Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 98
Offentligt
Kære alle!
Sundhedsstyrelsens personangreb
Jeg er både meget rystet og chokeret over vores Sundhedsstyrelse.
En statslig institution, som nu gør sig i personforfølgelse og personangreb.
Kan man andet end at miste tilliden till en styrelse, der fuldstænding har mistet grebet om ret og uret og i den grad
fordrejer et enkelt menneskes udsagn.
Jeg hentyder selvfølgelig til, at Sundhedsstyrelsen på diverse sociale medier deler “brev til Mette Kenfelt” fuldt
offentlig og via de selvsamme medier lader det udvikle sig til en personlig hetz. En hetz man som jævnlig bruger
af de sociale medier udmærket ved vil opstå. En meget uprofessionel fremgangsmåde , som er direkte pinlig for
styrelsen.
Oveni har styrelsen åbenbart ikke selv forholdt sig til det Mette Kenfelt rent faktisk har skrevet i sit opslag (På
facebook). De fejltolker fuldstændig det skrevne og angriber Mette Kenfelt for ting hun ikke har nævnt med et
ord.
Mette Kenfelt har med kopi af aktindsigt, redegjort for Sundhedsstyrelsens arbejdsmetoder omkring HPV
kampagnen og Sundhedsstyrelsens og diverse læger/bloggeres overdrevne reaktion på dette, kan kun sætte endnu
flere tanker i gang!
Jeg vil meget gerne udbede mig svar på følgende spørgsmål:
Er det tilladt at en dansk styrelse/direktøren for Sundhedsstyrelsen tager personsager op fuldt offentligt via
medier?
Er det tilladt, at en dansk styrelse fordrejer enkeltpersoners udsagn?
Er det tilladt at en dansk styrelse samarbejder med læger og bloggere om at forfølge enkeltpersoner - opfordrer til
hetz via fordrejninger?
Er det dette den enkelte danske borger kan risikere fremadrettet - altså at man som dansk borger forfølges, hvis
man “poster” opslag, som en styrelse ikke bryder sig om?
Sundhedsstyrelsen skal via habilitetserklæringer skabe tryghed og tillid for den enkelte borger, men hvis deres
nuværende opførsel er tilladt, hvordan skal tillid/tryghed så nogensinde opstå?
Jeg håber og tror på, at der vil blive reageret på Sundhedsstyrelsen aktive handlinger omkring denne sag!
Med venlig hilsen
Marianne Kjær Skjøth