Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
11. juli 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 1199
Vil ministeren redegøre for, hvilke forhold Sikkerhedsstyrelsens kontrollanter
helt konkret skal vurdere som værende tilstede, for at kontrollanterne frem-
over kan foretage anonym kontrol i detailhandlen af forbuddet mod at sælge
tobak til mindreårige? Der henvises til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om lægemidler og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer
under 18 år (Flytning af inspektionsopgaver fra Lægemiddelstyrelsen til Sik-
kerhedsstyrelsen og tilførsel af kontrolopgave til Sikkerhedsstyrelsen), hvori
regeringen skriver, at ”Kontrollen vil kunne foretages i forbindelse med de til-
synsbesøg som i forvejen sker med henblik på varetagelsen af styrelsens øv-
rige kontrolopgaver. Der lægges dog op til, at Sikkerhedsstyrelsen kan tilrette-
lægge den nærmere kontrolopgave efter en konkret vurdering, herunder evt. i
form af anonym kontrol.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
På udvalgets vegne
Liselott Blixt
formand
1/1