af vejbaner, cykelstier, fortove mv)

Drift og vedligehold af letbanen

Selskabet har i juni 2017 indgået kontrakter på infrastrukturdelen og det rullende materiel.

Med kontraktindgåelsen blev der disponeret over en del af reserverne, dels til højere priser på

infrastruktur og rullende materiel og dels til afdækning af risici. Projektet vil dog fortsat kunne

gennemføres inden for den samlede afsatte økonomiske ramme.

Anlægsarbejder med Civil Works er delt op i syv entrepriser, hvoraf de første fire har været

udbudt løbende hen over sommeren blandt de prækvalificerede bydere. De første anlægsarbej-

der blev påbegyndt i begyndelsen af 2. halvår 2017.

Anlægsarbejdet af civil works og anlæggelsen af infrastruktur vil blive udført gennem 2018 og

2019 med forventet idriftsættelse af letbanen i slutningen af 2020.

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.164,7 mio. kr. (2017-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl. 30 pct.

korrektionstillæg (reserver) samt foregående bidrag til projektets forberedende analyser. Der

er i forbindelse med kontraktindgåelse på transportsystemet disponeret over hele projektre-

serven på 89,7 mio. kr. og en delmængde på 119,3 mio. kr. af den statslige centrale anlægsre-

serve.

Letbane i Ring 3

Formål

Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende Ring

3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive trafiks

fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en bedre sammenhæng i det

samlede kollektive trafiksystem. Linjen vil have 28 stationer og vil køre med afgange hvert 5.

minut i dagtimerne mandag

–

lørdag og med 10 minutters drift i aftentimerne og søndag. Let-

banen forventes at få op til 13-14 mio. passagerer årligt.

Tabel 7.5 | Centrale aftaler mv. for Letbane på Ring 3

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

29. jan.2009

21. marts 2013

20. juni 2013

26. feb. 2014

12. juni 2014

24. juni 2014

12. maj 2016

31. maj 2016

Aftale om en grøn transportpolitik

Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.

Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3

Lov om letbane på Ring 3

Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler

Trafikaftale 2014

–

udmøntning af disponible midler i Infra-

strukturfonden

Forligskredsen bag Grøn transportpolitik

Staten, Region Hovedstaden samt de 11

kommuner i Ringby-samarbejdet

Folketinget

Forligskredsen bag Bedre og billigere

kollektiv trafik

Forligskredsen bag Grøn transportpolitik

Lov/aftale

Parter

Aftale om tilpasning af styringsmodellen for letbaneprojektet Forligskredsen bag Grøn transportpolitik

på Ring 3

Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3

Folketinget

98.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Status

Forslag til lov om ændring af lov om Letbanen i Ring 3 blev fremsat i januar 2016 og vedtaget

den 31. maj 2016. Anlægsbudgettet er på 3.418 mio. kr., ekskl. korrektionsreserver (basisover-

slag) og 4.444 mio. kr. inkl. korrektionsreserver (2013-priser). Hertil kommer driftsrelaterede

anlægsinvesteringer på 1.340 mio. kr. (2013-priser), som finansieres af Region Hovedstaden

og de elleve kommuner som en del af driftsomkostningerne.

Med loven blev der åbnet mulighed for at udbyde letbaneprojektet. Gennemførelsen af projek-

tet forudsætter imidlertid ejernes endelige stillingtagen på grundlag af resultaterne af udbud-

det, som forventes at foreligge i efteråret 2017. Det følger således af loven, at gennemførelsen

af letbaneprojektet forudsætter ejernes godkendelse, når grundlaget for indgåelsen af anlægs-

og driftskontrakterne kendes, og ejerne dermed har et mere solidt grundlag for vurderingen af

projektets samlede økonomi.

Indtil ejernes endelige stillingtagen til gennemførelsen af letbanen er der fastsat en budget-

ramme på 475 mio. kr. (2013-priser). I anlægsloven blev det således godkendt, at omkostnin-

gerne til forberedende arbejder, som indgik i Principaftalen med 265 mio. kr. med mulighed

for forhøjelse til 375 mio. kr., blev forhøjet til 475 mio. kr. som følge af den ændrede udbuds-

strategi. Den godkendte budgetramme til forberedende arbejder på 475 mio. kr. er således det

maksimale beløb, som forud for ejerbeslutningen kan anvendes til letbaneprojektets anlægs-

omkostninger, eksklusive driftsrelaterede anlægsinvesteringer.

Udbudsprocessen blev igangsat medio oktober 2016, og letbanen forventes åbnet i 2023/2024.

Udbuddet af letbaneprojektet

På baggrund af de modtagne tilbud vurderede Hovedstadens Letbane det formålstjenligt at

gennemføre en ekstra tilbudsrunde med henblik på at opnå de konkurrencemæssigt bedste

tilbud. Tilbuddene i den ekstra tilbudsrunde er modtaget og er under evaluering med henblik

på forelæggelse af resultatet for bestyrelsen. Bestyrelsen vil på dette grundlag udarbejde en

indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelsen af kontrakter

og gennemførelse af letbanen på Ring 3.

I eftersommeren 2016 foretog Hovedstadens Letbane en opdatering af letbaneprojektets risi-

koregister, som blev kvalitetssikret af EY. Transport-, bygnings- og boligministeren har i et

brev af 13. november 2017 til ejerkredsen tilkendegivet, at han finder, at en tilsvarende opdate-

ring og sammenligning af projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov efter gennem-

førelsen af udbuddet vil være vigtig information for ejerkredsen, når der skal træffes endelig

beslutning om anlæg af letbanen. Ministeren anmodede på denne baggrund selskabet om at

gennemføre en sådan vurdering og lade denne vurdering indgå sammen med resultatet af ud-

buddet i bestyrelsens indstilling til ejerkredsen som grundlag for den endelige beslutning om

projektet.

Hovedstadens Letbane har igangsat en sådan vurdering, som vil blive kvalitetssikret af EY. Det

kvalitetssikrede resultat af vurderingen vil sammen med resultatet af udbuddet indgå i besty-

relsens indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelse af kon-

trakterne og gennemførelse af letbanen. Det forventes, at bestyrelsens indstilling vil kunne

fremsendes til ejerkredsen primo 2018.

Letbaner

| 99.

DTU-linjeføring

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er der afsat 51,7 mio. (2016-

priser) i statsligt bidrag til ændring af lineføringen af letbanen ved DTU. Løsningen er indar-

bejdet i letbaneloven.

Den budgetmæssige situation

Der er i forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik afsat 1.878,4 mio. kr. (2017-

priser) til statens indskud i Ring 3 Letbane I/S, herunder midler til projektets forberedende

analyser, jf. tabel ovenfor. Derudover har forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv trafik

afsat 51,7 mio. kr. (2016-priser) vedr. linjeføringen ved DTU, jf. førnævnte aftale af 12. juni

2014.

Indtil ejernes endelige beslutning om gennemførelse af letbanen på grundlag af resultaterne af

udbuddet vil omkostningerne til projektet (ekskl. de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, som

ikke finansieres af staten) skulle holdes inden for den fastsatte ramme på 475 mio. kr. (2013-

priser), hvoraf statens andel udgør 190 mio. kr. (2013-priser). Den 1. oktober 2017 var der

brugt 456 mio. kr. i løbende priser.

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn

Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at afsætte

et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammenhængende let-

bane-/BRT-net i Storkøbenhavn. I august 2015 blev det besluttet at nedskalere analysen til at

omfatte: 1) screening af tidligere analyser af mulige forslag til udbygning af et letbanenet i Ho-

vedstadsområdet, 2) Før-/efteranalyse af Letbanen i Ring 3 og 3) Analyse af fjernbustermina-

ler i København. Sidstnævnte er udarbejdet, og de øvrige forventes igangsat i løbet af 2017-

2018.

Tilskud til undersøgelser af en etape 2 af Aarhus Letbane og af en ny terminal i Brabrand

Der er jf. akt 139 af 6. september 2017 afsat et tilskud på i alt 40,0 mio. kr. til forundersøgelse

og VVM af en etape 2 af Aarhus Letbane og i den forbindelse en undersøgelse af mulighederne

for at anlægge en ny terminal i Brabrand. I 2017 udmøntes 5,0 mio. kr. af tilskuddet.

100.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Femern Bælt

Kyst til kyst-forbindelsen

Formål

Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt og har

med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste forbindelse

over Femern Bælt.

Overordnet status

Folketinget vedtog den 28. april 2015 lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern

Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Anlægsloven er den endelige danske miljøgodken-

delse af projektet. Med anlægslovens ikrafttræden blev den danske VVM-redegørelse, som var i

offentlig høring i 2013, godkendt.

Arbejdet med Femern Bælt-projektet blev med anlægslovens vedtagelse i Danmark i 2015

struktureret omkring to sammenhængende kerneaktiviteter: De store anlægskontrakter og

arbejdet med den tyske myndighedsgodkendelse. Den tyske myndighedsgodkendelse udestår

og er selskabets absolutte hovedfokus i perioden frem mod anlægsfasen. Derudover arbejdes

der med håndtering og styring af de indgåede kontrakter samt forberedelse af overgangen til

anlægsfasen. Dertil kommer overvågning af projektøkonomien, samt en række understøttende

udviklingsprocesser og funktioner relateret til den daglige drift af bygherreorganisationen.

Status for tysk myndighedsgodkendelse

Processen for myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-forbindelsen i Tyskland er i god frem-

drift. I sommeren 2017 blev de afsluttende høringsmøder med de berørte myndigheder, lods-

ejere, privatpersoner, virksomheder og miljøorganisationer afholdt. Dermed er både den

skriftlige og mundtlige del af den anden offentlige høring af projektet i Tyskland afsluttet.

Femern A/S og selskabets eksperter har været repræsenteret i betydeligt omfang ved hørings-

møderne i Tyskland, som efter selskabets vurdering forløb positivt. Der fremkom ingen afgø-

rende, nye indvendinger eller spørgsmål i forbindelse med høringsmøderne.

Den ansvarlige hørings- og godkendelsesmyndighed i Slesvig-Holsten, LBV Kiel, har efter hø-

ringsmødernes afslutning iværksat en vurdering af resultatet af høringsprocessen. LBV Kiel

har på den baggrund efter almindelig praksis i tyske hørings- og godkendelsesprocesser an-

modet Femern A/S om at foretage visse korrektioner af ansøgningsmaterialet samt tilvejebrin-

ge supplerende materiale til brug for LBV Kiels udarbejdelse af godkendelsesbeslutningen.

