Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
30. juli 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 1228
Fiktivt eksempel 1:
En mandlig 29-årig borger har i flere uger udvist tiltagende psykotisk adfærd.
Han bliver opfordret til at søge læge, men afviser, at han er syg/psykotisk.
Pårørende må til sidst kontakte 1813
–
Psykiatrisk Akutteam
–
og bede dem
komme og foretage en vurdering af deres pårørende. Psykiatrisk Akutteam
rekvirerer også politiet, da manden ved tidligere indlæggelser har udvist
voldelig adfærd. Borgeren bliver vurderet tydeligt psykotisk og bliver taget
med af lægeambulancen og kørt til psykiatrisk akutafdeling på det
nærliggende hospital
–
denne gang uden voldeligt udfald mod læger eller
politi.
Spørgsmål:
Vil ministeren vurdere, om det fiktive eksempel 1 ovenfor udgør en
tvangsindlæggelse? I benægtende fald bedes ministeren oplyse, hvilke
forhold der skal være opfyldt, for at det kan kaldes en tvangsindlæggelse.
Fiktivt eksempel 1 fortsat
–
version 1
Borgeren er nu indlagt til vurdering på den akutte afdeling. Han har ikke taget
sin medicin siden sidste indlæggelse. Han bliver vurderet tydeligt psykotisk og
medicinkrævende og bliver under indlæggelsen meget uenig med én af
sundhedsmedarbejderne og gør voldeligt udfald mod ham. Patienten bliver
lagt i bælte og fodrem i 3 døgn, før der er ro på ham igen. Nogle dage senere
bliver patienten overført til lukket afdeling, hvor han, inden han træder ind på
afdelingen (i vindfanget mellem den yderste dør og døren ind til afdelingen
–
også kaldet ”slusen”), bliver oplyst, at han nu bliver indlagt på
en lukket
afdeling, og han bliver spurgt, om han vil indvillige i dette. Patienten siger ja
og går med ind på afdelingen.
1/2