Plan for udryddelse Hepatitis C
Iværksæt arbejdet med en ny, opdateret national handlingsplan for opsporing og behandling af
hepatitis C. Vi har et af verdens bedste sundhedssystemer. Vi kan ganske enkelt ikke tillade os at lade
de svageste mennesker i vores samfund, der lever med en kronisk invaliderende sygdom, falde
sammen i livets venteværelse, indtil deres sygdom bliver alvorlig nok til behandling.
WHO og EU anbefaler elimineringsstrategier
WHO har en målsætning om at eliminere hepatitis C inden 2030. Denne målsætning har en lang
række lande tilsluttet sig. Danmark er et af de få lande,
der på trods af at have tilsluttet sig WHO’s
målsætning endnu ikke har en national elimineringsplan på plads.
I Europa-Parlamentet vedtog man i juli 2017 en resolution med en opfordring til EU-Kommissionen
om at intensivere indsatsen mod hepatitis C.
Tilbyd behandling til alle
I Danmark behandles meget få patienter årligt (ca. 500
1
). Der findes ikke en national systematik for
opsporing, screening og behandling. Samtidig tilbydes behandling kun til patienter med
fibrosegraderne F2-F4. De restriktive behandlingsguidelines betyder, at patienter ofte må afvises
behandling. Patienten bliver fulgt ambulant (hvilket kræver tid og penge i et sundhedssystem), og
kan i mellemtiden smitte andre personer med sygdommen.
Lande som Portugal og Frankrig er trukket i førertrøjen i forhold til behandling. Her behandler man i
dag alle hepatitis C-patienter med den nye medicin, uanset leverstatus og sygdomsstadie.
I 2018 vil Medicinrådet gennemgå de nuværende behandlingsguidelines. Vælger Medicinrådet at
åbne for tilbuddet til alle patienter om behandling, er det et vigtigt skridt på vejen, men det skal
kombineres med en plan for, hvordan vi finder de patienter, der i dag ikke er i kontakt med
sundhedsvæsenet. Ellers gavner det den enkelte patient, men er ikke hensigtsmæssigt ift.
eliminering, og dermed ikke det mest budgetvenlige.
Danmark har brug for en national elimineringsplan
Vi har brug for, at der nationalt tages et ansvar for at leve op til den WHO-målsætning, som Danmark
har tilsluttet sig. En smitsom sygdom som hepatitis kender ikke til regionsgrænser. Derfor har
danske hepatitispatienter brug for en national elimineringsplan, der sætter en retning for Regioner
og Kommuner. Kort sagt har vi brug for en plan for, hvordan vi får elimineret hepatitis i 2030 i hele
Danmark.
1
Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Baggrundsnotat for behandling af hepatitis C
infektion. November 2015