Femern A/S har som forudsat afleveret det aftalte materiale til LBV Kiel i oktober og november

2017. Dermed er alle frister aftalt med myndighederne i Slesvig-Holsten overholdt og Femern

A/S har leveret de nødvendige bidrag som opfølgning på høringsmøderne.

LBV Kiel har nu ansvar for at tilrettelægge den videre proces frem til udstedelse af myndig-

hedsgodkendelsen. I øjeblikket foretager LBV Kiel en analyse af det supplerende materiale,

som Femern A/S har leveret, med henblik på at vurdere, om der skal gennemføres yderligere

høringer eller udarbejdes yderligere materiale, inden godkendelsesbeslutningen kan udstedes.

Femern Bælt

| 101.

LBV Kiel ventes at træffe beslutning om det videre forløb inden udgangen af 2017. Femern A/S

er ikke bekendt med, at der skulle foreligge formelle, juridiske årsager til en ny fuld offentlig

høring af ansøgningsmaterialet. LBV Kiel kan dog beslutte at gennemføre såkaldte minihørin-

ger af det supplerende ansøgningsmateriale. Gennemførelse af eventulle minihøringer forven-

tes at kunne ske parallelt med udarbejdelsen af godkendelsen og formodes derfor ikke at på-

virke den samlede tidsplan for udstedelse af myndighedsgodkendelsen.

Femern A/S vil i hele processen stå til rådighed for LBV Kiel, såfremt der er behov for yderlige-

re materiale til brug for udarbejdelse af godkendelsesbeslutningen. Dette vil afspejle sig i ind-

retningen af selskabets organisation.

Den 20. september 2017 blev der afholdt topledelsesmøde i Kiel mellem Transportministeriet i

Slesvig-Holsten, det danske Transportministerium samt LBV Kiel og Femern A/S med henblik

på at gøre status for høringsprocessen. På mødet blev det gensidigt bekræftet, at der er god

fremdrift i hørings- og godkendelsesprocessen samt at det fortsat er det fælles mål, at myndig-

hedsgodkendelsen foreligger i sommeren 2018.

Den 25. oktober 2017 blev der afholdt et opfølgende topledelsesmøde i København mellem

Transportministeriet i Slesvig-Holsten, det danske Transportministerium samt LBV Kiel og

Femern A/S. Statssekretær i Transportministeriet i Slesvig-Holsten, Dr. Thilo Rohlfs, udtrykte

tilfredshed med samarbejdet og med kvaliteten i det materiale, som Femern A/S har leveret til

LBV Kiel.

På baggrund af topledelsesmødet den 26. oktober 2017 i København udsendte Transportmini-

steriet i Slesvig-Holsten og Femern A/S en fælles nyhed, hvoraf bl.a. følgende fremgår: Parter-

ne var enige om, at der er særdeles god fremdrift i godkendelsesprocessen. ”Dette

skyldes ikke

mindst det gode samarbejde mellem de relevante aktører i de to lande”,

understregede

Rohlfs. Det effektive samarbejde har bidraget til, at det supplerende ansøgningsmateriale er af

en høj kvalitet og har kunnet stilles til rådighed for hørings- og godkendelsesmyndigheden

inden for de aftalte frister. Det forbliver den fælles målsætning, at udstedelsen af godkendel-

sesbeslutningen opnås i sommeren 2018

Transport-, bygnings- og boligministeren har oversendt et brev dateret 1. november 2017 til

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg om status for den tyske godkendelsespro-

ces. I brevet anføres afslutningsvist følgende: ”Det

kan konstateres, at der er god fremdrift i

godkendelsesprocessen, og at det fortsat er målet, at den tyske myndighedsgodkendelse kan

forventes at blive udstedt i sommeren 2018, men at det i sidste ende er den uafhængige tyske

myndighed, LBV Kiel, der træffer den endelige beslutning om, hvornår godkendelsen kan

udstedes.”

Femern A/S har i sin planlægning søgt at tage højde for risikoen for forsinkelser i den tyske

proces. Selskabet har den 30. maj 2016 indgået betingede kontrakter med de vindende entre-

prenører, som gør det muligt at fastholde de nuværende tilbud på de fire store tunnelkontrak-

ter frem til og med 2019 med forudsat anlægsstart i 2020. De betingede kontrakter indeholder

samtidig en genforhandlingsmekanisme, såfremt der fortsat er tidsmæssig usikkerhed om af-

slutningen af den tyske proces i 2019.

Den budgetmæssige situation

Folketinget vedtog den 28. april 2015 anlægsloven for Femern Bælt-projektet. Den samlede

økonomiske ramme for kyst til kyst-projektet er 55,1 mia. kr. i 2015-prisniveau, hvoraf budget-

102.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

rammen vedrørende projektering og udbud dækkende aktiviteterne til udgangen af 2015 fra

akt. 97 af 20. marts 2013 er en del heraf.

Femern A/S har på baggrund af de endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire store

tunnelkontrakter opstillet et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen, som ved åbning me-

dio 2028 er på 52,6 mia. kr., hvilket er 2,5 mia. kr. lavere end rammen i anlægsloven. Samtidig

er anlægsbudgettets reserver

i overensstemmelse med anbefalingerne fra EY’s eksterne kvali-

tetssikring øget til 7,3 mia. kr., så reserverne samlet set udgør 16 pct.

I henhold til den seneste finansielle analyse fra februar 2016 af Femern Bælt-forbindelsen in-

klusive de danske landanlæg er tilbagebetalingstiden for Femern Bælt-projektet samlet set

beregnet til 36 år.

Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-forbindelsen

og de danske landanlæg (jf. næste delkapitel) vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af an-

lægsomkostningerne i hele anlægsperioden, dvs. i alt ca. 5,8 mia. kr. (2015-priser).

Nedenstående afsnit redegør nærmere for tildelt og forventet EU-støtte.

EU-støtte i perioden 2008-2015

Femern A/S er i perioden 2008-2015 blevet tildelt en samlet støtteramme fra EU på 1.526 mio.

kr. Midlerne fra rammen er blevet udbetalt i takt med, at Femern A/S har dokumenteret rele-

vante udgifter. Støtterammens størrelse er oprindeligt beregnet ud fra et skøn over de aktivite-

ter, som Femern A/S vurderede at kunne nå at gennemføre i perioden.

Ved afslutning af regnskabet for støtteperioden 2008-2015 har Kommissionen afgjort, hvor

stor en andel af den tildelte støtteramme, der kan udnyttes. Kommissionen meddelte i sin af-

gørelse den 3. juli 2017, at det opnåede støttebeløb bliver 1.377 mio. kr. (løbende priser).

Revisionsretten (Kommissionens uafhængige revisionsmyndighed) har efterfølgende udtaget

Femern-projektet til revisionsgennemgang. Gennemgangen er sket med henblik på at efterse

Kommissionens fortolkninger af støttereglerne i Femern A/S’

regnskab.

Revisionsrettens gennemgang blev gennemført 26.-28. september 2017. Femern A/S afventer

Revisionsrettens rapport. Det forventes, at Revisionsretten vil fremkomme med sin indstilling

inden udgangen af 2017. Såfremt Revisionsretten anlægger en anderledes fortolkning af støtte-

reglerne i forhold til den af Kommissionen anlagte, vil eventuelle ændringer af den indregnede

støtte i Femern A/S’ regnskab blive reguleret

på plads i 4. kvartal 2017.

EU-støtte for perioden 2017-2020

Den 1. december 2015 blev kyst til kyst-forbindelsen formelt tildelt en EU-støtte på knap 4,4

mia. kr. for perioden 2017-2019. Som følge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces kan

det imidlertid ikke lade sig gøre at udnytte den tildelte EU-støtte fuldt ud inden udgangen af

2019. Kommissionen er bekendt med usikkerheden forbundet med den tyske myndighedsgod-

kendelse og anlægsfasens påbegyndelse, og der er enighed mellem Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet, Kommissionen, Innovation & Networks Executive Agency (INEA), koordina-

toren for Scan-Med-korridoren Pat Cox og Femern A/S om, at det fælles mål er at sikre, at

Femern Bælt-projektet får mulighed for at udnytte det foreliggende støttetilsagn fra CEF-

programmet på 4,4 mia. kr. fuldt ud. Derfor er støtteaftalen i 2016 blevet forlænget med et år

til og med 2020, så støtteperioden pt. er 2017-2020.

Femern Bælt

| 103.

Med anlægsstart i 2020 vil det være nødvendigt at inddrage støttebevilligede omkostninger

også i 2021 og 2022, for at støttetilsagnet på de 4,4 mia. kr. vil kunne udnyttes fuldt ud. Kom-

missionen og INEA har på embedsmandsniveau oplyst, at såfremt en retssag i den tyske myn-

dighedsgodkendelsesproces giver opsættende virkning i forhold til at påbegynde anlægsaktivi-

teterne, kan det være en mulighed at forlænge støtteperioden yderligere frem til og med 2022.

En eventuel tidligere opstart af visse anlægsarbejder forud for 2020, vil formentlig blive tillagt

betydning i evalueringen af, hvorvidt det bliver muligt at inddrage 2021 og 2022.

EU-støtte for perioden 2021-2027

Rammerne for CEF-programmet i den kommende budgetperiode 2021-2027 vil være grundla-

get for Femern Bælt-projektets støttemuligheder i denne periode. Forhandlingerne i EU herom

er endnu ikke påbegyndt. Kommissionens udspil forventes fremlagt i 2018 i forbindelse med

fremlæggelse af udspil til det samlede EU-budget for perioden med henblik på at opnå budget-

godkendelse i Europa-Parlamentet i 2020.

Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-forbindelsen

og de danske landanlæg vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af anlægsomkostningerne i

hele anlægsperioden, svarende til i alt ca. 5,8 mia. kr. (2015-priser).

Der henvises også til kapitel 3 om EU-støtte.

Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen

Formål

Transportministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de danske jernbane-

landanlæg (Ringsted-Femern Banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering

af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. De danske jernba-

nelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbindelse med åbningen af den faste

forbindelse under Femern Bælt. Efterfølgende har Folketinget vedtaget lov om anlæg og drift

af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. lov nr. 575 af

4. maj 2015. A/S Femern Landanlæg finansierer og ejer de nye anlæg, mens transport- og byg-

ningsministeren med bekendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015 gældende fra 1. oktober 2015 har

delegeret varetagelse af anlægsopgaverne til Banedanmark. Samarbejdet mellem Banedan-

mark og A/S Femern Landanlæg reguleres via samarbejdsaftale mellem parterne, underskre-

vet d. 9. maj 2016.

