Dokumentation for den information om Morten Frisch, som fremlægges i brevet. I brevet herunder er der
indsat slutnoter til dokumentation for hvert enkelt punkt.
Til Aalborg Universitet, Statens Serum Institut, Lægeforeningen, Lægeetisk Nævn, Sundhedsstyrelsen,
Sundhedsministeriet, Videnskabsetisk Komite, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Obelske Familiefond,
Augustinusfonden, Sygekassernes Helsefond, Fonden til Lægevidenskabens Fremme (A.P. Møller Fonden),
de i folketinget repræsenterede partiers sundhedsordførere, Folketingets Sundheds- og ældreudvalg, Projekt
Sexus.
Vi tillader os at henvende os i forbindelse med lanceringen af den store folkesundhedsundersøgelse, Projekt
Sexus, idet vi har en bekymring, som vi ønsker at udtrykke over for personer, organisationer og
myndigheder, der er engageret i projektet.
Vi vil gerne understrege, at vi byder en undersøgelse af den slags, som Projekt Sexus lægger op til,
velkommen. Øget videnskabelig indsigt i befolkningens sundhed, også på det seksuelle område, er en værdig
og relevant målsætning, som vi kun kan støtte.
Men vi finder det stærkt problematisk, at overlæge ved Statens Serum Institut og adjungeret professor ved
Aalborg Universitet Morten Frisch er projektleder samt en af de ledende forskere, der er tilknyttet
undersøgelsen. Det skyldes, at Morten Frisch siden 2008 sideløbende med sit virke som forsker har agiteret
kraftigt og vedholdende for et forbud imod drengeomskæring.
1
Morten Frisch har
–
på trods af, at han har fremført det synspunkt, at forskere med jødisk eller muslimsk
baggrund bør deklarere deres etniske/religiøse tilhørsfold som en potentiel interessekonflikt
–
hverken ved
publikation af sine videnskabelige studier eller i forbindelse med Projekt Sexus deklareret sin egen holdning
til drengeomskæring og sin årelange aktivisme for at få indført et forbud mod drengeomskæring i Danmark.
Det er videnskabsetisk problematisk, at respondenterne i Projekt Sexus-undersøgelsen ikke oplyses om
Morten Frischs tydelige bias på dette område.
2
Vores bekymring er blevet bestyrket, efter at det er kommet frem, at der i Projekt Sexus-undersøgelsen
optræder en lang række spørgsmål vedrørende etnisk baggrund, religiøst tilhørsforhold, omskæringsstatus
samt direkte spørgsmål til respondenterne om, hvorvidt de går ind for et forbud mod ikke-medicinsk
drengeomskæring i Danmark. Dette politiske holdningsspørgsmål har, så vidt vi kan se, intet med
undersøgelsens sigte eller formål at gøre, og det bestyrker vores bekymring for, at en forsker, der har udtrykt
holdninger, som næppe er forenelige med en neutral vurdering af data, får adgang til og skal behandle og
udlægge de indsamlede data.
3
Det er ydermere foruroligende, at det i forbindelse med Projekt Sexus-undersøgelsen ikke meldes ud, hvilke
konkrete sammenhænge man ønsker at belyse. Hvis dette ikke er defineret på forhånd, åbnes der op for det,
som i forskningssammenhæng populært kaldes for fisketure, nemlig at man kan søge efter sammenhænge,
alene med det formål at få bekræftet forudindtagede holdninger til et givent emne.
4
Morten Frischs agitation har igennem årene antaget en sådan form og et sådant omfang, at man formodentlig
ikke kan forvente, at denne forsker vil være i stand til at behandle data om dette emne på en afbalanceret
måde. Der er desværre ikke meget, der tyder på, at Morten Frisch er i stand til at adskille sine personlige
holdninger fra sit virke som forsker. Dette bekræftes tydeligt af de sager, der refereres nedenfor, og som er et
mindre udpluk af en lang række konkrete sager, som Morten Frisch har været indblandet i inden for de
seneste år. Samtlige citater, der angives i det nedenstående, er ordrette, og alle de sager, der nævnes, er fuldt
dokumenterbare.
1