De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af bane-

strækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem Vording-

borg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbeltspor. I den for-

bindelse bliver der etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over Masnedsund, og arbej-

det med en ny sejlrende i Masnedø Østflak er afsluttet.

Med aftalen af 4. marts 2016 mellem daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Fol-

keparti om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen blev det besluttet, at banen mellem

Ringsted og Nykøbing Falster udbygges til dobbeltspor, opgraderes til 200 km/t og udstyres

med ERTMS level 2 baseline 3 med færdiggørelse i 2021 (tidsplanen for udrulning af ERTMS

er imidlertid pt. under afklaring). Den samme strækning elektrificeres senest i 2024. Stræk-

104.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

ningen mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn (grænsefladen til kyst til kyst-forbindelsen syd

for Holeby) udbygges, så anlægget står færdig inden åbningen af kyst til kyst-forbindelsen. Det

eksisterende spor levetidsforlænges, så det kan anvendes frem til, at anlægsarbejdet på stræk-

ningen påbegyndes.

Status

På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 og ovenstående har Banedanmark etableret en bygher-

reorganisation til gennemførelse af detailprojektering til forberedelse af den efterfølgende fysi-

ske gennemførelse af projektet.

Banedanmark har stort set afsluttet de aktiviteter, som er fremrykket ved akt 97 af 20. marts

2013. Det drejer sig om 18 vejbroer på Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger,

støjisolering af eksisterende bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Stati-

on:



Alle 18 vejbærende broer på Lolland og Falster er åbnet for trafik. Mangeludbedring samt

endelig økonomisk afklaring pågår.

I alt 33 ejendomme er nedrevet ved udgangen af 1. halvår 2017. I 2. halvår 2017 er det plan-

lagt at nedrive yderligere 9 ejendomme.

De første 415 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget tilbud om at få

støjisoleret deres huse. 373 af disse har accepteret tilbuddet, mens de resterende 42 har af-

slået eller ikke svaret. Pr. 30. september 2017 var 344 af de 373 accepterede sager afsluttet.

De resterende udskydes, indtil projektet for facadeisolering af bygninger på Sjælland bliver

igangsat i 2019, så gennemførelsen af facadeisoleringsprojektet kan ske parallelt med om-

bygning og hastighedsopgradering af jernbanen på Sjælland. Der er sandsynlighed for, at de

grundejere, der tidligere har afslået facadeisoleringen, vil henvende sig igen, efterhånden

som besigtigelsen og ekspropriationerne i området bliver gennemført.

Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i december

2014.



På baggrund af den politiske aftale af 4. marts 2016 har Banedanmark tildelt, indgået og an-

nulleret kontrakter i overensstemmelse med aftalens indhold:



Sejlrende sydøst for Masnedø:

Banedanmark indgik aftale med entreprenør d. 12. januar

2016 efter høring af forligskredsen. Arbejdet med sejlrenden og den efterfølgende fastlås-

ning af broklappen på Masnedsundbroen blev afsluttet i juli 2016, og sejlrenden er overdra-

get til Vordingborg Havn.

Bropakke 2-4, som omfatter 52 broer på hele strækningen:

Banedanmark har d. 22. marts

2016 underskrevet kontrakt med entreprenør, og siden er detailprojektering påbegyndt.

Anlægsarbejdet er igangsat på de første broer i marts 2017 og forventes afsluttet i 2021. Den

første sporbærende bro

–

Ring Syd ved Næstved

–

åbnede som planlagt for togtrafik efter

påsken 2017. Det er planlagt at åbne 5 vejbærende broer i 2. halvår 2017.

Anlægspakke 1-3, som omfatter al jord- og afvandingsarbejdet på henholdsvis Sjælland,

Falster og Lolland:

Anlægspakke 3 (Lolland) er annulleret og vil blive genudbudt, når an-

lægsarbejdet kan igangsættes med henblik på færdiggørelse inden åbningen af sænketunne-



Femern Bælt

| 105.

len under Femern Bælt. Kontrakten for anlægspakke 1 og 2 blev underskrevet d. 29. juni

2016, og anlægsarbejdet er igangsat i februar 2017. Der gennemføres omfattende arbejder

ved udretning af Glumsø-kurven og en kurveudretning syd for Eskilstrup på Falster. Arbej-

det følger i store træk den overordnede tidsplan. Mængden af afgravet jord, som kan gen-

indbygges, er mindre end forventet. Dette ser ikke ud til at påvirke arbejderne i 2017. For

arbejderne i 2018 kan det få betydning for jordbalancen, hvorfor der arbejdes med at finde

alternative løsninger. Der er fundet et større blødbundsområde syd for Glumsø

–

dette vil

blive håndteret som ekstraarbejde i 2020.



Ny Masnedsundbro:

Kontrakten med entreprenøren blev indgået d. 9. maj 2016. Etable-

ring af byggeplads m.v. er opstartet i 1. kvartal 2017, og anlægsarbejdet forventes i al væ-

sentlighed afsluttet i 2019. Der er en del udfordringer i forbindelse med denne entreprise,

både i forhold til flytning af eksterne ledninger, samt jordbundsforhold, som er ringere end

forudsat i udbuddet. Som konsekvens af dette har entreprenøren samlet for alle forhold til

denne entreprise stillet krav om tidsforlængelse og ekstrabetaling, der overgår projektets

tolerance. Der er modtaget betydelige merkrav inklusiv forceringsomkostninger. Forhand-

lingsforløb pågår med entreprenøren, og der arbejdes på at indgå en samlet aftale. Eventuel

tidsfristforlængelse forventes løst, så det ikke påvirker andre entrepriser, aftalte spærringer

eller åbning til Nykøbing Falster i 2021.

Sporentreprisen omfattende strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F.:

Kontrakten

med entreprenøren blev indgået d. 4. august 2017. Anlægsarbejdet forventes opstartet i for-

året 2018 med ombygning af Eskilstrup Station.

Sporarbejdet på Lolland:

Sporarbejdet genudbydes, når der er klarhed over tidsplanen for

anlægsarbejdet med sænketunnelprojektet under Femern Bælt og dermed tidsplanen for

udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby.

Udbuddet om etablering af en ny klapbro over Guldborgsund, Kong Frederik IX’s bro:

Udbuddet er annulleret og vil blive genudbudt, når tidsplanen for anlægsarbejdet på Lol-

land er besluttet.

Stationsentreprisen:

Stationsentreprisen omfatter arbejdet med at ændre stationer på

strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F. Kontrakten med entreprenøren blev indgået

d. 27. februar 2017. Detailprojektering pågår og udførelsen indledes på Eskilstrup Station i

efteråret 2017. Etableringen af Holeby Station på Lolland udbydes, når tidsplanen for an-

lægsarbejder på Lolland er kendt.

Signalprogrammet:

Signalprogrammet forventer at indgå optionsaftale med leverandøren

inden udgangen af 2017. Optionen indeholder de ændringer, som opgraderingsprojektet

medfører i forhold til eksisterende infrastruktur.

Elektrificeringsprogrammet:

Elektrificeringsprogrammet drøfter udrulningsplan med le-

verandøren, herunder håndteringen af Næstved Station, som skal ibrugtages samtidigt med

strækningen Køge Nord-Næstved (Lille Syd).



Øvrige mindre arbejder mellem Ringsted og Nykøbing Falster vil blive udbudt løbende. Der er

gennemført fremrykket ekspropriation af en række ejendomme, som eksproprieres efter, at

anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015. Yderligere er der foretaget besigtigelser på hele

106.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

strækningen. Efter den politiske aftale den 4. marts 2016 er dele af ekspropriationerne på Lol-

land blevet udskudt, mens ekspropriationerne på Sjælland og Falster er i gang.

I henhold til anlægsloven fremtidssikrer Banedanmark jernbanegodstrafikken på hele stræk-

ningen ved at etablere ekstra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog på 1.000 me-

ter. Desuden etablerer Banedanmark en station syd for Holeby på Lolland, således at den syd-

lige del af Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt kan blive

betjent med skinnebåren kollektiv trafik.

Vejdirektoratet etablerer i samarbejde med A/S Femern Landanlæg en ny bro over Sydmotor-

vejen i forbindelse med den nye Holeby Station. Den eksisterende bro blev påkørt og nedrevet i

marts 2016, og arbejdet med at genopføre den er, efter aftale med Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet og en forudgående høring af forligskredsen bag Femern Bælt-projektet, blevet

fremrykket. Udbudsmaterialet blev udsendt i oktober 2016, og kontrakten blev indgået ultimo

februar 2017. Efter planen åbner den nye bro for trafik ved udgangen af 2017.

A/S Femern Landanlæg har påbegyndt en analyse af mulighederne for at optimere de fremti-

dige drifts- og vedligeholdelsesarbejder for de nye anlæg med henblik på at sikre den bedst

mulige totaløkonomi i anlæggenes levetid.

Den budgetmæssige situation

A/S Femern Landanlæg finansierer projektet og ejer de nye anlæg. Afregningen til Banedan-

mark sker ved månedlig fakturering. Med den politiske aftale af 4. marts 2016 om det videre

forløb for Femern Bælt-forbindelsen er budgettet uændret 9,5 mia. kr. (2015-priser) inkl. re-

server, hvoraf de 6,9 mia. kr. (2015-priser) inkl. reserver vedrører arbejdet mellem Ringsted og

Nykøbing F.

Der er ad tre omgange tildelt i alt 271 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekteringsfase. Alle

tre EU-projekter er nu afsluttet, og i alt er ca. 266 mio. kr. kommet til udbetaling. Europa-

Kommissionen offentliggjorde d. 30. november 2017 en indstilling om, at Ringsted-Femern

Banen tildeles en støtte på 123,5 mio. EUR svarende til ca. 920 mio. kr. EU-medlemslandene

godkendte på møde i CEF-komiteen d. 12. december 2017 Kommissionens indstilling. EU-

støtten tildeles konkret til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster samt ni

broer på Lolland. Støttetildelingen falder først endeligt på plads, når der i løbet af foråret 2018

indgås en støtteaftale imellem Kommissionen og støttemodtagerne. Der henvises også til kapi-

tel 3 om EU-støtte.

Metroen

| 107.

Metroen

Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter. For det første står Metroselskabet for

anlægget af Cityringen, som er en 15 km underjordisk metrolinje med 17 stationer i det centra-

le København og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet anlægget af en Nord-

havnsmetro, som bliver en afgrening fra Cityringen til den nye bydel i Nordhavnen. Dette ar-

bejde blev påbegyndt i begyndelsen af 2015. For det tredje er Metroselskabet i gang med an-

lægget af Sydhavnsmetroen, som bliver en forlængelse af linjen fra Nordhavnen via Cityringen

til Ny Ellebjerg. Herudover medvirker Metroselskabet til en undersøgelse af anlæg af yderlige-

re metrostationer i Nordhavnen i forlængelse af den igangværende afgrening til Nordhavnen

til betjening af den nye bydel.

Tabel 8.1 | Anlægsbudget for metroen

Projekt

Cityringen

Nordhavnsmetroen

Sydhavnsmetroen

Anlægsbudget

(2017-priser)

24,6 mia. kr.*

3,1 mia. kr.**

9,1 mia. kr.**

Forbrug pr. 1.

oktober 2017

21,0 mia. kr.

1,7 mia. kr.

740 mio. kr.

* Inkl. forlig med entreprenør.

** Inkl. korrektionsreserve.

9.1.

Cityringen

Cityringen bliver en 2 x 15 km tunnelbane (to tunnelrør) under København K, brokvartererne

og Frederiksberg med 17 stationer.

Cityringen anlægges efter princippet ”mere af samme

slags”.

Dvs. at principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro, herunder

stationstype og togstørrelse, videreføres.

Fremdriften måles i forhold til kontrakttidsplanen med færdiggørelse i maj 2019 og åbning i

juli 2019.

Status

Lov om en Cityring blev vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Kon-

servative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6. juni 2007).

Loven bemyndiger transportministeren (nu transport-, bygnings- og boligministeren) til at

træffe dispositioner til projektering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens

vedtagelse indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Frederiksberg Kom-

mune og Københavns Kommune i 2005 en Principaftale om etablering af en Cityring.

Anlægsentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT), der står for anlægget af Cityringen, er

et konsortium bestående af de tre italienske parter Salini Impregilo S.p.A., Tecnimont og SELI.

Ansaldo STS (der er ejet af Hitachi) skal levere tog, styresystem, jernbaneinfrastruktur og kon-

trol- og vedligeholdelsescenter, samt stå for driften de første fem år med option på yderligere

tre år. Ansaldo STS har stået for at levere tog og styresystemer m.v. til den eksisterende metro,

ligesom Ansaldo STS har stået for drift og vedligehold af den eksisterende metro siden åbnin-

gen i 2002.

108.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

I starten af 2017 afsluttede Metroselskabet tunnelarbejdet, idet de fire boremaskiner havde

boret de i alt 30 km tunnel på Cityringen. Færdiggørelsen af tunnelarbejdet var en stor mile-

pæl i Cityringsprojektet.

På alle 22 byggepladser er udgravningen og alle større betonarbejder nu gennemført. De ude-

stående betonarbejder knytter sig primært til resterende indvendige vægge og betondæk. Det

mekaniske og elektriske installationsarbejde er påbegyndt på alle stationer og skakte, men

med meget varierende færdiggørelsesgrad.

På grund af uoverensstemmelser mellem CMT og CMT’s

underentreprenør MT Højgaard har

AF-arbejdet (det arkitektoniske arbejde, som bl.a. indebærer vægbeklædning og gulve) stået

stille i lange perioder siden november 2016. I forbindelse med, at der er indgået en forligsaftale

med CMT, er CMT forpligtet til fremover at sikre tilfredsstillende fremdrift i AF-arbejderne,

således at åbningsdatoen er uændret. CMT og MT Højgaard har i juni 2017 indgået en aftale

om overdragelse af kontrakten vedr. disse arbejder, således at CMT overtager MT Højgaards

kontrakt. Efterfølgende har CMT indgået aftale med to italienske underentreprenører om ud-

førelse af AF-arbejderne på Cityringen. Arbejdet er igangsat, men med mindre forsinkelser.

Under hensyn til, at der kun resterer en begrænset tidsramme for færdiggørelsen af Cityringen,

har Metroselskabet ekstra fokus på fremdriften af de tidskritiske anlægsarbejder. Det gælder

de mekaniske og elektriske installationsarbejder og AF-arbejderne, som skal færdiggøres, før

den egentlige systemtest kan gennemføres. Metroselskabet har derfor

af CMT’s ejeres tople-

delse afkrævet og fået fornyet tilsagn om, at CMT vil bruge de nødvendige ressourcer og øvrige

indsats for at sikre, at Cityringen kan åbne som planlagt.

Transportsystementreprenøren Ansaldo STS har nu fået overdraget samtlige tunnelstræknin-

ger og skakte som arbejdsarealer for skinnelægningen og installationsarbejder. Skinnelægning

er startet fra Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret (CMC) i Vasbygade og er per 1. oktober stort

set færdig på strækningen fra Rådhuspladsen til Skjolds Plads. Hermed er mere end 50 % af

sporlægningen afsluttet. I begyndelsen af august 2017 var sporlægning og installation af trans-

portsystemet så fremskredent, at Ansaldo STS påbegyndte testkørsel med de nye metrotog på

strækningen fra Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret mod Frederiksberg. De første resultater

fra testkørslerne på denne strækning, den såkaldte ”Functional

Section”,

har været gode.

Der er på nuværende tidspunkt leveret 30 tog til Cityringen til Kontrol- og Vedligeholdelses-

centeret (CMC) i Vasbygade, hvor de vil gennemgå forskellige test og tilpasninger. Produktio-

nen af de øvrige passagertog følger tidsplanen, og der vil i alt blive leveret 39 metrotogsæt til

driften på Cityringen inklusiv Nordhavns- og Sydhavnsafgreningen.

Hvor udfordringerne i de første anlægsfaser primært har været etableringen af de meget store

anlægskonstruktioner i snævre byrum, er udfordringerne i de igangværende faser især koordi-

neringen af installationsarbejder på de samme relativt snævre arbejdspladser, samt sikring af

idriftsættelse af de tekniske systemer. Projektet bevæger sig således fra at have været et kom-

pliceret anlægsprojekt til i stigende grad at være et kompliceret teknikprojekt.

Arbejdet med de kommende stationspladser er nu påbegyndt. Der er således indgået 4 ud af i

alt 8 anlægsentrepriser vedrørende disse arbejder.

Pr. 1. oktober 2017 er der forbrugt 85 pct. af anlægsbudgettet for Cityringen.

Metroen

| 109.

De kritiske veje for projektets gennemførelse vil ændre sig i takt med projektets faser. I den

forløbne periode er det vurderet, at de to væsentligste kritiske veje for projektet har været:

Færdiggørelse af elektriske og mekaniske installationer i stationer, skakte og tunneller i

den såkaldte ”Functional Section” fra Kontrol-

og Vedligeholdelsescenteret frem til Fre-

deriksberg Station, så integrerede funktionstest af tekniske systemer kunne påbegyndes i

sommeren 2017. Selv om påbegyndelsen af testkørslerne har været vellykket, vurderes

aktiviteten fortsat kritisk, indtil der foreligger større sikkerhed omkring testresultaterne.

Færdiggørelse af elektriske og mekaniske installationer på Rådhuspladsen, Gammel

Strand, Øster Søgade og Trianglen, da disse er afgørende for kommende funktionstester.

Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser. Farvekoderne illustrerer,

hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når den grønne farve er

markeret på en station, betyder det, at elementet er etableret. De steder, hvor et eller flere

elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke udført.

110.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Figur 9.1 | Fremdriften på Cityringens byggepladser

Metroen

| 111.

Tabel 8.2. | Hjemmelsgrundlag for Cityringen

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

6. juni 2007

1. december 2010

21. februar 2014

8. oktober 2014

5. april 2017

Lov/aftale

Cityring

Anlægsbudget for Cityringen

Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen

Håndtering af fordyrelsen for byggeriet af Cityringen

Forligsaftale med CMT

Hjemmel

Lov nr. 552

Akt. 51 af 16. december 2010

Udmøntet i en ændring af Lov om en

Cityring

Akt. 8 af 8. oktober 2014

Fortroligt akt. N af 5. april 2017

Finansudvalget tiltrådte med aktstykke 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for Cityringen.

Med Aftalen om klare rammer for byggeriet af Cityringen er anlægsbudgettet for Cityringen

forøget med ca. 1 mia. kr. Anlægsbudgettet udgjorde herefter i alt 23,7 mia. kr. (2017-priser).

CMT har rejst en række ekstrakrav for ca. 7,5 mia. kr. mod Metroselskabet. Den 10. februar

2017 indgik Metroselskabet en forligsaftale med CMT med forbehold for ejernes godkendelse.

Aftalen, der nu efter ejernes accept er endelig indgået, indebærer, at Metroselskabet betaler ca.

850 mio. kr. til CMT for at sikre fremdriften i projektet, begrænse tab og minimere projektets

risikoprofil. Med aftalen lukkes en række af de af CMT rejste claims for ca. 3,7 mia. kr.

Der vil fortsat udestå enkelte store claims for samlet set ca. 3,7 mia. kr., der i juridisk forstand

er varslet på et meget lidt begrundet og udokumenteret grundlag, som Metroselskabet vurde-

rer kan afvises på det foreliggende grundlag, men som CMT vil have mulighed for at indbringe

for voldgiftsretten. CMT vil dog højst kunne få udbetalt 1,8 mia. kr. af de udestående 3,7 mia.

kr. i en eventuel voldgiftssag. Det er samtidig aftalt, at CMT ikke kan stille yderligere krav

vedrørende det arbejde, der er udført i perioden frem til 31. december 2016, og at eventuelle

krav vedrørende fremtidige leverancer under aftalen maksimalt kan udløse betaling på 245

mio. kr.

Metroselskabet har i forbindelse med indgåelsen af forliget skønnet, at de udestående og even-

tuelt kommende krav i den forbindelse kan føre til en potentiel fremtidig merudgift på ca. 545-

845 mio. kr. for Cityringen (en mindre del heraf er efterfølgende afklaret). Metroselskabet har i

tilknytning hertil vurderet selskabets mulige finansieringskilder, der kan dække eventuelle

krav, og opgjort disse i en samlet generel finansieringsreserve, der ultimo 2017 udgør i alt 548-

728 mio. kr., hvoraf størstedelen er uden for anlægsbudgettet. Såfremt hele finansieringsreser-

ven skulle blive disponeret til risikoafdækning på Cityringen, ville de samlede anlægsomkost-

ninger til Cityringen således kunne udgøre i størrelsesordenen 25,0-25,2 mia. kr.

I forbindelse med aftalen overtager CMT det fulde ansvar for, at AF-arbejderne bliver gennem-

ført inden for projektets tidsplan. Forligsaftalen betyder, at Cityringen fortsat åbner som plan-

lagt i juli 2019. I tilknytning til forligsaftalen er der indgået en supplerende aftale om en likvi-

ditetsbro på 180 mio. EUR ekskl. moms. Anlægsbudgettet udgør herefter 24,6 mia. kr. (2017-

priser).

Pr. 1. oktober 2017 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 21,0 mia. kr. (løbende pri-

ser).

112.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

9.2.

Nordhavnsmetroen

Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen foreløbig med to

stationer. Nordhavn metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med Nordhavn S-

togsstation via en gangtunnel. Orientkaj metrostation bliver en højbanestation. Åbning for

passagerene forventes at ske primo 2020.

Herudover er det besluttet at anlægge et antal yderligere stationer i Nordhavnen i takt med

byudviklingen, jf. Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af

Nordhavnen af 27. juni 2014. Linjeføringen af den videre udbygning i Nordhavn er fastlagt.

Københavns Kommune forventer, at yderligere 2 stationer (v/Levantkaj og v/Krydstogtkaj) i

Nordhavn er klar til ibrugtagning i 2030. Der forventes igangsat udredning og VVM i

2019/2020. Det er i Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen aftalt, at yderligere

stationer finansieres af By & Havn I/S samt fremtidige passagerindtægter. Der er reserveret 1,5

mia. kr.

hertil i By & Havn I/S’s langtidsbudget

Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (Venstre, Socialdemokra-

tiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti) blev med den politiske aftale 20. juni 2012 om anlæg af metro til Nord-

havnen enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolinjen til Nordhavnen.

Finansudvalget tilsluttede sig med aktstykke 115 af 16. august 2012 finansiering af det statslige

bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.

Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og

Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen fra Cityringen

til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.

Status

For størstedelen af anlægget af Nordhavnsafgreningen blev der i juni 2015 efter udbud indgået

kontrakter med henholdsvis en anlægsentreprenør og en transportsystemleverandør. Trans-

portsystemet udgør en integreret del af anlægget af Cityringen. For den resterende del, højba-

nestrækningen, som blev udbudt særskilt, blev kontrakten underskrevet i november 2015. An-

lægsarbejdet for afgreningen til Nordhavn er fordelt på to kontrakter, hvor MetNord JV, som

er et Joint Venture mellem Züblin og Hochtief, er entreprenør på begge. Den ene kontrakt

vedrører en totalentreprise, som omfatter de underjordiske anlægsarbejder fra Nordhavn sta-

tion til Øster Søgade skakt. Den anden kontrakt er en hovedentreprise, som omfatter de over-

jordiske anlægsarbejder fra Nordhavn Station til Orientkaj Station.

Tunnelboringen for Nordhavnsafgreningen blev afsluttet primo februar 2017, da den anden og

sidste tunnelboremaskine brød igennem på Øster Søgade.

Arbejdet på højbanen og Orientkaj Station er i gang. Alle fire sektioner af højbanen er blevet

støbt og alle større betonarbejder på Orientkaj er afsluttet.

Den tidligere konstaterede forurening i forbindelse med Århusgadekvarterets såkaldte

”Røde

By”

i Nordhavn

har vist sig også at kunne påvirke gangtunnelen under Kalkbrænderihavnsvej,

Metroen

| 113.

når denne skal etableres. Der arbejdes med en pragmatisk løsning med afværgeforanstaltnin-

ger, der ikke skønnes at ville påvirke projektets tidsplan eller overordnede økonomi.

Figur 9.2 | Cityringen

–

Nordhavnsafgreningen, fremdriftsstatus

114.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Tabel 9.1 | Hjemmelsgrundlag for Nordhavnsmetroen

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

16. august 2012

21. maj 2013

Lov/aftale

Finansiering af det statslige bidrag til metroafgreningen fra Cityrin-

gen til Nordhavnen

Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S

og Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Hjemmel

Akt. 115 af 16. august 2012

På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen samt

alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme niveau som

principaftalens anlægsoverslag, idet der dog er anvendt 10 mio. kr. af 10 pct.-reserven på 230

mio. kr. (2013-priser), som er indskudt i Metroselskabet.

Entreprenøren på Nordhavnsmetroen har rejst en række claims vedrørende bl.a. jordbunds-

forhold, forurening, design- og assessor-review, grænsefladeproblemer etc. Samlet har entre-

prenøren rejst krav for ca. 37 mio. EUR. Efter forhandlinger mellem parterne er der indgået en

samlet aftale, der med få undtagelser fjerner alle de rejste claims. Aftalen mellem entreprenø-

ren og Metroselskabet omfatter bl.a. udgift til nødvendige ændringer af design og udførelse

som følge af, at Banedanmark ikke forlænger Nordhavn station (S-tog) som forudsat i kontrak-

ten, hvorfor det er nødvendigt at ændre projektet for transfertunnelen under Kalkbrænderi-

havnsgade. Omkostningerne hertil, som i dag er kendte, er opgjort til 2,2 mio. EUR. Forliget

er gældende fra den 1. oktober 2017 med en aftalt sum på i alt 17 mio. EUR. Forliget finansie-

res af projektets reserver.

Pr. 1. april 2017 er det samlede forbrug på Nordhavnsmetroen opgjort til 1,4 mia. kr. (løbende

priser).

9.3.

Sydhavnsmetroen

I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via

Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Sydhavnsmetroen er en afgrening fra Cityringen

med sammenhæng også til Nordhavnsmetroen og kommer til at have 5 stationer. Syd-

havnsmetroen løber gennem dels nye byudviklingsområder med betydeligt omfang af nybyg-

geri og dels det allerede udbyggede område Kongens Enghave

– ”det klassiske Sydhavn”—

slutter ved det nye store trafikknudepunkt Ny Ellebjerg, hvor der bliver forbindelse til S-tog

(Køge Bugt-banen og Ringbanen) samt regional- og fjerntog.

Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metro-

selskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar 2015), som om-

fatter anlæg af en ny metro til Sydhavnen.

Den 14. oktober 2016 indgik staten v. transport-, bygnings- og boligministeren, Københavns

Kommune og Frederiksberg Kommune en aftale om finansieringen af meromkostningerne på

615 mio. kr. (2013-priser) ved udformningen af den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg

som en underjordisk tunnelstation. Aftalen indebærer, at staten overdrager byggeretten for

banearealet på Ny Ellebjerg Station til Metroselskabet som et statsligt indskud. På baggrund af

et byggeønske på i alt ca. 80.000 etagemeter, som blandt andet skal anvendes til boliger og

erhverv, er byggeretten af Metroselskabet værdisat til 120 mio. kr. Forslag til ændring af lov

Metroen

| 115.

om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om en Cityring, der skal

give hjemmel til Metroselskabets udnyttelse af denne byggeret, forventes fremsat for Folketin-

get i februar 2018.

Metroselskabet har i samarbejde med DSB og Banedanmark og i forlængelse af ovenstående

aftale af 14. oktober 2016 undersøgt mulighederne for at sammenkoble de forskellige dele af

Ny Ellebjerg station, bestående af både nuværende og kommende linjer, jf. også undersøgelsen

”Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg”

under kapitel 4.1.2. Parterne har udarbejdet et for-

slag til et nyt fælles stationsanlæg, som kan håndtere det stærkt øgede passagertal på Ny Elle-

bjerg Station i fremtiden. Når metroen åbner, vil stationen få et passagertal svarende til luft-

havnen (inkl. tog og metro) og potentielt betydeligt flere, hvis øvrige skitserede linjer og stop

besluttes. Der er i forligskredsen bag Togfonden DK reserveret 164,7 mio. kr. til formålet. Ar-

bejdet med det fælles stationsanlæg forventes at påbegynde primo 2018 med henblik på at

sikre, at arbejdet ikke senere vil forstyrre driften på København-Ringsted banen.

Status

For afgreningskammeret ved Havneholmen er der udarbejdet en supplerende VVM-

redegørelse og udstedt en bekendtgørelse fra transport- og bygningsministeren, som regulerer

anlæggelsen af afgreningskammeret.

VVM-redegørelsen for selve Sydhavnsmetroen er efter offentlig høring vedtaget af Københavns

Kommune i december 2015. Som følge af den i oktober 2016 indgåede aftale om ændring af

metrostationen ved Ny Ellebjerg fra en station i terræn til en tunnelstation er der udarbejdet

en supplerende VVM-redegørelse, som er vedtaget af Københavns Kommune den 12. oktober

2017. De nødvendige bekendtgørelser, som sikrer det myndighedsmæssige grundlag for an-

lægsarbejdet, udstedes af transport-, bygnings- og boligministeren inden igangsættelse af an-

lægsarbejderne primo 2018.

Sydhavnsmetroen blev sendt i samlet udbud den 22. oktober 2016 med henblik på, at anlægs-

arbejdet kan påbegyndes primo 2018. Udbudsprocessen, der omfatter udbud af to kontrakter

om henholdsvis anlægsarbejder og baneteknik, blev afsluttet i november med bestyrelsens

godkendelse af udbuddet og af øvrige kontrakter, der af tekniske grunde ikke har kunnet ud-

bydes. Ejerne skal herefter godkende det økonomiske grundlag for indgåelse af disse kontrak-

ter og dermed gennemførelse af Sydhavnsmetroen.

Efter bestyrelsens godkendelse af udbuddet og meddelelse til tilbudsgiverne om resultatet her-

af har en af tilbudsgiverne indbragt en klage for Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet har

indtil den 5. januar 2018 til at tage stilling til klagen. Kan nævnet ikke færdigbehandle sagen

inden for denne frist, skal nævnet tage stilling til, om klagen skal gives opsættende virkning.

Der er intet til hinder for, at ejernes godkendelsesproces kan forløbe parallelt med Klagenæv-

nets behandling af sagen.

Sydhavnsmetroen har hidtil været forudsat åbnet ultimo 2023. Som led i udbuddet har tids-

planen været drøftet med tilbudsgiverne. Udbudsprocessen, herunder især drøftelserne med

de tilbudsgivende entreprenører, viser imidlertid, at den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse

af anlægsarbejderne resulterer i åbning af Sydhavnsmetroen medio 2024. Der er herved dels

taget hensyn til den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af de forskellige dele af anlægsar-

bejderne og deres indbyrdes koordinering, dels inddraget et hensyn til aktiviteter på de til-

grænsende arealer. Det gælder blandt andet nødvendigheden af at opretholde banetrafikken på

København-Ringsted banen og muligheden for at etablere bedre skifteforhold for passagererne

116.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

på de forskellige bane- og metrolinjer på Ny Ellebjerg Station. Sydhavnsmetroen forventes

herefter åbnet for passagerdrift medio 2024.

De samlede anlægsomkostninger for den valgte linjeføring med afgreningskammeret er 8,6

mia. kr. (2014-priser), inklusiv 30 pct. korrektionsreserve. Aftalen er forudsat finansieret ved

indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker

kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro som det nødvendige afgreningskammer. Statens

bidrag består i overdragelse af 40 procentpoint af statens ejerandel af By og Havn I/S til Kø-

benhavns Kommune.

På grundlag af det gennemførte udbud og de øvrige indgåede kontrakter om selve Syd-

havnsmetroen vil anlægsbudgettet kunne overholdes uden anvendelse af projektets korrekti-

onsreserver.

Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret fra Cityringen udgør ca. 525 mio. kr., inklusiv

reserve. Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres som nævnt ovenfor,

og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusiv korrektionsreserve jf. Principaftale om metro

til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Finansudvalget har den 4. sep-

tember 2014 tiltrådt aktstykke 149 om finansieringen af statens andel af afgreningskammeret

fra Cityringen til Sydhavnsmetroen.

Tabel 9.2 | Hjemmelsgrundlag for Sydhavnsmetroen

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

4. september 2014

5. februar 2015

14. oktober 2016

Lov/aftale

Finansieringen af statens andel af afgreningskammeret for Syd-

havnsmetroen

Ændring af cityringsloven omfattende anlæg af en ny metro til

Sydhavnen

Aftale om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny

Ellebjerg Station

Hjemmel

Akt. 149 af 4. september 2014

Pr. 1. oktober 2017 er det samlede forbrug på Sydhavnsmetroen opgjort til 739,7 mio. kr. (lø-

bende priser).

Øvrige projekter

| 117.

10.

Øvrige projekter

Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)

Forbindelsen gennemføres af den selvstændige offentlige virksomhed

”Fjordforbindelsen

Fre-

derikssund”. Navnet på den kommende nye bro over Roskilde Fjord er Kronprinsesse Marys

Bro.

Den selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er at etable-

re anlægget, herunder optage lån og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler til

brug for tilbagebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg, jf.

projektets anlægslov (lov nr. 1519 af 27. december 2014). I november 2015 blev der nedsat en

bestyrelse for den selvstændige offentlige virksomhed.

Vejdirektoratet forestår opførelsen af de fysiske anlæg på vegne af den selvstændige offentlige

virksomhed og er forretningsfører for virksomheden.

Formål

En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkommelighe-

den over Roskilde Fjord. Den nuværende forbindelse over Roskilde Fjord med Kronprins Fre-

deriks Bro blev anlagt i 1935, og den stigende trafik over fjorden har igennem årene medført

stadig større fremkommelighedsproblemer på forbindelsen med deraf følgende kødannelser på

begge sider af fjorden. Dette har resulteret i betydelige forsinkelser for biltrafikken, ikke

mindst i myldretiderne og i weekender med megen trafik til og fra sommerhusområderne i

Hornsherred.

Status

Entreprisearbejderne udbydes i én større totalentreprise samt to mindre hovedentrepriser.

Anlægsarbejderne på den første hovedentreprise, strækningen fra Frederikssundsvej til fjor-

den, er afsluttet i oktober 2016. Den anden hovedentreprise, tilslutningen af Frederiks-

sundsvej, planlægges udbudt ultimo 2017 med anlæg i 2018-2019.

Tilslutningen til Frederikssundsvej var oprindeligt planlagt som et 3-benet signalreguleret

kryds, men ændrede forudsætninger betyder, at tilslutningsanlægget nu udformes som et S-

anlæg med ramper og shunts, der prioriterer trafikken mellem Frederikssundsvej og Fjordfor-

bindelsen. Dette er en optimal trafikal løsning i forhold til adgangen til den nye fjordforbindel-

se. S-anlægget medfører en forventet merudgift på 72 mio. kr., som afholdes af projektets re-

server. Merudgiften medfører isoleret set en mindre stigning i tilbagebetalingstiden på ca. 2 år,

men tilbagebetalingstiden forventes fortsat at være under 40 år. Hertil kommer, at hvis Frede-

rikssundsmotorvejen på et senere tidspunkt besluttes færdiggjort, vil S-anlægget medføre en

skønnet besparelse på i størrelsesordenen 80 mio. kr. i Frederikssundsmotorvejens anlægs-

budget.

For den store totalentreprise, omfattende højbroen og motortrafikvejen fra Skibbyvej til Mar-

bæk, er der indgået kontrakt i oktober 2016 med forventet færdiggørelse 4. kvartal 2019. Der-

udover udbydes særskilte entrepriser for betalingsanlæg og skilte mv.

118.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Ekspropriationsforretninger er næsten gennemført i løbet af 2016 bortset fra øst for Frederiks-

sundsvej til tilslutningsanlægget, som planlægges gennemført i efteråret 2017.

Projektet forløber planmæssigt og forventes at kunne åbne ultimo 2019.

Den budgetmæssige situation

Projektets samlede anlægsoverslag (totaludgift) inklusive udgifter til forberedelse samt etable-

ring af betalingsanlægget udgør 1.972,0 mio. kr. (2017-priser). Der er på finansloven bevilget

634,6 mio. kr. i statsligt bidrag til selve anlægsprojektet inklusive 2,8 mio. kr. til den forudgå-

ende forberedelse af projektet. Den resterende udgift til projektet finansieres af den selvstæn-

dige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssund ved låneoptag og tilbagebetales

efterfølgende via brugerbetaling på den nye forbindelse.

Første og anden del af låntagning på i alt ca. 0,8 mia. kr. er gennemført til et meget tilfredsstil-

lende renteniveau. Dette samt et tilfredsstillende licitationsresultat for totalentreprisen omfat-

tende størstedelen af anlægsarbejderne gør, at projektets anlægsoverslag inklusive udgifterne

til S-anlægget ved tilslutningen mellem Fjordforbindelsen og Frederikssundsvej forventes

overholdt, samt at anlægslovens krav om en tilbagebetalingstid på maksimalt 40 år forventes

indfriet.

Undersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Tårs

Med aftale om finansloven for 2018 er parterne enige om at sætte 1 mio. kr. af til med ud-

gangspunkt i eksisterende viden at afdække muligheder, konsekvenser og udgifter, herunder

afledte udgifter, ved etablering af en fremskudt havn i Langelandsbælt ved kysten ud for Tårs.

Puljeprojekter på transportområdet

| 119.

11.

Puljeprojekter på transportområdet

Kapitlet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat mid-

lerne.

Tabel 11.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag Aftale om

en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af denne. For så vidt

angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som er etableret med Aftaler

om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-undersøgelser, forundersøgelser

mv. i afsnit 4.1 for baneprojekter og i afsnit 5.1 for vejprojekter. Til sidst i tabellen indgår des-

uden enkelte mindre projekter igangsat med Aftaler om en grøn transportpolitik, som dog ikke

kan henføres til konkrete puljer.

I tabel 11.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter afsat som

led i aftalerne om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.

Tabel 11.3 giver en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag Aftale

om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er der

reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel 11.4 gives

en status over udmøntningen af puljerne.

Derudover gives der til sidst en status for rådighedspuljen vedrørende overkørsler og pulje til

øget tilgængelighed.

120.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

11.1.

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik

Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etablere og

forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats inden for en

række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til konkrete projekter,

jf. følgende tabel. Til sidst indeholder tabellen desuden enkelte mindre projekter, der dog ikke

kan henføres til de nævnte puljer.

Tabel 11.1 | Puljeprojekter og øvrige mindre projekter på transportområdet, En grøn transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2017-priser)

Total- Overholdelse af

udgift

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.17

Åbningsår/

afslutning

Bevillings-

ansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til stationsmoderniseringer

Nordhavn station

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse

Rampekrydsombygning ved Odense SV

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)

Cykelsti Humlum-Oddesund Syd

Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg

Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)

Simulator til lokoføreruddannelsen

eCall

Fartvisere på statsvejnettet

Forebyggelse af højresvingsulykker

Sikre kryds, bl.a. forebyggelse af

højresvingsulykker

Intensiveret ulykkesbekæmpelse på

vejstrækninger, sorte pletter og grå strækninger

Kampagne til hindring af højresvingsulykker

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)

Delvis finansiering af signalløsning for godstog

§ 28.11.71. Generelle puljer

Landstrafikmodellen

Gødstrup station (Sygehus)

Istandsættelse af busstoppesteder

Øvrige puljer og mindre projekter

Bekæmpelse af støj (Støjskærm Allingevej samt

støjskærm Bramdrupdam)

Etablering af shunt ved Lem

Modulvogntogsforsøget

Aftale af 26. august 2016

Aftale af 26. aug. 2016

Akt 24 af 1. dec. 2016

FL07/FL08

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

45,7

0,3

221,0

1,0

0,0

196,7

2019

2017

Vejdirektoratet

FL10

Aftale af 7. feb. 2012

Aftale af 5. maj 2011

63,0

16,5

15,0

57,6

1,4

11,5

2017

2018

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Banedanmark

Vejdirektoratet

Aftale af 21. marts 2013

56,0

0,0

2018

Banedanmark

FL10

Akt. 115 2008/2009

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

12,7

10,3

6,1

5,0

8,4

0,2

5,3

5,2

2,3

2,0

2018

2019

2017

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Vejdirektoratet

Aftale af 19. juni 2013

Aftale af 24. juni 2014

18,0

20,0

1,5

7,4

0,7

2018

2019

Vejdirektoratet

Aftale af 21. marts 2013

29,0

19.3

2017

Vejdirektoratet

Aftale af 26. nov. 2010

79,4

15,0

(bero)

Banedanmark

Aftale af 24. juni 2014

11,1

7,5

2017

Vejdirektoratet

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Aftale af 24. juni 2014

7,5

7,2

2016

Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige

ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet

overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.

Nedenstående oplister projekter i tabel 11.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, økonomi

eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:



Projekterne i modulvogntogsforsøget er stort set afsluttede. Med Aftale om udmøntning af

midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv. af

Puljeprojekter på transportområdet

| 121.

13. december 2016 blev parterne enige om at imødekomme Fredensborg Kommunes ønske

om en ændret rute via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen under forudsætning af, at

kommunen tilvejebringer den fornødne finansiering og indhenter accept fra de øvrige

kommuner til at køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen. Vejdirektoratet er fortsat

i dialog med Fredensborg Kommune om den konkrete løsning. Udover dette projekt forbe-

reder Vejdirektoratet efter aftale med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departe-

ment endvidere eksisterende ramper ved tilslutningsanlæg 41, Tjæreby for kørsel med mo-

dulvogntog. Anlægsarbejdet udføres sammen med det kommunale medfinansieringsprojekt

"Østvendte ramper på E20 ved TSA 41, Tjæreby(Vemmelev)" og finansieres inden for bevil-

lingen afsat til udvidelse vejnettet til modulvogntog (modulvogntogsforsøget).



Åbningsår for Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg er ændret fra 2017 til 2018 pga. omflytning

af eksterne ledninger. Der åbnes 1/3 del af stien (i begge retninger) for kørsel i 2017, dog

uden slidlag. Resten forventes at åbne i foråret 2018.

Afslutning af projektet Simulator til lokoføreruddannelsen er på foranledning af Banedan-

mark udsat fra 2017 til 2018, jf. også beskrivelsen under Signalprogrammet i kapitel 4.2.1.

Afslutning af projektet eCall er på foranledning af politiet udsat fra 2017 til 2018.

Som tidligere oplyst er projektet vedr. stationsmodernisering af Nordhavn St. fordyret, og

projektet er sat i bero. Projektet er blevet drøftet med forligskredsen bag projektet, og der

udestår afklaringer i forhold til metroens anlæg på Nordhavn st., hvilket Banedanmark er i

dialog med Metroselskabet omkring. Efterfølgende er det besluttet at anvende en del af

midlerne vedrørende Nordhavn St. til finansiering af meromkostningen vedr. anlæg af ny

station i Favrholm, jf. kapitel 4.1.

Projektet Landstrafikmodellen (LTM) har ændret afslutningsår fra 2017 til 2018. Udskydel-

sen skal ses i sammenhæng med arbejdet med afstemningen af LTM 1.1 fra 2010-trafiktal til

2015-trafiktal samt

forsinkelser i arbejdet fra Transport DTU’s side, som står for udvikling

og drift af modellen. Projektet afsluttes i 2018 med frigivelsen af LTM version 2.0, hvorefter

der vil ske en fortsat drift af projektet via midler på Finansloven indtil 2020.



Afsluttede/åbnede puljeprojekter siden forrige Anlægsstatus:



Udbedring af punktvise fejl på jernbanen

Baneprojekt om støjmåling på det kørende materiel

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn, jf. også beskrivelse under kap. 11.3 nedenfor

Rampekrydsombygning ved Odense SV. Projektet er åbnet for trafik medio september

2017

Stikrydsning ved Svanninge Bakker. Projektet er afsluttet primo september 2017



122.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Tabel 11.2 | Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn transportpoli-

tik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes til projekter varetaget af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Pulje til fremme af cykling

Aftale af 26. maj 2015

Medfinansieringspuljen

Pulje til mere cykeltrafik

Nordvendt TSA ved Bodumvej + shunt ved

TSA 70

Pulje til veterantog

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 29. januar 2009

Aftale af 26. august 2016

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 26. august 2016

Aftale af 16. juni 2017

Hjemmel/Aftale

Periode for

Resterende

Udmøntet i alt

tilskuds-

pulje

(2017-

pr. 30.09.17

priser)

ordningen

2015-2016

2009-2014

2017-2019

2013

2017,0

Periode for

tilskuds-

ordningen

51,1

151,6

0,0

22,0

0,0

Totaludgift

(2017-priser)

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

1.010,2

0,0

4,7

10,1

Forbrug pr.

30.09.17

73,3

130,9

35,7

30,2

41,5

0,0

(mio. kr.)

Udmøntes til projekter udført af eksterne parter

Statsligt tilskud til Marselis boulevard

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Odense kanal

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Rønne Havn +

Aftale af 29. januar 2009

supplerende statsligt bidrag

Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd

Aftale af 26. nov. 2010

for Vejle

Grenå omfartsvej

Aftale af 7. februar 2012

Etablering af shunt ved Lem

Aftale af 26. august 2016

Udbygning af Tranholmvej

Aftale af 26. august 2016

260,6

130,9

35,7

60,7

118,8

0,3

36,6

Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på

statsvejnettet)

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte par-

terne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægsprojekter i

relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkommunen minimum 50

pct. af projektomkostningerne.

Med Trafikaftale 2014

–

udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014-priser) til puljen, såle-

des at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter, hvoraf to var klar til

detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau. Et af de besluttede ni projekter,

Rute 153 vest for E47

–

etablering af rundkørsel (Holeby), er på kommunens foranledning

siden blevet aflyst. De resterende otte projekter er:



Etablering af sydvendte ramper på E45 Østjyske Motorvej ved tilslutningsanlæg 53 (Skan-

derborg Kommune). Projektet er åbnet juni 2017.

Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej på E45 Sønderjyske Motorvej (Kolding

Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo november 2017.

Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33 Vem-

medrup (Køge Kommune) Projektet forventes åbnet ultimo 2018.

Ombygning af tilslutningsanlæg 49 Århus S på E45 Østjyske Motorvej (Aarhus Kommune).

Projektet forventes taget i brug ultimo 2017, udlægning af slidlag i 2018.

Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41 (Slagelse

Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo 2018.

Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hatting) (Hor-

sens Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo 2018.

Etablering af vestvendte ramper på rute 21 Holbækmotorvejen ved tilslutningsanlæg 6 (Hø-

je Taastrup Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo 2017.

Puljeprojekter på transportområdet

| 123.



Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø Kommune). På

grund af forsinkelser i projektet er åbningen udskudt fra september til december 2017.

Den samlede økonomiske ramme for medfinansieringspuljen forventes overholdt.

Yderligere medfinansieringsprojekter

Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august

2016 blev der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekter, som dog ikke udgør

en del af den eksisterende medfinansieringspulje. Projektet ”Etablering af nordvendt tilslut-

ningsanlæg ved Bodumvej samt shunt ved tilslutningsanlæg 70” bliver støttet med 22,4 mio.

kr.(2016-priser), som udgør halvdelen af den samlede udgift til projektet. Den anden halvdel

finansieres af Aabenraa Kommune.

Med finansloven for 2017 er der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekt,

som ikke er del af de eksisterende medfinansieringsprojekter.

Projektet ”Etablering af vest-

vendte ramper ved Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg

67 ved Vejen Øst” bliver støttet med

maksimalt 14,4 mio. kr. (2017-priser), som udgør halvdelen af projektet anlægsoverslag. Den

anden halvdel finansieres af Vejen Kommune. Fordyrelser finansieres helt af kommunen. Det

statslige bidrag reduceres ikke ved mindreforbrug.

Pulje til mere cykeltrafik

De resterende 175,1 mio. kr. fra Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014) blev udmøntet med Tra-

fikaftale 2014

–

udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014. Par-

terne var enige om at udmønte i alt ca. 121,4 mio. kr. til medfinansiering af en lang række pro-

jekter i kommuner, virksomheder og organisationer, et beløb til administration af puljen sva-

rende til 1 pct. af tilskudsdelen samt 52,5 mio. kr. til cykelprojekter på statsveje og tværgående

projekter. Sidstnævnte projekter fremgår af tabel 11.1.

Som en del af trafikaftalen om Bedre mobilitet af 26. nov. 2010 aftalte forligskredsen, at Born-

holms Regionskommune skulle have et tilskud på 11,9 mio. kr.

i 2010 til ”Bornholms Cykelve-

je” af Puljen til mere cykeltrafik (”Cykelpuljen”), og samtidigt var der enighed om, at der skulle

reserveres 11,1 mio. kr. årligt i 2011-14 til resten af kommunens samlede ansøgning. Bornholm

har således i 2010-2014 fået tilsagn om tilskud på i alt 56,4 mio. kr. fra Cykelpuljen. Det har

imidlertid ikke været mulig for Bornholms Regionskommune at realisere projektet i den op-

rindeligt forudsatte form. Parterne bag aftalerne om en grøn transportpolitik besluttede den

14. juni 2016, efter at Bornholms Regionskommune havde tilkendegivet, at de eksisterende

tilsagn kunne bortfalde, at give tilsagn til et nyt cykelprojekt på Bornholm, hvor tilskudsforde-

lingen mellem stat og kommune er hhv. 80 og 20 procent. Projektet holder sig inden for den

tilbageværende økonomiske ramme for det oprindelige projekt på 47,9 mio. kr. Det samlede

budget for projektet udgør dermed 59,9 mio. kr.

Pulje til veterantog

Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august

2016 blev der afsat 10,1 mio. kr. til fremme af veterantogskørsel.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik d. 16. juni 2017 aftale om

at udmønte puljen til formål, som kan fremme veterantogskørsel, heriblandt forbedring af

selskabernes egen infrastruktur, erhvervelse af infrastruktur, forbedring af selskabernes tog-

materiel, mv. En række konkrete projekter støttes med aftalen.

124.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

11.2.

Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billi-

gere kollektiv trafik

Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12.

juni 2012 blev der afsat midler til Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i yderområder

samt Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Med Aftale om cykler,

busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015 udmøntedes yderligere

midler. En del af midlerne afsat i disse aftaler anvendes til investeringer i

–

eller analyser af

–

infrastruktur. Endelig blev der i Aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014

sat midler af til et statsligt tilskud til en ny S-togsstation i Vinge. I dette kapitel rapporteres der

på disse projekter, jf. tabel 11.3.

Tabel 11.3 | Puljer og puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2017-priser)

Afsat

Overholdelse af

bevilling i

bevilling

alt

46,4

189,0

54,6

182,9

0,5

1,0

59,2

395,0

100,0

Forbrug pr.

30.09.17

35,7

171,9

3,5

173,6

0,0

Bevillingsansvarlig

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Vejdirektoratet

Banedanmark

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Banedanmark

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Vejdirektoratet

Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i

yderområder (2013-2017)

Aftale af 12. juni 2012

Medfinansiering af supercykelstier i de større byer Aftale af 12. juni 2012

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Supercykelstier og cykelparkering

Analyse af effekter ved stationsåbninger på

hovedbanestrækningen i Østjylland

Analyse af mulighederne for bedre og billigere

kollektiv trafik i yderområderne

Ny S-togsstation i Vinge (tilskud)

Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik

Supercykelstier og fremme af cyklisme

Aftale af 12. juni 2012

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 22. maj 2015

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 10. feb 2017

Akt 139 af 6. sept. 2017

Anm.:

”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsent-

lige ændringer. ”Overholdelse af

bevilling”

angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet

overholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne tilsagn.

1) Der blev for denne pulje afsat 57 mio. kr. i 2012-priser årligt i perioden 2013-2017. Bevillingskolonnen viser årets bevil-

ling. Forbrugstallet angiver det hidtil i året tilsagnsførte beløb tillagt evt. administrationsbidrag til Trafik-, og Bygge- og

Boligstyrelsen.

2) Resterende midler er udmøntet til projekter på statsvejnettet.

3) Inkl. administrationsbidrag til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Vejdirektoratet.

Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 11.3:

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at opret-

holde en fortsat høj sikkerhed, samt sikre en stabil drift på strækningen, er der afsat midler til at

opgradere og udskifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.

Der har været afholdt udbud af fornyelsesopgaven, og Signalprogrammets leverandør Thales

leverer 26 overkørselsanlæg, som opfylder sikkerhedsreglementerne og ERTMS-specifikatio-

nerne. På grund af forsinkelser

i Signalprogrammets og Thales’ udarbejdelse

af dokumenter

om fornyelsesopgaven vil det ikke være muligt at få godkendt normgrundlaget for de nye over-

kørselsanlæg til den planlagte tid. Projektets tidsplan er under konsolidering. Folketinget ori-

enteres, når tidsplanen foreligger. Det forventes at ske i løbet af 1. kvartal 2018.

Puljeprojekter på transportområdet

| 125.

Analyse af effekter ved stationsåbninger i Østjylland

Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af effekter ved stationsåbninger på hoved-

banestrækningen i Østjylland. Analysen er igangsat i 2016 og forventes offentliggjort omkring

årsskiftet 2017/2018.

Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne

Der er afsat 1 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af mulighederne for bedre og billigere kollek-

tiv trafik i yderområderne. Analysen gennemføres i 2018, og ikke som tidligere forventet i

2017.

Ny S-togsstation i Vinge (tilskud)

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret 55 mio.

kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2017-priser) i 2015 til et

statsligt bidrag til forberedelse af projektet. Med finansloven for 2018 er midlerne fremrykket

til 2018 og 2019.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har indgået samarbejdsaftaler med Frederikssund

Kommune om forberedelse og udførelse. Anlægsarbejdet blev oprindeligt aftalt udført i 2018-

2021 med ibrugtagning af stationen medio 2021 samtidig med Frederikssund Kommunes op-

fyldelse af specifikke byudviklingskriterier for Vinge By. Frederikssund Kommune har imidler-

tid ønsket projektet udført tidligere, således at ibrugtagning kan ske allerede medio 2019.

Frederikssund Kommune har overdraget udførelsen af projektet til et investorkonsortium be-

stående af AP Ejendomme og MT Højgaard, og en samarbejdsaftale med konsortiet er under

udarbejdelse. Ifølge denne samarbejdsaftale overdrager Frederikssund Kommune kontrakten

med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til konsortiet, og Banedanmark vil fremover

varetage ministeriets interesser, herunder udbetalingen af det statslige tilskud til projektet.

Projekteringen af stationen er igangsat hos MT Højgaard, og Banedanmark varetager her den

aftalte godkendende og koordinerende rolle, hvad angår de banetekniske arbejder.

Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik

Med aftale af 10. februar 2017 afsatte forligskredsen i alt 395 mio. kr. til en pulje til investerin-

ger i kollektiv bustrafik. Puljen giver mulighed for at søge om tilskud til investeringer i kollek-

tiv bustrafik.

Puljen er offentliggjort på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Første udmønt-

ningsrunde havde ansøgningsfrist i oktober 2017, og anden udmøntningsrunde har ansøg-

ningsfrist i september 2018.

Pulje til supercykelstier og fremme af cyklisme

Der er afsat 100 mio. kr. til en ny pulje til fremme af cyklisme, jf. akt 139 af 6. september 2017.

Midlerne prioriteres til statslig medfinansiering af kommunale cykelindsatser og etablering af

flere supercykelstier. Desuden prioriteres midlerne til kommunale ønsker til cykelprojekter på

statsvejnettet.

126.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

11.3.

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK

Tabel 11.4 | Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK

(mio. kr. 2017-priser)

Hjemmel/Aftale

Total

udgift

Overholdelse Forbrug pr.

af totaludgift 30.09.17

Åbningsår/

afslutning

Bevillings- ansvarlig

Pulje til parkering

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Aftale af 14. januar 2014

206,4

23,5

0,0

23,5

2023

Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen

Banedanmark

1) Resterende midler er afsat med Aftale om en grøn transportpolitik. Se tabel 11.1.

2) Forbruget skete i 2015-2016 og er ved en fejl ikke fremgået af tidligere versioner af Anlægsstatus.

Pulje til parkering

Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det

besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parkeringspladser ved

stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Med udgangspunkt i analysens anbefalinger vil

parterne medvirke til etablering af flere parkeringspladser ved stationerne i et fælles statsligt-

kommunalt samarbejde. Derfor er der med aftalen afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. (2014-

priser) til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved stationerne, foreløbigt i perio-

den 2020-2023.

Analysen er offentliggjort i november 2017.

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Der transporteres i dag store godsmængder via Hirtshals Havn til og fra flere norske byer, der-

iblandt Oslo. Med etableringen af nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn vil det være

muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen. Med Aftale om en grøn transportpolitik

af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet mellem bane og havn på

Hirtshals havn. Med Aftale om en moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden DK er der

bevilget de resterende 23 mio. kr., som muliggør gennemførelsen af projektet. Godsterminalen

er overdraget til drift pr. 25. juni 2015. Projektet er afsluttet, og slutafregning er foretaget d. 21.

april 2016.

Puljeprojekter på transportområdet

| 127.

11.4.

Pulje til overkørsler

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at forlænge

den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og afsætte 36 mio.

kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net.

Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev udmønt-

ningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020 udmøntes i perioden 2014-2018.

Puljen omfatter nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og lokalba-

nerne. Målsætningen er nedlæggelse eller sikring (i al væsentlighed) af alle usikrede overkørs-

ler på Banedanmarks net med udgangen af 2018.

Arbejdet med at nedlægge eller sikre usikrede overkørsler er gennemført på syv strækninger,

og arbejdet er under udførsel på de resterende otte strækninger.

Puljen er blevet tilført yderligere midler for at sikre, at alle usikrede overkørsler er nedlagt eller

sikret ved udgangen af 2018. Finansieringen sker via omdisponeringer fra Banedanmarks af-

sluttede puljeprojekter og blev i juni 2016 godkendt af forligskredsen bag puljen.

Flere af projekterne har en grænseflade til Signalprogrammet, og Banedanmark vil i den kom-

mende tid afdække, hvordan forsinkelserne af Signalprogrammet får konsekvenser for over-

kørselsprojektets tidsplan.

128.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

11.5.

Pulje til øget tilgængelighed

Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte 50 mio. kr. (2017-priser)

til en pulje til øget tilgængelighed på stationer for personer med handikap.

Aftaleparterne har i foråret 2017 besluttet, at nedenstående liste over tilgængelighedsfrem-

mende tiltag skal prioriteres for de 50 mio. kr.:

Stationsnavn

Projekt

Estimerede om-

kostninger, mio.

kr. (2017-priser)

0,3

3,4

1,2

2,4

3,8

1,2

2,2

0,2

7,0

14,3

50,0

København

Roskilde

Østerport

Odense

Fredericia

Kolding

Regstrup, Mørkov, Svebølle, Borris og Ulfborg

Udvalgte stationer

Østerport

Fredericia

Valby

Bjerringbro

I alt

Ledelinjer

Opmærksomheds-

felter

Elevator

Elevator og

gangtunnel/-bro

Projekterne forventes gennemført i perioden 2017-2018.

Puljeprojekter på transportområdet

| 129.

11.6.

Brintpuljen

Som led i Aftale om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændsels-

cellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler) af 18. april 2017 er der oprettet en pulje

til tilskud til brændselscellebiler til anvendelse i 2017 og 2018 på 5,0 mio. kr. i begge år. Det

fremgår af aftalen, at tilskuddet bl.a. kan gå til udvidelse af fylde/lade-infrastruktur for brænd-

selscellebiler mv., jf. også akt 141 af 22. august 2017.

130.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

12.

Bilag

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på ba-

neområdet

Note: Kortet viser projekter med igangværende arbejder i marken på tidspunktet for offentliggørelse af nærværende publi-

kation. Storstrømsbroen er en kombineret vej- og jernbanebro og fremgår af bilag 4. Signalprogrammet udrulles i de kom-

mende år på hele Banedanmarks infrastruktur, hvorfor det ikke fremgår af ovenstående kort. Planerne for ibrugtagningen af

Signalprogrammet fremgår af bilag 2 (fsva. fjernbanen) og 3 (fsva. S-banen).

Bilag

| 131.

Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjern-

banen

132.|

Status for anlægs- og byggeprojekter

Bilag 3: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på S-

banen

Bilag

| 133.

Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet

Bilag 5: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der fore-

ligger et godkendt aktstykke

Kortet viser Bygningsstyrelsens projekter fordelt i Danmark og Færøerne. Danmarkskortet stammer fra Styrelsen for Data-

forsyning og Effektivisering, SDFE-kort, juni 2017 kombineret med et færøsk oversigtskort fra Umhvørvisstovan, 2017.

Oversigt over projekter på kortet ovenfor:

Aalborg

Aarhus

Projekt

Nybyggeri samt byggemodning af Campus Vest på Aalborg Universitet

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset

Kunde

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Landbrugs- og Fiskeristyrel-

sen m.fl.

Danmarks Tekniske Univer-

sitet

Københavns Universitet

Københavns Politi

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet m.fl.

Rigspolitiet

Augustenborg Køb og ombygning af Augustenborg

Roskilde

København

Renovering af laboratorier på Risø

Opførelse af nye laboratoriebygninger på Panum (Mærsk-tårnet)

Copenhagen Plant Science Center 1

Pharma Science Building

Niels Bohr Bygningen

KUA3 inkl. nyt Universitetstorv

Laboratoriegenopretning på Panum

Genopretning af Københavns Politigård

Holmens Kanal 20

Torshavn

Vejle

Ny politistation i Torshavn

Politiets Uddannelsescenter Vest

Bilag

| 135.

ISBN netudgave:

978-87-93292-31-4

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

[email protected]